Indlæg

Februar på skinner

Her får du februars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Jernbanemuseet

KOLDE FØDDER

I toget kan man nyde vinteren, mens man sidder lunt og godt. Men i jernbanens barndom i 1800-tallet var vognene uopvarmede, og passagererne måtte klæde sig varmt på eller medbringe varmedunke som her på billedet. De første forsøg på opvarmning bestod af en aflang beholder med varmt vand eller sand på gulvet i kupeerne, som passagererne kunne lune fødderne på – dog kun på 1. klasse. Ved banerne i Jylland og på Fyn forsøgte man sig senere med tørvekoks, som ulmede i varmekasser under sæderne. I løbet af 1880’erne og 1890’erne begyndte man at indføre systemer, hvor kupeerne blev opvarmet med damp fra lokomotivet, som førtes rundt i toget i et rørsystem. I dag har de fleste togsæt klimaanlæg.

TRYGFORSKEL

Folk, der cykler på perronen. Folk, der skændes højlydt. Unge, der skaber utryghed. Folk, der tigger. Det er blot en håndfuld eksempler på de udfordringer, DSB’s tryghedsvagter har løst, siden ordningen begyndte 8. august 2022. De cirka 30 vagters indsats har øget trygheden på 19 ud af 42 stationer, viser en kundetilfredshedsmåling fra december, og arbejdet med at øge trygheden fortsætter i 2023, hvor DSB forventes at være færdig med at skifte eller opgradere 700 kameraer på landets stationer. Føler man sig utryg på en af DSB’s stationer, kan man ringe til tryghedstelefonen på 7013 1311. Her vil medarbejderne kunne fokusere på den pågældende station og tilkalde hjælp om nødvendigt.

BÆREDYGTIGT I BRABRAND

DSB bygger et nyt værksted i Aarhus-forstaden Brabrand til 1,3 milliarder kroner, som skal stå færdigt i 2026. Værkstedet er designet af Gottlieb Paludan Architects og Rambøll og skal benyttes til vedligehold af DSB’s kommende IC5-tog. MT Højgaard Danmark – der også opfører det nye værksted på Godsbanen i København – står bag byggeriet, og de to lokaliteter vil være de primære værksteder for vedligehold af IC5-togene i fremtiden. Det er målsætningen, at det nye værksted skal opnå certificeringen ’DGNB Guld’ for bæredygtigt byggeri, og derfor bliver der arbejdet med adskillige grønne og digitale tiltag for at reducere CO2-forbruget på de nye bygninger.

FRISK AFGANGSKAFFE

Kunder på Flintholm og Dybbølsbro Station i København kan snart få stillet sulten eller kaffetørsten i to nye DSB 7-Eleven-butikker. Flintholm Station huser allerede en DSB 7-Eleven på perronen mod Hellerup Station, men nu bliver der også etableret en butik på den modsatte perron, hvor tog på Ringbanen kører i retning mod Ny Ellebjerg. Den nye butik åbner i løbet af foråret 2023. Dybbølsbro Station får til gengæld sin første DSB 7-Eleven nogensinde, og den skal efter planen åbne i sensommeren 2023.

  

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

JULIANE NYBORG
26 år, studerende på SDU, Odense Station

Min kæreste og jeg har taget toget sammen fra København, fordi han skal til teoriprøve i Odense. Jeg er taget med som support, haha. 

Vi mødte hinanden på Israels Plads i København. Mansour (kæresten, red.) var ude at spille basket med nogle venner. Jeg sad bare og hang ud, og den der bold blev ligesom ved med at trille over til mig. Til sidst var han også lige nødt til at tage en pause ovre ved mig for at sige hej. Jeg var lige flyttet til København og kendte ikke så mange mennesker, men Mansour spurgte, om jeg ikke ville med ud at drikke kaffe. Jeg sagde ja. 

Jeg er ved at læse en overbygning på journalistuddannelsen, der handler om internationale relationer og politiske processer. Til foråret rejser jeg til Firenze for at tage nogle fag på universitetet der. 

I min fritid kan jeg godt lide at strikke. Jeg har lige lavet en lille, nuttet cardigan til min venindes datter, som jeg også er gudmor til. Jeg kan godt lide, at jeg får noget i hænderne og egentlig bare skal sidde og nørkle med nogle pinde og noget garn. 

__________________________________

MOHAMED AHMED
22 år, studerer biomedicin på SDU, Odense Station

Jeg kommer lige fra universitetet og er på vej hjem til Nyborg. Jeg har været til spørgetime, for på fredag skal jeg til eksamen i teoretisk immunologi, altså immunforsvaret. Jeg føler, jeg er klar på det, men det kræver stadig en del forberedelse. 

Gennem skoletiden har jeg altid vidst, at jeg gerne ville noget inden for naturvidenskaben. I dag læser jeg biomedicin, og jeg drømmer om at komme til at arbejde i medicinalindustrien. 

Jeg bor sammen med mine tre brødre og min mor. Én gang om ugen er det mig, der laver mad, oftest mexicansk. Tortilla-wraps er min go to-ret. Egentlig tror jeg bare, at jeg har en ret almindelig hverdag. Jeg går i skole, tager i fitness med mine venner og er sammen med min familie. Og så bruger jeg generelt meget tid sammen med mine søskende, nevøer og niecer. Det er dejligt at få kvalitetstid med de små børn. 

Hver fredag spiller jeg hygge-fodbold sammen med en masse andre somaliere, der bor i Nyborg. Jeg har ikke en fast plads, men tager bare, hvor der lige mangler. 

__________________________________

SOFIA HOLM
22 år, konstabel og kommunikationsgast på fregatten Niels Juel, Middelfart Station 

Efter gymnasiet stod jeg i en situation, hvor der var sindssygt mange valg, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg prøvede med værnepligten og blev omfavnet af fællesskabet derinde.

Nu er jeg på fregatten Niels Juel. Vi har lige været i England i syv uger for at blive NATO-godkendt til at blive udsendt på deres vegne. Vi var i gang hver dag fra klokken seks om morgenen til midnat og havde konstant 60 censorer, der kontrollerede og optimerede, hvordan vi arbejdede. Vi sejlede med en masse andre enheder og simulerede, at der var krig. 

Vi er 120 mennesker om bord. Det lyder måske af meget, men når man er sammen flere måneder ad gangen, bliver man rimelig tætte rimelig hurtigt. 

Når man sejler, er der – ud over arbejdet – en masse træning, brætspil og filmhygge. Et af de fedeste steder, jeg har været i havn, var i Bergen. Når man har været fanget inde i et skrog i et stykke tid, er det rart at komme ud og få noget frisk luft. 

Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at blive udsendt. Der er mange, der har fordomme om, at hvis man er i Forsvaret, så er man pro krig. Men sådan er det ikke.

/

DSB i trøjen

Siden jernbanen kom til kongeriget i 1847, har togpersonalet båret uniformer, der gør opmærksom på deres autoritet. Der skulle dog gå over 100 år, før der kom en kvindeuniform. Læs med, og lær nogle af de mest toneangivende DSB-uniformer at kende.
Tekst:Laura Offerlin LarsenFoto:DSB, Danmarks Jernbanemuseum, Søren Rønholt

HØJ I HATTEN

Den tidligst kendte illustration af en dansk jernbaneuniform er af en uniform fra 1847, der var tilegnet banegårdsforvaltere i Det Sjællandske Jernbaneselskab. Uniformen havde en blå frakke, grå bukser og en høj blå kasket. Alle uniformsdelene var desuden pyntet med rødt kantbånd. På daværende tidspunkt var arbejdet ved jernbanen meget mandsdomineret, og der var i praksis ingen uniformer, der var tiltænkt kvinder.

KVINDEFORM

I 60’erne og 70’erne trådte flere og flere kvinder ind på arbejdsmarkedet, og i 1972 kunne DSB for første gang præsentere et uniformssystem med modeller til både mænd og kvinder. Kvinderne fik nu blandt andet mulighed for at bære nederdel og tørklæde, som var et alternativ til mændenes slips.

MED PÅ NODERNE

Uniformssystemet fra 1972 adskilte sig ikke alene fra tidligere uniformssystemer ved at have kvindeuniformer. Uniformerne havde også nogle helt andre farver end hidtil set. I 70’erne var det farver som brun og orange, der var ’bred ymer’, og derfor var det også disse farver, der blev valgt til uniformerne. De orange og brune uniformer holdt dog kun i godt 10 år, hvilket er den korteste levetid for en DSB-uniform til dato.

VIND I SEJLENE

Kvinderne fik for alvor fodfæste i DSB med uniformssystemet fra 1984, hvor man for første gang fik en graviditetsuniform. Uniformsdelene til gravide bestod blandt andet af en spencer, som ikke blev en succes med det samme. En testperson vurderede nemlig, at spenceren var ”som et storsejl i blæsevejr”, og at den var farlig, når man steg ud af toget, fordi den faldt ned på trinbrættet, så man risikerede at falde. Løsningen blev at gøre vidden på spenceren mindre og tilføje et bindebælte.

NYE KLASSIKERE

De nyeste uniformer så dagens lys i 2021. Formålet med uniformerne er at give et mere moderne og ensartet indtryk af DSB. I udviklingen af uniformerne er der både taget højde for, at de skal fungere godt i en travl hverdag og leve op til de krav, der stilles til moderne arbejdstøj. Stof, pasformer og funktioner er derfor nøje overvejet. I forhold til produktion og vedligehold af de nye uniformer samt bortskaffelse af de gamle uniformer er der desuden tænkt i bæredygtige løsninger.

/

En sikker vinder

52-årige Sune Aggergaard Mortensen overtog posten som IT-sikkerhedschef i DSB i 2020. I 2022 vandt han prisen som årets bedste IT-sikkerhedsansvarlige.
Tekst:Laura Offerlin LarsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit job ud på?

”Jeg er ansvarlig for cybersikkerhed og for, at vores systemer er beskyttet mod cyber-angreb. Vi har særligt fokus på det, vi kalder de togkritiske systemer, der er afgørende for, at vores tog kan køre. Det er jo DSB’s samfundsbærende opgave at køre tog.”

Du vandt prisen som Danmarks bedste IT-sikkerhedsansvarlige i 2022. Hvorfor, tror du?

”En del af forklaringen ligger nok i den rejse, jeg har taget DSB på. Jeg har bygget et team op med superdygtige kolleger, der er med til at løfte DSB’s IT-sikkerhedsniveau. I DSB har vi også rigtig god opbakning fra ledelsen, som har investeret mange penge på IT-området, fordi de ved, hvor vigtigt det er.”

Hvilke typer af cyber-angreb rammer DSB?

”Det kan være målrettede og tilfældige angreb. Når vi bliver udsat for et cyberangreb, er vi interesserede i at forstå, hvad der er motivet bag angrebet. Derfor undersøger vi, om det kan være et målrettet angreb fra nogen, der har en interesse i at genere togtrafikken, eller om det er et mere tilfældigt angreb. Nogle hackere scanner alle IT-systemer på internettet for at se, om de kan finde et hul – og der bliver hele tiden fundet huller i alle IT-systemer, både i de gamle og de nye.”

Hvad gør I for at forsvare DSB mod cyber-angreb?

”Vi forsøger hele tiden at sikre, at vores IT-systemer er opdaterede, så vi undgår, at de er sårbare. Vi tester blandt andet vores systemer ved at få eksperter til at angribe os uden at fortælle det til dem, der skal forsvare systemerne, så de ikke er forberedt på det. Vi sender også jævnligt phishing-mails (falske mails, red.) til alle ansatte i DSB, så hele organisationen ved, hvordan utroværdige mails fra hackere kan se ud. Og så tester vi vores beredskab, hvis det alligevel skulle gå galt. Så vi ved, hvordan vi får systemerne tilbage, og hvordan vi skal reagere og samarbejde.”

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

”Jeg går på jagt. Jeg er startet lidt sent, men interessen stammer fra min værnepligt. Jeg kunne godt lide at skyde, så derfor tog jeg jagttegn for omkring fire år siden. Jeg fik også en hund, som jeg havde tænkt skulle med på jagt, men nu er den blevet miljøhund i stedet. Min nabo så mig træne med den og sagde: ’Kunne du tænke dig, at din hund blev miljøhund?’ Så nu har vi en professionel miljøhund.”

Hvad er en miljøhund?

”Man bruger miljøhunde til at finde ud af, om industrigrunde er forurenede. Vi stiller vores hund til rådighed, og så bor hun på hotel, når hun er rundt i landet på arbejde. Det er lidt mærkeligt, for vores hund er ikke sådan en, der kommer op i ­møblerne. Men når hun er på hotel, får vi sendt billeder af, at hun ligger i en seng og bliver rigtigt forkælet.”

/

Januar på skinner

Her får du januars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

SPILSIKKER ADFÆRD

Ubetænksomhed og manglende opmærksomhed kan resultere i ulykker på perroner og tæt ved skinnerne – især blandt unge. Den type ulykker er der alt for mange af, og derfor forsøger DSB gennem det nye DSB Safety-spil i Minecraft Education at nå de unge i alderen fra otte til 14 år. Målet er, at de gennem spillet skal forstå, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på omgivelserne og huske at passe på sig selv og hinanden, når man er på farten. DSB Safety er blevet til i et samarbejde med Tricked Esport, der er certificeret inden for Minecraft Education Edition. Skoler kan få adgang til materialet på forstå.dk

PRISEN OP PÅ REJSEN

Søndag 15. januar sker den årlige ændring af taksterne i den offentlige transport i Danmark, herunder også for rejser med tog. Det er Trafikstyrelsen, der sætter loftet for, hvor meget priserne må stige. I år kan priserne stige med gennemsnitligt 4,9 procent, hvilket afspejler de stigende priser i samfundet generelt. Der kommer blandt andet til at ske ændringer for rejser med rejsekort, så priserne er tættere på rejser med enkeltbillet. DSB vil fortsat have et stort udbud af Orange-billetter både regionalt og på tværs af landsdelene.

Se mere om ændringerne på dsb.dk/takst.23

VIDSTE DU, AT …

Mere end hver fjerde vælger toget, når de skal over Storebælt. Det viser DSB’s regnskab for de første ni måneder af 2022. Billige Orange-billetter er en stor del af forklaringen, men DSB vurderer også, at de stigende energipriser har fået flere rejsende til at vælge toget, særligt på de længere rejser.

ADJÖ TIL SVERIGE

11. december 2022 blev togtrafikken over Øresund overdraget til svenske Skånetrafiken. Det betyder, at du fremover kun vil møde svensk personale, når du rejser over Øresund. Ændringerne betyder samtidig, at regionaltogene til og fra Nivå vil få endestation på København H. Kunder, der skal rejse mellem for eksempel Lufthavnen og stationer på Kystbanen, kan nu med fordel skifte tog på Nørreport Station, hvor der opnås en optimal skifteforbindelse, da togene afgår fra samme perron.

/

Rejsegods: Anne Sophia Hermansen

Hvad har Anne Sophia Hermansen altid med på rejsen?
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Dan Møller

1.

”Jeg har kørekort – endda et af Danmarks dyreste, fordi jeg var så elendig til at lære at køre bil – men jeg bruger det nærmest aldrig. I stedet tager jeg toget, når jeg skal ud at holde foredrag, og så læser jeg om den by, jeg skal til. Hvornår er den ældste kirke bygget, hvad er man mest stolt af her?”

2.

”Der ligger altid en bog i min taske. Enten en, jeg skal anmelde, eller bare en, jeg læser af lyst. En dag, jeg skulle til Stevns, sad jeg tilfældigvis og læste Anne-Marie Vedsø Olesens ’Vølvens vej’, da det gik op for mig, at hun beskrev det landskab, jeg kørte igennem. Hvis en bog er dårlig, efterlader jeg den i toget. Måske bliver en anden glad for den.”

3.

”Som regel sidder jeg i stillekupé. Der kan være ret meget støj i toget. For eksempel folk, som har modparten på medhør. Jeg forstår ikke, hvorfor en privat samtale skal være et offentligt anliggende. Men der opstår også pludselige møder mellem mennesker. Forleden så jeg, hvordan en flirt udviklede sig mellem en kvinde med tatoveringer og en mand med skjorten knappet helt op i halsen. Efter Odense blev der knappet lidt ned, og så var der ellers forår i luften.”

Anne Sophia Hermansen, 50 år, foredragsholder, debattør, kulturkommentator på Weekendavisen. 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

NIKLAS YVES PETER
27 år, Tech Consultant hos Microsoft i Lyngby, Lyngby Station

Jeg kommer fra Hamborg, men flyttede til Danmark for lidt mere end fire år siden. Mit danske er ikke så godt endnu, men jeg elsker at bo i København, det er the best. Menneskene, kulturen, mit job er godt, og jeg har gode venner. Jeg er lykkelig.

Jeg elsker jakke-sæt og er meget inspireret af den old school London-stil. I Hamborg skal du helst gå i noget bestemt tøj for at passe ind. I København er folk mere ligeglade og meget åbne. 

Lige nu er jeg på vej hjem fra arbejde. Jeg skal til Berlin på forlænget weekend, hvor jeg skal til halloween-fest med mine venner. Jeg har kun håndbagage og en lille maske med. Det er sådan noget ’Phantom of the Opera’-kind of style. 

Når jeg har fri, spiller jeg trommer i et rock and roll-band. Da jeg boede i Tyskland, spillede jeg i to bands, hvor vi havde gang i en masse koncerter. Her i Danmark fylder mit arbejde mere, og dem, jeg spiller sammen med, er midt i fyrrerne, så de har børn og familie og ikke lige så meget tid. Men vi prøver at have et gig indimellem på små barer.

__________________________________

LEONE HULTEN
14 år, skoleelev, Hillerød Station

Jeg har redet på heste i tre år nu, og det er blevet en hobby for mig. Jeg kan også godt lide at tegne, lave gymnastik og sy. Jeg syr både bukser og trøjer, og hvis mine venner har hul i deres tøj, så fikser jeg det. 

Bamsen, jeg har med, hedder Ice Bear. Min bedste veninde har givet mig den, og det er en meget stor ting for mig. Vi ser ikke hinanden så tit, så det er en måde, vi altid kan huske hinanden på, når vi ikke er sammen. Jeg gav hende en af mine yndlingstrøjer, en sort Nirvana-T-shirt, til gengæld. Jeg kan rigtig godt lide deres musik. 

Jeg drømmer om at arbejde med sjældne dyr. Jeg elsker hajer og slanger og sådan noget, og det har jeg altid gjort. Jeg har også en haj-bamse med mig, som jeg fik, da jeg var helt lille.

__________________________________

VIKTOR BENEDICT HEEGAARD
27 år, nyuddannet kandidat i  videnskabsstudier, Københavns Universitet, Hellerup Station

Jeg har taget toget fra min mors hus i Vedbæk, hvor jeg har siddet og forberedt mig. Jeg skal til jobsamtale på Nationalmuseet lige om lidt. Jeg er 100 % nervøs. Men jeg er virkelig interesseret i museologi og er lige blevet færdig med en kandidat i videnskabsstudier, så jobbet er lige i min boldgade. 

I min fritid laver jeg historisk rekonstruktion. Jeg syr historiske dragter til mig selv, som indgår i min garderobe. Jeg kan godt lide at gå i ældre ting, og tøj fra 1800-tallet finder du ikke lige nede i Røde Kors, så jeg bliver nødt til selv at lave det. Til daglig laver jeg meget ’brainy’ ting. Man kan let blive lidt for opslugt af det, og så er det godt at lave noget praktisk. Lige i øjeblikket er jeg ved at sy et halloween-kostume fra 1920’erne. En nissehue med stjerner på og en tunika med en kæmpestor måne på maven.

Min interesse for museer har jeg haft, siden jeg var lille. Museerne er med til at skabe en anden verden, og så lærer man noget, samtidig med at man bliver underholdt. Det er ret fedt.

/

Traktortræf

Når DSB’s materiel skal på værksted, bliver vognene gelejdet rundt mellem sporene af en såkaldt rangertraktor. Kom med på værksted, tag med på en ’køffer’, og lær DSB’s traktorer at kende.
Tekst:Laura Offerlin LarsenIllustration:Jakob Wedendahl

RANGERORDEN

En rangertraktor er et mindre lokomotiv, der bruges til at rangere lokomotiver, vogne og togsæt mellem de forskellige spor på værkstederne. At rangere betyder kort fortalt at flytte en del af en togstamme fra ét spor til et andet. DSB’s første rangertraktor blev leveret i 1924 – indtil da havde man brugt heste til at rangere materiellet. Traktoren fik navnet DSB Traktor 1 og eksisterede frem til 1955, hvor den blev ophugget.

UD OVER GRÆNSEN

I dag har DSB 16 rangertraktorer af forskellige typer. Fire af dem er af typen KÖF, som er tysk og står for: Kleinlokomotive, Öl-antrieb durch Dieselmotor, Kraftübertragung mit Flüssigkeitbetriebe. På dansk betyder det: lille lokomotiv, oliedrevet af dieselmotor, kraftoverførsel med flydende væske. KÖF-rangertraktorerne, som også går under navnet ’køffere’, er bygget på Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie i Aarhus og blev leveret til DSB i 60’erne. Køfferne vejer 17 tons, er 6,4 meter lange  og kan køre 45 km/t.

”SKIDEGODT, EGON!”

DSB’s nok mest kendte rangertraktor er DSB Traktor 57. Denne traktor slog sine folder som filmstjerne i ’Olsen Banden på sporet’ fra 1975. I filmen bruger Egon, Benny og Kjeld DSB Traktor 57 til at fragte en godsvogn fyldt med guldbarrer. Egon har lært køreplanen udenad, så Benny kan styre traktoren uden om togene, mens Kjeld skifter sporskifterne. Alt går efter planen. Lige indtil Statsbanerne skifter til sommerkøreplanen, og alle togtider forandrer sig.

TRÆK – OG SLIP 

DSB Traktor 57 blev bygget på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev i 1953. Traktoren er 4,5 meter lang, vejer seks tons og kan køre 25 km/t. Den er desuden en sjælden type rangertraktor, som DSB kun har haft to af igennem tiden. Mens DSB Traktor 57 i dag står på Danmarks Jernbanemuseum, blev den anden – DSB Traktor 56 – ophugget i 1977.

NYE KRABBEKLØER

I 2016 fik DSB 12 øvrige rangertraktorer af typerne CRAB 1500E (2 stk.), CRAB 5000E (8 stk.), CRAB 3100E (1 stk.) og CRAB 2100E (1 stk.). CRAB’erne er i modsætning til køfferne ikke bundet på samme måde til skinnerne, da de både har jernbanehjul og gummihjul, hvilket giver flere muligheder i forhold til rangering. De er desuden batteridrevne og derfor mere miljøvenlige end køfferne.

/

En ny hjemmebane

28-årige Celina Skaarup Drewsen blev færdiguddannet som kontorassistent med speciale i administration fra DSB i august 2022. Siden har hun arbejdet som koordinator på DSB’s fire værksteder for fjern- & regionaltog på Sjælland.
Tekst:Laura Offerlin LarsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit job ud på?

”Jeg arbejder i afdelingen for Driftsværksteder i Øst, som er DSB’s fire værksteder for fjern- & regionaltog på Sjælland. Jeg er værkstedskoordinator og hjælper værkstedschefen med en masse administrative opgaver som parkeringstilla­delser, udsendelse af nyhedsbreve til håndværkerne og facilitering af møder. Det er en ny stilling, der blev oprettet, da vores værksteder til fjern- & regionaltog på Sjælland blev slået sammen under én værkstedschef. Da der kom mange ekstra opgaver til værkstedschefen, blev det godkendt, at han kunne få noget administrativ støtte, og det blev så mig.”

Hvorfor søgte du ind i DSB?

”Jeg søgte en elevplads i DSB, fordi jeg skulle have et karriereskift. Jeg er uddannet inden for detail og har en ledertrainee-uddannelse i kundeservice fra Salling Group. Men så blev jeg enlig mor, og et job med aften- og weekendarbejde passede ikke så godt. Så tænkte jeg, at kontorarbejde var åbenlyst, fordi det ofte er 8-16. Jeg er virkelig glad for, at jeg landede hos DSB, selvom jeg ikke troede, at jeg ville få jobbet.”

Hvorfor troede du ikke det?

”Fordi jeg er enlig mor, og min søn har en sjælden sygdom, der hedder ATRX. Det betyder, at han har en genfejl i sit X-kromosom, som er det kromosom, der koder for det protein, hjernen bruger til at udvikle sig. Det vil sige, at han er bagud i sin udvikling og kræver lidt mere end de fleste andre børn. Jeg ved godt, at man i dagens Danmark ikke må fravælge nogen på grund af den slags ting, men jeg følte mig ikke særlig attraktiv for en virksomhed og tænkte, at de nok ville gå med en kandidat, der virkede mere fleksibel. Så jeg er virkelig glad for, at de valgte mig.”

Hvordan er miljøet på værkstederne?

”Der er klart flest mænd på værkstederne, så der bliver ikke talt så meget om sko og negle, som man nogle gange har lyst til, men det gør mig ikke så meget. Jeg er vokset op blandt håndværkere, så jeg er vant til det miljø. Jeg går heller ikke så meget op i køn – jeg ser mere bare mennesket og forsøger at finde ud af, hvad vi har til fælles. Jeg kan for eksempel godt lide fodbold, og det er der mange af gutterne ude på værkstederne, der også kan, så der har vi jo noget, vi kan snakke om.”

Hvilket fodboldhold holder du med?

”Brøndby. Det har altid været Brøndby, og det er det stadig. Jeg har stået inde på Sydsiden på Brøndby Stadion, jeg ved ikke hvor mange gange, og der er bare supergod stemning. Da jeg var på barsel, gik der halvandet år, hvor jeg ikke var på stadion. Da jeg endelig kom derind igen, var det bare helt specielt. Man får en særlig følelse, og det er helt magisk.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

ANDREAS JACOBSEN
25 år, studerer elektroteknologi på DTU, Lyngby Station

Jeg er i gang med at specialisere mig i radiofrekvenser på DTU. Nu er jeg på vej hjem til Amager, hvor jeg lige er flyttet ind sammen med min kæreste. Jeg kom til København fra Færøerne i 2018 for at studere. Jeg kommer fra en lille bygd, der hedder Fámjin, hvor der bor omkring 80 indbyggere. Som barn var jeg en masse ude i naturen. Når man er så få, leger man med dem, der er. 

I min fritid spiller jeg fodbold og synger i et færøsk kor. Vi synger både færøsk folkemusik og engelsk popmusik. Jeg spillede også engang i et metalband på Færøerne. Tilfældigvis var vi to i bygden, der godt kunne lide metal. I nabobyen fandt vi tre andre, og så lavede vi et band sammen: Asyllex.  

Man er sammen på en anden måde på Fær­øerne. Folk banker bare på og går ind. Døren er altid åben. Danskere mødes mest, hvis der er en aftale, som i øvrigt helst er lavet i god tid, sådan: ”Vi ses i uge 43.” Jeg skulle lige finde ud af, at ugerne faktisk har numre, da jeg kom til Danmark.

__________________________________

BEATE GRAVESEN
78 år, pensionist, Hellerup Station

Jeg venter på toget til Klampenborg. Jeg skal ud at gå en tur i Dyrehaven og sparke lidt i de gule blade, kigge lidt og bare nyde det. Toget kørte, lige da jeg kom, så jeg kunne lige sidde og strikke lidt her på nogle sokker til min familie. 

Inden jeg blev pensioneret, arbejdede jeg som sundhedsplejerske i Thy. Det ene år tog det andet, og pludselig var der gået 38 år. Jeg kunne rigtig godt lide naturen deroppe. Stilheden, skønheden, Vesterhavet og klitterne. Men jeg har hele tiden villet tilbage til København, hvor jeg er født. 

For 25 år siden begyndte jeg at dyrke yoga. Min veninde havde nogle små kassettebånd, som vi lavede yoga efter. Jeg er meget smidig, og jeg kan stadigvæk selv snøre mine snørebånd og klippe mine negle. Jeg maler også vindskederne på sommerhuset og skorstenen selv. Det er virkelig skønt. 

Jeg er næsten vegetar, men hvis der bliver serveret kød for mig, spiser jeg det. Jeg havde familien til frokost for nylig, hvor vi fik hummus og marinerede svampe. Det var rigtig lækkert.

__________________________________

MORTEN CHRISTENSEN
21 år, elev på Københavns Produktionsskole, Hillerød Station

Jeg er på vej til Helsingør, hvor jeg skal til et møde og have noget at spise. Pomfritter garanteret. Jeg kan bedre lide dem i Helsingør end i Hillerød. Der er noget krydderi på dem i Hillerød, som jeg bare ikke er stor fan af, en slags paprika. Jeg er mere til salt. Folk siger altid: ”Du kan ikke lide nogen saucer.” Og nej, det kan jeg egentlig ikke.

Jeg var spejder som barn. Jeg kunne godt lide at være ude i naturen. Det var god hygge, man kunne have sammen. Man lærte også nogle praktiske ting af det. At snitte, binde knob og sådan noget. I dag har jeg ikke rigtig nogen hobbyer, men jeg kan godt lide at gå i skoven. Man får klaret hovedet og får noget energi. Min længste tur varede to timer. 

Min hat er fra Tyskland. Jeg så den på en skoletur til Berlin for to år siden og tænkte: ”Den skal jeg bare have.” Og så har jeg haft den på lige siden. Tørklædet er fra Skotland, hvor jeg var på ferie med familien. Egentlig skulle det have været en kilt, men de kostede ualmindeligt meget. 

/