Indlæg

På landets banegårde har duer og deres fugleklatter gennem tiden været et problem, DSB har brugt mange ressourcer på at løse. De seneste år er det dog lykkedes at reducere de redebyggende gæster. Klatlæs her hvordan.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenIllustration:Rasmus Buhl

ELSKER BANEGÅRDE

Banegårde er ofte åbne, og derfor kan duerne nemt flyve ind. Men når duer elsker netop banegårde, skyldes det primært én ting, nemlig mad. Krummer og madrester fra tusindvis af rejsende er et festmåltid for duer.  Rengøring og en reducering af madaffald på gulvene er derfor vigtigt for at holde dem ude. Som rejsende kan man hjælpe til med at forebygge duernes tilkomst ved at bruge skraldespandene.

DUER OG SYGDOM

Duer kan sprede sygdomme til mennesker, hvorfor de betragtes som skadedyr, når de kommer for tæt på os. Kommer fugleklatter i kontakt med mad, eller tørrer de ind og hvirvles op i luften, kan bakterierne derfra medføre sygdom for mennesker.

DUEPIGGE

De seneste to år har DSB halveret udgiften til skadedyrsbekæmpelse via forebyggende indsatser. Blandt andet ved at sikre, at duerne ikke har nogen steder at sætte sig, frem for at fjerne dem, når de først er  kommet indenfor.

Den mest effektive måde at holde duerne væk er ved at sætte såkaldte duepigge op de steder, hvor fuglene kan sætte sig. Piggene skader ikke duerne, men forhindrer, at de slår sig ned. Nogle steder bruger man også tråd, der spændes ud, så duerne ikke kan komme til.

FREDNING I VEJEN

Det er dog ikke alle steder, DSB må sætte duepigge og tråd op. Mange af de ældre banegårde er nemlig fredede, hvorfor der skal ansøges om at lave ændringer. Og det er ikke altid, der gives tilladelse.

SKRÆMT VÆK AF LYS

Nyeste skud på stammen over måder at holde duerne væk på er små selvlysende, fluorescerende brikker, der sættes op, hvor duerne gerne sætter sig. Brikkerne skræmmer duerne væk uden at genere det menneskelige øje. Opgaven med at håndtere skadedyrsbekæmpelse udføres af Aarsleff Rail på vegne af DSB.

STOR FAMILIE

Duer er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter. I den danske natur er ringduen den mest udbredte, mens langt de fleste af de duer, vi ser på banegårdene, er bortfløjne brevduer eller tamduer, som de også kaldes.

Kilder: Projektleder Peter Hyldgaard fra Aarsleff Rail samt Danmarks Racedueforeninger

 

I kælderen under Københavns Hovedbanegård er 63-årige Jan Pedersen bagagecenterchef med ansvar for 10 medarbejdere og 437 bokse, som rejsende kan leje til opbevaring af bagage.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”Først og fremmest skal vi yde den bedste service til de mange forskellige typer af kunder, der bruger vores bokse. Vi har åbent i bagagecentret hver dag fra 05:30 til klokken 1 om natten for dem, der ønsker at benytte sig af muligheden for at kunne sætte tasker og sager sikkert fra sig nogle timer. Og vi sætter en ære i, at alle gæster og kunder har en god oplevelse, når de kommer ned til os her i kælderen.”

Du har haft jobbet i ni år – hvad har ændret sig i den tid? 

”Ud over bagageopbevaring har bagagecenteret de sidste to år også fungeret som GLS-pakkeshop til gavn for Hovedbanens gæster og ansatte samt beboere i området. Men den mest markante ændring har været, at vi er overgået fra møntbetaling til betalingskort, når man lejer boksene. Det har gjort det nemmere for kunderne og samtidig gjort det mindre attraktivt for lyssky typer at bruge boksene.”

Det må du lige uddybe?

”Før i tiden oplevede vi, at politiet eller Skat, der bruger vores boksområde til træning af deres sporhunde, opdagede hash eller andre ulovlige ting, der blev opbevaret i boksene. Men i og med at man nu skal betale med kreditkort, er den løsning ikke populær længere hos de kriminelle, og det er vi jo kun glade for.”

Ud over hash er der så andre ting, der har givet anledning til opmærksomhed i boksene?

”Ja, der har været et par episoder med meget kraftig lugt fra skabene. En gang var det så slemt, at vi måtte åbne boksen og sætte tasken et sted hen, hvor den kunne stå uden at genere nogen med sin lugt. Det var virkeligt slemt. Da kunden kom for at hente tasken, måtte vi forklare, at den var flyttet. Det var en stakkels turist fra Schweiz, der havde købt en ost med hjem til sine forældre, og den lugtede altså helt ubeskriveligt meget. Hvordan han fik den med videre hjem, ved jeg ikke. En anden gang havde en kunde glemt en pose med en frossen fisk, og det lugtede også slemt.” 

Hvad er det bedste ved dit job?

”Vi har med mennesker og service at gøre, og der er ikke to dage, der er ens. Det kan jeg godt lide. Bagageopbevaring hører sig til på en stor banegård, og vi går meget op i, at vores kunder kommer hjem med oplevelsen af, at vi har hjulpet dem og passet godt på deres ting. Det gælder både dem, der bruger boksene, og dem, der indleverer ting til opbevaring på vores hylder. Den mulighed er der nemlig også. Og så er jeg glad for mine medarbejdere. Vi har det godt sammen, og det er et job, hvor folk bliver hængende i mange år. For nylig havde en kollega 40-års jubilæum. Der er bare noget særligt ved at arbejde på en banegård.”

Her får du april-nyhederne fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:monstrum.dk

FUGLEFLUGTSLINJE

Naturlegende børn i alle aldre kan tage på fugleudflugt med vindueskiggende passagerer på linje B, Bx og regionaltoget som publikum. Ved Hyldager Bakker i Albertslund har Monstrum Playgrounds bygget en gigantisk farverig isfugl af træ, som man kan rutsje i, eller man kan klatre rundt i forhindringsbanen, der er udformet som siv med hvide fugleæg. Naturlegepladsen, der snart får bord-bænke-sæt og udkigstårn på bakketoppen, ligger op ad banen ved St. Vejleå, så underholdningen burde være sikret – både i og uden for toget.

Foto: DSB

LYNSERVERING

Da de røde lyntog kom på sporene første gang 14. maj 1935, var det starten på en trafikal revolution. Samme dag blev Lillebæltsbroen indviet, og den erstattede færgefarten mellem Fyn og Jylland. Kombinationen af røde lyntog og Lillebæltsbroen betød, at rejsetiden mellem København og Aarhus blev forkortet fra syv timer til blot fire en halv time. I restauranten i det ikoniske røde lyntog bød spisekortet på blandt andet forloren skildpadde, mælk, Marie Biscuits, smørrebrød, te, kaffe og varm mælk. Du kan se lyntoget fra 1935 på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. 

Foto: DSB

MILJØ PÅ VEJ MOD MÅLET

Sidste år udledte DSB otte procent mindre CO2 end i 2021, hvilket følger planen om at blive CO2-neutral i 2030. Partikeludledningen fra togenes motorer faldt med 46 procent, og det samlede energiforbrug i DSB med fire procent. Det fremgår af DSB’s årsrapport for 2022. Særligt ét område udfordrer dog – genanvendelse af affald. I 2022 var det 32 procent mod 40 procent i 2021. DSB’s mål er, at 90 procent af affaldet skal genanvendes i 2030. DSB’s bæredygtighedschef Aske Wieth-Knudsen er dog grundlæggende tilfreds indtil videre: ”Vi når alle vores miljømål i 2030 med fortsat hårdt arbejde,”fortæller han.

TIDSFORLÆNGELSE

Fra 31. marts om aftenen til og med 6. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København H, Slagelse og Odense. Det skyldes Banedanmarks omfattende sporfornyelse. Køreplanerne ændrer sig i takt med sporarbejdet. I løbet af april kører togene eksempelvis efter tre forskellige planer. Tilmeld dig DSB Plus, og få information om større planlagte ændringer. 

Læs mere på dsb.dk/sporfornyelse

TIDSBESPARELSE

DSB indvier 11. april en ny direkte togforbindelse med regionaltog mellem Næstved, Køge og København H/Nivå. Med den direkte forbindelse undgår DSB’s kunder at skulle skifte tog undervejs, og rejsetiden med regionaltog er hurtigere end kombinationen af regionaltog og S-tog. Mellem Haslev og København H sparer kunderne for eksempel op til 17 minutter i hver retning.

Foto: DSB

FLERE TAGER TOGET

DSB havde i 2022 163,7 millioner rejser, hvilket var en stigning på 39 procent i forhold til 2021, mens den såkaldte passageromsætning sidste år var 40 procent højere end i 2021. DSB fik i 2022 et overskud på 229 millioner kroner før skat. Det var noget mindre end i 2021, hvor overskuddet lød på 805 millioner. 

Med en baggrund som blandt andet livvagt og IT-ekspert arbejder Jesper Nygaard Schiøtt nu som IT-arkitekturchef. Og så er han måske den bedst klædte mand i DSB.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenFoto:Søren Rønholt

Du går altid klædt i et pænt skræddersyet tredelt jakkesæt. Hvorfor det?

”Da jeg startede i DSB 1. januar 2022, tog jeg valget, at jeg ville være pænt klædt hver dag. Jeg har altid været fascineret af klassisk britisk mode, og efter at have set filmen ’The Gentlemen’, hvor de medvirkende er enormt velklædte, besluttede jeg, at sådan ville jeg også være. Og mit mantra er, at jeg ikke gider fortryde ting, jeg ikke fik gjort.”

Hvad giver det dig at have lige præcis det tøj på?

”Jeg har det godt, når jeg har det på. Jeg synes, det er pænt, og så bliver det en slags uniform for mig. På en måde passer det også sammen med de ting, jeg rent arbejdsmæssigt synes er vigtige. Nemlig at gøre sig umage, arbejde på at rykke grænser og måske gøre ting anderledes – også når det handler om IT-arkitektur. Og så tager jeg for øvrigt jakkesættet af, når jeg kommer hjem.”

Du har en baggrund som blandt andet livvagt i hæren. Hvordan blev du chef for IT-arkitektur i DSB?

”IT har jeg arbejdet professionelt med, siden jeg var 19 år, og jeg har arbejdet i flere store virksomheder og på flere rigtig store projekter. Jeg har altid godt kunnet lide at udfordre mig selv, og efter en årrække inden for IT søgte jeg ind i militæret og endte med at være der i seks år. Her blev jeg blandt andet uddannet oversergent og livvagt og var udsendt til Irak. Det gav en stor og passioneret interesse i ledelse og mennesker, så da DSB slog en stilling op, som kombinerede IT-arkitektur og ledelse, slog jeg til.”

Hvad går jobbet som chef for IT-arkitektur ud på?

”Kort fortalt handler IT-arkitektur om, at man designer IT-systemer, som andre så bygger. Som leder er det min opgave at skabe de bedste betingelser for mine 16 medarbejdere, så de trives, udfordres og udvikles. I sidste ende skal det gerne resultere i, at vi designer de bedst mulige IT-systemer for DSB’s kunder og ansatte.”

Hvorfor valgte du DSB?

”Ud over at kombinere ledelse med IT er det vigtigt for mig, at den virksomhed, jeg arbejder for, har et større formål end at tjene penge. Det lyder måske flot, men det driver mig, at der er en opgave, der handler om mere end omsætning. Og sådan en opgave løser DSB.”

Du har arbejdet for DSB i snart halvandet år – hvordan har det været?

”Jeg kom til stillingen med en lyst til at udvikle samt skabe større fokus på måden, vi arbejder med IT-arkitektur på. Og det har jeg haft mulighed for at påvirke ved at arbejde for, at vi får de bedste IT-systemer. Den form for impact kan jeg godt lide. Mit team arbejder med alt fra IT-systemer over infotavler til DSB’s apps, så der er mange ting at sætte sit præg på.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANNE LOUISE BIRK VEDEL
44 år, tegnsprogstolk, Dybbølsbro Station

Jeg har altid været meget sproginteresseret, og for 10 år siden valgte jeg at uddanne mig til tegn­sprogstolk. Tegnsprog forekom mig at være en slags hemmeligt sprog. I dag er jeg selvstændig, og mine kunder er døve personer, der har brug for min hjælp til at oversætte fra tegnsprog til talt dansk. 

Jeg rykker ud til bryllupper, begravelser, hyggesnak, tandlægebesøg, undervisning og meget andet. Det er fedest at være bare lidt forberedt på, om jeg skal oversætte tandudtrækning eller digtanalyse, men det er ikke altid, mine kunder lige får skrevet, hvad det drejer sig om. I dag har jeg fire kunder over hele Storkøbenhavn. Så er det smart at have cyklen med toget.

Ved siden af mit arbejde har jeg taget en kandidat i generel pædagogik, været inklusionspædagog og arbejdet som pædagog på en specialskole. Jeg har lidt svært ved at sige nej. Men nu er det kun min egen forretning, jeg passer. Eller det vil sige, jeg er også frivillig i Valby Kino.

__________________________________

LIV HOVEDSKOV
33 år, frisør, Ny Ellebjerg Station

Jeg er på vej fra Nørrebro, hvor jeg har siddet hårmodel for en af min tidligere mesters elever som del af hendes frisøreksamen. I morgen skal hun klippe mig, i dag fik jeg afbleget håret. En fuld afblegning tager cirka fire timer, men jeg skulle kun have afbleget bunden, så det kunne vi klare på to timer. Sidste år var jeg rødhåret. Jeg tror, jeg har haft alle hårfarver igennem årene, men min favorit er afbleget. 

Jeg er selvstændig og kører rundt og klipper folk i deres hjem. Det passer mig godt, at jeg bare er mig selv og ikke skal forholde mig til personale og husleje. Nogle frisører gør meget ud af at chit-chatte. Det er ikke mig, men hvis kunden har noget at fortælle, lytter jeg gerne. Det er vigtigt at være venlig. Verden har brug for mere venlighed.

Nu skal jeg hjem til Avedøre, hvor jeg bor. Min søster passer min franske bulldog, Manfred. Han har separationsangst. Manfred er avlet i Polen på det, man vel kan kalde en form for hvalpefabrik, og er blevet taget for tidligt fra sin mor, den stakkel.

__________________________________

BASHAR ABDUL HALIM
19 år, gymnasieelev, Køge Station

Jeg bor i Ringsted – det har jeg altid gjort. Der sker ikke så meget, men det vænner man sig til. Mange kommer til byen på grundnaf vores outlet ved motorvejen, og jeg køber selv en del Nike-tøj dér.

Jeg går på EUX Business i Køge, det er en erhvervsfaglig gymnasieuddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at åbne en tøjbutik en dag. Til at starte med var jeg ikke så glad for skolen. Jeg er ikke så god socialt, men klassekammeraterne tog godt imod mig, og nu føler jeg mig hjemme.

I eftermiddag skal jeg på arbejde på La Rustica i Ringsted, hvor jeg er tjener. Vores populæreste retter er burger og pasta. Jeg kan godt lide at snakke med kunderne, og jeg er også blevet tæt med nogle af kollegerne. Vi går ud og spiser sammen, når vi har fri. Nogle går også på druk sammen, men jeg er ikke festtypen.

Siden farfar var dreng, har børn som voksne frydet sig over at se de små tog tøffe rundt på modeljernbanerne på landets togstationer. Men brugen af mønter er ikke længere optimal. Derfor er der nu indført kortbetaling, der gør det nemmere at få liv i DSB’s mindste lokomotiver.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenFoto:Bjarke Ørsted

FEM FLADE

Tidligere kostede det en rund to-krone at få toget til at køre. Med den nye betalingsløsning er prisen fem kroner, og overskuddet går blandt andet til sociale foreninger. Er man gammel nok, vil man måske kunne huske, at det engang kostede 25 øre at få modeltogene til at køre.

SMÅ TOG OG STORE ØJNE 

I gamle dage var der modeljernbaner på en lang række større togstationer, men i dag findes de kun på København H, Aarhus H og på Aalborg Station. Her er de til gengæld stadig ganske populære, og mange forældre har nok oplevet, at det er svært at trække et barn forbi uden at skulle lede efter en blank ’daler’.

EN NY MODEL 

I stedet for de gamle møntindkast er der i januar og februar opsat tidssvarende betalingsmoduler til betalingskort på modeljernbaner på København H, Aarhus H og på Aalborg Station. De nye betalingsmoduler er placeret i glashøjde til venstre for de gamle møntindkast. De fysiske møntindkast var med tiden blevet så gamle, at det ikke har været muligt for DSB at skaffe reservedele til dem. Det har betydet, at nogle af modelsporene i perioder desværre har været ude af drift. Samtidig er det de færreste, der i dag har mønter på sig, hvorfor en kortløsning er mere optimal. Bag den nye betalingsløsning står det danske firma Logos Payment Solutions.

FRIVILLIGE VICEVÆRTER

Til at skifte de gamle møntindkast ud med nye betalingsmoduler har DSB trukket på hjælp fra de frivillige modeljernbaneeksperter, der fungerer som viceværter for DSB’s modelbaner, samt en ekstern elektriker. På billedet ses Jimmy Mørch, der er ansvarlig for den daglige drift.

VÆLG SELV DIN AFGANG 

Der er forskel på modeljernbanerne på København H, Aarhus H og på Aalborg Station. Det betyder, at man i hovedstaden kan vælge mellem to baner med to tog på hver, mens Aalborg og Aarhus har tre forskellige baner at vælge imellem. Når man betaler med sit kort, kan man på betalingsskærmen vælge, hvilke baner der skal køre. I forbindelse med opsætningen af de nye betalingsmoduler var man nødt til at opgradere printpladen i modulerne, så den kunne håndtere tre forskellige valgmuligheder mod standarden på to valgmuligheder.

KORT SAGT

Vil man bruge modeljernbanen, kan der nu betales med dankort, Visakort, Mastercard, Diners og Discover. For at kunne trække pengene fra brugernes kort er betalingsmodulet udstyret med en 4G-router, der har kontakt til Nets. Når betalingen fra kundens kort er registreret, slår relæet i betalingsmodulet til, hvilket giver strøm i to minutter til modeltogene samt eventuelt lys på banen. Afhængigt af banens størrelse svarer det til, at togene kører mellem tre og fem runder.

Her får du marts-nyhederne fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Danmarks Jernbanemuseum

TOGET BAG VORES FÆLLES TID

Vi nærmer os atter lysere tider, og natten mellem den 25. og 26. marts skifter DSB fra vintertid til sommertid. Før jernbanen var den lokale tid bestemt af solens placering på himlen, og der var ikke fælles tid i hele Danmark. Men netop på grund af jernbanen besluttede man i 1858 at anvende Københavns lokaltid som fælles jernbanetid, og i 1880 kom der så fælles national tid for hele landet. Trykte køreplaner blev dengang bragt i datidens aviser og hængt op på tavler ved stationerne, så jernbanepassagererne kunne lære (at komme til) tiden.

TASKELÆKKERT

30 ton CO2 har DSB sparet ved at sende kasseret arbejdstøj fra værksteder og klargøringscentre til genanvendelse i 2022 i stedet for at smide det ud. Genanvendelsesmulighederne skyldes en ny vaskeri­aftale mellem DSB og De Forenede Dampvaskerier. Ifølge aftalen sørger De Forenede Dampvaskerier for, at det kasserede arbejdstøj bliver syet om til blandt andet muleposer og computertasker for derefter at blive solgt via hjemmesiden upcy.dk, der har specialiseret sig i at genanvende kasserede tekstiler.

PENDLERPENGE TUR-RETUR

Forsinkede tog betyder kompensation til kunder, der er tilmeldt rejsetidsgarantien. I 2022 sendte DSB 24,3 millioner kroner til togpendlere, der var tilmeldt ordningen, mens DSB året før sendte 6,3 millioner kroner tilbage. Forsinkelserne i 2022 skyldtes især sporarbejder, blandt andet omfangsrige arbejder på hovedstrækningen ved København, Ringsted og ved Slagelse. Man kan tilmelde sig rejsetidsgarantien for pendlere, hvis man rejser på et pendlerkort, et ungdomskort eller et erhvervskort, der gælder i mindst 30 dage.

BILLIG ORANGE TIL GRÅT GULD

Orange-billetter bliver nu endnu billigere for kunder, der har rundet 67 år og rejser lørdage og søndage. Oven i den almindelige pensionistrabat bliver der givet yderligere rabat på Orange-billetter til weekendrejser på helt op til 50 procent. Et godt råd er at planlægge rejsen i god tid – så er der flere af de ekstra billige Orange-billetter til resten af 2023. Eneste undtagelse er weekender i de perioder, hvor DSB har udsalg på Orange-billetter.

HAR DU HUND MED?

Så husk at købe en børnebillet til den, inden du stiger på toget. Hvis hunden eller et andet dyr kan være i en taske, transporttaske eller lignende, der maksimalt måler 100 x 60 x 30 centimeter, behøver du ikke købe en børnebillet. Har du en førerhund eller en servicehund, må du tage den med gratis. I DSB’s fjern- og regionaltog samt i S-tog er stillezonerne dyrefri områder. På DSB 1’ må du ikke medtage dyr. Det er dog tilladt at medtage en førerhund eller en servicehund. 

Læs mere om dyreregler på dsb.dk

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

RORIE WOHLFORD
14 år, high school-elev i Vancouver, Middelfart Station

Min far er volleyballtræner for eliteherreholdet i Middelfart. Vi er på vej til en restaurant i Vejle for at se, om vi kan finde min mors telefon, som hun glemte, sidst hun var her. Vi bor til daglig i Canada, men besøger min far, så tit vi kan. 

Til daglig går jeg i high school, og i min fritid spiller jeg volleyball, men jeg holder mest af at gå til cirkus. Vi træner i trapez, kører på ethjulet cykel, jonglerer, laver pyramider og optræder en lille smule. 

Danmark er så småt og pænt. Det er meget hjemligt. Når jeg er her, hænger jeg mest ud med min far og snakker med ham om, hvad vi har lavet. Det er sådan noget, der er svært at snakke rigtigt om via en skærm.

Mine forældre og jeg har rejst meget gennem Europa, mens min far har boet her. Vi har været i Polen, Spanien, Italien, Grækenland, Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien. Men det fedeste sted var Portugal, som vi rejste gennem i en lille autocamper. 

Når jeg bliver voksen, vil jeg gerne være skuespiller. Ikke for at blive berømt, men for at kunne udtrykke mig. Jeg synes, det er så vildt, hvordan skuespillere kan gå fra at se superglade ud til at se grund-triste ud på fem sekunder. 

__________________________________

GØYE THORN SVENDSEN
70 år, psykolog i Socialstyrelsen, Nyborg Station

Jeg er nok den eneste i Danmark, der hedder Gøye. Mine forældre kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle hedde. De tog et leksikon, slog op, og stoppede et tilfældigt sted. Birgitte kunne jeg så ikke hedde. Men Gøye? Sådan blev det. 

Folk troede, at Gøye var mit kælenavn. Jeg er ikke blevet drillet, men selvfølgelig er jeg blevet kaldt ’Papegøje’. Når min kone fortæller folk, hvad jeg hedder, spørger de: ”Jamen, hva’ hedder han så rigtigt?” 

Jeg er vokset op på Bornholm, søn af en mekaniker og en kontormedhjælper, men jeg flyttede, da jeg skulle have en uddannelse. Dengang kunne man ikke blive meget andet end håndværker derovre. 

Min far reparerede bådmotorer, så vi var meget på vandet. Vi dykkede, sejlede, stod på vandski og lavede udspring fra Helligdomsklipperne. Lidt vilde var vi nok, haha.

Jeg begyndte at læse til ingeniør i 70’erne, men kunne ikke få lov at arbejde med forureningsbekæmpelse, så jeg droppede det. I stedet tog jeg på tommelfinger ud i Europa i to måneder. Jeg endte på Malta, men rejste hjem og blev lærer og siden psykolog.

__________________________________

DANIEL FOGH
28 år, lyddesigner og komponist, Odense Station

Jeg er lige kommet med toget fra København. Den næste halvanden måned er jeg på Teater Momentum i Odense, hvor jeg laver musik og lyd til en teaterforestilling. I dag har jeg taget en guitar med for at udvikle noget lyd sammen med skuespillerne. 

Jeg plejer at sige, at jeg kan spille okay på alt, men at der faktisk ikke er noget, jeg er virkelig god til at spille på. Jeg ser egentlig heller ikke mig selv som musiker. Det ser nok sådan ud, når jeg kommer gående med guitaren, men jeg ser mig selv som komponist og lyddesigner.

For mig passer det godt at arbejde freelance, for så arbejder jeg sammen med en masse nye mennesker hele tiden, nogle, der kan noget andet end mig. Det var ikke så tiltalende for mig at spille i et band. Det kan være ret selvomsluttende. 

Det Brune Punktum får mig altid op af stolen til en fest. Eller ’Killing in the Name’ med Rage Against the Machine. 

Det varierer virkelig meget, hvilken musik jeg selv sætter på. Men der er nogle evergreens, jeg altid vender tilbage til, såsom Radiohead.

Københavns Hovedbanegård åbnede 1. december 1911 og bruges i dag dagligt af mere end 100.000 passagerer. I myldretiden når de færreste nok at bemærke arkitekturen og de detaljer, der gemmer sig på stationen. Opdag nogle af hemmelighederne her.
Tekst og foto:Laura Offerlin Larsen

MEJSLET I STEN

Arkitekten bag Københavns Hovedbanegård er Heinrich Wenck og skulle du være i tvivl om, hvordan han så ud, så frygt ej. Over murstensbuen længst til højre ved hovedindgangen hænger et portræt af ham i sandsten (herunder). Over tre af de øvrige buer får Heinrich Wenck selskab af portrætter af generaldirektør Charles Ambt, jernbaneingeniør C.F.S. Ernst og tilsynsførende arkitekt Einar Ambt.

PORTAL TIL FORTIDEN

På perronen mellem spor 5 og 6 kan man på en af granitsøjlerne finde en plade med årstallet 2008 på. Bag pladen gemmer sig en tidskapsel, der blev anbragt i forbindelse med renovering af hovedbanegården i 2004-08. I tidskapslen ligger en avis fra renoveringstiden, et møntsæt og en rulle, hvor samtlige håndværkere, der var involveret i renoveringen, er nævnt.

ANSIGT TIL ANSIGT

Mellem de to buer med portrætterne af Heinrich Wenck og Charles Ambt står seks granitsøjler, der bærer søjlegangen. Hver søjle er udsmykket med fire ansigter, og ingen af de i alt 24 ansigter er ens. Ansigterne er udført af kunstneren Jens Lund, og deres forskellige udseende skal symbolisere mangfoldigheden i befolkningen.

STENANSIGT

Skjult mellem dørene til Banegårdspladsen gemmer sig et lille ansigt i teglsten. Det er lavet af en murer i 60’erne, som havde plejet og passet bygningen og ville sætte sit aftryk til eftertiden. Da han gik på pension, fortalte han efter sigende andre, at han havde gemt ansigtet et sted på hovedbanegården.

SOM VINDEN BLÆSER

Tager man sig tid til at kigge op, når man kommer ind ad hovedindgangen, finder man en vindrose i midten af loftet. Den ligner til forveksling et kompas, men modsat et kompas peger vindrosen ikke altid mod nord. Den er direkte forbundet til vejrhanen, der sidder på toppen af hovedbanegården. Pilen i vindrosen peger derfor i den retning, vinden blæser.

Signe Luckmann Jensen søgte jobbet som salgsassistent i Kaffeexpressen, da hun flyttede fra Sønderborg til Aarhus for at komme tættere på sine venner, der også havde taget turen fra provinsen til storbyen.
Tekst:Laura Offerlin LarsenFoto:Jens Hasse

Hvad går dit job ud på?

”Jeg sælger snacks, kaffe, te og varm kakao til passagererne i toget. Jeg er med på strækningerne fra Aarhus til København og tilbage. Og så er jeg med på strækningerne fra Aarhus til Padborg og tilbage. I juletiden solgte jeg mange marcipan- og nougatbrød, mens det i januar var mere myslibarer og nødder, så det ændrer sig hele tiden, hvad der er mest populært. Men jeg sælger klart mest kaffe.”

Hvad er det bedste ved dit job?

”Det må være alle menneskene, jeg møder i løbet af en dag. Det giver mig virkelig meget energi, og jeg elsker at give passagererne et smil med på vejen og få et smil tilbage. Jeg forsøger altid at yde en god service, og der er rigtig mange, der bliver glade, når vi kommer forbi. Der er både folk, der tager billeder af rygsækken, og nogle, der siger: ’Det er ligesom i gamle dage.’”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

”At holde balancen. Det er den største udfordring. Men det kan også være en udfordring, når der er mange mennesker i toget, og vi har svært ved at komme rundt. Så er passagererne nødt til at komme til os, fordi vi ikke kan komme til dem, og det er jo ikke den service, vi gerne vil tilbyde.”

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?

”Jeg er uddannet salgsassistent. Jeg gik faktisk i gymnasiet, men jeg har aldrig rigtig været så vild med det boglige. I løbet af 2. g begyndte jeg at blive ret skoletræt og var der egentlig kun for at være sammen med mine venner. Men så hørte jeg, at en virksomhed, der hedder Skyways Technics, søgte en elev, så jeg droppede ud af gymnasiet og startede som elev hos dem.”

Hvad lavede du der?

”Jeg solgte flydele og reparationer af flydele. Da jeg blev færdig som elev efter to år, kunne jeg ikke fortsætte hos dem, fordi min afdeling blev flyttet til Dubai, så jeg blev receptionist på Dyvig Badehotel på Als, hvor jeg også var i to år. Efter det var jeg hos Beredskabsstyrelsen, hvor jeg uddannede mig til brandmand.”

Hvorfor blev du brandmand?

”Alle mine venner begyndte at flytte ind mod de større byer, så der var ikke så mange tilbage derhjemme, og så tænkte jeg: ’Nu skal der ske noget!’ Jeg har altid været ret fascineret af ild – ikke på sådan en pyromanagtig måde, men det kan bare et eller andet, som jeg gerne ville lære mere om. På det tidspunkt var der også en af mine veninder, der arbejdede hos Beredskabsstyrelsen, og hun lagde en masse videoer ud af det, de lavede, og det så bare virkelig fedt ud.”

Hvorfor startede du i DSB?

”Da jeg flyttede til Aarhus for et halvt års tid siden, skulle jeg bare have et job. Jeg søgte en masse forskelligt og fik også flere ting tilbudt. Men da min nuværende chef ringede og tilbød mig jobbet hos DSB, kunne jeg bare mærke, at det var det, jeg ville. Samtalen var gået supergodt, og jeg havde fået lov til at prøve det udstyr, man bruger i hverdagen. Jeg synes ikke, der er stor forskel på en luftflaske fra Beredskabsstyrelsen og den rygsæk med vand i, man har på hos Kaffeexpressen.”