Indlæg

En motor i takt

Han blev chefdirigent for DR Pigekoret som 29-årig og gjorde Højskolesangbogen hot under corona-pandemien. Her fortæller Phillip Faber om som barn at blive forelsket i Ulla Henningsen og i orkestermusik – og om tre vendepunkter, der har formet hans karriere.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Kim Matthäi Leland/DR

MED ET FLYGEL i ryggen, et bøgetræ, der rasler bag panorama-køkkenvinduet, og hvad der ligner en nyklippet nøddebrun frisure med tilbageredt schwung som en tidlig Marlon Brando, har Phillip Faber netop orkestreret en nydeligt afstemt kop kaffe fra sin mokka-maskine. Han sidder ved sit køkkenbord i Carlsberg Byen i København, hvor bøger fra gulv til loft blander sig med børnetegninger og sønnens skum-klatremøbler. Køkken-alrummet emmer af klassiske dyder, historie og tidløs stil, sine nybyggede vægge til trods. Phillip Faber skubber af og til brillen op på næseryggen, drejer på vielsesringen og griner ad sig selv. Han er høflig, ikke fin. I én stor blanding af fedtmule-grin og eftertænksomhed fortæller han om sin atypiske vej ind i den klassiske musik og en karriere, der har kørt på motorvejen lige siden. 

Der var ingen musikere i Phillip Fabers familie, forældrene var skilt, moren var sygeplejerske, og faren advokat. Musikken fyldte ikke som sådan, men den spillede da på anlægget: 80’er-pop, musicals og Sebastian. Og så sang man, når man gik rundt om juletræet. Da Phillip Faber var ni, kørte tv-serien ’Kald mig Liva’ på fjernsynet, og den unge dreng faldt pladask for Ulla Henningsen, der spillede sangerinden Liva Weel. 

”Det var nok ikke meningen, at den serie skulle appellere til skoledrenge. Men jeg forelskede mig hovedkulds. Musikken var så utrolig smuk. Vi taler musik fra 20’erne, 30’erne og 40’erne,” siger Phillip Faber, der endnu en gang griner højt og henter et tydeligt velbladret nodehæfte med Ulla Henningsen på forsiden fra reolen. 

”Det var min første musikalske kærlighed. Min musiksmag har altid været off i forhold til de andre. Jeg har altid haft en gammel mands musiksmag, og jeg var nok også den eneste i klassen, der havde et crush på Ulla Henningsen. Jeg sagde det heller ikke til nogen.” 

Efter 10 år stopper Phillip Faber som chefdirigent i DR Pigekoret. Foto: Kim Matthäi Leland/DR

I FOLKESKOLENS NOTORISKE hakkeorden følte Phillip Faber sig lidt alene. Ifølge ham var – og er – han eksempelvis virkelig dårlig til at spille fodbold. Og der var heller ikke andre i klassen, der havde lagt mærke til, hvordan sangene i ’Jul på slottet’ havde et helt symfoniorkester, der brusede under dem. Men han havde et kassettebånd med julekalendermusikken, som han elskede at lytte til. 

”Den musik talte helt vildt til mig, og den vækkede et eller andet i mig, selvom jeg ikke var synderligt gammel. De havde gjort sig umage og havde ikke bare fået en eller anden fyr til at lave musikken i et hjemmestudie. Det bånd vækkede min interesse for klassisk musik. Det er prima musik,” siger han og slår et ’Jul på slottet’-sanghæfte – som han netop har hentet i bogreolen – taktfast ned i bordet for at understrege sin pointe. Han vender hurtigt tilbage til det med folkeskolen, for han vil helst ikke have, at nogen siger: ”Nåårh … han var alene med musikken.”

”Det er ikke, fordi det er synd for mig. Men det er bare nederen at blive valgt sidst hver eneste gang. Og nederen at være ham den sære, der hellere vil sidde og dimse ved klaveret,” fortæller Phillip Faber, der kalder det et pure held, at hans mor sendte ham til klaverundervisning. 

”Hun tænkte, at det kunne være, det var noget for mig, og jeg faldt pladask for det. Jeg elskede det. Det var edderbankemig heldigt,” siger Phillip Faber, der forklarer, hvordan det var helt vidunderligt at starte på Aurehøj Gymnasium, hvor der var musik galore med fuldt smæk på kor og skolekomedier: ”Vi kunne danne kvartetter og synge barbershop og alt muligt andet. Der var plads til alle os nørder.” 

Note

FABERAGTIG

Phillip Faber, 38 år, uddannet komponist og dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Opsagde i november sin stilling som chefdirigent for DR Pigekoret med endelig afgang i sommeren 2023.  Sammen med Mads Steffensen samlede han mere end en million danskere til ’Fællessang’ fredag efter fredag under corona-nedlukningen. Spillede med i ’Skatteøen’ på Folketeatret i 1996 og i ’Bølle Bob’ i 1998. Modtog i 2017 DR’s Sprogpris og i 2020 N.F.S. Grundtvigs Pris. Fik Ridderkorset i 2022 og Kirke & Mediers hæderslegat samme år.

Aktuel med bogen ’Juleaftens sange’.

SOM DRENG OG ung prøvede Phillip Faber skuespillet af med roller på Folketeatret og i musicalfilmen ’Bølle Bob’, hvor han spillede ’den ulækre fyr’, Leslie. Men det fangede ham aldrig helt, selvom de andre venner på gymnasiet drømte om at blive skuespillere. Det var mainstream og lidt kedeligt, syntes han. I stedet dyrkede han sin barneinteresse: at skrive musik. Og det endte med at blive et vendepunkt for ham i teenageårene. 

”På Aurehøj Gymnasium kom jeg med et stykke musik, jeg havde skrevet, og spurgte min underviser, om skolens orkester ville opføre det. Det virkede i sig selv lidt usandsynligt. Men tænk, så sagde han, at det ville skolens orkester gerne – på den betingelse, at jeg selv dirigerede det. Han skubbede mig ud over kanten, jeg anede ikke, hvad det var at dirigere. Jeg havde ikke skænket det en tanke. Men hvis ikke han havde sagt det, var jeg aldrig gået i gang,” siger Phillip Faber, der dengang var 1. g’er, mens skolens orkester bestod af 1.-3. g’ere. Det var i sig selv angstprovokerende.

”Man skal have utrolig meget kontrol over sin psyke og sit kropssprog. På en måde, så alt, hvad man udstråler, er ro og overskud. Og så skal man virkelig have styr på den musik, man formidler, være utrolig godt inde i stoffet. Der er så mange parametre at holde styr på, når man står dér foran orkestret,” siger Phillip Faber og viser med hele sin krop, at hvis man for eksempel er duknakket eller stritter lidt for meget med venstre albue, kan det gå ud over musikken. 

Spørger man, hvordan han overkom frygten, ligger svaret i, at han er storebror til to efternølere: ”Jeg var vant til at holde styr på tropperne derhjemme og være alene med mine brødre, der er 10 og 11 år yngre end mig. Da det gik godt med at dirigere musikstykket, tænkte jeg, at der alligevel var kommet noget godt ud af et ansvar, jeg egentlig ikke synes, en storebror skal have.”   

OPLEVELSEN PÅ GYMNASIET blev startskuddet til en levevej og en karriere som dirigent. Men da Phillip Faber var 21, stod han atter og overvejede, om han mon havde taget munden for fuld. Han stod foran Glostrup Mandskor og skulle dirigere en flok mænd, der alle kunne være hans far eller bedstefar. 

”Da jeg var hos dem første gang, blev jeg nødt til at spille en lille smule smart, for jeg ville tabe dem, hvis jeg gav udtryk for min tvivl om jeg kunne,” siger Phillip Faber, der lod, som om der var musikalsk hjemmel til de skråsikre instrukser, han gav. 

”Bagefter vendte jeg mig rundt og gik hen for at spille. På de der to meter hen til klaveret kan jeg huske, at jeg tænkte: ’Phillip, hold nu kæft, klarer du den eller ej?’ Dér fik jeg et sug,” siger dirigenten, der vandt mandskorets gunst. Men han pointerer også, at han altid reflekterer over sig selv, mens han står i det. Hvis han giver koret eller orkestret ti minutters pause, er det ikke for at drikke kaffe. ”Så står jeg og bladrer i noderne, mens min hjerne koger. ’Hvad fanden skete der lige der, hvorfor lød det så godt der, hvad fungerede ikke?’ Jeg vil udvikle mig og lære noget. Jeg hader stilstand.”

Foto: Tommy Frost

”MIN TREDJE SKILLEVEJ var med DR Pigekoret for ni år siden. Jeg var lige fyldt 29, og de var edderbankemig dygtige. Der skulle en masse ændringer til, socialt og med mig som leder, hvis det skulle fungere. Jeg tænkte, at enten kommer det til at blive helt fantastisk, eller også siger jeg farvel om et år.”

Der gik så 10 år, for i november opsagde han jobbet som chefdirigent for DR Pigekoret. Hvis man skal oversætte tjansen til en sportsgren, svarer det til, at han har været korets træner.

”Jeg stiller høje krav til dem, vi hygger os, og jeg elsker mit arbejde. Vi har en venskabelig tone,” siger Phillip Faber, der til at begynde med famlede lidt og prøvede at skabe god stemning. 

”Men så satte jeg klare rammer. En sanger, der havde sunget, fra jeg begyndte, kom hen til mig efter nogle år og sagde: ’I starten var du så sur, men nu er det hyggeligt at gå til kor.’” 

Flyglet bag ham skinner i eftermiddagssolen. Han spiller ofte på det i sin fritid, han er ikke som kokken, der ikke gider lave mad derhjemme.

”Jeg er dirigent, ikke pianist, og derfor ligeglad med, om jeg spiller forkert,” siger han og smiler, efterfulgt af et taktfuldt tak for i dag. Så snører han sine lædersko og går ud i Carlsberg Byen. Han skal videre i programmet.

/

Skærmnisser

Alting var sjovere i gamle dage. I hvert fald var tv-julekalenderne mere humoristiske og poetiske end nutidens plot-styrede dramaer, mener kandidat Kamma Cecilie Hansen, der har undersøgt jule-humoren, som forsvandt.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:DR, TV2, privat

Du har skrevet et universitets-speciale om humor i tv-julekalendere. Hvorfor det? 

”Jeg er optaget af børnekultur, og hvordan man fortæller historier til børn. Dansk børnefjernsyn er noget, man er enormt stolt af i Danmark. Man siger ofte, at det er skabt på børnenes præmisser. Jeg valgte at undersøge tv-julekalenderen, fordi den som børne-genre har overlevet i 60 år. Hvert eneste år forholder folk sig til den, og seertallene er relativt uændrede. Man oplever noget sammen med sin familie i et lukket rum og går i skole næste dag, hvor de andre har oplevet det samme med deres familie. Man møder karaktererne i storcentre, rekvisitter går igen, og det bliver en del af en iscenesættelse af december i samfundet. Det går i arv i generationer.” 

Hvordan er du gået til værks?

”Jeg har blandt andet set 120 afsnit af tv-julekalendere i min research. Jeg sad med min blok og noterede, hver gang der var eksempler på noget humoristisk, og jeg kunne tydeligt se, at jo tættere vi kom på nutiden, jo mindre havde jeg skrevet ned. Humoren forsvandt simpelthen.  Det meste af skrivetiden var jeg i Rom, hvor jeg var flyttet ned med min kæreste. Julekalenderne var virkelig en kontrast til de sydeuropæiske rammer. Det var også lidt mærkeligt at sidde på et fly fra Firenze hjem til København og binge Pyrus.” 

LÅGEÅBNING

Den første danske tv-julekalender blev sendt i 1962 og hed ’Historier fra hele verden’. Gennem tiden har genren haft et stabilt seertal på omkring en million. Fra 1. december viser DR1 og DRTV ’Julehjertets hemmelighed’, mens TV 2 viser ’Tinka og sjælens spejl’. En lang række kalenderklassikere kan desuden ses på DRTV såsom ’Jullerup Færgeby’, ’Nissebanden’, ’Jul på slottet’ og ’Jul i Gammelby’.

Hvordan har tv-julekalenderne udviklet sig?

”Som genre ikke særlig meget faktisk. Indholdsmæssigt er det en meget konservativ genre, som er national-refererende og ret moraliserende. Det handler om, at familien skal samles, så det kan blive jul igen, og fællesskabet kan cementeres. Jeg har været optaget af, hvorfor den her genre overhovedet har overlevet. Vi ved nogenlunde, hvordan det slutter, og at der altid er en mission, en irriterende lillesøster, en distræt far og en ond kapitalist. Hvorfor vil vi se det igen og igen? Det handler om det rituelle. At julekalenderen skal forløse et problem og få seerne til at føle sig som en familie.” 

Og hvad med humoren?

”Tag ’Jullerup Færgeby’ fra 1974, hvor missionen er en leg, man kan tappe ind og ud af, og som er på børnenes præmisser. ’Nissebanden i Grønland’ fra 1989 er et eksempel på, hvordan karakterdrama og situationskomik hænger sammen. Karaktererne er genkendelige, man kan forudsige deres handlemønstre, og de afviger ikke. De forskellige bandemedlemmer spejler i deres sammenstød næsten en Holberg-komedie mellem forskellige klasser og generationer. Tempoet er højt, og humoren er sproglig, men også fysisk klovneagtig.  I de tidlige julekalendere var det typisk midterbarnet eller en lille-søskende, mens det i dag er teenageren, der er hovedpersonen. I ’Tinkas juleeventyr’ fra 2017 deltager hovedpersonen ikke bare i missionen, hun er missionen, og  hele verdensfreden er på spil. I takt med at hovedpersonen bliver ældre, bliver julekalenderne fyldt med stor alvor. Teenageren er i en udviklingsfase, som er sårbar, og ofte tilsat en følelse af at være misforstået. Ingen forstår deres mission, omkring dem går folk bare rundt og bager vaniljekranse, og det giver ikke plads til særlig meget selvironi. Omkring midt-00’erne bliver hovedpersonerne ældre, formen bliver mere drama, plottet alvorligt, og der bliver mindre plads til at grine ad sig selv.” 

JULE-EKSPERTEN

Kamma Cecilie Hansen, 28 år. Kandidat i teater- og performancestudier fra Københavns Universitet. Underviser i dansk på FGU i Albertslund. Har skrevet speciale – som hun fik topkarakter for – om humor i danske tv-julekalendere.

Hvad er humor egentlig?

”Humor-teorien er lang, men ordet humor betyder oprindeligt væske og stammer fra antikkens Grækenland. Man havde en idé om, at væskerne i kroppen skulle være i balance. Og det kom de af at grine. Det helt grundlæggende i humorteori er, at vi har en fælles, social forståelse, som der sker et brud på. Når det sker, får vi et lille gip, og så griner vi.” 

Hvad karakteriserer julekalendere i dag?

”Det gør det eksistentielle drama, teenageren og missionen, der er blevet vigtig. Julekalenderne er gået fra at være en klassisk komedie til at være et drama. I dag er de også præget af en kæmpe nostalgi på en næsten ’Ringenes Herre’-agtig måde. Der er en længsel efter det oprindelige og det ægte, som står i kontrast til nutiden og et stresset byliv. I dag bliver handlingen mere over-forklaret, det er ikke så poetisk længere, for det er der ikke plads til i et langt gennemgående plot, der skal opsummeres. Familiejulekalenderen i dag er lidt mere Netflix-agtig i sin form og ikke længere knyttet til et kalenderformat i samme grad. Man følger hovedpersonens eksistentielle udviklingsrejse, og man identificerer sig med én hovedperson, som skal løse en mission. Men det er svært at lave supergodt drama, når man ved, hvordan det hele ender.”

2 GANGE GOD, GAMMEL HUMOR

’Jullerup Færgeby’ (1974)
”Det er simpelthen én lang gentagelse. Antons bukser revner i hvert eneste afsnit. Men inden for humor-teorien er bukserne, der revner, en ’trold i en æske’. Det sjove er, at han er den ældste i søskendeflokken, og at han bliver mere og mere irriteret og provokeret af de yngre, bedrevidende søskende. Det humoristiske i gentagelsen er også, at man føler sig indviet, man bliver en del af et fællesskab. Det er det samme med vrøvleverset om ’fire strømper uden fod, en tomat så rød som blod’. Børnenes mission er heller ikke retningsbestemt. De bliver ved med at læse ’øst’ som ’ost’ på deres skattekort, og de ved ikke, hvor de skal starte. Skatten bliver desuden fundet fuldstændigt tilfældigt. Det er sådan en slapstick-effekt: ’Hov, så var den der.’ Julekalenderen er spillet af dukker, der ikke kan åbne deres mund. Derfor kan de ikke grine. På den måde skal børnene selv finde ud af, hvad der er sjovt. Humoren er virkelig på børnenes præmisser, fordi den først eksisterer, når de opdager den.”

’Pyrus – Alletiders jul’ (1994)
”Det æstetiske element i humoren i ’Pyrus’ er en leg med symboler. Nisser er som bekendt meget små. Det betyder, at en tandbørste fra menneskenes verden, kan blive en kost i nissernes verden, og man kan sove i et penalhus. Det opfordrer til leg og gør universet og humoren eventyrlig og magisk. En karakter som rigsarkivar Bertramsen, spillet af Jesper Klein, er enormt humoristisk, fordi der er stor forskel på hans selvfremstilling som en, der virkelig har styr på tingene, og så er han endnu mere barnlig end Pyrus. Bertramsen lyver ofte i en slags affekt på forhånd, det er som en snebold, der ruller ukontrolleret, et meget kendt symbol på humor. Tingene eskalerer, og han kan ikke styre det.”

/

Trængsel og alarm

Travlhed i køkkenet er en tradition i sig selv. Men stress kan undgås. Læg en plan, og kom tidligt i gang med at grave, stege, koge, brune og bage. Så arbejder uret for dig. Find inspiration til julebordets ledestjerner i disse seks gennemafprøvede opskrifter.
Opskrifter:Trine HahnemannFoto:Columbus Leth

FLÆSKESTEG

Til 8 personer

1 økologisk citron i skiver
1 helt hvidløgshoved flækket på tværs
10 timiankviste
3 kg kamsteg med ben og ternet svær
10 nelliker
4 laurbærblade
4 dl varmt vand
Flagesalt og friskkværnet peber
1 kg kartofler med skræl
3 løg med skræl
4 spsk. hakket løvstikke
4 spsk. hakket persille

Forvarm ovnen til 180 grader.

Bland citron, hvidløg og timian, og læg det i en lille bradepande. 

Gnid stegen med salt og peber, og læg den ned i bradepanden oven på blandingen. Pres nelliker og laurbærblade ned imellem sværens tern, og hæld 2 dl vand ved. Sæt den i ovnen i 45 minutter.

Vask imens kartofler og løg, og halver dem med skrællen på. Tag stegen ud af ovnen efter de 45 minutter, og læg kartofler og løg rundt om stegen, bland dem godt med fedtet i bunden af bradepanden. Hæld de resterende 2 dl vand ved, og steg videre i yderligere 45 minutter. 

Tjek stegens kernetemperatur, der skal være omkring 62 grader, når den er færdig, ellers steg videre, til den har den rette temperatur. Lad stegen hvile omkring 15 minutter, før den skæres i skiver. Læg skiverne på et stort fad med benene langs siden, flæskesvær på toppen og kartofler og løg langs den anden side. 

Tip: Bed din slagter om at skære sværen i harlekin-mønster.

LANGTIDSSTEGT AND

Til 8 personer

2 ænder a ca. 3,5 kg
Salt og friskkværnet peber
2 Cox Orange-æbler, i tern
2 skalotteløg i skiver
200 g svesker
10 timiankviste, kun bladene
10 g salt
1 spsk. friskkværnet peber

Forvarm ovnen til 120 grader. Fjern indmaden, og rens hver and indvendigt og udvendigt. Hvis der er meget fedt i den, fjernes noget af det. Smelt det, og gem det til at lave sprøde stegte kartofler en anden dag. 

Bland alle ingredienserne til fyldet, og læg dem ind i hver and. Luk hver and med kødnåle, og gnid med salt og peber udvendig. Læg dem med brystet nedad på en bagerist over bradepanden, og sæt dem i ovnen i 2 timer. 

Vend ænderne efter 2 timer, så brystet vender opad, hæld kogende vand i bradepanden, og steg dem i yderligere 3-4 timer. Tjek med et kødtermometer, stik det ind, hvor låret er hæftet på skroget, det skal vise 68 grader. Tag ænderne ud af ovnen, og lad dem hvile minimum 10-20 minutter inden udskæring og servering. 

Tip: Serverer du også flæskesteg? Hold anden lun i sølvpapir, mens stegen er i ovnen. Kom den tilbage i ovnen med stegen de sidste 10 minutter. 

ENEBÆRGRAVAD LAKS

Til 8 personer

1 spsk. koriander
1 spsk. sorte peberkorn
50 g tørrede enebær
150 g flagesalt
200 g sukker
1 lakseside, ca. 1.600 g

Knus korianderfrø og peberkorn let i en morter, og hæld dem i en skål. Knus derefter enebærrene let, og kom også dem i skålen sammen med salt og sukker, og bland det godt.

Beklæd et aflangt porcelænsfad med et stykke husholdningsfilm, der er så stort, at halvdelen kan hænge ud over siderne. Læg laksen i fadet med skindsiden nedad. Smør enebærmarinaden over hele oversiden, til den er totalt dækket. Pak filmen helt tæt om fisken, og sæt fadet i køleskab i 3 dage.

Skyl efter 3 dage marinaden af i koldt vand, og tør laksen ren. Skær kødet i skiver, kassér skindet, og spis med rugbrød og peberrodscreme.

Tip: Gravad laks er en nem forret, når man får begyndt i rette tid.

BRUNEDE KARTOFLER

Til 8 personer

2 kg små kartofler
300 g sukker
175 g smør
Et nip salt

Kog kartoflerne i vand tilsat salt, til de er møre. Det er vigtigt, at de ikke bliver overkogte, men stadig er faste. Hæld vandet fra, pil dem, og lad dem blive kolde (dette er bedst at gøre dagen før). Før kartoflerne skal brunes, lægges de i en sigte, og koldt vand hældes over dem. Lad dem derefter dryppe af, men de skal forblive en lille smule våde. 

Smelt sukkeret ved medium varme i en stor tykbundet pande. Rør ikke i det! Når sukkeret er smeltet og gyldenbrunt som karamel, tilsættes smørret. Lad blandingen simre, til den er blevet til lys karamel. Rør så lidt som muligt. Tilsæt kartoflerne, vend dem forsigtigt i karamellen. Lad dem simre ved svag varme i 30-40 minutter, vend dem regelmæssigt, så de bliver helt dækket af flere lag karamel. Server dem varme.

JULESALAT MED RØDLØG OG GRAPEFRUGT

Til 8 personer

2 små rødløg
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
0,5 tsk. sukker
30 g smør
8 julesalat, i kvarter på langs
2 pink grapefrugter
1 bundt kørvel, til pynt
Salt og friskkværnet peber

Forvarm ovnen til 180 grader. Skær rødløgene i både, og vend dem forsigtigt med olivenolie, sukker, lidt salt og peber. Spred dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ca. 10 minutter. 

Smelt smørret på en pande, og steg de kvarte julesalater, til de er gyldenbrune på alle sider. Læg dem på et fad. 

Pil grapefrugterne, og skær dem derefter i fileter, saml saften op. Knug også al saft af de afskårne membraner. Læg grapefrugtskiverne oven på julesalaten, og hæld derefter grapefrugtsaften hen over. Slut af med løgene. Drys med salt og peber, pynt med kørvel, og server.

JULETRÆSTAMME

Til 8 personer

150 g sukker
350 g mascarpone
6 spsk. piskefløde
4 spsk. flormelis
Kornene fra 1 vaniljestang
Smør til formen
6 æggeblommer
5 æggehvider
175 g sukker
50 g kakaopulver
Et nip salt
170 g mørk chokolade (minimum 60 %), brækket i stykker
2 spsk. koldt smør, hakket
1,5 dl fløde, 9-13 %
200 g marcipan
Spiseligt guldstøv

Lav først en karamel til krokantcremen. Kom sukker på en tør pande, og lad det smelte over medium varme. Rør forsigtigt, til det er gyldenbrunt. Men pas på! Det må ikke blive mørkebrunt, så vil det få en grim, bitter smag. Hæld karamellen ud på et stykke bagepapir, og lad den stivne.

Rør mascarpone, piskefløde, sigtet flormelis og vaniljekorn sammen. Pak karamellen ind i et viskestykke, og knus den med en kagerulle, til den har struktur som havregryn. Vend den i mascarponeblandingen, og stil den på køl. 

Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd en bageform på 25 x 35 cm med bagepapir, og smør bagepapiret.

Lav bundene. Pisk æggehviderne stive. Pisk derefter halvdelen af sukkeret i lidt ad gangen, til alt sukkeret er opløst, og marengsen er skinnende og sej. Pisk æggeblommerne og den anden halvdel af sukkeret i en anden skål, til de er luftige og lyse. Sigt til sidst kakao og salt i. Fold marengsen i æggeblommerne, og spred dejen forsigtigt og jævnt ud i bageformen. 

Bag den i 10 minutter, tag den derefter ud af ovnen, og lad den køle af i 5 minutter. Læg et stykke rent bagepapir på køkkenbordet, og drys det med kakaopulver. Vend forsigtigt bunden ud af formen oven på kakaoen. Pil bagepapiret af. 

Spred krokantcremen jævnt ud over bunden, og rul den sammen fra den lange side ved hjælp af det kakaodryssede bagepapir, det er vigtigt, at den rulles stramt sammen. Læg den – stadig stramt pakket ind i bagepapiret – i køleskab i mindst 2 timer eller natten over.

Til ganachen sættes en varmefast skål over en gryde med simrende vand. Pas på, at skålen ikke rører vandet. Læg chokolade og smør i skålen, og lad det smelte. Fjern skålen fra gryden, tilsæt fløde, og rør, til ganachen er blank og sammenhængende. Fordel ganachen over ’rouladen’ med en dejskraber, og træk striber på langs med en gaffel, så den kommer til at ligne en træstamme.

Rul marcipanen ud til 2-3 mm tykkelse, og brug en lille kniv eller bladformet udstikker til at lave blade. Pres dem forsigtigt ned på kagen, og sidst, men ikke mindst, drys med guldstøv.

/

En tomat så rød som blod

I snart 60 år har de sået landeplager. Og tv-julekalenderen trives stadig fint, men har også fornyet sig mange gange undervejs, siger tv-forsker Gunhild Agger og peger på nogle af årenes mest mindeværdige eksempler.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:DR

DR sendte sin første julekalender i 1962. ’Historier fra hele verden’ hed den, og den daglige udsendelse indeholdt små dukke- og tegnefilm samt en minidokumentar om børns liv i andre lande. Først 23. december optrådte julen som sådan i form af en 2-3 minutter lang sort-hvid film om en nissefamilie, der strikker sokker til nissefar. Den 24. december blev der slet ikke vist noget – man regnede med, at seerne havde nok at tage sig til. 

Umiddelbart måske ikke et triumferende fjernsynskoncept – ikke desto mindre trives tv-julekalenderen stadig i dag, 58 år senere. Også selvom dagligt flow-tv tager sig gammeldags ud i forhold til streaming og andre tjenester, der ligger på spring til at underholde os døgnet rundt, året rundt. Men måske er det, fordi den er så bundet til netop de 24 dage, at julekalenderen bliver ved med at trække seere.

”Der er mange julekalendere, der har kvalitet nok til at blive genset flere år efter. Men det er ikke sjovt at se den i januar. Det fungerer bedst, hvis du ser afsnittet på den rigtige dato, hvor andre også ser det. Sådan er traditionen. Netop fordi den er kalenderlagt, er julekalenderen stadig en succes,” siger medie- og tv-forsker Gunhild Agger, der har helliget et kapitel i sin nye bog ’Det grænseløse tv-drama – Danskhed og transnationalitet’ til julekalendergenren.

UNICEF OG U-LANDS-KALENDEREN

Sideløbende med DR’s tv-kalender har man i alle årene siden 1962 kunnet købe Børnenes U-landskalender, den fysiske lågekalender. Overskuddet fra salget går hvert år til et udviklingsland, og hvert år inviterer DR og Danida (Danmarks statslige udviklingshjælp) en dansk hjælpeorganisation med. I år er det Unicef, der sætter fokus på piger, rettigheder og uddannelse i Etiopiens ørkenregion Afar. I den forbindelse har danske Oh Land indspillet nummeret ’Vilde piger, vilde drenge’ sammen med den etiopiske sangerinde Zeritu Kebede.

Julekalenderen har efter den lidt usikre start gjort sit for at følge med tiden, fortæller hun. I en periode frem til 1978 blev der satset på dukkefilm for de mindste seere og præsenteret siden hen klassiske titler som ’Vinterbyøster’ (1973), ’Jullerup Færgeby’ (1974) og ’Kikkebakke Boligby’ (1977).

”Folk elskede dem, og de havde ofte iørefaldende melodier. Rigtig mange vil huske ’Fire strømper uden fod’ fra ’Jullerup Færgeby’,” siger Gunhild Agger og fortæller, at man til trods for succesen forsøgte at udvide seerskaren.

Fra 1979-kalenderen ’Jul i Gammelby’ og fremefter droppede man dukkerne, brugte levende skuespillere og forsøgte at indlægge humor, moraler og andre elementer, der kunne stimulere en voksen tv-seer. I 1986 viste DR sin hidtil dyreste produktion, ’Jul på slottet’, om den unge prinsesse Miamaja, der skal giftes væk til nabolandets prins, hvilket hun nægter for til allersidst at finde ud af, at det er ham, hun elsker. Forvekslingskomedien med det H.C. Andersenske glimt i øjet er blevet en klassiker, og den er siden blevet genudsendt flere gange.

TV 2 gik i 1990 ind i kampen om de mange julekalenderseere og skabte den første voksenjulekalender, den satiriske ’Jul i den gamle trædemølle’, hvor Søs Egelind og Peter Schrøder som ægteparret Berit og Flemming drømmer om henholdsvis en skiferie til Val d’Isère og en Toyota Corolla i julegave.

”Det allerstørste hit for voksne er jo ’The Julekalender’ fra 1991, som virkelig gjorde noget for at etablere TV 2. Men fra 2001 overtog DR 2 julekalenderen for voksne. Og med Anders Matthesens ’Jul på Vesterbro’ og dens ukorrekte satire satte kanalen sig virkelig igennem på det felt,” siger Gunhild Agger.

KALENDER TIL TIDEN

Nogle år har juleunderholdningen været en tand mere tidstypisk, siger Gunhild Agger:

’Kikkebakke Boligby’, 1977
”I Ole Lund Kirkegaards dukkekalender har vi ’Opvaskesangen’ med en far, der kan lide at vaske op. Det er ikke tilfældigt. Vi er i 70’erne, hvor der bliver vendt op og ned på kønsrollerne.”

’Jul i Valhal’, 2005
”Børnene finder en hemmelig gang til Valhal og kommer til at sætte Loke og Fenrisulven løs. Det varsler ragnarok og fimbulvinter, og det bliver koldere og koldere i den virkelige verden. En moderne økokrise.”

’Mikkel og guldkortet’, 2008
”Nisserne giver Mikkel ét ønske. Han ønsker sig et guldkort, og hans ekstensive brug bevirker, at finansverdenen bryder sammen. Den kom lige omkring finanskrisen og var også en kommentar til, hvor meget vi svinger dankortet i juletiden.”

Det var dog TV 2, der stod for endnu en tilføjelse til genren, da de mellem 1994 og 1997 sendte ’Alletiders jul’, ’Alletiders nisse’ og ’Alletiders julemand’ med nissekarakteren Pyrus, der med Rigsarkivet som kulisse fortalte julens kulturhistorie.
Det seneste nybrud fandt sted, da TV 2 i 2003 med ’Jesus og Josefine’, hvor hovedpersonen kommer tilbage til Nazaret omkring år 12, introducerede det, Gunhild Agger kalder for fantasy-julekalenderen. Her opereres ofte med et parallelunivers eller en tidsrejse, som udgør en eventyrlig kontrast til hovedpersonernes leverpostejshverdag. For eksempel i ’Tinkas juleeventyr’ (2017), der havde over en million seere på TV 2 ,og ’Absalons hemmelighed’ (2006)fra DR 1. 

Fantasy-genren dominerer stadig, men har fået nogen kritik, siger Gunhild Agger: 

”Nogle af de senere kalendere er nok mest for præteenagere – og måske for deres fædre, der har erfaring med live-rollespil og at kæmpe med drager og dværge. De har vakt debat på sociale medier, fordi nogle synes, de er for farlige for de mindste. På den måde ser man en splittelse i målgrupper.”

Men hvad kendetegner den perfekte julekalender, der kan binde hele nationen, stor som lille, sammen?

”Den skal være hyggelig, den skal have en fængende melodi, og den skal have julens magiske eventyrstemning. ’Jul på slottet’ er et godt bud. Men også Wikke & Rasmussens ’Julestjerner’, der kørte på DR 1 i 2012, er et moderne juleeventyr. Den foregår i et gartneri, hvor man dyrker julestjerner, men der er også forbindelse til en fjern galakse. Den har både det jordnære og det kosmiske på en vældig opfindsom måde.”

I DEN BEDSTE MYLDRETID

Årets tv-program er en trafikprop af julekalendere:

TV 2 kl. 16.00: ’Alletiders jul’ (genudsendelse)
TV 2 kl. 20.00: ’Juleønsket’ (genudsendelse)
TV 2 mandage kl. 20.30: ’Grethes jul’ (adventskalender for voksne)
TV 2 Charlie kl. 20.30: ’The Julekalender’ (genudsendelse)
TV 2 Zulu kl. 21.00: ’Natholdets julekalender’
DR Ramasjang kl. 7.00: ’Ramajetternes jul’ (genudsendelse)
DR Ramasjang kl. 17.00: ’Nissebanden’ (genudsendelse)
DR Ramasjang kl. 17.30: ’Sebastians jul’ (genudsendelse)
DR1 kl. 19.30: ’Julefeber’
DR2 søndage kl. 21.00: ’Jul med Trines mor’ (adventskalender for voksne)

/