SNUS  TIL HANSTHOLM

Det er ikke let at købe fisk, og du kan nemt ende med havkatten i sækken. Det gælder ikke bare for os detailkunder – også de professionelle skal have næsen med sig og forbindelserne i orden. Vil du blive bedre til røde gæller og favorable kilopriser, så stå tidligt op, og lad dig tage under finnen af en lokalkendt guide på fiskeauktion i Hanstholm (pas på, du ikke uforvarende ender med en kasse rødspætter). Efter auktionen fører guiden, der ofte er en ældre fisker, dig videre ud til folkene i vodbinderiet, isværket, værfterne og de lokale virksomheder, der forædler fangsten.  

Rundvisningen tilbydes overnattende gæster i Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Læs mere på Gotour Local Adventures’ hjemmeside.

Foto: Tine Harden

PERLER PÅ SNOR

Da de sidste af de første beboere i Bakkehusene, en række­husbebyggelse ved foden af Bellahøj i København, flyttede ind i 1922, var det i et kvarter med begrænset trafik, og hvor skær­sliberen, fiskehandleren og bageren ugentligt kiggede ind. I dag buldrer Hulgårdsvej, også kendt som ringvej O2, forbi, og Rema 1000 er bare en blok væk. Men Bakkehusene, som blev tegnet af Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen, ligger der endnu takket være den første fredning af et større dansk boligområde i 1981. Gå forbi, og få en hemmelig arkitekturoplevelse, eller nyd den på afstand – en ny bog fortæller husenes historie med brug af arkivmateriale og interview med nuværende beboere.

’Bakkehusene’ er udkommet på Strandberg Publishing.

VÆKSTLAG

Stig af i Skørping, og fordriv tiden i stationens gamle kiosklokale, der siden sidste efterår har fungeret som udstillingslokale under navnet Fraktal Ventesal, drevet af en lokal forening med støtte fra Statens Kunstfond. Skørping ligger tæt på Rold Skov, og hvert år er udstillingsprogrammet tilegnet en af skovens livsformer, en plante- eller dyreart, der anvendes som omdrejningspunkt for programmet, og i 2022 er temaet ’Et år med svampe’.

Læs mere på fraktalventesal.dk

Foto: Luka Hesselberg

REDNINGSFLISER

I det gamle kongelige Frederiks Hospital i Bredgade i København har man værnet om det gode håndværk, siden Det Danske Kunstindustrimuseum flyttede ind i 1926. I 2011 blev navn og identitet opdateret til Designmuseum Danmark, men rokokobygningen, der stammer fra 1750’erne, led under sin alderdom, og for to år siden lukkede man helt ned for at restituere det gamle hus. Blandt andet har man gravet ud og sikret fundamentet, ligesom det fredede flisegulv, der blev lagt under arkitekt Kaare Klints renovering i 1926, har været pillet op og møjsommeligt lagt igen efter datidens tegninger. 19. juni åbner museet igen med en stribe helt nye udstillinger bag de gråpudsede mure.

Se mere på designmuseum.dk

GANG I LITTERATUREN

En god gåtur sætter tankerne i bevægelse. Det vidste Kant, Kierkegaard og Virginia Woolf. Og det ved den norske forfatterstjerne Tomas Espedal, der 18. juni gæster den aarhusianske festival LiteratureXchange med ’Hvor går vi hen’, en slags talk om walk. Du kan også selv flytte fødderne i selskab med Nikoline Werdelin, Glenn Bech og Gerd Laugesen, der senere samme dag vandrer rundt om Brabrand Sø og læser højt af deres produktion undervejs.

LiteratureXchange løber fra 9. til 19. juni. Læs mere på litx.dk

PÅ HAT MED JORN

Graffiti og hulemaleri er nogle af de ting, man har sammenlignet malerier af tyske Ralf Winkler med på grund af lærredernes ekspressive symboler, hieroglyffer, tændstikmænd med mere. På Museum Jorn i Silkeborg føler man et kunstnerisk slægtskab og har derfor kurateret en stor udstilling med tyskeren, der blev født i Dresden i Østtyskland og ikke bare var maler, men også jazztrommeslager, grafiker og billedhugger. Winkler er bedre kendt under navnet A.R. Penck, men brugte blandt andet også pseudonymerne Mike Hammer, T. M., Mickey Spilane og Theodor Marx.

Udstillingen ’A.R. Penck’ kan ses 12. februar – 15. maj.

SKA’ DU HA’ HAVBANK?

Sjællands Odde har hav næsten hele vejen rundt. 348 grader omslutter vandet den smalle nordvestsjællandske halvø, for at være nøjagtig. Med det udgangspunkt har en arbejdsgruppe fra havnebyen taget initiativ til en såkaldt havbank på Odden Havn, hvor turister og odboer, børn og voksne skal kunne låne og leje udstyr som våddragter, paddleboards, snorkelgear og vandkikkerter og i det hele taget øge deres kendskab til havet. Med en nylig bevilling fra Nordea-fondens ’Her bor vi’-pulje ser det ud til, at grej- og vidensbanken bliver søsat fra sommeren 2023.

Havbanken skal efter planen være åben i sommerferien, resten af året med medlemskab.

Foto: Vikingeskibsmuseet

TRADITION FOR TRÆ

I bestræbelserne på at bevare værdifuld kultur, som anses for at være i fare for at drukne i tidens og teknologiens malstrøm, kæmper UNESCO også for immateriel kulturarv i form af nedarvede traditioner, skikke og håndværksmæssige teknikker. I december besluttede organisationen, at nordisk klinkebådsbyggeri hører hjemme på den liste. Den særlige byggemetode, hvor overlappende planker sættes sammen (klinkes sammen) med jernnagler, har været praktiseret i et par årtusinder, men lever kun videre i Norden, for eksempel på Vikingeskibsmuseets bådeværft i Roskilde.

Foto: Ole Akhøj

SYDENS SOL

Ingemann Andersen blev født i Søllested på Lolland i 1929 og blev uddannet fra Kunstakademiet i København i 50’erne. I 1966 fik han ophold på klosterrefugiet San Cataldo ved Amalfikysten, hvor han mødte sin kommende kone, stedets værtinde, Annelise Brandt. Herefter delte han sin tid mellem Italien og fødeøen i det sydlige Danmark. Ingemann Andersen udtrykte sig i flere medier, men er mest kendt for sin grafik, først og fremmest træsnittene, der skildrer omgivelsernes skønhed på begge breddegrader. Se dem på Fuglsang Kunstmuseum, der for tiden sætter spot på den lollandske billedkunstner med 150 værker.

Udstillingen ’Dobbeltsyner’ kan ses 4. februar – 6. juni.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

REJS MED MANÉR

Ah! Ingen andre steder er messingen så blank, besætningen så beleven, og himlen så blå. Når ’Dannebrog’ krydser rundt i rigsfællesskabet, trækker det sit eget solbeskinnede og ubekymrede mikroklima med. Sådan kan det i hvert fald virke, når man ser kongeskibet på billeder. I anledning af regentens 50-årsjubilæum får du nu lejlighed til at svælge i stemningen, når Museet for Søfart i Helsingør hylder skibet i en særudstilling, hvor man har bedt danskerne om at indsende deres personlige minder, fotos og historier om kongeskibet. Udstillingen viser desuden perler fra kongehusets private fotoalbum samt eksempler på skibets folkloristiske betydning som motiv på blandt andet souvenirs, porcelænsplatter og øletiketter. Motorskibet ’Dannebrog’ fylder i øvrigt 90 i år – det afløste i 1932 en hjuldamper af samme navn.

9. februar – 21. august.

Foto: PR

BAG FACADEN

Vidste du, at DR-byen er formgivet med inspiration fra den mellemøstlige citadeltype, man kalder en kasba? Eller at Terminal 3 i Københavns Lufthavn ligner en vinge set fra luften? Københavns arkitektur er fuld af historier, ideer og betydninger, men indimellem har man brug for lidt perspektiv for rigtigt at kunne få øje på dem. Kom bag om byen med en ny kaffebordsudgivelse udgivet i samarbejde mellem Arvinius + Orfeus og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der har bidraget til at forme København siden 1922.

’Contemporary Copenhagen’ er udkommet.

Foto: PR

DET KOMISKE MENNESKE

Vi ønsker alle at forbedre os. Blive sødere, sundere og mere produktive. Men når nytårsforsætterne, workshoppen og teambuilding-dagen er kommet lidt på afstand, hakker vi igen ineffektivt på hinanden, mens vi spiser for meget kage. Så hvad gør man, hvis man som leder og/eller medarbejder for alvor ønsker at ændre på sig selv eller de ansatte? Siden finanskrisen har disciplinen adfærdsdesign vundet indpas, og kommunikationsmand Morten Münster skrev i 2017 bestselleren ’Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’, en firetrins metode til forandring, som Nørrebro Teater nu har forvandlet til en forestilling, der ikke kræver, at du ændrer adfærd, men som både skulle være sjov og poetisk.

18. februar – 31. marts.

NÅR NIKOLAJ BRANDT sidder hjemme i sofaen og tuder af grin over et gammelt Marx Brothers-klip, griner hans teenagedøtre også – men ad ham, ikke med ham. For hvad kan dog være så lattervækkende ved den amerikanske komikergruppe, hvis storhedstid ligger tilbage i 30’erne og 40’erne?

Den samme forståelseskløft har Nikolaj Brandt mødt i sit professionelle virke som inspektør med speciale i vittigheds- og satiretegninger på museet Storm, når han viser rundt og udbreder sig om kvaliteterne ved den berømte danske humorist, som museet er opkaldt efter.

”Der var en dag en gymnasiepige, der spurgte, hvorfor vi havde de Storm P.- tegninger udstillet. ’De er jo ikke sjove!’ Hvad siger man så? ’Joooh, nu skal du høre …,’” griner Nikolaj Brandt i foyeren på Storm, hvor bananskræl-klistermærker på gulvet guider den besøgende ind i humor- og satiremuseets nye permanente udstilling, der åbnede i oktober efter en større omlægning.

Traktør- og forlystelsesstedet Sommerlyst, der senere blev til Aveny Teatret og i dag hedder NyAveny.

I al beskedenhed forsøger udstillingen at fortælle, hvad dansk humor er, og den største udfordring er måske ikke afstanden mellem generationerne, men splintringen af mediebilledet, der i dag er atomiseret ud i millioner af YouTube-kanaler, men som allerede begyndte at slå sprækker, da TV 2 i 1988 udfordrede DR’s monopol – også på et godt grin. 

”Humor er en forankret del af vores selvbillede og identitet, ja, måske endda dna. Humoren er en fælles reference – men alligevel langtfra så fælles, som den var i enhedskulturens dage,” siger Rikke Rottensten, museumsinspektør med speciale i revy og scenekunst.

Hun byder indenfor i udstillingen og fortæller, hvordan museet har forsøgt at anskueliggøre, hvad vi danskere har klasket os på lårene over og hvorfor, men uden at forklare morsomhederne ihjel:

”Vi har forsøgt at binde humoren op på den historiske kontekst. Hvad skete der i samfundet netop på det tidspunkt, hvor den blev til? Vi er gået kronologisk til værks og har bestræbt os på at ramme bredt med både satire, bodega-humor, ordløs humor og comedy.” 

Udstillingen begynder i 1849, hvor Danmark, efter at Frederik VII havde afgivet sin enevældige magt, fik sin første fri forfatning, og rammerne blev friere for tegnere på vittighedsblade som Blæksprutten, Jakel og Klods Hans og for revyernes stjerner. Overalt i København, og ikke mindst på Frederiksberg, hvor Storm ligger, skød varieteer, ølhaller og teatre op, som man blandt andet kan se på udstillingens sepia-tonede foto af muntre borgere i deres bedste kjoler og jakkesæt på kvarterets traktør- og forlystelsessteder. Men det, der var populært hos publikum, var det ikke nødvendigvis hos de nye magthavere, og efter at P.A. Alberti var tiltrådt som justitsminister i den første Venstre-regering i 1901, indførte han skærpet censur og forbud mod at nævne ministrene, først og fremmest Alberti selv, i revyer.

”Med Grundlovens indførelse og ytringsfriheden eksploderede humoren. Nogle blev bekymrede for, at det hele kunne blive for sjovt. Humor har jo potentialet til at løbe løbsk og, måske, starte en revolution,” som Rikke Rottensten siger.

Nikolaj Brandt supplerer:

”Enhver diktators onde drøm er at blive til grin.”

Det har været småt med revolutioner og diktatorer i den nyere danmarkshistorie. Men det betyder ikke, at der ikke har været noget at opponere mod for humoristerne. Poul Henningsen og Liva Weel fik i 1940 listet det besættelseskritiske budskab ’Man binder os på mund og hånd’ igennem i revykomedien ’Dyveke’ på Riddersalen – forklædt som parforholdsproblematik. Lignende krumspring holdt ikke bare andre sangtekst-smede, men også den danske teatercensor J.C. Normann beskæftiget under anden verdenskrig. Normann hjalp revyforfatterne til at få sagt mest muligt om situationen, uden at besættelsesmagten fangede budskabet. Som man kan se af udstillingens originalpapirer fra teatercensorens arkiv, har han fyldt de maskinskrevne sangudkast med under- og overstregninger samt konstruktive kommentarer.

Tamburinpiger i Scala-revyen, ca. 1920. Foto: Holly Stein

I 1976 PROTESTEREDE teatergruppen Solvognen, udklædt som larmende indianere til hest, mod den dansk-amerikanske fest i Rebild Bakker og afbrød Dronning Margrethes 4. juli-tale. Happeningen findes som videoklip på udstillingen ligesom en af Buster Larsens ’Lorteland’-monologer fra 60’erne. Her vender satiren indad og griller den konservative småborger, utilfreds og imod det meste.

”I den del af udstillingen, hvor vi nærmer os den nyere tid, satser vi på, at bedstemor måske kan forklare børnebørnene, hvorfor vi grinede ad det, vi grinede ad. Men lige præcis ’Lorteland’ kræver måske ikke så megen forklaring, det er jo universelt: Vi danskere brokker os,” siger Rikke Rottensten, inden hun slår ud med armen mod en storskærm, hvor Anders Matthesen er iført sømandskasket og hvide teaterbakkenbarter.

”Så kan det til gengæld være, at børnene kan give bedstemor en forklaring på, hvorfor Stewart Stardust er sjov.”

I 1998 introducerede Anders Matthesen den voldelige, alkoholiserede og aldeles ukorrekte Stardust-karakter. Den udskejende onkel, der tilmed er børnetelefon-bestyrer, fortæller uhyrlige historier, som man, hvis man vil, kan lytte til med en undertekst: Tilværelsen er mere fjendtlig, end de velmenende, pædagogiske og veluddannede vil indrømme. På den måde tilhører Stardust i højere grad 00’erne end årtiet, han blev til i. I de ironiske 90’ere indtog standupperne humoren og skød på det meste i vores hverdag, men sjældent politiske dagsordener. Det ændrede sig med angrebet på Tvillingetårnene, da verden blev konfliktfyldt igen, og humorens livsfarlige rolle blev understreget med Muhammed-tegningerne og alt, hvad der fulgte i deres kølvand. Tegningerne er netop ikke udstillet, men kun refereret til på Storm. 

Historikere er i sagens natur tilbageskuende, og i mangel af opdaterede konklusioner på, hvad der er sjovt lige nu, har personalet på Storm forsøgt at tegne et omrids af det betændte, politiserede felt, humoren bevæger sig i disse år. Et par skærme viser i højt tempo klip fra Sofie Lindes MeToo-tale, Kirsten Birgits nytårstale, et billede af ’Spytte-manden’, der blev landskendt og delt som meme på sociale medier efter at have spyttet på en gruppe flygtninge fra en motorvejsbro, samt Greta Thunbergs emotionelle ’How Dare You’-tale i FN.

”Kan man gøre grin med klimaet,” spørger Rikke Rottensten og svarer selv:

”I og med at klimaet fylder alting, bliver det nødt til at være et emne, man kan tage fat i. Men Jonatan Spang endte i en shitstorm, efter at han havde joket med Greta Thunberg.”

I sit show ’Typisk’ fra 2019 spurgte Jonatan Spang blandt andet: ”Skal vi ikke sende Greta tilbage i specialskolen?” Et medlem af Den Grønne Studenterbevægelse, der havde set showet, reagerede med et skuffet debatindlæg og mente, at Spang hellere skulle bruge sin status som en af landets mest kendte komikere til at joke med for eksempel subsidier til olie. På Facebook forsvarede Spang sig mod det, han kaldte kritik fra et ekkokammer. Samtidig forsikrede han dog om, at hans og Den Grønne Studenterbevægelses sag i bund og grund er den samme, nemlig at gøre opmærksom på politisk klima-hykleri. 

Om humoren også har magt til at løse klimakrisen, er et åbent spørgsmål. Som Nikolaj Brandt siger:

”Vi har stadig ikke svaret på, hvor stor indflydelsen er, men nogen har engang sagt det sådan her: Humor og satire kan ikke hindre katastroferne – men vise dem.”

Og det er der masser af debatskabende potentiale i, siger Rikke Rottensten:

”Det er en af de ting, der gør det så fedt at arbejde med humor. Der er stadig grobund for masser af kaos. Masser af misforståelser. Jeg tror ikke, vi bliver arbejdsløse lige foreløbig.”

NATUREN I  ØJENHØJDE

To rensdyrhanner tackler hinanden i en strid over – ja, du gættede det – hunner. Motivet er fanget af den italienske fotograf Stefano Unterthiner, der har tilbragt mange kolde timer på at dokumentere haremskampen på Svalbard, hvor der findes en særlig underart af rensdyr. Det vandt han i oktober en pris for i den prestigiøse konkurrence Wildlife Photographer of the Year. I ro og mag og med tørre fødder kan du for tiden se de gevirsvingende kombattanter samt en række andre vinderbilleder fra årets konkurrence på Statens Naturhistoriske Museum. Det var for øvrigt rensdyret til venstre, der vandt retten til at parre sig.

Frem til 29. maj 2022.

UD MED SPROGET

Når engelske ord vinder indpas, og tåkrummende bliver cringe, mens smørepålæg bliver spread, kræver det beslutsomhed at bruge danske gloser. Hos Modersmål-Selskabet har man i over 40 år værnet om et varieret og præcist dansk med priser og udgivelser. Netop udkommet er en samling af 12 noveller udvalgt blandt bidragene til Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence. Temaet er ’Stilhed før storm’, og vindernovellen ’Hesten’ er ifølge selskabet en tekst fra en bondekultur, som ikke er mere.

Kan købes på modersmaalselskabet.dk og læses som e-bog på for eksempel ereolen.dk.

Foto: PR

LÆKRE LYTTER

Føler du dig lidt udtørret oven på en aften med den store vinmenu? På Hellerup-restauranten The Samuel prøver man at reducere de utilsigtede skadevirkninger ved et godt måltid og dertilhørende våde varer. Når gæsterne forlader restauranten, der dette efterår fik en Michelin-stjerne, får de et brev pulver i hånden, som de kan tage med hjem, opløse i et glas vand og skylle ned for at modvirke dehydreringen. Pulveret, der er rigt på væskebalance-venlige elektrolytter, er udviklet af startuppen ERW Active – et partnerskab mellem den danske kok Hannah Grant, der blandt andet har stået bag gryderne hos cykelholdet Team Saxo Bank, og en amerikansk sports­fysiolog.

HIT MED SANGEN

Fællessang er en aktivitet, der kan bringe os mennesker tættere på hinanden. Nogle mener, at man kan måle, hvordan vores vejrtrækning synkroniseres, når vi synger i flok. Og så er der selvfølgelig glimtene i øjet og pointerne under bæltestedet. Aarhus-teatret Svalegangen hylder til februar den demokratiske kunstform med værket ’Selskabssang’ og opfordrer alle landets selvbestaltede lejlighedssangskrivere til at indsende deres bedste værker, som så, måske, vil blive brugt i forestillingen.

Send din sang til toastmaster Holger Østergaard på holger@svalegangen.dk. 

KØDELIG TENDENS

Mange taler for, at vi sætter kødforbruget ned globalt. Men i Danmark bliver det hovedsagelig ved snakken, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, der viser, hvor meget befolkningen i 10 europæiske lande har nedsat kødforbruget. Danmark indtager sidstepladsen, idet kun 37 procent af de adspurgte danskere erklærer at have nedsat kødspisningen – mod et gennemsnit på 46 procent fordelt på de 10 lande. Tyskland og Rumænien topper listen. I begge lande har 50 procent spist mindre kød.

SAMMEN HVER FOR SIG

Bofællesskabet har vist sig at være mere end en dille. De første blev etableret i Danmark i de fællesskabsorienterede 70’ere, men opførelsen af den særlige boligform, hvor man er mere end naboer, men har mere privatliv end i et kollektiv, fortsatte støt igennem de efterfølgende årtier, og i dag skyder de ikke kun op på grønne marker, men også midt i asfaltjunglen. I en ny antologi af boligarkitekturforsker Michael Asgaard Andersen kan du følge udviklingen igennem 20 fungerende bofællesskaber, fra Toustrup Mark i Østjylland fra 1971 til Kamelia Hus i København fra 2019.

Er udkommet på Strandberg Publishing.

FRIT MARKED

Julemarkedstendensen buldrede frem, indtil corona stak en kæp i hjulet på toddy-branderter, alpehytter og æbleskiver. Nu er juletoget oppe at køre igen. Du kan blandt andet hoppe på det i Esrum Kloster og smage på trappist-øl, marcipan og råmælksoste. På Aarhus Ridebane kan du shoppe kunsthåndværk, mens museum Jorn i Silkeborg både byder på gløgg og letpåklædt krybbespil af Jim Lyngvild.

Esrum Kloster 4.-5. december, Aarhus kunst- og julemarked indtil 19. december og Museum Jorn 4.-5. og 11.-12. december.