Indlæg

Med på vognen

Ud & Se guider dig til fem ting, du kan opleve i juli.
Tekst:RedaktionenFoto:Dansk Jernbanemuseum, Lars K. Engelgaard, PR,

EN HELT ORIGINAL KOPI

Der er masser af nostalgi og mekanik for hele familien, når Danmarks Jernbanemuseum kører veterantog for fuld damp på museets egen strækning i Odense. Langt de fleste dage leveres trækkraften af Odin, museets nybyggede 1:1-kopi af Danmarks første lokomotiv fra 1846, som står klar efter 14 års arbejde. På dage med veterantogskørsel fløjtes der til afgang hver halve time i tidsrummet 10.30-15.30, dog ikke klokken 12.30, hvor lokomotivføreren holder frokostpause. En kørsel varer cirka 10 minutter og er gratis, når entreen er betalt.

Tirsdage og lørdage fra 29. juni til 10. august.

Foto: PR

AMERIKANSKE BILLEDER

Jacob A. Riis skabte sig et verdensnavn på at dokumentere det amerikanske mareridt. Selv var han på mange måder en amerikansk drøm. Den tømreruddannede dansker rejste til USA i 1870, flakkede om nogle år og ernærede sig, som han nu kunne. Blandt andet solgte han strygejern, inden han fik job på avisen South Brooklyn News, som han efterfølgende købte og solgte igen. Med sit nye overskud kastede han sig med notesblok og blitzlys ind i kampen for at gøre opmærksom på de modbydelige levevilkår blandt Manhattans fattige. 

’How the Other Half Lives’, hed gennembrudsbogen med et udtryk, der er blevet universelt. I samtiden kaldte præsident Roosevelt ham for New Yorks mest nyttige borger, og i 1901 modtog han et dansk ridderkors. Udvandreren forblev amerikaner til sin død i 1914, men på det helt nye Jacob A. Riis Museum i Ribe kan du uddybe dit kendskab til den fotojournalistiske pioner. Museet ligger i et kompleks af bykernens historiske huse, her­iblandt Riis’ barndomshjem. Her formidles hans historie i 3D med pilende rotter, barnegråd, baggårdslugte og andre sanseeffekter, der skal sende besøgeren til datidens Lower East Side. Men udstillingen rummer også noget så old fashioned som et dansk snedkereret skrivebord, Jacob A. Riis bragte med sig til USA, og som museumsdirektøren nu har hentet hjem fra et oldebarn i Virginia.

Foto: Carsten Wiehe

HVEM SAGDE UDKANT?

Blandt flere faktorer, der har været med til at give mange småbyer et uddøende præg, er lukningen af dagligvarebutikker til at få øje på. I landsbyen Vrads, der har et par hundrede indbyggere, besluttede man i år 2000 at gå imod udviklingen. En gruppe frivillige søgte midler fra det daværende By- og Boligministerium til at drive en købmandsbutik på foreningsbasis. I dag står cirka 25 lokale bag Vrads Købmandshandel, der fungerer som butik, kaffestue, galleri, landsbykontor og bibliotek i samarbejde med Silkeborg Kommune.

”En levende landsby må have mindst ét fælles og rart mødested,” siger Susan Klaus, der har været med i gruppen fra start, til bogen ’Come Together – Fællesskaber i Danmark’, der udkom i juni og gennem Vrads Købmandshandel og 23 andre eksempler beskriver et frivilligt Danmark i trivsel.

Vrads Købmandshandel har på nær nogle få helligdage åbent året rundt klokken 13-17, i sommerferien 10-17. 

Foto: Lars K. Engelgaard

BYBILLEDER

I foråret bad Dansk Arkitektur Center med konkurrencen ’Fang din by’ danske amatørfotografer om at dokumentere, hvordan vores byer forandrer sig i disse år i takt med, at folk flytter fra land mod by (og i visse tilfælde omvendt), gamle industrier forsvinder, nye bydele kommer til, og prestigebyggerier skyder op i hidtil usete højder. Det kom der 3.000 bud på, og en jury har udvalgt de 110 bedste billeder fra de danske havnebyer, landevejsbyer og storbyer. 

Fotografierne kan for tiden opleves under åben himmel i København, hvor halvdelen er udstillet fast på Bryghuspladsen, mens den anden halvdel turnerer rundt mellem Nytorv, Israels Plads, Rådhuspladsen, Kultorvet, Den Røde Plads og Højbro Plads.

Frem til 30. august.

Foto: Max McClure

ØTOPIA

Ud af en gletsjer ved Svalbard smeltede i 2004 en lille klippeø. Kunstneren Alex Hartley slog kloen i det blotlagte stykke land, bragte det ud i internationalt farvand og erklærede, at en ny nation var født. Men denne nationalstat skulle være anderledes end de gamle på landkortet. 

Her skulle ikke herske nogen hierarkier, etniske begrænsninger eller geografisk selvtilstrækkelighed. Flade strukturer og verdensomspændende samarbejde skulle derimod definere det nye territorium. Og hele verden blev inviteret til at deltage. Godt 23.000 mennesker fra i alt 135 lande lod sig registrere som indbyggere på ’Nowhere Island’, og alle havde lov til at skrive med på dens forfatning.   

Under OL i London i 2012 blev øen trukket efter en slæbebåd rundt om den engelske sydvestkyst for derefter at blive hugget op, så hver eneste ’øbo’ kunne få sit eget lille stykke. Sluttelig blev et brudstykke sendt ud til den øvre stratosfære, hvor det angivelig befinder sig endnu. Men den britiske kunstner har haft lidt liggende i banken, og til udstillingen ’Det andet sted’, der for tiden kan opleves på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum – har han sendt et lille stykke ’Nowhere Island’, som hænger og svæver i Køge over museets forgård, hvor den besøgende for en stund kan træde ud af kongeriget Danmark og ind i en drøm.

Udstillingen, der også byder på fem andre danske og internationale kunstnere, kører til 15. september.

/

Vandland

På job, på ferie, på kryds og på tværs. Danmark og danskerne er formet af deres kystlinje.
Tekst og foto:Mathias Svold og Ulrik Hasemann

I Danmark er vi aldrig mere end 50 kilometer fra havet, og kysten er en indgroet del af vores identitet. Den er en arbejdsplads, et pusterum, en turistattraktion og en politisk kampplads.

Den kan være dragende og romantisk, som vi kender den fra barndommens minder og guldalderens malerier, og i mere end 100 år har den frie adgang langs kysten været beskyttet ved lov. Kysten er stedet, hvor vand møder land, og mennesket møder naturen.

GULDBORGSUND 

Hver dag starter Cextin Jørgensen på 67 år sin båd op i havnen i Guldborg for at sejle ud til sine ruser. Dem har han 3.000 af. Der skal jo noget til, som han siger. Cextin Jørgensen er sammen med sin søn, Lasse, en af de eneste erhvervsfiskere, der stadig fisker i det smalle farvand mellem Lolland og Falster. 

”Landbruget er meget hårdt ved fiskeriet her,” siger han som en af forklaringerne på, hvorfor der ikke længere er så mange fisk. 

”Og så er der sælerne, som ødelægger garnet, og skarvene spiser også mange fisk. Ålekvoterne er jo også næsten væk.”

Den nyeste udfordring er den lille invasive fisk med navnet sortmundet kutling. Den kom formentligt til Danmark med ballastvandet i et skib fra Sortehavet, og de lave vande omkring

Lolland og Falster viste sig at være ideelle. På få år er bestanden vokset kolossalt og har spredt sig fra den første fangst på Bornholm i 2008 til farvandene omkring Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor den nu er altdominerende og udkonkurrerer andre arter som rejer, ål og fladfisk. Men kutlinge-plagen kan også vise sig at blive givende. Den er nemlig en glimrende spisefisk, lidt som rødspætte eller pighvar, og i Italien er det en delikatesse.

Udfordringen er dens lille størrelse på cirka 15 centimeter og mange ben, og derfor er Cextin Jørgensen sammen med forskere på DTU og en svensk fiskefabrik i gang med forsøg på at filetere kutlingerne, så det bliver en lettere tilgængelig spisefisk. Han er optimistisk på fiskeriets vegne. 

”Jo, det er godt nok. Vi skal nok finde ud af at få brugt kutlingerne.”

BELLEVUE STRAND, RUDKØBING

Der er sejrssang i havet, for U14-pigerne fra Bogense G & IF har netop vundet fodboldkampen 2-1 over Rudkøbing Boldklub.

SØNDERVIG STRAND 

”Hvis Jesus kunne prædike ved havet, så kan jeg vel også,” siger Ole Lange. Han slæber sin lange, kulsorte præstekjole over sandet op og ned langs strandkanten. Han er kommet i god tid for at summe og samle sine tanker, mens han skuer over horisonten. 

Ole Lange er præst i Nysogn Kirke tæt ved Ringkøbing og holder i sommerhalvåret jævnligt gudstjenester på stranden. Han byder hver enkelt kirkegænger velkommen med et fast håndtryk og et ”kom indenfor”, mens han henviser til en række kampesten.

En gruppe på 45 har trodset regnen og stimler nu tæt sammen. Der er ingen medbragt mikrofon, orgel eller alter, for havet er ifølge Ole det bedste alter, der findes. 

”Mødet med havet er altid det samme og altid noget nyt. Det er uendeligt og større end os selv. Ligesom Gud.” 

Efter tre salmer, altergang og en bøn holder kirkegængerne et minuts stilhed og spejder sammen ud over havet.

GNIBEN

En gruppe camouflagefarvede soldater træner med de tunge maskingeværer TMG M/50 12,7 millimeter på Gniben på spidsen af Sjællands Odde. En tysk lystbåd flyder langsomt mellem rækken af neonfarvede skydeskiver uvidende om, at den befinder sig midt i et træningsfelt. Soldaterne er en del af besætningen på fregatten Niels Juel. De er taget til Søværnets Skole, Center for Våben, for blandt andet at øve advarselsskud mod fjendtlige skibe, og en af dem foreslår med et glimt i øjet, at de hellere må øve sig mod tyskerne, hvis de ikke snart sejler væk. Maskingeværerne er magen til dem, som findes om bord på Niels Juel, et krigsskib i den tunge ende og Søværnets nyeste tilføjelse til flåden. Skibet skal først og fremmest løse internationale opgaver, men også beskytte danske kyster og farvande i tilfælde af krig.

RINDBY STRAND

Lone Sigaard placerer sirligt otte kridhvide stole på den blege vadehavsstrand. På hver side af stolene binder hun et par små pastelrøde blomster, men det skal ikke blive for meget. 

”Den skandinaviske ’less is more’-stil er yderst populær,” siger LoneSigaard, der har gjort en forretning ud af at arrangere bryllupper på Fanø. Hun har oplevet en eksplosion i antallet af udenlandske par, der vil giftes på stranden, og viede 225 par i 2016: ”Udlændinge oplever kysten som noget eksotisk og særligt.”

Tre biler kommer susende over stranden og kører i cirkler med hornet i bund, inden de stopper foran stolerækkerne. Brudeparrets afghansktyske familie vælter begejstret ud. Slæbende på to spande fyldt til randen med blomster begynder brudens søster straks at dekorere stolene i alle regnbuens farver. I løbet af den næste time bliver der udsmykket med alt fra muslingeskaller af plastik til konfettirør og fakler. Elaha Kamal og Hamid Ghaussi siger ja til hinanden med Vesterhavets blide bølger som bagtæppe, og de 10 gæster dokumenterer lystigt hvert øjeblik med iPad, telefoner og kameraer. 

”Når jeg viser billederne til mine venner, får de alle lyst til at blive gift her,” siger Hamid Ghaussi.

SDR. LYNGBY

Strandbeskyttelseslinjen forbyder, at der bygges ved kysterne, og den beskytter de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier. Der findes dog en række undtagelser, og kommunerne kan få dispensation til blandt andet at etablere adgangsveje og trapper. På trods af ønsket om at bevare de åbne kyster vil man også gerne give befolkningen mulighed for let at komme ud i naturen.

 

/

Is i maven

Is-skiltene præger atter kyster, købmænd og kiosker. Og isenes mange navne siger ikke kun noget om smagen, men også om samfund og samtid. Vi har åbnet fryseren og gnasket os gennem nogle af de mest populære is de seneste fem årtier.
Tekst:Line PedersenIllustration:Rasmus Buhl

70’ERNE

Drillepind, Mælkedreng, Ferie-stang, Cola-fidus og Grinebider.

I 70’erne var isnavnene fortrinsvis danske og genkendelige med navne som Tryllestav, Vovehals, Grinebider og Bøhmand. De appellerede til børn, leg og lethed. Vi kunne spise Rundetårn og nyde både brus, pind, stav, stang, fidus og trut:

Bøhmand
Champagnebrus
Cola-fidus
Dracula
Drillepind
Ferie-stang
Filur
Grinebider
Havmand
Hindbærbrus
Jordbær Trut
Kung Fu
Københavnerstang
Mælkedreng
Platfod
Rundetårn
Snemand
Solstråle
Sweetheart
Tryllestav
Vovehals

80’ERNE 

Hotlips, Candy Pop, Fiesta, Skate og Jogger.

I 80’erne blev navnene begyndende engelsksprogede med Hotlips, Skate og Twinni. Børneappellen blev suppleret med ungdomsappel, mode og sportshenvisninger – som for eksempel Frisko Dynamite og Frispark. Også motionstrenden er indover med Jogger, og sejlsporten med Spiler:

Bubble Bill
Calippo
Candy Pop
Choco Choc
Fiesta
Frisker
Frisko Dynamite
Frispark
Hotlips
Isbjørn
Jogger
Kvik Kvik
Laguna
Magnum
Mandarindrøm
Twinni
Skate
Skubopper
Super Spion
Spiler
Spinn

90’ERNE

Helflugter, Exotic, Light, Winner Taco og Cappuccino.

90’erne var påvirket af nye mad- og drikketendenser og rummer navne som Ice Tea, Yoghurt Fresh og Frisko Light. Men der var også plads til fest og fejring med en Festival Trut, Solero Shots og en Brizz Cola. Og så var der Super Saurus, Banana Joe og Batman til børnene:

Astronaut
Banana Joe
Batman
Black Fire
Brizz Cola
Cappuccino
Cool Bits
Exotic
Festival Strut
Frisko Light
Helflugter
Ice Tea
Joker
Kick
Solero Shots
Squash
Summer
Super Saurus
Tahiti
Yoghurt Fresh
Winner Taco

00’ERNE

Maxi, Cocktail, Touch, Shrek og X-pop.

Efter årtusindskiftet var der fokus på sanserne med Magnum med både visioner, lyd, smag og duft. Og is med navne fra film og tv som for eksempel Bananer i Pyjamas, SnurreSnup. Mr. Frog, Simpsons, Shrek og Star Wars. Som i de foregående årtier er der drømme om sol, Summer og Exotic, men navnene har lagt sig fast i et engelsk spor:

Apollo
Aroma
Bananer i Pyjamas
Discbee
FruttoMix
Girlie
MagicMix
Maxi Cocktail
Mr. Frog
Sandwich
SnurreTop
Magnum Touch
Tricky
Magnum Vision
Magnum Sound
Magnum Taste
Magnum Aroma
Punktum
Shrek
Simpsons
X-pop

10’ERNE 

Vegan, Intense, Spookis, Øl-is.

Måske ikke så overraskende finder vi her både Magnum Vegan Classic, Solero Organic Juice Lemon, Økologisk Jordbær Trold, Hyldeblomst & bær og en øl-is i de forskellige sortimenter. Der er korrekthed i isene til de unge og yngre – men der er også noget for børnenes sliktrang med Smarties Pop Up og Haribo Push Up Strawberry Vanilla:

Big Bite
Big Milk Toffee Intense
Cornetto Salted Caramel
Crunchy Caramel
Haribo Push Up Strawberry Vanilla
Knock Out
Funny Finger
Magnum Vegan Classic
Marabou Cone
Ninja Star
Pirulo Watermelon
Smarties Pop Up
Solero Strawberry Smoothie
Solero Organic Juice Lemon
Sorbella
Spookis
Tyfoon
Økologisk Jordbær Trold
Isbøf
Hyldeblomst & bær
Øl-is

2020’ERNE?

Nu kan vi begynde at (g)isne om, hvad det næste årti byder på. Indlandsis? Smeltevand, Skybrud, Pensionsis, Dele-is, Influencer-is, Skralderen, Back to basis, Naturlis, Hood Food-is, Morganic, Insekt m.m.?

FRYSEBOKS

Den moderne danske istid begyndte for alvor i 1914, da den første isfabrik herhjemme blev grundlagt. Siden har vi smovset i vafler, flødeis og sodavandsis med og uden pinde. Men det har ikke altid været ganefryd og gammen. I 1936 beskyldte Premier Is konkurrenterne for at kopiere selskabets ispinde, som markedsførtes under betegnelsen ’Lynfrosne stænger’. Og der var også optræk til nationale protester og ballade i 1998, da Frisko fjernede Kung Fu-isen fra sortimentet. Otte uger senere måtte de love, at Kung-Fu ville komme tilbage i iskioskerne.

Nogle af de få, der har overlevet de mange istider, er Filur, Kung Fu, Kæmpe Eskimo og Champagnebrus. Ellers har de lynfrosne stænger med tiden fået et væld af efterkommere og nye navne.

Isnavnene er primært hentet fra Premier Is, Frisko og Hjem-Is, da disse mærker har arbejdet mest med navngivningen. Vi har udvalgt 20 is per årti – der er selvfølgelig mange flere.

 

/

Stop en halv!

Vi er normalt ret gode til at forstå de elementer, et ord eller et udtryk er sat sammen af. Men når vi ikke helt kan genkende ordet – eller regne ud, hvordan det udtales – forsøger vi selv at give det mening. Det kalder man folkeetymologi. Vi har rodet i ordkassen og forsøger ikke at få en diskuskollaps.
Tekst:Line PedersenFoto:Colourbox

Ord og udtryk, der allerede er kommet ind i sproget:

HØJTRAGENDE

Højtidelig, opstyltet. Den oprindelige form er ’højttravende’ – dvs. en hest, der traver højt – højtragende kan dog også bruges om noget, der rager højt op – men bliver sjældent brugt.

VÆLTEPETER

Omdannelse af det franske ’velocipede’.

UGLER I MOSEN

Oprindelig hed det ’ulve i mosen’ – men da ulvene blev sjældne i Danmark, ændrede udtrykket sig efterhånden til ugler.

KOKASSE

Oprindelig ’kokase’. Kase betyder en dynge.

RUNDDEL 

For eksempel Nørrebros Runddel (det er en omskrivning af det franske ’rondelle’, som er en rund åbning eller en rund plads i en by).

HER HJÆLPER INGEN KÆRE MOR

Kommer af ’her hjælper intet kæremål’ – dvs. ingen appel til en højere retsinstans.

KULRAVENDE SORT

Fra tysk kohlrabenschwarz, dvs. kul-ravne-sort.

UKVEMSORD

Oprindelig ’ukvædensord’. Kvæde = at ytre, og ukvædensord er ord, som ikke burde siges. Men folkeindflydelsen har tænkt i ’ukvem’, dvs. ’upassende’, og har omdannet ordet.

SKINDET BEDRAGER

Oprindelig ’skinnet bedrager’, skin i betydningen ’udseende’ og ’det ydre’. Ordet er i familie med for eksempel solskin. Men folkeetymologien har omtolket det til skind, dvs. hud. 

KØBMAGERGADE

Oprindelig Kjødmangergade – da slagterne dengang hed kjødmangere.

AT SUNDE SIG

Oprindelig ’at summe sig’, som betyder ’at samle sig sammen’.

ENEMÆRKER

Oprindelig ’endemærker’, dvs. de markeringer, der viser, hvor en mark eller grund ender. 

DET GÆLDER AD VALLENSBÆK TIL

Oprindelig ’det gælder ad Wandsbek til’ – lidt nord for Hamborg. 

NEDSTIRRE 

Oprindelig nidstirre, hvor nid og nidding betød henholdsvis ondskab og en slyngel, og nidstirre altså betød ’stirre ondt på’. 

SYN FOR SAGEN

Oprindelig ’syn for sagn’, hvor sagn betyder ’udsagn’

OVERVÅGEN

Afledt af årvågen, dvs. ’tidligt vågen’. Men det gamle adjektiv ’år’, som betyder ’tidlig’, er i nutidsmunde blevet omdannet til overvågen – ordet overvåge har formentlig spillet ind.

DER ER NOGET I GÆRE

Giver god billedlig mening: Når det gærer i dejen eller øllet. Men oprindelig hed det ’noget i ­ger(d)e’ – det gamle ord ’gærd’ er beslægtet med gøre og med gerning, og oprindelig betød det, at noget var ved at blive gjort eller ved at komme i gang.

ÅRHUS/AARHUS

Har intet med et eller flere huse at gøre, men er en sammensætning af det gammeldanske ’ar’, som hed ’å’, når det stod i genitiv/ejefald, og ’os’, som betød munding. Altså ’ar’ + ’os’, men stednavnet Aros, ’åens munding’, blev uforståeligt, og derfor har man folkeetymologisk ændret ’os’ til ’hus’ = Aarhus.

STOP EN HALV!

Kommer sandsynligvis fra sømandsudtrykket ’stop and haul’ – dvs. hold op med at hale. Råbes, når man sætter sejl eller hiver anker op.

FOLKEETYMOLOGI

betyder en folkelig forklaring på et ords betydning og oprindelse. Forklaringen er typisk baseret på en lighed med et andet ord. Et eksempel er ’indvoldvere’ (involvere), som nogle unge mennesker bruger, måske i den tro, at det har noget at gøre med indvolde. Et andet eksempel er vinddruer (vindruer), hvor nogle ikke ser vinens druer for sig, men tror, det har med vind at gøre – som i vindjakke og vindstyrke.

Ord og udtryk, der (endnu) er forkerte:

Undervisitet, Universitet.

Karakteder, Kateder.

Hævekopter/heliokopter, helikopter.

Diskuskollaps, diskusprolaps. 

Gram salt, gran salt – gran betyder lille mængde.

Rygmatisme, reumatisme.

Charlotteløg, skalotteløg/chalotteløg. 

Svampignoner, champignoner.

Bendalerne, pedalerne.

Æblesin, appelsin.

Sukkerlade, chokolade.

Rabulder, rabalder.

Linjedanser, linedanser.

Manuskrift, manuskript.

Talefon, telefon.

Pantomine, pantomime.

Svinggerninger, svinkeærinder – svinke er et gammelt navneord, der betød ’afstikker’. 

Sporenstraks, sporenstregs – kommer fra tysk Spor(e)nstreichs, som betyder ’hug med sporerne’.  

Nytårsfortsæt, nytårsforsæt – kommer egentlig af at sætte sig noget for. 

Guvernanter, guirlander.

Luderkoldt vand, lud og koldt vand.

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til syv ting, du kan opleve i juni.
Tekst:RedaktionenFoto:Keld Helmer-Petersen, Signe Vilstrup, PR

DEN ER I VINKEL

Keld Helmer-Petersen havde blik for farver og linjer. Fotografen begyndte at knipse i 30’erne, fik sit gennembrud sidst i 40’erne og etablerede sig i 50’erne og 60’erne, først og fremmest som skildrer af arkitektur og design. Hans ofte abstrakte beskæringer af byrummet er internationalt anerkendte, og Helmer-Petersen er blandt andet repræsenteret på MoMA i New York. Ved hans død i 2013 overgik mere end 30.000 billeder fra hans syv årtier lange virke til Det Kongelige Bibliotek i København, og fra 14. juni kan du samme sted se ’Finding Beauty’, den første store retrospektive Helmer-Petersen-udstilling siden 1990.

Frem til 11. januar 2020.

NOGET AT TYGGE PÅ

Er momentet, hvor vi sidder ned og spiser med vores børn, kærester, venner, og hvem vi ellers helliger middagsstunden, truet af travlhed og andre nærværsforhindringer? Det spørgsmål stiller arrangørerne af ’Måltidets Biennale 19’, som er to uger med historiefortælling, scenekunst, videnskab, udstillinger og workshops, der kredser om den tid, vi bruger på at lave og spise vores måltider. Deltag for eksempel i fællesspisning omkring bål på Karpenhøj ved Mols Bjerge, eller oplev en forestilling om det skønne og forkætrede kød i 12 tableauer og to akter – bare rolig, der er en middag inkluderet i billetprisen.

Aarhus og omegn, 31. maj – 15. juni. Læs mere og bestil billet på iomeals.dk.

LÅNTE FJER

Engang brugte man hvalbarder som kjolestivere. I dag opsamler visse firmaer plastaffald fra verdenshavene og bruger det til produktion af tøj med grøn samvittighed. Naturen har leveret råvarer til vores gevandter, siden det første menneske frøs, indimellem har naturen også været inspirationskilde for modeskaberne, og endelig er naturen også vore dages slutoffer for overproduktionen af kluns. På udstillingen ’Fashioned from Nature’ kan du komme tættere på modens komplekse natur. Ikke kun med skyldfølelse, men også med fornøjelse, idet der er spektakulære klædedragter fra Londons Victoria & Albert-museum og eksotiske fuglefjer og farvestrålende pragtbiller fra Statens Naturhistoriske Museums samlinger.

Geologisk Museum frem til 1. september.

ROCK’N’ROLLATOR

’En rollator er muligvis ikke det første, man tænker på, når snakken går på et frækt, veludformet køretøj. Men nu har det danske firma byACRE den internationale designpris Red Dots ord for, at deres hurtige kulfibermodel ikke bare er god for benene, men også for øjet. Så glade er Red Dot for den, at vicepræsidenten har kontaktet firmaet direkte og bestilt et eksemplar til sin far. Den sporty rollator skulle være superlet – også at folde sammen og tage med på toget. Måske hele vejen til Red Dot Design Museum i tyske Essen, hvor rollatoren bliver udstillet sammen med årets øvrige designvindere.

9. juli – 11. august.

BRYNJETIDER

Er det kontornusseriet? Intranet? MeToo? Noget får os i hvert fald i stor stil til at drømme os væk til engang, hvor en mand gik med sværd, og en særk var noget, der kunne flås af i en fart. Middelalderen er streaming-æraens hotteste eskapisme, og har du ’Game of Thrones’-abstinenser, er der masser af muligheder i det danske sommerland for at vende tilbage til den såkaldt mørke tid. Er du skarp med bue og pil, tændt på at lave mad over bål eller ved at falde bagover for at se en lanseturnering, så besøg et middelaldermarked. Skandinaviens største afholdes i Ballerup i pinsen, men de findes også i for eksempel Jelling, Esrum og Moesgaard. 

Find din historiske festival på visitdenmark.dk.

FOLKEVANDRING

Din kollega gør det. Din nabo gør det. Din svigerfar gør det. Traver af sted, hver gang de har fri og burde slappe af. Hvis du bliver inspireret, men ikke har mod på en hel Camino, så tag i stedet en blød start: 1. juni  kan du gå med fra København til Helsingør. Arrangementet ’En gåtur langs kysten 2019’ (find det på Facebook) har i skrivende stund knap 8.000 tilmeldte deltagere. Når du det ikke, er der andre veje på Nordsjælland. For eksempel en ny, 12 kilometer lang vandrerute, der udgår fra og ender i Gilleleje Havn og via app er beåndet med 12 Kierkegaard-citater. Kierkegaard, der var glad for at gå, opholdt sig i sommeren 1835 syv uger på Gilleje Kro, og initiativtagerne til appen vil gerne gøre os lige så eftertænksomme som den store forfatter. Derfor har de ledsaget citaterne med underspørgsmål og mulighed for at indtale egne refleksioner.

’Kierkegaard by Nature’ kan downloades til iPhone og Android.

VEJARBEJDE

I Brande tager man streetart-begrebet bogstaveligt og tegner direkte på stenbroen, når man afholder den årlige streetart-festival, der i år vender tilbage i sin femte udgave. Også gavle og vognporte vil blive inddraget som lærred, når 15 internationale kunstnere kommer til byen med kridt og pensler. Deres værker vil blive bedømt af en jury bestående af blandt andre billedhugger Ingvar Cronhammar.

28.-30. juni. Værkerne vil også kunne ses i månederne efter.

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til seks ting, du kan opleve i maj.
Tekst:RedaktionenFoto:Vestforbrænding

SKRALD I DAG, GULD I MORGEN

På Vestforbrænding i Glostrup har man siden 1970 omdannet en række københavnske omegnskommuners skrald til el og varme. Men i en tid, hvor genanvendelse er hot, bestræber landets største affaldsvirksomhed sig på at lade stadig mindre gå op i røg. I løbet af 2019 igangsættes en prøveordning, hvor et robot­sorteringsanlæg finkæmmer storskraldet, så kun det mest nødvendige ender i ovnen, mens alle materialer med potentiale efter døden sendes til genopstandelse. Interesserer du dig for højteknologi og ressourcer, så book et besøg på forbrændingens formidlingscenter. Nyd ved samme lejlighed Malene Landgreens kunstværker, der smykker den industrielle arkitektur ude og inde. Og find vej til flere seværdigheder på Vestegnen gennem seneste bind af Trap Danmark, opslagsværket om de danske kommuner, der udkom tidligere på året og ud over Glostrup omhandler Høje-Taastrup, Albertslund, Rødovre, Ishøj og Vallensbæk.

Se mere på trap.dk.

Foto: Randers Kunstmuseum

2 x ANDERSEN

Lauritz Andersen og Hans Andersen mødtes på Kunstakademiet i København omkring 1877. For at signalere, hvor de kom fra – og måske for ikke at blive forvekslet – tog de begge navn efter deres hjemstavn, landsbyen Ring tæt ved Næstved og Brændekilde (som dengang stavedes Brendekilde) på Fyn. Udstillingen ’Kunstnerbrødre’ fortæller historien om de to kunstneres venskab og udforsker, hvorfor kunsthistorien udråbte den første til god smag og den anden til kitsch.

Brandts, indtil 8. september.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

KENDIS-TOG PÅ DANSKE SKINNER

Har du småbørn, kan du sikkert genkende introen til sangen om Thomas Tog, der siden 1946 har underholdt med historier fra jernbanen på den fiktive ø Sodor. Nu har I chancen for at se Thomas Tog i virkeligheden, når toget kommer til Danmarks Jernbanemuseum i Odense 16.-19. maj. Her kan I også komme ud og køre med det verdensberømte blå damplokomotiv på museets lukkede banestrækning og lytte til historier om Thomas Tog eller lege med de små modeller af toget, der findes på museet.

Foto: Colourbox

DER ER NOGET I LUFTEN

Engang var det fuglenes skrig, vindens tuden, de knagende træer og bølgens brus, der udgjorde det danske lydtæppe. Måske en knirkende oksekærre i ny og næ. Det var dengang, før mennesket satte strøm og olie til foretagendet og samtidig gav volumenknappen et ordentligt vrid. Hvad al den menneskeskabte larm, der omgiver mange af os – ikke bare i trafikken, men også, hvor vi bor – betyder for vores velbefindende, er endnu ikke undersøgt til bunds. Nu begynder Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med Københavns Universitet fra toppen. Med projektet ’Lyden af Danmark’ ønsker man at kortlægge hele landets lyd, og alle danskere er inviteret til at bidrage med 20 sekunders lydbid fra deres nærmiljø. Og det behøver slet ikke at larme, der hvor du står.

Lav din optagelse på web-appen, lyden-af.dk. 

Foto: Esrum Kloster

ØLLEBRØDRE

Når Esrum Kloster afholder ølfestival, er der mulighed for at smage på klosterøl, mikrobryg og sågar nanobryg. Intet er for småt – selv ikke dine egne eksperimenter hjemme fra carporten, som du er velkommen til at tage under armen og skænke til festivalens andre gæster. Du kan også hilse på andre hjemmebryggere og mere etablerede brygmestre og naturligvis smage på og købe masser af øl.

3.-4. maj. Køb billet på esrum.dk.

Foto: Katrine Myrhdal Madsen

LOUNGE-MUSIK

Går du med en booker indeni, skal du bare ind på nettet for at bestille en koncert til din helt egen sofagruppe. Konceptet, som kaldes hjemmekoncerter, ser nemlig ud til at have sat sig til rette, for eksempel på lowficoncerts.com. Sitet sætter folk med arrangør-aspirationer i forbindelse med musikere, der tropper op med egne instrumenter eller betjener dit stueorgel, og med publikummer, der har lyst til at stille skoene i entreen, inden de går til koncert. Skulle du tilhøre den sidste gruppe, kan du finde flere stuekoncerter og i det hele taget livemusik på lokaliteter, der ikke normalt er spillesteder, på sitet homeconcerts.dk, som den danske sanger Camille Jones har taget initiativ til.

/

“Vi glemmer nogle gange, hvor meget federe København er i dag end for 20 år siden”

Tv-vært og sanger Jakob Illeborg viser sine tre yndlingssteder på landkortet.
Tekst:Peter Nicolai Gudme Christensen:

CHRISTIANSHAVNS KANAL

”Jeg elsker Christianshavn, hvor jeg har boet som både dreng og voksen. Den er stadig broget og med plads til alle. Vi har en lille båd, og når man sejler rundt i kanalerne og ud i det store havneløb, og solen skinner på en varm forårsdag, ser man Danmark og danskerne fra vores allerbedste side. Og tænk, at vi kan bade midt i storbyen. Da jeg var dreng, var havnen møgbeskidt. Vi glemmer nogle gange, hvor meget federe København er i dag end for 20 år siden.”

ASSERBRO STRAND

”Min mor har et sommerhus i Asserbo ved Liseleje. Lige uden for vores havedør ligger et gammelt, fredet militærområde, der fører ned mod stranden. Det er det nærmeste på en jysk hede, jeg har set i Nordsjælland, og det er vidunderligt at gå over heden mod stranden og høre lærkerne slå på en varm sommerdag.”

FANØ

”Min mormor havde et fint hus i Nordby. Nogle af mine bedste barndomsminder er herfra. Ned i tempo, store, brede sandstrande, ravjagt og Fanøkringle. Det kan næsten ikke blive mere romantisk. Min store kærlighed til Kai Normann Andersens ’Der var engang’, som jeg har genindspillet på mit soloalbum, stammer fra en barndomsferie på Fanø, hvor jeg hørte den på min mormors radio.”

Jakob Illeborg, 47. Journalist, tv-vært, kendt fra DR’s ’Kontant’, og sanger. Udkom 29. marts med sit første soloalbum, ’Once Upon Tomorrow’. Til efteråret kan han opleves live i hele landet.

 

/

Stå af i Fredericia

Fredericia Station er en af de travleste uden for Storkøbenhavn, og mange kender måske mest byen fra perronen. Men stå af og oplev …
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Colourbox, Kim Wendt, Fredericia Teater

1. FREDERICIA VOLD

Fredericia er bygget som en vaskeægte fæstningsby, der strækker sig tilbage til 1650, og byen har et af Nordeuropas største og bedst bevarede voldanlæg. Snus til havbrisen i det begyndende forår, og oplev historiens vingesus, ikke mindst i benene, når du går amok i bastioner, raveliner, voldgrave og kanoner på de cirka 16 kilometer stisystemer rundt om på voldene, der udgør en af landets største byparker.

Se mere på fredericiahistorie.dk

2. HAVNEN OG BROEN

Få en ægte Osvald Helmutsk ’Når dagen er forbi’-oplevelse af den slags, der ikke længere findes i København. Tag en spadseretur, og nyd skibene drive ud og ind af Port of Fredericia, der er en af Danmarks travleste godshavne. Er du mere til højder frem for dybder, så snup en af de populære bridgewalking-ture højt oppe på den gamle Lillebæltsbro med indbygget garanti for mavesug og en udsigt 60 meter over Lillebælt, du ikke tør glemme.

Se mere på bridgewalking.dk 

3. MUSICALITET

På Prinsessegade skråler publikum i Danmarks måske mest nyskabende musicalteater på livet løs. Fredericia Teater har siden 2011 specialiseret sig i stort opsatte europapremierer og urpremierer på musicals, der ikke før er set i Danmark. Fra 12. april disker teatret op med endnu en danmarkspremiere med den samfundskritiske og satiriske Broadway-forestilling ’Urine Town – Tissebyen – The Musical’.

Se mere på fredericiateater.dk

4. TØJHUSSPEKTAKLER

Det har været sukkerraffinaderi, det var i årtier magasin for artilleriet, men i dag er Tøjhuset i Fredericia et af Trekantområdets mest levende og mest ivrige koncertsteder. I april har bookingprogrammet navne som Nikolaj & Piloterne, Marie Frank, Bo Stief & Alex Riel Kvartet og Silas Bjerregaard (ham fra Turboweekend), og 27. april er der peace, love og rock and roll, når hyldestkoncerten ’Woodstock ’69’ fyres af. 

Se mere på tojhuset.dk/koncerter

 

/

Til lands, til vands og i trapez

5 tip: Sådan kan du også bevæge dig rundt i foråret.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Colourbox, Cirkusmuseet, haervej.dk

1. TOGRÅD FRA HINSIDAN

Sidste år købte svenskerne 30 procent flere interrailkort end året forinden. Svenskerne har blod på skinnetanden. I hvert fald ifølge forfatterne bag en ny bog, der guider til, hvordan du bedst ser Europa – gennem et togvindue. ’Med tåg genom Europa’ går i detaljer med 10 smukke togstrækninger samt seværdigheder langs ruten og restauranter, der er værd at stige af for. Den giver også håndfaste tip såsom, hvordan du nemmest planlægger og booker din rejse, hvilke apps og hjemmesider der er nyttige, og sågar: Sådan pakker du din taske. Mon ikke bogen, der er skrevet af to professionelle rejseskribenter og -fotografer, også vil være relevant for rejsende, der står på  toget på denne side af Øresund?

2. ER DIN BY INDE I BILLEDET?

”Vores byer forandrer sig hver dag. Og det går stærkt. Vi tilpasser os klimaforandringer, bygger i højden, river gammelt ned og skaber nye byrum. Men hvordan ser det ud, når gammelt møder nyt? Er forandringen af vores byer altid god? Og hvor sker forandringerne i din by?” Sådan lyder oplægget fra Dansk Arkitektur Center, der har udskrevet en fotokonkurrence om emnet. Så hvis du har noteret dig en forandring, vellykket såvel som vederstyggelig, der hvor du bor, var det måske værd at tage et billede af den og uploade det til Instagram forsynet med hashtagget #DACfangdinby2019. Vinderbillederne bliver vist på udstillinger på flere københavnske pladser.

Se mere på www.dac.dk/fangdinby

3. STUR, STUR NUMMER

Det omrejsende liv på trapezer, på stylter og i alt for store sko er benhårdt og ikke for børn. Men når først teltet er oppe, savsmulden er drysset, og orkestret er godt i gang, har cirkus en særlig charme. Inden de små husvogne med artister for alvor ruller ud i sommerlandet, kan du selv prøve, hvordan det er. Tag en tur ud til Cirkusmuseet i Hvidovre på Københavns Vestegn, hvor du og din familie kan dykke ned i den (kulørte) danske cirkushistorie og hver søndag i april kan blive undervist i alt fra jonglering til svære trapezsvingninger. Du kan også tage til Cirkusmuseet i Rold i Nordjylland, der ligger i Danmarks eneste bevarede cirkusbygning i træ, hvor du kan prøve (arm)kræfter med cirkusartisteri og få et sminkesvedende indblik i, hvor meget det egentlig kræver at få folk til at grine og gyse.

Se mere på cirkusmuseet.dk  og nordmus.dk/u/cirkusmuseet

4. FIND ROEN I SYDHAVET

’ Det sydfynske øhav ligger dér og putter sig så hyggeligt med det lave vand, det milde klima, rygdækningen fra nabolandsdelene og sine i alt 55 øer. Geologer kalder det med deres egen poesi for et druknet morænelandskab. Det blev dannet under seneste istid, da en gletsjer møvede sig ind fra sydøst og skubbede jorden op i langstrakte, afrundede bakker. Langt efter at isen var væk igen, steg vandstanden i havet sådan, at de holme og øer, vi ser i dag, kun er toppen af bakkerne. En oplagt måde at opleve det på er med lokal færge. Fra Svendborg er Skarø, Drejø og Hjortø inden for rækkevidde, og fra Faaborg kan man besøge tyndt befolkede Bjørnø, Lyø og Avernakø. Er man heldig, kan man indkvartere sig for natten, måske på idylliske Bjørnøgård, og lade ø-freden gå i blodet.

Læs mere på VisitSvendborg og VisitFaaborg.

5. KA’ DE LI’ VABLER?

Et halmstrå i munden, blikket ud over himlen, en rygsæk på skuldrene og ben, der bevæger sig gennem storslået og ofte uberørt natur. Der er masser af slidstærke grunde til at snøre vandreskoene og begive sig ud på en rigtig lang spadseretur. Et af de bedste steder i Danmark at få luft under sålerne er den 450 kilometer lange Hærvejen, der nu går all in på at blive en fast og sammenhængende del af pilgrimsruten, der strækker sig fra St. Olavsleden i Norge til den spanske ’El Camino de Santiago de Compostela’. 12 jyske kommuner, lokale turistorganisationer og foreninger går med støtte fra Nordea-fonden snart i gang med at fintune og forbedre forholdene langs Hærvejen, ligesom adgangen til natur­oplevelser og muligheden for at gå på opdagelse i historien og lokalkulturen skal øges. Målet er at bringe Hærvejen op i vandrestiernes superliga. Om ruten også ender med at få vandrepokalen, afgøres, når ændringerne står færdige om nogle år.

 

/

Kystens mystik

Snup en østers, spot en sælhund, og tjek en arkitektonisk perle eller to. Vadehavet er lavvandet, men spring bare ud i det, der er nok at lave – og så er det oven i købet klimavenligt.
Tekst:RedaktionenFoto::Lars Gejl/Nationalpark Vadehavet

Foto: Colourbox

1. NED I GEAR

Tag færgen fra Esbjerg til Fanø, og dan dig undervejs et overblik over Vadehavets geografi. Når du har lagt til i Nordby, så kør din bil eller cykel videre ned til sydspidsen af øen. Her ligger Sønderho. Byen er på trods af sine kun et par hundrede faste beboere langtfra nogen hemmelighed. Hyggeligt placeret mellem grønne strandenge, brede sandstrande og græsbeklædte høje ligger den med sine velbevarede stråtækte huse og tiltrækker hver sommer tusindvis af turister, der trisser rundt på den lille bys net af stier og stræder (der først fik navne i 80’erne, da postvæsenet krævede det). Sæt farten ned som dem, og når nu du er der, så snyd ikke dig selv for et måltid på den stemningsfulde kro, der har eksisteret siden 1722. Men husk at bestille bord i god tid! Eller besøg Hannes Hus, et beskedent, men velbevaret sømandshjem fra dengang, Sønderho var en driftig havn sidst i 1800-tallet, og Hanne Sørensen i en alder af 34 blev enke, idet hendes mand forsvandt under en sejlads til Island.

Foto: Tandrup Naturfilm/Nationalpark Vadehavet

2. HUSK KIKKERTEN

Vadehavet går fra Blåvand i nord til den tyske grænse i syd. Dermed udgør det UNESCO-fredede område Danmarks største nationalpark, der blandt andet lokker med sine uendelige sandstrande, som for en voksen dog er bedre egnet til spadsereture end til svømning på grund af deres lave vand. I det hele taget appellerer Vadehavets natur mere til det tålmodige gemyt end til adrenalinjunkien. Den tilbyder oplevelser for folk med hang til kikkert. Folk med sans for strandskadens og edderfuglens sort-hvide fjerdragter. Eller, hvis bølgerne går højt, folk, der kan se sig selv på en sælsafari. Det bedste sted at iagttage Vadehavets største rovdyr er ved Galgerev, som man kan gå til fra Sønderho Strand, når det er lavvande. Her ligger gråsæler og spættede sæler i hundredvis og gasser sig. Apropos gas har det for nylig vist sig, at Vadehavets strandenge er en effektiv CO2-sluger og derfor en uventet stor klimaressource. Ifølge tyske forskere (Vadehavet fortsætter syd for grænsen, der hedder det bare Wattenmeer) hiver en kvadratmeter marskland mere CO2 ud af atmosfæren end et tilsvarende areal regnskov. 

Foto: Adam Mørk/Vadehavscentret

3. HAVET INDEN DØRE

Dorte Mandrup, der blandt andet er kendt for Salling Tårnet på Aarhus Havn, har i Vester Vedsted sydvest for Ribe skabt en bygning, der på én gang er spektakulær og diskret. Med sit stråtag og sin bræddebesætning er Vadehavscentret umærkeligt integreret i det sandfarvede landskab, det ligger i. Ved første øjekast ligner det en stor, traditionel bondegård. Men kigger man nærmere efter, åbenbares husets moderne arkitektoniske virkemidler. Først og fremmest det overdimen­sionerede undertag, der er strakt ekstra langt og skævt for at give den besøgende læ for vinden. Men også den overraskende brug af skarptskårne strå, der ikke bare danner taget, men også pryder facaden og fra visse vinkler giver bygningen et udtryk som en rede. Meget passende, når hovedrollen i centrets permanente udstilling indtages af Vadehavets 15 millioner trækfugle.

4. MED ELLER UDEN SAFARI-HAT

Den europæiske østersbestand har ofte været hårdt ramt af sygdom. Derfor fik franskmændene og hollænderne i 60’erne den idé at udsætte japanske stillehavsøsters, der er mere hårdføre. Siden bredte ideen sig til flere kystlande, og i 1983 udsatte man i den danske del af Vadehavet bure med stillehavsøsters med henblik på en produktion på Rømø. Gradvist bevægede østersen sig ud i naturen, og i dag lever tonsvis af østers på banker i Vadehavet. Når det er lavvande, er de tørlagte og lige til at plukke, hvilket står enhver frit for. Ydermere betragtes stillehavs­østersen som invasiv, så du får et naturvejleder-skulderklap, hver gang du samler og spiser et dusin. Dog kan man blive syg af at spise østers, så kig lige på Fødevarestyrelsens råd til private om høst af østers, inden du går på strandhugst. Eller tag på østers-safari med en lokal guide, der har styr på, hvor de bedste og sundeste østers findes. Find datoer på VisitRibe eller Kultunaut. En helt tredje mulighed er at spise Vadehavsøsters helt uden at få sand under neglene. Restauranter som Henne Kirkeby Kro, Schackenborg Slotskro og Restaurant Kolvig sørger nemlig for østers på menuen, såfremt du ringer en uge i forvejen og bestiller dem. 

Foto: Rasmus Hjortshøj

5. BEVARINGSVÆRDIG BETON

Atlantvolden var navnet på Adolf Hitlers vision om et uigennemtrængeligt skjold på den europæiske vestkyst, der skulle gå fra Spaniens nordgrænse til det nordligste Norge. Opførelsen af militære støttepunkter gik i gang, kort efter at Frankrig, Belgien, Holland, Danmark og Norge i løbet af 1940 var blevet besat, og fortsatte igennem resten af krigen. Et af fæstningsværkerne var Tirpitz-stillingen ved Blåvand, hvor to store bunkere skulle udstyres med mere end 100 tons tunge kanoner med en rækkevidde for de tilhørende pansersprænggranater på 42 kilometer. Byggeriet påbegyndtes i sommeren 1944, men forsvarsstillingen nåede ikke at blive klar til at bombardere allierede skibe, inden Danmark blev befriet i maj 1945. Bunkerne ligger der endnu med deres 3,5 meter tykke armerede betonvægge, gravet ned i sandet som et monument over dansk besættelseshistorie og tysk militærhistorie, der tiltrækker både danske og tyske turister. For nylig blev attraktionen peppet ekstra op med et Bjarke Ingels-tegnet, delvist underjordisk museum, der åbner sig for den besøgende som rustrøde sprækker i klitlandskabet. På den permanente udstilling vækkes krigens tid til live gennem en række fortællinger om blandt andet tyske soldater og danske entreprenører. Indtalt af danske skuespillere og leveret til dig lige i høretelefonen. 

/