Indlæg

Vejen til drømmeland

Når nethindens memory card er fyldt efter en dag i Danmarks smukkeste landskaber, er det en særlig fornøjelse at lægge hovedet på puden. Vi peger dig i retning af fem sjældne naturperler – med hver deres hyggelige bed and breakfast. Så ka’ du godt hvile ud.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Colourbox

TRÆT PÅ TÅSINGE

Tåsinge ligger lunt i sundet med udsigt til Svendborg og, hvis du er heldig, Svendborgsunds strømlinede maskot, delfinen Delle, der har holdt til på egnen siden 2019. 

Den lille Tåsinge, der er forbundet til den fynske hovedø med en imponerende betonbro, er i sig selv et koncentrat af gammeldansk idyl, som du kan bruge en dag eller to på at udforske til fods og på cykel. Fra skipperbyen Troense med dens velbevarede, stokrosekransede huse med flaskegrønt og vinrødt bindingsværk fører en allé direkte til Valdemars Slot, der blev bygget af Christian IV til sønnen Valdemar Christian. Slottet blev senere erhvervet af søhelten Niels Juel og stadig i dag er det i Juel-slægtens eje, aktuelt tilhører det blandt andet kendisbaronesse Caroline Fleming. Fra kirketårnet i Bregninge kan du se ud over hele øen, og trænger du til endnu mere højde, kan du bestille en rundflyvning over Det Sydfynske Øhav med selskabet Starling Air fra Tåsinge Flyveplads. Er du ør i hovedet oven på indtrykkene, så find din seng for natten hos Teglgaarden, og vågn op til et glas lokal most og en skive hjemmebagt brød.

RISTET PÅ RØSNÆS

I vores kvadratkilometerfattige landbrugsnation er vild natur en sjældenhed. Men nogle steder giver det sig selv: Naturen betaler sig ikke at kultivere. Et sådant sted er halvøen Røsnæs. Med dens stejle skrænter og ringe jordkvalitet har den fået lov at stå til. Røsnæs’ vold af ler, sand og grus, der blev presset sammen under sidste istid, blev i 1924 et af de første stykker fredet jord i kongeriget, og i dag tilbyder den kongelige naturoplevelser. Mest bjergtagende er måske den dragehaleformede halvø i sin helhed – det bedste overblik over området findes ved Hybeshøj. Men der er mange flere udsigtspunkter, for eksempel ved Røsnæs Fyr, hvor man både har kig sydpå til Nordfyn, vestpå mod Samsø og nordpå mod Sejerøbugten. Er du mere til at kigge ned i jorden, så byder de solrige bakketoppe på steppevegetation med poetiske navne som soløje, gul evighedsblomst og glat rottehale. Og vil du virkelig havde terroir’et i blodet, så køb nogle flasker af solaris-druen fra den kyndige Røsnæs-vinbonde Barfod. Så bliver branderten ikke mere lokal. Lad bilen stå, sov den ud på Kongsgård Bed & Breakfast, og vågn op med havudsigt.

MAST PÅ MOLS

Nationalparken Mols Bjerge giver mulighed for vind i håret og sved på panden. Stig til vejrs i Trehøjes lyngbeklædte, havomkransede landskab, og lad blikket følge kystlinjen ind til Ebeltoft og ud over havet – i klart vejr kan du se til Sjællands Odde. Toppene på de tre høje er gravpladser fra bronzealderen, og sådan en finder du også på Agri Bavnehøj, områdets højeste punkt med 137 meter. Endnu et markant fortidsminde er Poskær Stenhus, Danmarks største bevarede runddysse. Dens store granitblokke var ellers ved at gå til, da en lokal stenhugger i 1859 ville bruge dem til skærver, men en historisk interesseret præst fik dyssen fredet. Mols Bjerge er et såkaldt overdrev, som primært har været brugt til græsning. Også i dag kan man møde hårdføre frilufts-køer, der er sat ud for at holde vegetationen nede. Vil du have naturen med hjem og spise, så hold øje med havtorn og kantarel, sidstnævnte skulle kunne findes i løvskoven syd for Skovbjerg. Og når fodsålerne strejker, så søg slummeren på velholdte Fuglsø Kro Bed & Breakfast, og stå op med hønsene og deres hjemmelagte æg.

VÅDE ØJNE I VADEHAVET

Der er lidt Atlantis-stemning over det sønderjyske vadehavslandskab, der ligger så lavt, at man har fornemmelsen af at bevæge sig rundt under havets overflade i et sunket stykke bondeland. Udforsk det i Tøndermarsken, hvor ornitologer af alle seriøsitetsgrader stimler sammen til sort sol for at se stæreflokkene sværme, men hvor det også vrimler med gæs, ryler og strandskader. Eller oplev det på en ridetur i Rømøs smukke hedelandskab – eller på øens sandstrand, der er unik i Danmark på grund af sin op til tre kilometers bredde. Opsøg gastronomien på torvet i Højer, hvor familievirksomheden Højer Pølser kan friste de fleste kødædere. Husk at prøve krydderfedtet med fedtegrever under dit pålæg, og brænd kaloriechokket af på en vindblæst spadseretur langs Højer Sluse ad vandreruten Marskstien. Og når du ikke orker mere, så luk dine vejrbidte øjne hos Bed and Breakfast Klægager, der blandt andet udlejer værelser i hestestalden, karlekammeret og pigeværelset på en firelænget gård, der engang tilhørte en såkaldt digegreve, som var en formand for digelaget.

LUR PÅ LOLLAND

Blandt Lollands ellers meget flade, åbne marklandskaber udgør den fredede Naturpark Maribosøerne en undtagelse af varieret og relativt kuperet terræn. Rundt om de fire søer Røgbølle Sø, Hejrede Sø, Søndersø og Nørresø bor flere godsejere, der både ernærer sig ved landbrug og skovdrift, og derfor veksler naturen mellem skove og marker. Men Maribosøernes kendteste beboere og gæster er dog af den bevingede slags. Havørne har ynglet her i over 20 år og kan iagttages året rundt – vil man se dem, er chancerne ifølge Dansk Ornitologisk Forening størst ved engene ved Søholtvej eller ved fugleskjulet mellem Søndersø og Hejrede Sø. I træktiden om foråret og efteråret kan man også være heldig at se fiskeørne, der jager over søen. Udforsk området på cykel, til fods eller, måske allersmukkest, i kano eller kajak  (og mød eventuelt den lokale OL-kajakstjerne Emma Aastrand Jørgensen på vandet). Husk kikkert, og skulle du ikke få nogen ørne i linsen, ser du helt sikkert horder af de andefugle, blishøns og skarver, som ørnene lever af. Er du helt ødelagt over fiaskoen, så søg trøst foran kaminen i Fjelde Guesthouse, som et islandsk par med erfaring fra snedkeri og tekstildesign har indrettet med loppefundshygge i den gamle Fjelde Skoles bygninger.

/

Vild med vestkysten

Som voksen vendte Dorthe Nors ’hjem’ til den jyske vestkyst. Nu har hun – udrustet med kaffe på kanden og et laset trafikkort – rejst kysten tynd under arbejdet med bogen ’En linje i verden’. Her peger forfatteren på tre stærke landskabsoplevelser på kanten til Vesterhavet.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Henrik Saxgren

Hvorfra kom ideen til ’En linje i verden’?

”Fotografen Henrik Saxgren ville gerne have mig med på en bog om Danmarks vestligste kyst. Jeg var lige ved at starte på en roman og sagde nej, men han blev ved med at lokke. Ideen om at trække ud i landskabet – og skrive på det – voksede på mig. På grund af klimaforandringerne og en større bevidsthed om naturens betydning er landskabs-­essayistikken stor i udlandet i disse år, og jeg havde skrevet et essay for The Guardian, på engelsk. Nu fik jeg lyst til at udfordre mig selv og udfolde mig på mit eget sprog i mit eget landskab.”

Og så udforskede du kysten i din lille Toyota udstyret med et gammelt, laset trafikkort, som dine forældre gav dig?

”Ja, og tit også med kaffekande. Jeg brugte alt i alt halvandet år på projektet. Hver gang jeg havde været ude på en tur, tog jeg hjem og skrev. Så tog jeg af sted på en ny tur. Indimellem bragte jeg gæster med i bilen. Men for det meste gjorde jeg det alene. Det sagde jeg også til Saxgren: ’Vi er begge to kunstnere, der ved, hvad vi vil og kan. Vi må ud på egen hånd. Vi kan ikke blande os i, hvordan den anden oplever tingene.’ Samarbejdet bestod i, at vi løbende sendte billeder og tekster til hinanden, så vi kunne se, hvor den anden var. Og så satte vi os sammen med vores redaktør i den sidste fase og udvalgte, hvad der skulle med.”

DORTHE NORS

51 år. Debuterede i 2001 med romanen ’Soul’. Novellesamlingen ’Kantslag’ (2008) sikrede hende et internationalt gennembrud.

Var i 2017 nomineret til en Man Booker International-pris for romanen ’Spejl, skulder, blink’.

Hvad var det, der fik dig til at købe hus ved Vestkysten?

”Jeg havde boet i Aarhus, på Fanø, i København, og jeg havde opholdt mig i udlandet. Jeg havde været rundt og set verden. I 2014 tænkte jeg: Nu køber jeg mit eget og tager – i citationstegn – hjem.”

I citationstegn, ja. For selv om dine forældre havde sommerhus ude vestpå, voksede du op i Herning. Hvorfor var det ikke dén egn, du ville tilbage til?

”Jeg kan faktisk godt lide Herning-egnen, men jeg tror ikke, det er godt at flytte tilbage, præcis hvor man kommer fra. Det er i hvert fald en udfordring. For du er blevet en anden. Og netværket og kammeraterne, du havde, findes ikke længere, i hvert fald ikke som de var. Så er det bedre at flytte sig selv et sted hen, hvor man kan starte fra bunden, og hvor man ikke slæber rundt på en rolle.”

HANSTHOLM VILDTRESERVAT

”Det knyger med gæs og alverdens vadefugle. Strandskader, bekkasiner, regnspover. Her er indlandsklitter, fyrrebeplantning og indsøer. Lyset er højt. Det er næsten uberørt natur, som man ikke finder mange steder i Danmark. Her kan man stå og tænke, at det lige så godt kunne have været 1400-tallet. Man mærker en grundkraft. Her har vi mennesker ikke pillet for meget. Landskabet folder sig ud, næsten som var man i Norge. Reservatet er en del af Nationalpark Thy, der i det hele taget er noget af det vildeste og smukkeste Danmark. Man bør unde sig selv en fantastisk køretur fra sydspidsen af Agger Tange, forbi Klitmøller og op til reservatet. Klitmøller og resten af Cold Hawaii (31 registrerede surfspots, red.) er et underholdende, urbaniseret klondike med masser af ungdom og københavnere. Jeg skal ikke selv nyde noget af at dyrke vandsport – dybest set er jeg bange for vand – men jeg vil gerne se på andre, der gør det.”

Den centrale del af reservatet er lukket for færdsel året rundt, mens en betydelig del er lukket for færdsel i fuglenes yngleperiode (1. april – 15. juli).

Og hvordan bruger du dig selv og dine omgivelser ved Vesterhavet?

”Jeg hiker. Går ture i arbejdspauser og ryster hovedet fri. Nogle gange finder jeg rav. Om sommeren går jeg ud i havet et sted, hvor der ikke er et hestehul. Så står jeg der og køler af. Men jeg kunne aldrig finde på at svømme i det. Det er trods alt Vestkysten. Folk dør af at bade hvert år.”

Havet er truende og voldsomt. Men der er åbenbart også noget beroligende ved at bo i nærheden af det for dig. Hvordan hænger det sammen?

”Jeg er blevet horisontafhængig. Jeg føler tryghed og hvile ved at gå ud til det. Havet er en kat, den ene dag sødmefyldt vippende med halen, den næste sætter det kløerne i dig. Der er meget eventyr i det. Jeg kan godt lide tanken om, at det river mig med ud i verden. Ligesom trækfuglene. Da jeg købte huset, var jeg i tvivl, om det var det glade vanvid. Min internationale karriere var i gang. Hvordan passede larm og lufthavne med en stille base langt fra storbyen? Da jeg var ude at se huset, kom der et kæmpe træk af bramgæs indover. Dér var forbindelsen til omverdenen.” 

BOVBJERG FYR

”Bovbjerg Klint er en barsk, kraftig lerskrænt vest for Lemvig, hvor der ligger et lille fyrtårn, der for nogle år siden åbnede op som restaurant og kulturcenter med foredrag og andre events. Jeg har haft københavnske gæster med, der var helt rystede over, hvor smukt her er. Man kan virkelig se geologien i aktion. Under istiden stoppede istungen lige syd for klinten, og det er tydeligt at se, at der hvor isen var, er der fed, frugtbar jord, men der hvor den stoppede, stopper frodigheden også, og jorden bliver sandet. Gå en tur oppe på skrænten, kig på paragliderne og Trans Kirke, der ligger på kanten, og gå tilbage langs stranden under klinterne. Dog måske ikke lige, når der er tøbrud, hvor de nogle gange braser sammen.”

Dorthe Nors holder foredrag i Bovbjerg Fyr 29. september.

Men du bliver der ikke året rundt … 

”Når det bliver mørkt, trækker jeg ind i det urbane, der hvor teatrene, museerne og restauranterne er. Så lejer jeg måske et sted i København på Airbnb – jeg har ikke råd til at have en lejlighed der – eller måske tager jeg til Amsterdam et helt efterår.”

Kunne du finde på at skrive en bog om den jyske østkyst? 

”Det er jeg ikke hjemmefødning nok til. Men man skal passe på med at afvise noget. Det ville i hvert fald blive en meget anderledes bog, fordi kysten dér er så anderledes. Smuk, mild, forsonlig.”

VADEHAVSCENTERET

”Arkitekt Dorte Mandrup har tegnet et af de smukkeste museer i verden. Her kan man lære noget om, hvad Vadehavet er for en underlig størrelse. Det er styret af undervandsfloder og virker tilforladeligt det ene øjeblik, men pludselig kommer tidevandet – hurtigt. Vandrer man bare af sted på må og få ud over sandet, kan man pludselig risikere at blive fanget. Museet er også et pragtfuldt sted at blive klogere på vadefuglenes liv. Og når man er færdig med museet, kan man tage en traktortur ud til Mandø eller tage ind til Ribe, Danmarks svar på Oxford – gid de ville placere et universitet der!”

Dorthe Nors og Henrik Saxgren: ’En linje i verden’ er udkommet på Gads Forlag.

/

Med på vognen

Vi har samlet septembers bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Janus van den Eijnden

SMILET VENDER TILBAGE

Sidste år måtte man i Aarhus aflyse den berømte festuge, men i år er Nordens største kulturfestival tilbage i sin 27. udgave. Deltag i festen ved at gå en såkaldt audio storywalk på Aarhus Universitetshospital, hvor nogle af stemmerne blandt de i alt 12.000 AUH-medarbejdere fortæller om deres arbejde. Tjek også den japanske lyskunstner Masamichi Shimadas hypnotisk-blå sommerfugle over åen i værket ’Butterfly Effect’. Eller hvad med en dansende og skulpturel vandring gennem Midtbyen skabt i samarbejde mellem koreograf Nønne Mai Svalholm og modeskaber og kunstner Henrik Vibskov – betitlet ’Big Bang – Collective Matter’.

Indtil 5. september 2021. Se hele programmet på aarhusfestuge.dk

Foto: Brian Buchard

HVAD SKAL MAN STELLE OP?

Hører du til de loppetorvsgængere, der får hjertebanken, prutteiver og kløe i mobilepay-fingeren ved synet af en Confetti-middagstallerken i okseblod? Og kan du ikke nænne at sætte din afdøde grandtantes mågestel på Den Blå Avis, selv om dine skabe allerede flyder over med service, og det er tre år siden, du holdt et middagsselskab? Det er hårdt at være samler, men her er måske løsningen: Køb designskribent Lars Hedebo Olsens nye værk om 20 ikoniske stel, fra Flora Danica til Ildpot, og bliv klogere på den danske tradition for porcelæn, fajance og stentøj. Og husk så at nøjes med at læse om skønhederne.

’Danske stel – Fra blå blomster til grove glasurer’ er udkommet hos Strandberg Publishing

Foto: Chresten Kruchov

LIVETS VENTESAL

Neonen er forandret, butiksfacaderne og bænkene ligeså. Men én ting har ikke ændret sig, siden Chresten Kruchov knipsede dette hverdagsmotiv en sommerdag i 1969: Københavns Hovedbanegård er stadig et sted, hvor Gud og hvermand hænger ud og venter på, at tiden går. ”Jeg blev suget ind i den store banegårdshal,” skriver fotografen, der stak hovedet ind for at lave et par enkelte skud til en gadefotografi-serie af København, men endte med at komme igen de næste to uger for at dokumentere livet i landets trafikale knudepunkt. Nu har han udgivet de bedste af billederne i bogen ’Københavns Hovedbanegård 1969’.

Find den på saxo.com

Foto: Emilia Therese

DAGEN DERPÅ

Indtil den dag var verden om end ikke uskyldig, så dog håbefuld. Indtil den dag levede globaliseringens optimisme endnu. Efter den dag kom terror og trusselsbilleder til at ændre vores verdenssyn, vaner og vilkår fundamentalt. I dag, 20 år senere, er terrortruslen for eksempel fuldstændig indgroet i det at stige på et fly. I anledning af årsdagen for 11. september viser Odense Teater forestillingen ’Terror/is/me’, der gennem en strøm af virkelige beretninger fra den skæbnesvangre dag vil have vores frygt og fordomme i tale. Skrevet til lejligheden af forfatter og podcastskaber Sigurd Hartkorn Plaetner og iscenesat af Reumert-vindende Sargun Oshana.

11. september – 1. oktober.

Foto: Danmarks Forsorgsmuseum

ET LANGT OG FATTIGT LIV

Hermann kom til verden i København i 1860’erne, voksede op i hovedstadens slum og levede i dyb armod. Når livet med druk, tyveri og tiggeri blev for hårdt, blev fattiggården i Svendborg hans andet hjem. Men når verden udenfor atter trak, flygtede Hermann igen og igen, sidste gang som 89-årig. Hermann, hvis efternavn er censureret af arkivloven, døde på fattiggården som 93-årig. Her er han fotograferet med forstanderens datter, og resten af året kan du blive klogere på hans og seks af hans fattige søskendes liv på Danmarks Forsorgsmuseum under Svendborg Museum.

’Syv fattige børn’ kan ses frem til 19. december 2021.

/

Pengenes paradis

Milliardærerne i ’Exit’ lever deres liv så langt fra socialdemokratisk skandinavisk moral, man kan komme. Tv-serien er den mest streamede i Norge nogensinde – og en succes i Danmark. Vi spurgte instruktør Øystein Karlsen, hvad vi skal bruge fire rige svin til.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:PR, Agnete Bruhn

’Exit’ er baseret på interview i Oslos investeringselite. Var du selv med under disse interview?

”Interviewet med de fire virkelige mænd blev lavet, før jeg kom om bord. Jeg blev først præsenteret for en tre minutters teaser, hvor deres ansigter var sløret, og stemmerne forvrænget. Det var alligevel nok til, at jeg tænkte: ’Det har jeg ikke set før.’ Mennesker med disse holdninger, og som så direkte og tydeligt præsenterer et menneskesyn, som man vel må sige ikke er almindeligt i et land, der opfatter sig som et næstekærligt socialdemokrati. Da man senere sendte mig hele interviewet i den fulde tre timers længde, var det temmelig klart, at der var mere end nok at lave en serie af. Bagefter interviewede vi yderligere 10-12 kilder tilknyttet miljøet, hvor jeg selv var interviewer, for at udbygge kendskabet til og forståelsen af den verden, de bevæger sig i.”

Hvor meget af serien bygger på interview, og hvor meget er opdigtet?

”Det er nok omkring 70 procent, som er bygget på fakta og historier fortalt til os af interviewpersonerne. Det er lidt som sudoku. Man tager de sande historier og spreder dem ud over manuskriptet, og så forsøger man at fylde hullerne ud og lave en historie, der er interessant nok til, at publikum vil være med. Og ofte er det dér, hvor man tænker ’det må være fundet på’, som stammer fra virkeligheden. Som ham (karakteren Adam i serien, red.), der forsøger at få et barn med sin kone, men egentlig er steriliseret. Det er sandt. Eller hele insiderhandelen i sæson 2, som bygger på en helt reel handel, hvor de involverede tjente tocifrede millionbeløb, men aldrig blev taget. Eller kvinden, som hælder benzin over sin mands Porsche og brænder den af, fordi hun bliver ’lidt sur’ over hans utroskab – det er også sandt.”

’Exit’-instruktør Øystein Karlsen, 50 år.

Hvilke elementer af rigmandslivet og livsstilen overraskede dig under researchen?

”Jeg bliver sjældent overrasket over den menneskelige natur. Hvis noget er overraskende, er det måske, at der findes et system, der muliggør disse ting. Ifølge forsker Rolf Aaberge fra Statistisk Sentralbyrå disponerer den rigeste én procent i Norge over 10 procent af al indtægt i hele landet. Alligevel er det dem, som betaler klart mindst i skat. I snit mellem 10 og 20 procent af deres faktiske indtægt. Havde de betalt skat af hele indtægten, ville skattegevinsten til staten og kommunerne være øget med 52 milliarder kroner i 2018. Dertil skal vi huske på, at mange med milliardformuer – og endnu flere af dem, der ’bare’ har over 100 millioner i formue – faktisk opgiver en indtægt på nul. Som Adam siger i serien: ’Skat er for plejepersonale og skolelærere.’”

’Exit’ er Norges største streamingsucces nogensinde. Hvorfor tror du?

”Det er vanskeligt at sige. For i de første fire episoder af første sæson, før Hermines rejse (Hermine indser, at hendes kæreste, Adam, er kontrollerende, manipulerende, måske endda personlighedsforstyrret, og at hun må ud af forholdet, red.) begynder at tage form, er der egentlig ingen, publikum kan holde med. Jeg tror, det er en blanding af, at det er en slags hemmelig verden, som i virkeligheden foregår lige for øjnene af os, som man får lov at kigge ind i, som samtidig er velspillet og har en høj production value. Som instruktør konkurrerer man til syvende og sidst om tid. Man må skabe en verden og en historie, folk finder mere interessant end deres eget liv i nogle timer. Et sted, man kan flygte ind i, og hvor der er – om ikke godt, så – fascinerende at være. I Norge er første sæson set af 2,1 millioner, og anden sæson af 1,8 millioner hidtil. Det er idiotisk høje tal. Det vil sige, at 40 procent af befolkningen har set den.”

Et portræt af fire afstumpede, drikfældige, købesex- og narkokonsumerende mænd. Hvorfor er det interessant for seerne? 

”Jeg har ofte tænkt på, hvordan jeg ville have været, hvis jeg havde fået 50 millioner på kontoen, da jeg var 23 år og troede, jeg havde alle svarene. Jeg ville ikke have været en flink fyr. Og en del af disse mennesker, vi har talt med, er bare fortsat i det spor. Samtidig er der jo noget befriende og fascinerende i at se, hvad der sker, når nogen fuldstændigt nægter at følge samfundsnormer og moralkoder. Serien balancerer på en knivsæg mellem at være forkastelig og skæg, iskold og hjertevarm. Emotionelt et ganske stort spænd.”

Hvilken scene i serien havde du det sjovest med at instruere?

”Det er vanskeligt at sige, men jeg ved godt, hvad den mærkeligste af alle de mærkelige dage var. Det var i de fire gutters festlejlighed med de mandlige hovedroller, otte nøgne kvinder, en pålimet erektion og fire høns. Der så jeg mig selv udefra og tænkte: ’Hvad er det lige, du har gang i?’”

Livet er trods alt ikke kun let for milliardærerne i serien. De kæmper med ensomhed, afhængighed, livslede og bristede familieforhåbninger. Er det ikke svært at undgå at forherlige rigmandens livsstil – pengene giver jo i de fleste tilfælde en blød landing? 

”Det er en evig afvejning. Men jeg føler, at hvis man ser ’Exit’ og tænker: ’Akkurat sådan vil jeg leve’, så har man nok i udgangspunktet et lidt defekt moralsk kompas. De lever i en nedadgående spiral, som der ikke findes nogen exit fra.”

Hvordan har de interviewede rigmænd reageret på serien?

”De kan rigtig godt lide den, så vidt jeg har hørt. Jeg sendte dem manuskriptet til gennemlæsning før optagelserne, og de tilbagemeldinger, jeg fik, har stort set gået på, hvilken slags vine de ville have drukket i virkeligheden, at de ikke bruger Platinum AmEx, men Centurion (eksklusivt kreditkort fra American Express forbeholdt de allerrigeste, red.), og at de ikke rejser på kommercielle flyvninger, men selv chartrer fly.”

Hvor mange mennesker i Norge, vil du estimere, går rundt og har en livsstil som i ’Exit’?

”Definitivt et fåtal. Det er jo ikke sådan, at hele finansbranchen lever sådan, det er kun en lille, ekstrem niche.”

Norges moderne velstand er funderet på oliepenge, der først begyndte at strømme ind i 70’erne. Har landets forholdsvis nye rigdom fået nordmænd til at opføre sig mere nyrigt? 

”Jeg ved ikke, om det har noget med det at gøre. Men vi kan godt lide at tro, at vi er bedre end andre. At korruption ikke findes, at alle betaler skat, og at norske idrætsstjerner aldrig doper sig. Det er ren løgn. Vi er kapitalisme på steroider – ligesom Danmark i øvrigt. Der foreligger ingen eksakt oversigt over, hvor store beløb der hvidvaskes hvert år i Norden. Men nationalt og internationalt regner man med, at skjult økonomi ligger på mellem fire til otte procent af bruttonationalproduktet. Det vil sige, at den sorte økonomi i Norge ligger på over 500 milliarder kroner årligt. Og internationalt taber verdens lande i snit 427 milliarder dollars i skat på formuer gemt i skattely hvert eneste år.”

I Danmark roser mange venstreorienterede anmeldere serien. Bliver ’Exit’ opfattet som meget politisk i Norge? 

”Jeg tror det ikke nødvendigvis. Men den har ført til en større debat omkring hvidvaskning, skatteparadiser og milliardærer med nul i indtægt.”

’EXIT – DE NORSKE MILLIARDÆRER’

Tv-serie i to sæsoner på hver otte afsnit skabt til norsk NRK 2019-21. Kan ses på DRTV.

/

Ny ferie truer

Når sommerferien er nær, strammer mange forældre sig an før den store præstation. Nikolaj Zeuthen kører hvert år familien til Jammerbugten. Her fortæller digteren om at stå fast på traditionen, om sammenbrud ved lejebilen og om dengang, han gik all inclusive på tyrkisk.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Asbjørn Sand, privat

SOMMERFERIEN ER årets omdrejningspunkt. Jeg har stadig den samme fornemmelse, som da jeg var barn: Den er endeløs. Når mine skak-elever går på sommerferie, og fodboldsæsonen slutter, har jeg fri i seks uger. Det kan godt være, jeg undervejs får ideer til sange eller digte og skriver dem ned, men det opfatter jeg ikke som arbejde.

Hvert år lejer jeg en bil og kører min kone, Maria, og vores tre børn – Lise på 15, Ole på 12 og Per på otte år – fra Frederiksberg til Grønnestrand Feriecenter, som ligger midt i en kæmpe lyngplantage 200 meter fra Vesterhavet ved Jammerbugten, et stenkast fra det berømte og noget mere fancy Svinkløv Badehotel. 

Ifølge mindestenen, der står endnu, har Frederik VI engang, han passerede Grønnestrand på en rejse, udbrudt: ”Dette øde sted er den skønneste plet i mit rige!” 

Der er meget smukt og uspoleret, og vi går ture og bader og har efterhånden holdt ferie her i så mange år, at børnene har fået venner, så vi koordinerer vores ferie med et par andre familier.

Samtidig er der noget mærkeligt i, at jeg har den forventning til sommerferien, at nu skal vi slappe af. For der skal også købes ind og laves tre måltider hver dag, og der er måske endda større forventninger til maden end normalt, selvom vi kun har SuperBrugsen i Fjerritslev at gøre godt med. Det skal være den bedste tid på året. Det ønsker alle, ikke mindst jeg selv.

NIKOLAJ ZEUTHEN

44 år. Bor på Frederiksberg med sin kone og deres tre børn.

Forfatter, skaklærer, fodboldtræner, vicevært og sanger i bandet Skammens Vogn.

Har blandt andet skrevet ’Viceværtsdigte’ og romanerne ’Verdensmestre’ og ’Buemundet guitarfisk’.

LISE OG MARIA håber altid, at jeg lejer en lækker bil. Men jeg synes, at vi bør spare, og har flere gange fundet den hos Cars4less eller andre steder med lave priser. Jeg kan også finde på at spare på forsikringen, hvilket har hjulpet mig til at opbygge en god bilneurose – der må jo for alt i verden ikke ske noget med bilen.

Et år ville vi besøge Moesgaard Museum på vej hjem fra Grønnestrand. Ole sad på forsædet som co-driver med gps’en. Pludselig var vi på en smal vej forbeholdt busser. I forsøget på at skynde mig ud igen, inden der kom en bus lige imod os, kom jeg til at brage undervognen ind i en chikane. 

Ole var ulykkelig over sin fejl, men jeg var alt for nervøs for bilen – det år havde jeg lejet en lidt dyrere Skoda af et mere etableret udlejningsfirma – til at tage mig af ham. Jeg gennede familien ud af bilen og lagde mig på asfalten for at kigge på undervognen. Hang den ikke meget lavt? Og hvad var det, der dryppede ned fra den? 

Heldigvis ville bilen starte, så vi fortsatte til Moesgaard, hvor jeg oplevede Grauballemanden gennem en tåge af bilangst. Bagefter kørte bilen os hele vejen hjem til København, og jeg undlod at nævne noget for udlejeren og hørte ikke fra dem igen. Det, der dryppede, var nok bare vand fra bilens aircondition.

Nikolaj Zeuthen og børnene på stranden.

MIN FAMILIE BEGYNDTE at komme på Grønnestrand, da min tipoldefar, der kørte rundt og solgte malkemaskiner, spurgte en bondemand, om man kunne holde ferie hos ham, når der nu var så skønt. Det fik han lov til. Siden spredtes ordet, og efterhånden blev Grønnestrand til en rigtig badepension.

Jeg har selv mine allerførste ferieminder fra pensionen, hvor primært københavnere fra den højere middelklasse indlogerede sig. Min far var civilingeniør, og man kunne både møde kunstnertyper og en direktør. 

Noget af det, man boede i, var ikke meget mere end en faldefærdig lade. Der var også tilbygninger opført i hast for at få plads til flere gæster, som var noget utætte, hvad man godt kunne mærke et sted, der ligger så udsat for vejr og vind. Men det var fint nok til os. Og selskabet var godt.  

Bondemandens kone lavede mad, som blev serveret ved langbordet i deres fineste stue. Om morgenen gik flettede hønseformede kurve rundt med hård- og blødkogte æg, og om aftenen sad de voksne og fik sig et glas, mens børnene blev sluppet fri og løb rundt og legede på gårdspladsen eller på høloftet.

Min far og mor mødte hinanden på Grønnestrand, da de var teenagere og kom der med deres familier. Min far var fra Frederiksberg, min mor fra Aarhus, de begyndte med at lege sammen, og hen over nogle år blev min mor fuldstændig forgabt i min far, der var lidt af en player, så vidt jeg har forstået. 

En sommer var hun taget derop med en anden fyr, hun lige havde mødt – hun regnede ikke med, at min far ville være der. Da det viste sig, at han var der, fik den nye fyr den kolde skulder og sad og tudede på min mors søsters værelse. 

Mine forældre var vel 16-17 år, da de fandt sammen. Og meget unge, da de fik børn. De vidste nok ikke helt, hvad de lavede. De blev skilt, da jeg var fem år, og herefter blev familien i en periode ret brudt og dysfunktionel. Jeg har fire søskende, men ofte var det af en eller anden grund mig alene, der holdt ferie med min mor og hendes nye mænd. 

Jeg husker et sommerferielavpunkt i et højhus af et feriecenter i Harzen, hvor hendes daværende mand, der var tysklærer, havde bestemt, vi skulle hen, og hvor han og min mor drak sig fulde i rødvin og skændtes hele natten. 

Omtrent på samme tid lukkede pensionen i Grønnestrand. Bondemanden og hans kone døde, og gården fik lov at forfalde helt. Senere blev gården overtaget af en forening, der rev det hele ned, genopførte gården med nye, pæne tilbygninger og omdannede den til et feriecenter, hvor hver familie har sit eget lille rækkehus, og man laver mad og spiser hver for sig. 

Da vi havde fået vores første barn, foreslog jeg min kone, at vi skulle prøve at holde ferien dér. Og det har vi gjort lige siden. 

Nikolaj Zeuthens mor og far i Fosdalen, 1964.

JEG FORTÆLLER ALTID stolt de nye, jeg møder, at jeg er kommet her som barn. Og jeg ringer altid til min mor, der nu er på plejehjem, og fortæller, når vi er der. Jeg kan høre, hun bliver rørt. Hun forbinder stedet og dets historie med noget rart og uskyldigt fra ungdommen.

Engang prøvede vi at tage til Tyrkiet på all inclusive-ferie med Star Tours for at give børnene en anden oplevelse. 

Vi voksne havde fantaseret om de her 14 dage, hvor vi slet ikke behøvede at lave noget. Og den drøm får man jo også for sine penge. Sammen med varme, klorvand og en legeklub, man kan sende børnene ned i, mens man ligger og soler sig. 

Stedet hed Blue Village, og jeg havde lidt en fornemmelse af at have tjekket ind i Lyngby Storcenter: Der var butikker og fadøl og softiceboder og restauranter under samme tag. Vi behøvede slet ikke at forlade stedet. 

Min første reaktion var, at vi måtte væk. Men så tænkte jeg: ”Hvorfor skal jeg være så fin på den? Når mange mennesker godt kan lide det her, kan du så ikke holde af det?” 

Jeg meldte mig på beachvolleyholdet sammen med de andre fædre og fik en skade allerede i min første optræden. Jeg rev min tå op på en sten i sandet. Det var lidt uværdigt. Og jeg bakkede op om de mindste børn, der dansede og sang med guiderne på scenen til smølfedance under aftensmaden. 

Og børnene? De var vilde med det. Men siden har vi holdt os til Grønnestrand. 

JEG LEJER IKKE længere bil fra de helt billige selskaber. Alligevel ville bilen sidste år ikke starte, da vi havde pakket hele huset ned og var klar til at køre hjem. Jeg meddelte familien det og bad dem finde deres bedste humør og gåpåmod frem. ”Nu bliver vi nødt til at stå sammen,” sagde jeg. Lise kiggede på mig et sekund, og jeg ventede, at nu ville hun lægge armen støttende om mig og sige: ”Det er okay, far.” I stedet råbte hun: ”Min telefon har ikke mere strøm. Du ødelægger mit liv!”

Det lykkedes os at få vejhjælp og få startet motoren, men den måtte ikke slukkes på hele hjemturen. Vi aflyste færgen, og hver gang vi stoppede på en rasteplads, kiggede jeg bekymret til motoren, der kogte ligesom mit indre.

Jeg ved ikke, hvor meget længere vores ældste vil med til Grønnestrand. Men vi skal derop igen i år. Og vi har allerede booket for næste år.

Nikolaj Zeuthen udgav i juni ’Sommerferiedigte’.

/

Når Danmark får ører

P3-vært Maria Josefine ’JoJo’ Madsen har lavet morgenradio i ni år og været med til at vinde Den gyldne mikrofon tre gange. Hør her om en smutter, der evakuerede studiet, om at lave nøgenbilleder af en grund og om at vække lytterne med håb.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:DR/presse, Privat og fra JoJos Instagram-konto

Du sender live fra klokken seks om morgenen. Hvad ser du på vej på arbejde?

”Ikke meget. Amagerbrogade sover. Jeg har kun 10 minutters cykeltur til DR Byen, men ofte klarer jeg den endnu hurtigere. Jeg er mørkeræd, og på vintermorgener gruer jeg for, hvad der kan ske. Det sjoveste, jeg oplever, er unge mennesker på vej hjem fra byen. Nogle gange ser jeg bare deres brækklatter.”

Tænker du så: Gid det var mig, der kunne vælte hjem på denne tid i stedet for at skulle op og på arbejde?

”Slet ikke. Jeg kan godt lide ideen om, at byen sover. Så ved jeg, at nu skal jeg hjælpe dem med at komme op og give dem en god dag.”

Hvad vækker du dem med? Hvad er dine mærkesager?

”Jeg dækker en blanding af identitet, relationer og popkultur. Og jeg kan godt lide at bruge mig selv.”

Hvordan mener du?

”For eksempel fik jeg for et halvt års tid siden taget nogle nøgenbilleder, som jeg lagde på Instagram i forbindelse med en diskussion om kropsidealer, vi havde på redaktionen. Jeg er ikke åleslank og har aldrig haft lyst til at dele bikinibilleder på de sociale medier. Nu fik jeg lyst til at få lavet nogle billeder, jeg kunne være glad for personligt, og som jeg kunne bruge som udgangspunkt for at tale om kropspositivisme i radioen. Jeg håbede at give andre en følelse af ikke at være forkerte, selv om man måske har strækmærker eller en delle, når man sætter sig. Det var grænseoverskridende, men fedt. Det gik op for mig, hvor meget af mit liv jeg har brugt på at skælde min krop ud. Det var befriende bare at få lov at hylde den for en gangs skyld.”

RADIO-AKTIV

Maria Josefine Konstantin Madsen, 33, født i Hillerød.

Har studeret dansk på Københavns Universitet.

Var 2013-18 del af værtsholdet på morgenprogrammet ’GO’NOVA’ på radiokanalen Nova. Holdet vandt tre gange Ekstra Bladets lytterpris Den gyldne mikrofon og tre Zulu Awards for ’Årets Lyd’.

Morgenvært på P3 fra 2018.

Hvordan reagerede lytterne?

”Jeg har ikke set en eneste negativ kommentar. Jeg fik 10.000 likes på det billede. Det var mest unge kvinder, der skrev til mig. Men også fædre med teenagedøtre med spiseforstyrrelser, der takkede mig, fordi billederne havde givet grobund for en samtale derhjemme.”

Hvordan forløber din dag som radiovært?

”Vi er tre værter på ’Go’ morgen P3’. Mikkel, Andreas og jeg. Vi møder klokken 5.30 og tager et kort møde med dagens producer, der har været på arbejde siden 4.30. Har noget ændret sig over natten? Nogle aktuelle begivenheder, vi skal reagere på? Når programmet er afviklet tre timer senere, brainstormer vi og planlægger næste dags program med resten af redaktionen, der lige er mødt på arbejde. Når vi værter går hjem 10.30, arbejder resten af holdet videre med manuskriptet. Når det er klar, snakker vi sammen i telefonen om, hvordan vi skal eksekvere det. Jeg tager tit en lur om eftermiddagen og burde gå tidligt i seng om aftenen. Men det fungerer ikke for mig.  Jeg sover for lidt.”

Så du øver dig på et manuskript til næste dag?

”Jeg ser det igennem, men det er egentlig meget lidt, vi læser op. Vores program skal ikke være for formelt. Med træningen bliver man i stand til at lave et program uden at kigge særlig meget i manuskriptet. Nogle gange går det galt.”

Hvad er gået spektakulært galt for dig live?

”Engang lavede vi en skattejagt, hvor vi efter tur skulle gemme os for hinanden ude i landet. Da det var min tur, lå jeg og gemte mig på en mark i Gladsaxe. Jeg havde arrangeret en røgmaskine på gangen uden for studiet, der skulle lokke Mikkel udenfor, hvor han så ville finde en ledetråd til mit gemmested. Jeg troede, det var klappet af med brandvæsenet, men midt i sendingen gik brandalarmen. Mikkel slog det hen – den går jo så tit. Hvorefter man kunne høre brandbilerne ankomme og brandfolkene, der væltede ind i studiet: ’Så er det ud!’ Mikkel nåede lige at sætte musik på og sige, at han ikke vidste, hvornår han ville være tilbage, inden han forlod studiet. Der kommer tit god radio ud af fejl, specielt hvis man tager lytterne med på rejsen.”

STIL IND PÅ JOJO

’Go’ morgen P3’ kan høres på hverdage fra 6.00 til 9.00.

Værterne er
Andreas Kousholt, Mikkel Rosendahl og Maria Josefine ’JoJo’ Madsen. Redaktionen består desuden af tre producere/redaktører, tre praktikanter og en redaktionschef.

Frygter du, at klappen går ned, eller halsen løber tør?

”Nej. Ikke længere. Jeg kan altid finde på noget at sige. Men da jeg startede, rystede jeg på hænderne og turde næsten ikke tale ind i mikrofonen.

Hvordan begyndte du at lave radio?

”Jeg studerede dansk og havde lidt svært ved at forestille mig, hvad jeg skulle lave bagefter. Da vi kunne komme i universitetspraktik, søgte jeg ind hos B&U i Aarhus (DRTV’s børne- og ungeafdeling, red.). Der var flere end 100 ansøgere, og jeg var blandt de sidste fire, men ikke en af de to, der blev ansat. En veninde anbefalede mig at søge hos Bauer Media, der blandt andet driver The Voice og Nova. Jeg var stadig sur over ikke at være kommet til B&U, men sendte alligevel en ansøgning og fik stillingen som praktikant på det nystartede morgenshow ’GO’NOVA’. Jeg blev vild med tempoet. At arbejde på noget i dag, der bliver eksekveret i morgen. I begyndelsen hjalp jeg med forberedelser og med at finde på ideer og fik lov at sidde på den ledige stol i studiet og følge med, mens de tre værter sendte live. En dag mente de, at jeg også skulle fortælle noget – jeg kan overhovedet ikke huske, hvad det var – og gradvis kom jeg mere og mere med i programmet. Efter praktiktiden blev jeg ansat som vært og lærte igennem de næste år at speake, mixe, klippe … den grundlæggende del af håndværket.”

Og springet til DR?

”En dag lå jeg syg med 40 i feber, da en fra DR ringede. ’Hej,’ sagde jeg hæst. ’Jeg kan ikke overskue en brugerundersøgelse lige nu. Jeg arbejder for konkurrenten.’ Det lykkedes ham med nød og næppe at få mig til at hænge på og høre tilbuddet om at komme til casting på et nyt værtshold til P3.”

Hvordan var det at skifte efter fem år?

”Det var svært at sige farvel. Jeg var blevet voksen sammen med ’GO’NOVA’, og man lærer hinanden godt at kende, når man laver morgenradio. Det er et sårbart tidspunkt på dagen, og samtidig skal man give meget af sig selv. Dengang sås jeg meget med mine medværter. I dag er vi ikke tætte længere. Samtidig var DR en mulighed for at udvikle mig og arbejde med mere nyheds- og aktualitetsbetonet radio. Jeg har lært meget om journalistik og interviewteknik.”

BARSLER MED TV

Sammen med sin kæreste har hun lavet tv-dokumentaren ’Bliver JoJo nogensinde gravid’ om deres fertilitetsbehandling, som kan ses på P3’s Facebook-side. ”Det er et emne, vi bør tale meget mere om. Jeg havde en idé om, at det ville være en, to, vupti at blive gravid. Ikke for mig. Og vi er mange, der kæmper med problemet. WHO betragter ufrivillig barnløshed som en sygdom.”

Hvordan tager man højde for, at lytteren også er sårbar om morgenen?

”Det er vigtigt, at vi bevarer håbet for lytterne. Det er vigtigt i tilværelsen. Og det giver en bedre dag. Det betyder ikke, at vi ikke kan have tunge historier med. For tiden er der igen blus under konflikten mellem Israel og Palæstina. Så forsøger vi at få nogle unge danskere med israelsk og palæstinensisk baggrund i studiet og få dem til at tale fredeligt sammen. Dét er der håb i. Derudover skal programmet også være sjovt. Lige nu er vi i gang med at finde Danmarks fedeste navn. For tiden indtages førstepladsen af en 12-årig pige, der ringede, som hedder Alaska Schweitz. Hendes brødre hedder Østen og Oktober. Oktober er født i september.”

Apropos: Hvorfor JoJo?

”En af de første dage på Nova spurgte de, hvad de skulle kalde mig. Jeg foreslog mit fulde navn, Maria Josefine. Det syntes de var alt for langt. Hvad med Mary-Jo? Det var jeg helst fri for. Hvad så med JoJo? ’Det skal I lade være med, det lyder som en stripper,’ sagde jeg. Så det blev JoJo. Og da jeg skiftede til P3, virkede det lidt underligt at kalde mig noget andet. Længe var det et professionelt navn, i dag kalder mange af mine bedste venner mig JoJo.”

Man kan sove, når man bliver gammel, siger man. Hvor længe tror du, du kan holde som morgenradiovært?

”Lige nu er det alt for sjovt til at holde op. Men det har nok sin tid. Da jeg begyndte med morgenradio, sagde folk, at det er noget, man kun gør i to år. Nu går jeg snart ind i det niende år. Men jeg har aldrig prøvet andet end det her. Og jeg forestiller mig, at 9-17-arbejde er meget hårdere. Hvornår får andre mennesker tid til at træne, købe ind og se venner? Jeg tror, jeg lever meget godt i min tåge af træthed.”

/

Sådan ligger sommerlandet

Skal du på udflugt i ferien? Måske på en kulturel visit, en tur i dårligt vejr på museum eller bare på en afstikker ud i det blå? Her er nogle bud til inde og ude.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Colourbox, Augustenborg Project, Shutterstock, PR, Arbejdermuseet

‘Lo Spettacolo’, 2020, Francesco Pirazzi.

ALS, ALTSÅ!

På en af Danmarks sydligste øer finder man i bunden af Als Fjord – og bare en kort tur fra maritime og historietunge Sønderborg – den lille by Augustenborg og slottet af samme navn. Gemakkerne var en årrække på preussiske hænder, men efter genforeningen i 1920 blev det købt af staten. Senere blev det til statshospital, og indtil 2015 fungerede dele af det som psykiatrisk hospital. I disse år lægger palæerne blandt andet hus til Landbrugsstyrelsen, mens andre er ved at udvikle sig til et alsisk kulturcentrum. Først kom udstillingsstedet Augustiana, og i 2022 åbner i en af de tidligere hospitalsbygninger Augustenborg Project, hvor der vil blive udstillet ny kunst, serveret lokalt funderet mad, og hvor kunstnere vil kunne søge om legatophold. Men allerede denne sommer tyvstarter gruppeudstillingen ’From the Inside Out’ og soloudstillingen ’Nobody’s Dream’ af italienske Francesco Pirazzi, så du kan snuse til atmosfæren og komme på forkant med kunsten.  

Frem til 3. oktober 2021.

MEGET MERE MARIAGER

Er du på kanterne af Danmarks længste fjord, der hugger sig dybt og stille ind i det sydlige Nordøstjylland, var det måske en idé at hoppe på Trekantruten og få en vandbakket familietur med båd, bus og veterantog. Trekantruten fragter dig mellem Mariager, Hobro og Handest – først med fjordbåden Svanen, så med bus og til sidst 17 dampende kilometer med veterantog langs fjorden tilbage til Mariager. Alt i alt en ret så fjordisk fornøjelse. 

Se sommerens køreplan på Mariager-Handest Veteranjernbanes hjemmeside mhvj.dk eller på svanen.dk 

ULVEN KOMMER

Den har været i landet et stykke tid, ulven, og selv om den for de fleste danskere lister usynligt rundt derude, har den alligevel skabt debatlarm og bogstavelig talt vagt i gevær. Hvad er det for følelser, ulvens genkomst skaber i os, hvem er for, hvem er imod, og er der egentlig plads til vild natur i det ret bebyggede Danmark? Det er nogle af de mange spørgsmål, udstillingen ’Dansker med ulve’ på Naturhistorisk Museum i Aarhus sætter fokus på med udgangspunkt i videnskab, følelser, myter og fordomme om ulve. Vov pelsen, og få dig en hylende sommeroplevelse. 

’Dansker med ulve’, Naturhistorisk Museum Aarhus. Fra 26. juni. Se mere på naturhistoriskmuseum.dk.

GODT RUNDT I MANEGEN

Odense er sådan cirkus stedet at tage hen i august, hvis man kan lide uforudsigelige, magiske og skøre øjeblikke. På Byens Ø, mellem siloer og industri på Odense Havn, viser Dynamo Circus Festival uventede sider af den såkaldte nycirkus-genre. I otte forskellige forestillinger kan man blandt andet opleve finsk galgenhumor og galskab, mere stille finsk-fransk scenemagi samt gakket peep-show-plastic-fantastic i et pink telt. Og børnene kan slå øjnene op og hænderne sammen i en familieforestilling med akrobatik og jonglering. Det er fynsk, finsk og saftsuseme savsmuld.

4.-7. august. Se det fulde program på dynamocircusfestival.dk

DET’ SÅ SVENDBORGSK

Der er måske ikke 5.700 grunde til at tage til Svendborg denne sommer, men det er tæt på. Byen er i forvejen en af landets skønneste, og mens næsten alle landets festivaler endnu et år er corona-tvunget til en kedelig smiley, siger svendborgenserne skål og ski’ vær’ me’ det, vi fester da’ligvel. Over ni dage sidst i juli afholder den sydfynske by festivalen ’5700 Summer’, hvor cafeer, restauranter, værtshuse, iskiosker og forretningsliv indbyder til (næsten) ægte festivalstemning. Og det endda i direkte forlængelse af Svendborg Jazzfestival i Ribers Gård, der blæser fra 21. til 24. juli. Oplev – blandt virkelig mange andre – D-A-D, Folkeklubben, Fyr & Flamme, Karl William og Anne Linnet, og få en stor, corona-sikker fadøl til festivalen, der er arrangeret af Foreningen Små Armbevægelser.

23.-31.juli. Billetter på billet.dk 

VANDREPOKAL

Mønboerne har Camønoen, amagerkanerne har Amarminoen, og Stig Tøfting har gået Stig-minoen (slå det op!). Danskerne er i den grad hoppet med på vandrebølgen. Går du også gerne til fods og til den store guldmedalje, så har du måske lyst til at udvide rute-repertoiret. For eksempel med ’Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter’, der lige er udkommet, og som viser vej til 33 dejlige gåture fordelt på 29 lokaliteter, for eksempel Knudshoved Odde, hvor du kan være heldig at se kreaturerne tage bad. Så få fingre i den nye vandrebibel, og få jord under sålerne, frisk luft i lungerne og kilometer i benene.

Udgivet på Politikens Forlag.

PLAKATFULDE KAMMERATER

Politikerne holder sommerferie, men budskaberne gør ikke, slet ikke på Arbejdermuseet i København, der i anledning af Socialdemokratiets 150-års fødselsdag denne sommer har puttet partiets mange plakater gennem tiderne i glas og ramme – fra ’Stauning eller kaos’ til ’Nu er det Arnes tur’. Socialdemokratiet var det første parti, der benyttede sig af den politiske plakat. Senere fik partiet sin egen presse, og resten er … historie. Måske synes børn ikke, at plakater kan slå en iPad, men museet er én stor legeplads, hvor man selv kan ­(af-)prøve datidens vingesus – toilettet i baggården er for eksempel et sikkert børnehit.

Se mere på arbejdermuseet.dk 

HVOR SVÆRD KAN DET VÆRE?

Vikinger er for tiden her, der og alle vegne, og nu også til sommer i en gigantisk udstilling på Nationalmuseet i København, der fra 26. juni og tre år frem inviterer dig til plyndring, tager dig helt ind i vikingernes verden, tager dig med på togt og viser verdens største samling af vikingeskatte – blandt andet ’Fæstedskatten’, der er Danmarks største guldfund fra vikingetiden med en vægt på 1,5 kilo. Bag den storslåede udstilling står blandt andet vikingeforfatter og museumsinspektør Jeanette Varberg, og er du til brynjer, hjemmebryg, brølen og barske sværdslag, er du kommet til det helt rette sted.   

Se mere på natmus.dk 

/

Dagens drama

Indre ro, moderne radioteater og socialrealistisk krimi fra USA’s underside. Biografaktuelle Rosalinde Mynster giver dig 3 skud kultur, du kan drømme dig væk med overalt i landet.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Michele K. Short/HBO, Netflix, PR, Jón Bjarni Hjartarson/AKT1, Hyæne Film

’MARE OF EASTTOWN’, HBO

”I Danmark kan vi godt lide at spejle os i USA, hvilket kan undre mig, når de på mange måder har det så forskelligt fra os. Det kan godt være, det er Land of the Free, men vokser du op uden penge, er du dømt på forhånd. I den her velskrevne socialrealistiske krimiserie portrætteres et indspist underklassesamfund i en lille by uden for Philadelphia, hvor hele ungdomsgenerationen er fortabt.

Kate Winslet spiller en politibetjent, der efterforsker et mord på en teenagemor og selv har mange ar på sjælen. Hun er meget inspirerende at kigge på og har taget på til rollen, tøjet sidder dårligt, hun ser smadret ud og er i det hele taget sur og bister. Det er uforfængeligt skuespil, og hun virker så ærkeamerikansk, at jeg blev nødt til at google hendes nationalitet, men hun er selvfølgelig brite.”

AKT1 – DANMARKS LYDTEATER

”Jeg har aldrig været den store radiolytter, men jeg husker som yngre, at jeg altid blev vildt glad, når radioen kørte hos mine forældre, og det var tid til radioteater. Alle de billeder, man kan danne i hovedet, når man bare lytter … I dag har DR for længst lukket deres hørespilsafdeling. Til gengæld findes AKT1, som laver radiodrama live rundtom på scener i Danmark, som bliver optaget og efterfølgende kan høres gennem deres hjemmeside. De er gode til at sætte fokus på unge danske dramatikere, og de engagerer mange forskellige skuespillere. Jeg har selv skrevet manuskript til og medvirket i forestillingen ’Forbindelserne’ for et par år siden. Kommer man til et livearrangement, oplever man måske seks små spil, hvilket giver en mangfoldighed af stemmer og udtryk, og stemningen blandt publikum er en god blanding af festlig med en drink i hånden og fokuseret. Folk hører jo i forvejen masser af lydbøger og podcasts og kan sagtens finde ud af at tie stille og lytte efter.”

’HEADSPACE GUIDE TO MEDITATION’, NETFLIX 

”Som skuespiller er man sammen med mange mennesker. Hvis jeg skal på tre forskellige job i løbet af en dag, møder jeg måske 200 mennesker. Jeg vil gerne være nærværende hver gang, og skal jeg have det sociale overskud, kræve det, at jeg også får alenetid og eftertænksomhed. Jeg begyndte at meditere for nogle år siden, fordi jeg havde læst en bog af David Lynch, der selv praktiserer transcendental meditation. Det er en god hjælp, hvis jeg er stresset eller ked af det. Samtidig kan jeg have svært ved at tage mig sammen til det netop i de situationer. Er man stresset, kan det føles angstprovokerende ineffektivt at sætte sig med lukkede øjne og bare fokusere på at trække vejret. Headspaces små animerede guidefilm er gode, også som introduktion, hvis man ikke har prøvet at meditere. Selv har jeg altid været vild med det åndelige aspekt, men hvis man stejler lidt over det, får man også alle de videnskabelige grunde forklaret: bedre søvn, bedre indlæring, mere mental sundhed.” 

ROSALINDE MYNSTER

Skuespiller. 30 år.

Datter af skuespillerne Søren Spanning og Karen-Lise Mynster. Kendt fra blandt andet ’Badehotellet’.

Spiller hovedrollen i det humoristiske familie-drama ’Hvor kragerne vender’, der har biograf-premiere 22. juli.

/

Med på vognen

Vi har samlet sommerens bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:C.A. Peterson/SVT Bild/Ritzau Scanpix

TIDENS TÆNDRØR

Togdriften ændrede vores infrastruktur fundamentalt i 1800-tallet, hvor stationsbyer skød op i hundredvis. Men 1900-tallet var først og fremmest bilismens. Nogle så den ny livsform som en farlig, primitiv kult, hvor søndagens bilvask afløste gudstjenesten. Andre så friheden på fire hjul som selveste fremskridtets symbol. Uanset hvilken holdning man indtager, er bilerne kommet for at blive. Så hvorfor ikke tage et nærmere feriekig på den kultur, som vi ruller videre på i dag, med litteraturhistoriker Martin Zerlangs rigt illustrerede sofabordsværk ’Danmark set gennem en bilrude’? Bogen følger den danske bilismes historie fra de første dristige køreture til nutidens diskussioner om grønne og førerløse biler.

Er udkommet på Gads Forlag.

GUL FEBER

Tour de France bliver transmitteret i 190 lande. Kamerafolk på pletten og kommentatorer med superlativer på tungen har deres andel i den verdensomspændende succes. Men også mytologien tæller med, når vi hvert år på denne tid skriger os varme i kinderne, mens trikotklædte kroppe kæmper på asfalten. Når etapeløbet kører, får minderne et rerun på nethinden, der bare gør oplevelsen endnu mere emotionel. Eurosports kommentator Bastian Emil Goldschmidt har cykling i blodet, og med sin litterære debut ’Fremad’ forsøger han at smitte endnu flere med fortællingerne om Coppi, Fignon, Rasmussen og andre sammenbidte pedalfightere. 

Er udkommet på Strandberg Publishing. Tour de France slutter i Paris 18. juli.

SIKKER HAVN

Du har sippet espresso, hoppet i sundet og tjekket nybyggeri. Så er det tid at fortsætte udforskningen af Nordhavn. Området nord for Århusgadekvarteret byder på pittoresk københavnerklondike i Skudehavnen og hvisken fra verdenshavene ved Oceankaj Cruise Terminal. Bemærk også Unicefs verdenslager, som er globalt knudepunkt for COVID-19-vacciner. Unicef, der er specialiseret i at sende nødhjælp til verdens børn, er med i vaccinealliancen COVAX, der har en målsætning om at levere to milliarder vacciner til den voksne befolkning i verdens lav- og mellemindkomstlande inden for 2021. Størstedelen fra Nordhavn. 

NORD OG SYD

Under den spanske borgerkrig kom Cristobalina på børnehjem i en periode, mens hendes mor var syg. Da moren blev rask, og krigen tillod hende at hente sin datter, var Cristobalina imidlertid uden familiens viden blevet bortadopteret til en norsk nødhjælpsarbejder. Som voksen blev Cristobalina gift med en dansk mand, og hun genså først sin tabte spanske familie i 1962, efter at hun ved et mærkeligt sammentræf på Færøerne mødte en notar fra sin fødeegn. På Statens Museum for Kunsts nordjyske udpost SMK Thy kan du opleve Cristobalinas historie gennem hendes datter, danske Eva Kochs, videoværk ’Villar’. 

Udstillingen ’VILLAR en face’ viser nye og ældre videoværker af Eva Koch frem til 24. oktober.

ROADMOVIE

Da pandemien sidste år afbrød opholdet på Den Europæiske Filmhøjskole, fandt tre af eleverne på et alternativ. De startede deres egen mobile filmskole, Film-Ekspressen, med sig selv som undervisere. Med et tilskud fra en coronapulje og en håndfuld Orange-billetter brugte de sommeren på at rejse på kryds og tværs af landet og undervise børn og unge i at lave kortfilm på mobiltelefonen ud fra simple, gode ideer. Denne sommer drager de på danmarksturné endnu en gang. 

Læs mere på filmekspressen.dk

BOLD PÅ HJERNEN

Mens kontinentet griner, gruer og gisper i takt med, at deres landshold sparker kugler i kassen eller bliver sparket ud af EM, behandler udstillingen ’Fodbold i 5 dimensioner’ fodboldspillets historiske, menneskelige, strategiske, matematiske og videnskabelige dimensioner. Det er tidligere fodboldspiller (fire U17-landskampe) og nuværende astronom og astrofysiker Søren Meibom, der går kunstnerisk til bolden gennem tegning, maleri og collage. 

Frederiksborgmuseet frem til 8. august.  

HJEM TIL EVENTYRENE

H.C. Andersen kom som bekendt til verden i Odense. Nu har han fået et nyt, rummeligt hus i tillæg til de gamle, mere ydmyge lokaler i fødehjemmet i Hans Jensens Stræde og barndomshjemmet i Munkemøllestræde. Det nyåbnede H.C. Andersens Hus strækker sig – udendørs og indendørs – over tilsammen 12.600 kvadratmeter. Museet er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma og tænkt som en totalkunstnerisk oplevelse, hvor både arkitektur, have og udstilling bringer den besøgende længere ind i forfatterens eventyrlige univers. 

Delvist åbnet 31. juni. Åbner helt hen over sommeren.

/

Med på vognen

Vi har samlet de bedste kulturnyheder i juni.
Tekst:RedaktionenFoto:Jean-Paul Goude

MORS DAG

Fik du ikke fejret dagen ordentligt – eller har du lyst til at gentage succesen? Louisiana zoomer for tiden ind på menneskehedens mest uomgængelige figur – set gennem de seneste par århundreders billedkunst, film, litteratur og musik og med værker af kunstnere som Egon Schiele og Laure Provost. Udstillingen berører også udviklingen i moderrollen i samme periode og kigger blandt andet nærmere på kvindefrigørelse, abortlovgivning og nye faderroller.

’Mor!’ kan ses frem til 29. august.

Anstalten ligger i udkanten af Nuuk, hvor den følger landskabets konturer. Foto: Adam Mørk

LYS OG SKYGGE

På Ny Anstalt uden for Nuuk finder man Grønlands eneste lukkede afdeling, hvor der blandt andet sidder folk dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, som afsonede i Herstedvester i Danmark inden anstaltens åbning i 2019. Selv om afsonerne er gemt væk bag høje mure, har tegnestuerne Schmidt Hammer Lassen Architects og Friis & Moltke sørget for god udsigt fra cellerne, så blikket kan vandre, og tankerne flyve hen over sneen og fjeldene udenfor – ligesom arkitekterne har forsøgt at tilpasse bygningen til dens spektakulære omgivelser.

Kom med indenfor på flere danske byggeprojekter på Dansk Arkitektur Centers udstilling ’Bag facaden’, der løber frem til 3. oktober 2021.

‘Blomster’ (2021). Foto: Malle Madsen

PALET-MESTER

Farshad Farzankia frygter ikke den store armbevægelse. Uden akademiplads eller kunstbranchenetværk begyndte den grafiske designer for fem års tid siden at svinge penslen. Kort efter viste han Instagram sine resultater, og galleristerne og samlerne kunne lide, hvad de så. Med sin selvsikre brug af figurer, sin uimponerede strandhugst i kunsthistorien og en sans for farvesammensætninger så smagfulde som persiske tæpper har Farshad Farzankia på kort tid shortcuttet køen af håbefulde talenter og gjort sig til en yndling hos kunstverdenen og de købestærke. Du kan se hans første museumsudstilling, når Arken i Ishøj præsenterer den iransk-danske kunstner.

’Farshad Farzankia – Hvis jeg står’ fra 19. juni 2021 til 27. februar 2022.

SPILLEFUGLE OG LÆSEHESTE

Er du kun med for at vinde, eller satser du på selve spillets poesi? Hører du til sidstnævnte gruppe, kan du få gode kort på hånden med et sæt, der er dekoreret med motiver af kunstneren Rachel Thorning-Vater og viser digtbrudstykker fra Asger Schnack, Pia Juul og 32 andre danske digtere. Vil du gøre dit næste spil femhundrede lidt mere litterært, så gå ind hos forlaget Ekbátana, og anskaf dig kortspillet, der oprindelig blev lavet til udstillingen ’Drømmebøger’, som kunne ses på Den Sorte Diamant i efteråret. 

Foto: PR

TJEK IND I 30’ERNE

For knap 100 år siden boede der en skovarbejderfamilie i dette lille røde træhus uden for Randers. I dag lejer Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum huset ud og tilbyder en tidsrejse tilbage til 1930’erne. Ved ankomsten bliver man udstyret med historisk korrekt påklædning og en måltidskasse med æg, flæsk, kartofler og andre husmandskost-ingredienser, man kan tilberede over det gammeldags brændekomfur, som man selv skal sørge for at hugge brænde til. Som besøgende bliver man en levende installation i museet, og bliver opmærksomheden for overvældende, kan man trække sig tilbage til udedasset. 

Kontakt museumsformidler Anders Sinding på ans@gammelestrup.dk for info og booking.

Foto: Sarah Buthmann

BLOMSTERSNIT

Ikke alle mænd evner at udtrykke deres følelser på en konstruktiv måde. Det lider mange kvinder fortsat under. Ifølge en rapport fra Syddansk Universitet fra 2018 havde cirka 38.000 danske kvinder været udsat for fysisk partnervold i løbet af det foregående år. Louise Makkonen har oplevet problemet på egen krop, idet hun for et par år siden blev udsat for et knivoverfald og var tæt på at dø. Ekspartneren afsoner nu en dom for drabsforsøg, mens hun lever videre med arrene. Traumet afholder hende ikke fra at stå frem med sin historie og styrke oplysningen om vold mod kvinder. I juni tager hun i form af dette billede på udstillingsturné rundt i Danmark – i selskab med fire andre portrætterede tidligere voldsramte kvinder. Udstillingen, der hedder ’Red min søster’, er arrangeret af kvindesagsorganisationen Danner, og alle billeder er fotograferet af Sarah Buthmann og stylet af blomsterdesigneren Poppykalas. 

Åbner i København 3. juni. Billeder kan ses på danner.dk/redminsoester 

Foto: Privat

TOPPEN AF POPLEN

At have eller ikke have. Det er spørgsmålet for mange boligsøgende familier. Andre er ude over dilemmaet og har for længst valgt mellem barok, rokoko, buksbom og taks – og hyret sig en gartner. Har du lyst til at gå landets mest velhavende i bedene, kan du melde dig til en kombineret foredragsturné og vandring i 50 spektakulære haver og parker, for eksempel hos reklamemand Peter Wibroe i Holte eller grevinde Christel Lüttichau på Søholt Gods på Lolland. 

Find billet til ’Top 50 haver’ hos The Danish Club, danishclub.dk/da/gardens

/