Foto: Colourbox

1. NED I GEAR

Tag færgen fra Esbjerg til Fanø, og dan dig undervejs et overblik over Vadehavets geografi. Når du har lagt til i Nordby, så kør din bil eller cykel videre ned til sydspidsen af øen. Her ligger Sønderho. Byen er på trods af sine kun et par hundrede faste beboere langtfra nogen hemmelighed. Hyggeligt placeret mellem grønne strandenge, brede sandstrande og græsbeklædte høje ligger den med sine velbevarede stråtækte huse og tiltrækker hver sommer tusindvis af turister, der trisser rundt på den lille bys net af stier og stræder (der først fik navne i 80’erne, da postvæsenet krævede det). Sæt farten ned som dem, og når nu du er der, så snyd ikke dig selv for et måltid på den stemningsfulde kro, der har eksisteret siden 1722. Men husk at bestille bord i god tid! Eller besøg Hannes Hus, et beskedent, men velbevaret sømandshjem fra dengang, Sønderho var en driftig havn sidst i 1800-tallet, og Hanne Sørensen i en alder af 34 blev enke, idet hendes mand forsvandt under en sejlads til Island.

Foto: Tandrup Naturfilm/Nationalpark Vadehavet

2. HUSK KIKKERTEN

Vadehavet går fra Blåvand i nord til den tyske grænse i syd. Dermed udgør det UNESCO-fredede område Danmarks største nationalpark, der blandt andet lokker med sine uendelige sandstrande, som for en voksen dog er bedre egnet til spadsereture end til svømning på grund af deres lave vand. I det hele taget appellerer Vadehavets natur mere til det tålmodige gemyt end til adrenalinjunkien. Den tilbyder oplevelser for folk med hang til kikkert. Folk med sans for strandskadens og edderfuglens sort-hvide fjerdragter. Eller, hvis bølgerne går højt, folk, der kan se sig selv på en sælsafari. Det bedste sted at iagttage Vadehavets største rovdyr er ved Galgerev, som man kan gå til fra Sønderho Strand, når det er lavvande. Her ligger gråsæler og spættede sæler i hundredvis og gasser sig. Apropos gas har det for nylig vist sig, at Vadehavets strandenge er en effektiv CO₂-sluger og derfor en uventet stor klimaressource. Ifølge tyske forskere (Vadehavet fortsætter syd for grænsen, der hedder det bare Wattenmeer) hiver en kvadratmeter marskland mere CO₂ ud af atmosfæren end et tilsvarende areal regnskov. 

Foto: Adam Mørk/Vadehavscentret

3. HAVET INDEN DØRE

Dorte Mandrup, der blandt andet er kendt for Salling Tårnet på Aarhus Havn, har i Vester Vedsted sydvest for Ribe skabt en bygning, der på én gang er spektakulær og diskret. Med sit stråtag og sin bræddebesætning er Vadehavscentret umærkeligt integreret i det sandfarvede landskab, det ligger i. Ved første øjekast ligner det en stor, traditionel bondegård. Men kigger man nærmere efter, åbenbares husets moderne arkitektoniske virkemidler. Først og fremmest det overdimen­sionerede undertag, der er strakt ekstra langt og skævt for at give den besøgende læ for vinden. Men også den overraskende brug af skarptskårne strå, der ikke bare danner taget, men også pryder facaden og fra visse vinkler giver bygningen et udtryk som en rede. Meget passende, når hovedrollen i centrets permanente udstilling indtages af Vadehavets 15 millioner trækfugle.

4. MED ELLER UDEN SAFARI-HAT

Den europæiske østersbestand har ofte været hårdt ramt af sygdom. Derfor fik franskmændene og hollænderne i 60’erne den idé at udsætte japanske stillehavsøsters, der er mere hårdføre. Siden bredte ideen sig til flere kystlande, og i 1983 udsatte man i den danske del af Vadehavet bure med stillehavsøsters med henblik på en produktion på Rømø. Gradvist bevægede østersen sig ud i naturen, og i dag lever tonsvis af østers på banker i Vadehavet. Når det er lavvande, er de tørlagte og lige til at plukke, hvilket står enhver frit for. Ydermere betragtes stillehavs­østersen som invasiv, så du får et naturvejleder-skulderklap, hver gang du samler og spiser et dusin. Dog kan man blive syg af at spise østers, så kig lige på Fødevarestyrelsens råd til private om høst af østers, inden du går på strandhugst. Eller tag på østers-safari med en lokal guide, der har styr på, hvor de bedste og sundeste østers findes. Find datoer på VisitRibe eller Kultunaut. En helt tredje mulighed er at spise Vadehavsøsters helt uden at få sand under neglene. Restauranter som Henne Kirkeby Kro, Schackenborg Slotskro og Restaurant Kolvig sørger nemlig for østers på menuen, såfremt du ringer en uge i forvejen og bestiller dem. 

Foto: Rasmus Hjortshøj

5. BEVARINGSVÆRDIG BETON

Atlantvolden var navnet på Adolf Hitlers vision om et uigennemtrængeligt skjold på den europæiske vestkyst, der skulle gå fra Spaniens nordgrænse til det nordligste Norge. Opførelsen af militære støttepunkter gik i gang, kort efter at Frankrig, Belgien, Holland, Danmark og Norge i løbet af 1940 var blevet besat, og fortsatte igennem resten af krigen. Et af fæstningsværkerne var Tirpitz-stillingen ved Blåvand, hvor to store bunkere skulle udstyres med mere end 100 tons tunge kanoner med en rækkevidde for de tilhørende pansersprænggranater på 42 kilometer. Byggeriet påbegyndtes i sommeren 1944, men forsvarsstillingen nåede ikke at blive klar til at bombardere allierede skibe, inden Danmark blev befriet i maj 1945. Bunkerne ligger der endnu med deres 3,5 meter tykke armerede betonvægge, gravet ned i sandet som et monument over dansk besættelseshistorie og tysk militærhistorie, der tiltrækker både danske og tyske turister. For nylig blev attraktionen peppet ekstra op med et Bjarke Ingels-tegnet, delvist underjordisk museum, der åbner sig for den besøgende som rustrøde sprækker i klitlandskabet. På den permanente udstilling vækkes krigens tid til live gennem en række fortællinger om blandt andet tyske soldater og danske entreprenører. Indtalt af danske skuespillere og leveret til dig lige i høretelefonen.