Indlæg

Stjerner på stribe

Fem amerikanske romaner, der gør dig klogere på kompleksiteternes land, anbefalet af litterat og lektor i amerikanske studier Thomas Ærvold Jensen.
Tekst:Sebastian Dall MayoniFoto:PR

DEN FØRSTE

Mark Twain: ’Huckleberry Finns hændelser’, 1884

”Huckleberry stikker af hjemmefra for at slippe for sin voldelige og alkoholiserede far og sin tante, der forsøger at gøre ham til en dannet dreng. Han hader begge dele, så han stikker af på en tømmerflåde sammen med den sorte slave Jim og sejler ned ad Mississippi-floden, og langsomt begynder han at se Jim som et menneske i stedet for en slave. Det er en klassisk dannelses­roman om det uskyldige barn, som gennemgår en masse, får erfaring og bliver klogere på livet. Selvom der var udgivet andre klassikere, for eksempel ’Moby Dick’, forinden, bliver den ofte kaldt ’den første amerikanske roman’, fordi den er skrevet med dialekt modsat en mere britisk skrivetradition.”

KÆRLIGHED OG KONTANTER

Francis Scott Fitzgerald: ’Den store Gatsby’, 1925

”Romanen beskriver en ansvarsløshed, hvor folk blev styrtende rige på rekordtid med krise og depression til følge. Den handler om samfundsstrukturer, om økonomi og grådighed og piller ved et så centralt mytisk begreb som den amerikanske drøm. Hvordan styrer klasseskel, tradition og social anseelse et menneskes liv? Fitzgerald kom selv fra en fattig baggrund, forelskede sig i en rigmandsdatter og oplevede, at hendes familie sagde nej til ham. Den historie ligger til grund for romanen, hvor hele Jay Gatsbys liv går ud på at anskaffe rigdom, så han kan vinde sin udkårnes gunst i en kynisk kalkule af kærlighed og cool cash.”

FORKRØBLET MORAL

Flannery O’Connor: ’Klogt blod’, 1952

”O’Connor var fra Georgia og troende katolik, selvom hun boede i det protestantiske bibelbælte. Romanen handler om en mand, der vender hjem efter anden verdenskrig og har mistet troen. Derfor bliver han prædikant for sin egen trosretning, ’Kirken Uden Kristus’, men han kan stadigvæk ikke slippe sin gamle tro. Det er en vigtig bog, fordi religion fylder så meget i USA, og få romaner tager så nådesløst livtag med emnet som dette syrede blik på fundamentalisme. Karaktererne har ofte fysiske skavanker, som afspejler deres etiske og moralske mangler. Folk er blinde, halter eller har sadomasochistiske tendenser. Det er en grotesk og voldelig verden. Men selvom hovedpersonerne er dybt syndige, bevæger de sig stadig hen imod en slags frelse i et klassisk amerikansk paradoks mellem fri vilje og mystisk skæbne.”

DEN DØDE DRØM

Atticus Lish: ’Forberedelse til næste liv’, 2014

”Der er to hovedpersoner: en Irak-veteran, som vender hjem til New York med et ubearbejdet traume, efter hans ven blev sprængt i stykker, og en muslimsk kinesisk indvandrer, som knokler på en fabrik. Romanen foregår i Chinatown i Flushing, Queens, hvor Manhattan bare er et fjernt lys, og den retter en skarp kritik mod militæret, fængselssystemet og den rolle, illegale immigranter spiller. Romanens amerikanske karakterer har opgivet forestillingen om, at deres liv kan være anderledes, mens den kvindelige kinesiske immigrant har en tro på det. På den måde giver den indsigt i, hvad der fik Donald Trump valgt som præsident. Den amerikanske drøm lever ikke blandt den hvide arbejderklasse.”

BØRN AF SLAVEHANDLEN

Yaa Gyasi: ’Hjemfærd’, 2016

”Yaa Gyasi er en ghanesisk-amerikansk forfatter, der bygger videre på den tradition, som Toni Morrison, Alice Walker, Richard Wright og andre berømte sorte forfattere har skabt. Hun fortæller originalt og indlevende om nogle af de mange sorte amerikanere, hvis skæbne blev beseglet med slaveriet. I ’Hjemfærd’ har hun fokus på Vestafrikas rolle i den globale slavehandel. Romanen begynder i slutningen af 1800-tallet og handler om to halvsøstre i det, der i dag hedder Ghana. Den ene søster bliver gift med en hvid englænder og bliver en del af eliten, mens den anden bliver solgt som slave og fragtet til USA. Derfra følger man deres familiehistorier helt op til i dag. Det handler om frihed, arv, tradition, slaveri, kolonialisme og meget andet, som er oppe i tiden, uden at blive hverken pedantisk eller moraliserende.”

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til novembers bedste kulturoplevelser.
Tekst:Redaktionenfoto:Per Andersen

MERTZLIG TILLYKKE

Har du brug for et farvepift? Så besøg Sorø Kunstmuseum, der for tiden viser særudstillingen ’Alt dette er Deres’ for at fejre 100-året for Albert Mertz’ fødsel. Den danske kunstner debuterede som 14-årig, blev optaget på Kunstakademiet i København som 15-årig, men gik ud igen før tid, fordi han syntes, man underviste for gammeldags. Han vendte dog tilbage for at undervise som professor i mange år frem til sin død som 70-årig i 1990. Mertz nåede igennem sin karriere at producere mere end 1.000 malerier og tegninger – samt collager, film og artikler – og kastede sig ud i strømninger som surrealisme, abstrakt realisme og popkunst. Er du stadig farvesulten efter besøget, så få fingre i den 336 sider lange Mertz-monografi ’Forskellen er ens’, der udkom i oktober i år. 

Sorø Kunstmuseum frem til 31. januar 2021. Til foråret også på Holstebro Kunstmuseum.

NÅR DU HAR LÆST …

… Ud & Se færdig og har lyst til at hvile øjnene, men også til stadig at blive klogere, kan du logge ind hos Strillo og få leveret udvalgte nyhedshistorier fra medier som Altinget, The Economist og Der Spiegel lige i øret. Strillo er startet af folkene, der udviklede e-bogsplatformen Riidr, og holdet bag den nylancerede app udvælger dagligt 3-5 grundige artikler, long reads på mediedansk, fra en række danske og udenlandske samarbejdspartnere. Artiklerne bliver oplæst af både mænd og kvinder, og der differentieres mellem amerikansk og britisk accent (Der Spiegel oplæses på engelsk).

Find indhold, og se priser på strillo.com

NU MED EKSTRA JAZZ

Det er i år 425 år siden, at William Shakespeare skrev ’Romeo og Julie’. Men det (varm)blodige drama om den forbudte kærlighed har vist sig pænt sejlivet. Her til efteråret sætter Vendsyssel Teater klassikeren op i en ny, musikaliseret version. Manden bag musikken er saxofonist og komponist Benjamin Koppel, og David Grue, der tidligere har sat ’West Side Story’ op i Aarhus og Aalborg, står for iscenesættelsen.

19. november – 19. december.

DA SKAGEN VAR VILD

Dengang det stadig krævede en indsats at bevæge sig hele vejen fra København til Skagen, tog landskabsmaleren Vilhelm Kyhn af sted for at dokumentere naturen på toppen af Danmark. For et par år siden endte hans maleri ’Skagens klitter’ fra 1845 så på Den Hirschsprungske Samling, hvor man gav sig til at restaurere billedet og bag nogle senere overmalinger fandt et lig, en grav og en graver. I en miniudstilling om guldaldermaleren sætter museet for tiden fokus på maleriet, som man mener forestiller en druknet fra et forlist skib, der bliver begravet ved det, man i Skagen kaldte ’Dødemandsklippen’. 

Frem til 30. december.

OP MED HUMØRET

Har dine børn også surmulet over, at de ikke kom til London eller Sri Lanka dette efterår? Så stik dem ’Rex rejser rundt’. I bogen besøger drengen og rimsmeden Rex små og store lokaliteter i Danmark, mens han morer sig over autentiske navne som Hørmested, Storvorde og Fæby og bliver klogere på så forskelligartede seværdigheder som Gåsetårnet i Vordingborg og I Am Queen Mary i København. Rex’ rejseeventyr er skrevet og illustreret af dansklærer og debuterende forfatter Gitte Søby Madsen, der også forsøger at lege lidt geografisk viden ind i de små læsere undervejs.

Er udkommet på Byens Forlag. 

/

Sjæl i flammer

Naturkatastrofer og ældgammel kærlighed vælter frem i ’Paradis først’. Her fortæller forfatter Kristina Stoltz om sit forhold til USA og om, hvorfor landet er så svært at forstå.
Tekst:Sebastian Dall MayoniFoto:Martin Reinhard, Michael Nigro/SIPA/Ritzau Scanpix

DET BEGYNDER på en danse­festival i USA i 90’erne, hvor den unge danske Kristina og den lidt ældre amerikanske danser Marlon mødes for første gang og indleder et kærlighedsforhold. Marlon er mørk. Han er produktet af en blaxploitation-skuespiller fra en religiøs familie og en hvid idealistisk, venstreorienteret kvinde, der nægter, at farve skulle være et problem i USA. Opvæksten var turbulent, Marlon følte aldrig, han passede ind, og var bange for nabolagets hårde negle. Han var ikke sort nok og ikke hvid nok, og når hans mor arbejdede til sent, overtog frygten og angsten hans krop. De dage overnattede han på et skab, hvor ingen kunne finde ham.

Kristina Stoltz’ nye roman ’Paradis først’ er mange ting. Det er en kærlighedshistorie om to mennesker, der befinder sig vidt forskellige steder både fysisk og i deres liv. Det er en erindringsroman om at møde sin ungdomskærlighed 26 år efter, gnisten udsprang, og ikke genkende den person, man forelskede sig i. Og så er det en politisk bog, hvor karaktererne diskuterer racisme, klimaforandringer, masseskyderier og politivold. 

”Marlon er født ind i en konflikt om farve. Den religiøse familie ønsker ikke, at Marlon skal vokse op hos en hvid familie, mens den venstreorienterede familie er såkaldt farveblind. Det er tiden efter borgerrettighedsbevægelsen, så hans mor vil ikke anerkende, at han hverken bliver set eller behandlet som et hvidt barn, når han går ud ad døren og møder verden,” fortæller Kristina Stoltz.

Romankarakteren Kristina derimod er vokset op ’uden farve’ i et etnisk homogent Danmark. ”I Danmark findes der ikke racisme, det har jeg lært,” som hun udtrykker det i romanen. Det var sådan, hun tænkte, før hun mødte Marlon, som var dybt optaget af sit eget ophav, racehistorie og social retfærdighed. 

26 år senere besøger hun ham igen i det amerikanske bibelbælte. Ved hans side er nu en hvid mormon-kvinde. Hvordan skal hun forene sig med, at det intelligente menneske, der protesterede mod uretfærdighed, var veganer, spirituel og omrejsende danser i et afrikansk kompagni, nu er blevet magelig? Og er det underliggende racistisk, at hun mener, han skal kæmpe den antiracistiske kamp, fordi han er mørk? Skuffelsen lurer, tvivlen nager, og forfatteren kender spørgsmålene indefra:

”Jeg har selv været gift med en mørk amerikansk mand og tilbragt en stor del af mit unge voksenliv i USA, så jeg har en følelse af, at det næsten er mit land. Jeg kunne have endt med at bo der, hvis jeg havde fået børn med ham. Romanen tager udgangspunkt i noget, jeg ved noget om. Det er ikke bare hevet op af hatten. ”  

USA bygger på racekonflikter, mener forfatteren. Her demonstrerer Proud Boys og andre højreekstremistiske grupper 26. september i Oregon. Byen har i år været centrum for en række Black Lives Matter-protester mod politivold mod sorte.

I 2018 VAR Californien centrum for to store tragedier. Ilden, der raserede Californiens skove og destruerede byen Paradise, og et masseskyderi på country-western-baren Thousand Oaks i Californien. Kristina Stoltz befandt sig i Californien på det tidspunkt for at researche til den bog, der skulle ende med at blive ’Paradis først’.

Begge dele optræder i romanen. Skovbrandens flammer som bagtæppe for den kærlighed og de minder, de havde sammen i skoven, og masseskyderiet som symbol på den vold, der stadig eksisterer i USA. Det er på samme tid en kærlighedserklæring til USA og et smædeskrift imod alt, hvad landet står for.

”Romanen er udsprunget af et had-kærligheds-forhold til USA, for der er så meget ved USA, der er helt fucked. Men der er samtidig også meget at elske. Måden, de fortæller historier, deres måde at være kreative og deres måde at være gæstfri. Jeg har aldrig mødt en amerikaner, der ikke var gæstfri,” fortæller hun. 

Oprindelig skulle hovedpersonen Marlon have været en helt anden. En klimaaktivist, der binder sig selv til rødtræer i Californien eller flytter ind i trækronerne for at forhindre skovfældning. Det var årsagen til, at hun overhovedet tog til Californien i 2018. Hun ville undersøge det klimaaktivistiske miljø, så hun vidste, hvad det var for nogle mennesker. Men på rejsen mødtes hun med sin amerikanske eksmand, og det møde fik hende til at sadle om. Han var ikke den samme person, som hun huskede. I hvert fald ikke helt den samme, og det satte tankerne i gang. Ligesom i romanen:

”Man kan sige, det har taget mig 20 år at skrive bogen. Jeg har villet skrive den længe, og jeg har forsøgt flere gange, men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg troede, at klimaaktivisten skulle være en motor.  Allerede i 90’erne var der klimaaktivister, som advarede mod skovbrande og ødelæggelse af naturen. Men da jeg endelig lagde den idé fra mig, tog det to en halv måned at skrive den og seks måneder at redigere, rette til og justere. Jeg skrev den nærmest i en rus, da jeg fik hul på stoffet.”

SOM 22-ÅRIG flyttede Kristina Stoltz til San Francisco. Hendes nye naboer fortalte, at hun kunne risikere at blive slået ned på gaden og bestjålet, hvis hun gik aftentur.

”Jeg troede faktisk ikke på det. Jeg var en ung og naiv, glad dansker. Jeg var Prince-fan, og USA var et multikulturelt land, hvor de lavede fed musik og fed kunst,” siger Kristina Stoltz, der hurtigt blev konfronteret med den anden side af USA, da hun blev kæreste med en sort amerikaner.

”Det var ikke så idyllisk, som jeg troede. Vi blev flere gange standset af politiet, når vi var ude at køre, og så blev han smækket op på køleren. Det var meget voldsomt.”

KRISTINA STOLTZ

Er forfatter, klummeskribent og foredragsholder. Hun er uddannet danser fra Skolen for Moderne Dans i København og Danshögskolan i Stockholm. Har udgivet digte, børnebøger og romaner. I 2016 var hun nomineret til DR Romanprisen for bogen ’Som om’. I 2019 var hun nomineret til Montanas Litteraturpris for ’Cahun’.

’Paradis først’ er udkommet.

I ‘PARADIS FØRST’ ser den engang så naive kvinde og den engang så udfordrede amerikanske mand tilbage på deres ungdom, da de mødes mange år senere. Hvordan gik det egentlig dengang? Lykkedes det overhovedet at forstå hinanden, spørger den ældre Kristina sig selv, mens katastrofernes USA ulmer i baggrunden med klimaforandringernes ødelæggende skovbrande og truslen om et raceopgør.

”I al den tid, jeg har haft et forhold til USA, har det været ret dramatisk. Det er vel konsekvensen af, at det er bygget på blod. Konflikterne med de indfødte amerikanere og slaveriet. Det er aldrig blevet harmonisk. Racismen er ikke en nyhed, den har altid været der, og politivold har altid været et problem,” siger Kristina Stoltz. Hendes nye bog er lige dele frygt, depression, forelskelse og håb. Sammensat som landet selv.

”USA er et højteknologisk samfund med de rigeste og mest veluddannede mennesker fra de bedste universiteter. Men der er også mange amerikaneren, der er analfabeter og måske har fire jobs for at kunne betale deres husleje. Det er vigtigt at have med, når man skal forstå, hvorfor de kan have en præsident som Donald Trump, og hvorfor han meget vel kan blive genvalgt.”

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til oktobers bedste kulturoplevelser.
Tekst:RedaktionenFoto:Niels Ole Sørensen

SUSET FRA DE SYV HAVE

Han er her ikke mere, men nu kan du tage til Helsingør og genopleve globetrotteren, der måske inspirerede dig til at tage ud at rejse. I Helsingør besluttede Troels Kløvedal sig for at sejle, her lærte han håndværket, og herfra stævnede han ud. Tag med ham, når M/S Museet for Søfart i Helsingør fra 9. oktober viser udstillingen ’Frihedens Værksted’.

Se mere på mfs.dk

PEST ELLER KOLERA?

Der er masser af syge oplevelser, når Statens Museum for Kunst sætter fokus på, hvordan epidemier gennem tiderne har påvirket verden og kunsten. Under titlen ’Intet som før’ kan du følge historiens mange host fra pest, kolera, tuberkulose, aids og corona i SMK’s store samling i Sølvgade i København. SMK afholder også hver onsdag aften indtil 22. november arrangementer, der dykker dybere ned i den smittende kunst. 

Se mere på smk.dk 

MORGENEN PÅ SKINNER

Har du morgenfriske børn? Eller vil du nå flere museer i Odense på én dag? Den første torsdag i måneden åbner Danmarks Jernbanemuseum allerede klokken 9. Der er kaffe i automaten, og det populære minitog kører første tur klokken 10. Tag et kig på de store lokomotiver og flotte vogne, se sneploven fra dengang, der var vinter til, og kig ind i de fire kongelige salonvogne, der alle er udført med udpræget sans for håndværk, detaljer og design. Børnene kan slippe fantasien løs på Børnebanegården – en banegård i børnestørrelse – eller de kan kravle ind i det store trælokomotiv på den store udendørs legeplads. 

Se mere på jernbanemuseet.dk

MØGBESKIDTE MOVES

Corona-tiden har langtfra været en dans på roser, men nu kan du igen trække i dit bedste nat-tøj, sætte håret, øve replikken ”Nobody Puts Baby in a Corner” og svime hen til den kropssvingende romantiske historie om danseinstruktøren Johnny og den unge ’Baby’. Ja, rigtigt gættet, det er ’Dirty Dancing – The Musical’, der efter aflysninger nu ruller sig ud i en luksusudgave med blandt andet Silas Holst, Mathilde Norholt og Karina Frimodt på gulvet. 

Aarhus fra 23. oktober i Musikhuset Aarhus. København fra 4. marts 2021 i Scandic Falkoner.

MED DRØMME OG SAKS

Når nu du har spadseret rundt i Frederiksberg Have og Søndermarken længe nok, og din verden pludselig føles kold og forladt, så drop ind på Bakkehuset, som i begyndelsen af 1800-tallet havde forfatterstjerner som H. C. Andersen, Grundtvig og Ingemann på besøg ved litterære saloner, og hvor du for tiden kan se udstillingen ’Gaver til Kamma’. Designer Amanda Betz har klippet og foldet de 10 værker og ladet sig inspirere af den foretagsomme salonværtinde Kamma Rahbeks egne æsker, breve og blomster.

Indtil 15. januar 2021. Læs mere på bakkehusmuseet.dk/udstillinger

MOJN FRA MARSKEN

Det bør ikke være gået manges næse forbi, at Genforeningen i år fylder 100. Men hvor mange mon forstår ægte ’synnejysk’ – eller for den sags skyld nedertysk og frisisk? Bogen ’Sprog på grænsen’ giver dig alle forudsætninger for at dykke ned i grænselandets sproglige kulturer. Blandt andet kan du lære at synge med, når sanger Rikke Thomsen (fra byen Blans) i nummeret ’Omve’n Hjemve’ synger: ”Når æ it ka ke’n det staj æ engang kål hjem? Omve’n hjemve, det æ hva æ hæ for æ mangle den do var, den do var å it dæ.”

’Sprog på grænsen – Sproch o æ græns’ er udkommet på Modersmål-Selskabet. 

MAGTENS SANDE ANSIGTER

De to mest betydningsfulde kvinder i Danmark, statsministeren og H.M. Dronningen, er ikke nemme at komme tæt på. Og så alligevel. På Frederiksborg Slot i Hillerød åbner Det Nationalhistoriske Museum efterårsferiedørene til en udstilling af fotograf Mads Nissen, der har haft adgang til magtens centrum og portrætterer Mette Frederiksen i de kritiske uger, da landet lukkede ned i marts. Har du smag for royale træk, kan du også – i anledning af H.M. Dronningens 80-årsfødselsdag i år – se en udstilling, der kommer rundt om hendes liv, virke og interesser gennem portrætter, genstande, videoer og scenografier.

Se mere på dnm.dk

/

Dine glade 60’ere

Kritikerne kalder epoken ensformig og sjælforladt, men det lønner sig at værdige den et blik, siger Vibeke Andersson, forfatter til et nyt storværk om 1960’ernes arkitektur. Her anbefaler hun tre bygninger, du bør tage ud at kigge på med datidens optimistiske briller.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Roberto Fortuna, Nationalmuseet

DE ER IKKE til at komme uden om. Vi spadserer blandt dem, bor i dem, arbejder i dem og køber ind i dem. De blev udtænkt i en nedslidt efterkrigstid, hvor landet manglede boliger, byggematerialer og faglærte murere. Så staten satsede på industrielt byggeri, og entreprenører og producenter af betonelementer fik travlt med at holde trit med ordrebogen. I dag står de almene boligbyggerier, storcentrene, sportshallerne, museerne og bibliotekerne over hele landet og minder os om den forhåbning, der skabte dem, og om det løft, de gav dengang i 60’erne. Som et levende monument over velfærdssamfundet. Men ifølge Vibeke Andersson, kunsthistoriker på Nationalmuseet og forfatter til bogen ’Dansk arkitektur i 1960’erne’, glemmer vi ofte at se dem som sådan og lægger ikke mærke til dem som andet end grå beton .

”60’erne er på mange måder et udskældt årti. Folk kalder dets byggeri monotont og anonymt,” siger hun.

”Det er rigtigt, at store, formstøbte betonelementer kan virke mere ensformige end mursten og fuger, som kendetegner tidligere husfacader. Men det er også et lidt unuanceret blik. Når vi taler om kulturarv, er vi vant til at tænke længere tilbage, men 60’ernes bygninger er også kulturarv. Vi behøver ikke at kunne lide dem, men det er vigtigt at se på dem og på den kolossale sociale ambition, de rummer, og lytte til de historier, de fortæller.”

Udsigt fra 15. sal i Høje Gladsaxe. På opførelsestidspunktet blev højhusene kritiseret for at isolere beboerne fra omverdenen. Andre fremhævede herlighedsværdien.

HØJE GLADSAXE

Søborg, opført 1963-68 af arkitekterne Povl Ernst Hoff og Bennet Windinge, Jørgen Juul Møller og Kai Agertoft samt Alex Poulsen

”Et vigtigt stykke danmarkshistorie og et superbt eksempel på velfærdssamfundet i udvikling. Bag gentagelserne i arkitekturen gemmer sig fortællingen om næsten 2.000 kvalitetsboliger til estimeret 7.000 beboere og et lokalsamfund med egen skole, kirke, indkøbscenter, bibliotek og pensionistboliger. De fem højhuse samt flere lavere ligger på et bakkedrag med udsigt over Utterslev Mose. Gå en tur i området, og se på, hvordan de møder landskabet. Set på afstand om aftenen glimter lysene fra lejlighederne som lanterner.” 

BØRGLUM KOLLEGIET

Risskov, opført 1963-67 af arkitekterne Harald Salling-Mortensen og Paul Niepoort

”Man inddrog sociologien i arkitekturen og tænkte i bedst mulige forhold mellem bygning og menneske. Oprindelig skulle kollegiet have ligget i et højhus, men bestyrelsen blev inspireret af nye analyser, der tydede på bedre beboersammenhold i lavere bygninger, og derfor blev resultatet syv sammenhængende blokke, der forgrener sig ud fra en fællesbygning med hver sin korridor. Bygningerne ligger skulpturelt i det grønne græs. Det kan man se, hvis man går en tur rundt om dem. De takkede facader veksler mellem helt lukkede mure og de åbne, hvor vinduerne sidder. Vinduerne er vendt mod solen for at give bedst lysindfald i alle værelser, og det har givet bygningerne deres helt specielle, asymmetriske form.” 

Rundforbihallen, som den bare kaldes i Nærum og omegn, set udefra.

RUNDFORBI STADIONS IDRÆTSHAL

Nærum, opført 1970 af arkitekterne Claus Bremer og Ole Helweg

”Borgerne skulle have et indholdsrigt liv med kultur og sport, og her har man arbejdet kreativt med elementbyggeri i beton. Arkitekterne sammenlignede selv hallens iøjnefaldende foldede skalkonstruktion med en Le Klint-lampeskærm. Det trekantede udtryk fra facaden går igen indenfor, hvor man også har valgt at gøre et motiv ud af de store orange ventilations-tude. Ved opførelsen havde arkitekterne valgt at give belysningen et orange skær, så ingen så blege ud, men alle så ud, som om de næsten lige var hjemvendt fra Mallorca. Det har man siden ændret, og der er kommet mere lys til. Men det er stadig et behageligt rum.”

 

/

I storbyens havn

En rigtig lystfisker ser muligheder for sig under hver en vandoverflade. Og det er ingen hindring, at omgivelserne hedder neon og beton i stedet for mark og skov. De seneste år har såkaldt streetfishing vundet frem i Europa. Måske bliver du også hooked på tendensen.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Columbus Leth

Folk har fisket i byer, så længe de har haft fiskestænger. Men i takt med at gaderne blev bilernes domæne, og byernes vandveje blev indtaget af stadig flere motoriserede fartøjer, aftog lysten til at kaste snøren i. Lige indtil nogle unge mennesker engang i 00’erne begyndte at få bid i Seinen i Paris og i Rotterdams havn. Streetfishing kaldte nogle det, og hvad der startede som en modkultur til midaldrende mænd med pibe og uldsweater, er siden blevet taget op af stadig flere og er i dag en genre på linje med mange andre inden for lystfiskermiljøet. Også herhjemme, fortæller lystfisker og formidler Gordon P. Henriksen.

”Nogle mener, at det har man altid gjort, og ser ikke noget nyt i streetfishing. Andre, især de unge, har taget det til sig som en identitet og en anden måde at se lystfiskeri på. Nogle mener endda, der følger en baglæns kasket eller et særligt look med livsstilen. Men det er nok i højere grad tilfældet i Frankrig og Holland,” siger Gordon P. Henriksen, der først blev opmærksom på tendensen i 2010, da han havde besøg af en fransk lystfisker, der fortalte ham om Paris’ nye fiskermiljø med rødder i skater- og hiphopkulturen.

KAN MAN NU DET?

Du skal have fisketegn for at fiske – også i byen. Reglerne varierer fra kommune til kommune. I Aalborg er det for eksempel tilladt at fiske fra al grund, der tilhører kommunen, mens det i København kun er tilladt fra særlige kajkanter (37 kilometer i alt – se byoghavn.dk/havnen/fiskeri/). Vandet i København er rent nok til, at man kan spise hornfisk, makrel, torsk og andre fisk, der svømmer igennem. Men det anbefales, at man holder sig fra fladfisk på grund af høj kviksølvkoncentration på bunden, hvor de lever.This is a notification of some sort.

Hvad enten man er til waders eller sneakers, er tendensen nem at gå til for byboere. Alt, der er brug for, er en fiskestang og lidt at putte for enden af snøren. Transporten kan klares ved at hoppe på cykel eller metro. Og fisk er der masser af, selv der, hvor trafikken summer livligst over vandet – også eftertragtede krabater som torsk og havørred, der lever godt af muslinger, rejer, hundestejler og andre undersøiske byttedyr. 

Gordon P. Henriksen er selv flyttet på landet i Lejre, men fortæller, at han stadig holder af at tage på fisketur til København: 

”Nogle gange er det for at mødes med venner. Andre gange er det bare, fordi jeg godt kan lide kontrasten. Lige så vel som jeg elsker at fiske et naturskønt sted, kan jeg rigtig godt lide at stå midt i storbyen. Det giver en særlig dynamik. Og fiskeriet er tit rigtig godt!”

GORDON PÅ GADEN – 3 FAVORITTER

Havnen, Silkeborg
”Selvom fuld beton og graffiti har sin charme, kan halvgrønne omgivelser også være dejlige. Silkeborg er en perfekt blanding af å og by. Ved Remstrup Å, lige omkring hvor hjuldamperen Hjejlen ligger, kan man fange aborre og gedde.”

Oceankaj, København
”Ved den nye krydstogtterminal, der er ved at blive bygget, er der visse dele af kajen, man gerne må fiske på. Du har Københavns skyline at kigge på, og fordi kajen går så langt ud i Øresund, har du samtidig fornemmelsen af at stå på en kutter på åbent hav. Her fanger jeg for eksempel makrel, knurhane og torsk.”

Damhussøen, København
”Ålekistevejs trafik maler i baggrunden, men under overfladen lurer store gedder. Det var her, jeg som 12-13-årig fangede min første rigtig store fisk, den vejede vel otte kilo.”

Læs mere i Gordon P. Henriksens bog ’Et liv i fisk’ udgivet på Gads Forlag.

/

Der findes ikke dårligt vejr …

Ved Ringkøbing vil oplevelsescenteret Naturkraft vælte danskerne bagover med kuling og samtidig lære dem en ting eller to om klima. Rådgiver Jesper Theilgaard håber på en vind-vind-situation.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Bjørn Ellermand og Torben Petersen

Du har titel af særlig rådgiver for Ringkøbings nye oplevelsespark Naturkraft. Hvorfor sagde du ja til den?

”Jeg blev kontaktet for et par år siden og syntes, projektet så vanvittig spændende ud. Der var ikke bare tale om underholdning, men om et center, hvor man som besøgende kan få noget viden. Når man har været igennem, skulle man gerne komme ud med en koncentreret oplevelse af den vestjyske natur – der er både klitområder, hede og skov – men også med en ny forståelse for menneskets indflydelse på naturen. Vi er forundt en klode, der kan skabe liv, fordi vi ved en tilfældighed under universets skabelse er kommet til at leve i den rette afstand fra solen. Den skal vi passe på. Hvis vi kan få det ind i folk, har vi vundet en del.” 

Hvad har du rådgivet omkring? 

”Naturkraft byder på flere forskellige udstillinger, der blandt andet viser Nordsøens påvirkning af landskabet og forklarer, hvorfor det altid blæser fra vest. De besøgende kan også deltage i et interaktivt klimaspil, hvor man skal få nogle fiktive kontinenter til at fungere bedst muligt i et pænt samspil mellem mennesker, natur og fødevarer. Hvis det går galt, smelter kontinentet i midten, der er af is. Jeg har været med til at sparre og diskutere, hvordan man bedst formidler sådanne temaer.”

Parken har en vindturbine, hvor man kan blive blæst igennem af vind, der bevæger sig med 18-20 meter i sekundet. Hvad kan man lære af det?

”Den giver dig en fornemmelse af, hvor voldsom vinden er. At kræfterne i naturen er gigantiske. Så kan man måske bedre forstå, hvad vinden kan flytte af vand og sand, og hvordan den kan påvirke landskabet. Det er fascinerende i sig selv, men giver en større forståelse i sammenhæng med udstillingerne, der for eksempel viser udviklingen fra istiden frem til i dag. De første mange tusind år styrede naturen, mens mennesket indordnede sig. Men gradvist blev det mennesket, der tog over og påvirkede vejret og klimaet, og i løbet af 1700-1800-tallet skete der et skifte.”

Så det er ikke, fordi man skal stå ved vindturbinen og tænke: ”Sikke det blæser, lad os straks omlægge alt til vindkraft”?

”Det er ikke meningen, at man skal føle nogen løftet pegefinger. Men hvis man indefra forstår sammenhænge og konsekvenser, har man måske en større lyst til at forandre sine vaner. Forhåbentlig giver det en eftertænksomhed.”

VEJRKORT 

Find vej til meteorologens yndlingssteder:

Skagen
”Man taler om Skagens lys, fordi lyset spejles af vandet – selv om Skagen ikke har patent på det, for man finder det også på for eksempel Anholt og Læsø. Men jeg kan lide at stå på Grenen og se Skagerrak og Kattegat brydes, se, hvordan Grenen ændrer form afhængigt af vindforholdene. Eller se, hvordan vinden æder af kysten efter en storm. Det er interessant, selv om det er destruktivt.”

Samsø
”Hvis du rigtig vil opleve vejret, skal du ud, hvor du kan se noget. Øvejr er specielt, det har mere solskin, fordi bygerne som regel falder over de større landområder. Derfor er øer et godt sted at observere skyer, der hele tiden udvikles og forandres, og byger, der står dér, men ikke her. Jeg har selv sommerhus på Samsø og kan godt lide at stå på Ballebjerg og kigge langt.”

Bornholm
”Bornholm har typisk et meget langt og lunt efterår, fordi det ligger tæt på kontinentets landmasse, der holder på varmen. Det betyder, at man finder morbærtræer og andre arter, der er sjældne andetsteds, og det giver en fortælling om, at klimaet er lidt anderledes. Det er dybt interessant, at Danmark, selv om det er et lille land, er meget forskelligt fra vest til øst.”

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til septembers bedste kulturoplevelser.
Tekst:RedaktionenFoto:Colourbox

EN KOLD HAWAII, TAK

Er du til vind, blæst, vilde bølger og Europas sejeste surfere? Så er det måske en idé at tage til Klitmøller 13.-20. september, hvor byen og området afholder de årlige Cold Hawaii Games. Ud over de skumskæggede vandhopperes kappestrid kan du opleve eller selv være med til blandt andet cykelløb, skaterkonkurrencer, wakeboarding, bodyboarding og et stort ’Kite Big Air’-stævne, hvor nogle af verdens bedste kitesurfere deltager. 

Se mere på coldhawaiigames.com

KNALLERT-PERLER

Savner du tiden med hårbørsten strittende fra cowboyjakken, med popstøvlens hæl hvilende overlegent på fodstøtten og med det lange svenskergarn fejende flot efter dig i farten fra din nye knallert? Så var det måske en idé at tage til Kulturen i Lund i Sverige, hvor udstillingen ’Mopeden – en svensk designhistoria’ giver dig masser af modeller, historisk knallertbenzin i blodet (olieblandet, naturligvis) og svarer dig på, hvordan man kan se Margretheskålen, Hasselblad-kameraet og en Saab 99 i knallertdesign fra 1950 til 1970.

Tekstilhallen, Kulturen i Lund, 26. september – 28. februar. kulturen.com/utstallningar/mopeden-en-svensk-designhistoria/

ENERGIBUNDTET ØRSTED 1

Ja, navnet står – blandt andet – bag en park i København, bag den oprindelige skabelse af DTU, bag Danmarks største energiselskab og ikke mindst bag opdagelsen af elektromagnetismen i 1820. Men H.C. Ørsted (1777-1851) var mere end elektrisk. Han var også en engageret formidler, der for at få os til at forstå os selv og videnskaben bedre opfandt op mod 2.000 danske ord, vi stadig bruger i dag. Ord som ’ilt’ og brint’ er fra hans mund ligesom for eksempel ’selvlysende’, ’ungdomsliv’ og ’afhængighedsfølelse’. Bliv eventuelt selv afhængig af den danske videnskabsmand, og tag på ’H.C. Ørsted på ny’-udstilling i Rundetårn i København i september. Udstillingen kommer til Odense fra oktober til december og i foråret 2021 til Steno Museet i Aarhus.

Læs mere på rundetaarn.dk/event/oersted-paa-ny-skoenheden-i-naturen/

LIGE PÅ GRÆNSEN

I år er det 100 år siden, at Nordslesvig blev overdraget til Danmark. På jernbanekilder.dk er der samlet en række fotos, der vedrører Genforeningen og jernbanedriften i 1920. Administrationen overgik fra Deutsche Reichseisenbahnen til De Danske Statsbaner. Det skete ved midnat natten mellem den 16. og 17. juni 1920. På samme hjemmeside findes også en lang række personalefotos fra overleveringen og billeder af de boliger, som blev opført til de danske jernbanefolk, ligesom der er fotos af de første danske tog og det sidste tyske tog. Billedet her er fra Vedsted/Hvidding Station i 1920. Til venstre ses Bahnhofsvorsteher Johan Friedrich Wilhelm Ehlers og til højre stationsforstander Jens Jensen Høgdal i en cigarpassiar på tværs af perronens grænsestakit. Rigsgrænsen gik lige midt gennem den 200 meter lange station, der frem til Genforeningen indeholdt både en dansk og en preussisk station.

ENERGIBUNDTET ØRSTED 2

200-årsjubilæet for opdagelsen af elektromagnetismen fejres på mange måder. Orker du ikke at tage ud, kan du sætte dig derhjemme med tegneserien ’Ørsted – Han satte strøm til verden’, en 80 siders graphic novel, der er lavet af de erfarne tegneserieskabere Ingo Milton og Sussi Bech i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space Institut for Rumforskning. Sæt fødderne op, og tag med Ørsted til Napoleons Paris, oplev Københavns bombardement, og mød blandt andet Adam Oehlenschläger, en ung H.C. Andersen – der så H.C. Ørsted som sit store idol – og en temperamentsfuld Grundtvig, der ser rødt.

Køb den hos Polyteknisk Boghandel & Forlag.

ÅH, DIN LAKRØDE MØGBILLE

Artige børn vil alle gerne have, men hvor mange børn er mon så artige, at de kender de mange arter, de dagligt omgiver sig med? På udstillingen ’99 arter’ på Naturhistorisk Museum Aarhus kan børn – og deres voksne – få øjne og ører op for det overraskende liv, der findes i skolegården, i haven, på stranden eller i skraldet – som for eksempel den lakrøde bille, der lever af møg. Udstillingen, der er en del af projektet ’99 arter at se før du bliver voksen’, går tæt på naturen, blandt andet med en ’artbook’, en særlig app, der fortæller, hvad man ser, og med 99 videoer med naturformidlere som Sebastian Klein, Morten D.D. Hansen og Vicky Knudsen fra ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’.

Naturhistorisk Museum Aarhus, permanent udstilling.

UNG MED DE UNGE

Alle har været det, men nogle gange kniber det alligevel med at huske det. Altså hvordan det var at være ung – med alle de forelskelser, fortryllelser, forbandelser, førstegangsoplevelser og forfærdeligheder, der følger med. Men nu har du chancen. I september forsøger Golden Days med festivalen ’Forever Young’ at indkredse ungdommens magi, mystik og weltschmerz. Tag for eksempel op i Nikolaj Kunsthals kirketårn til liveindspilning af podcasten ’Jeg plejede at tro på for evigt’, tag til fest under kulørte lamper, eller gør op med kropsskam og fysiske idealer i Birkerød Svømmehal.

4.-20. september. Over 170 arrangementer. Se mere på goldendays.dk

 

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til sommerens bedste kulturoplevelser.
Tekst:RedaktionenFoto:Dansk Folkehjælp

SOLSKINSMINDER

Sår på knæ, regndråber på teltdug, hybenroseduft og friturelugt, forældre i korte bukser. De fleste af os har dem, erindringsglimtene fra barndommens somre. For samfundets mest pressede familier er der dog hverken tid eller råd til sommerferie, og for børnene ligner skolepausen resten af året – bare med flere timer at kede sig i. Siden 1940’erne har Dansk Folkehjælp derfor hjulpet ubemidlede eller på andre måder udsatte børn med alligevel at få et ferieminde eller to på nethinden, og i år kan den humanitære organisation sende barn nummer 100.000 af sted på sommerlejr.

Cirka 5.500 har i år søgt om feriehjælp.

MUSIK OG KEMI

Jazzmusiker og lydkunstner Tao Højgaard har under aliasset Mute State lavet et album over det periodiske system. For at forklare hvorfor må vi hellere give ordet til ham selv: ”Kemi er i sin essens stoffers forsøg på at opnå balance enten med sig selv (stabilitet) eller med hinanden (molekyler og ioner), og musik er en konstant vekselvirkning imellem spænding og forløsning via struktureret lyd og pause,” som det hedder i pressemeddelelsen. Burde du, ligesom os, have fulgt bedre med i fysiktimerne, er det stadig muligt at nyde resultatet: et meditativt, Brian Eno-agtigt stykke pling-plong, der slet ikke er uegnet til en togrejse.

’The Periodic Table Arranged for Guitar and Sampler’ er tilgængelig på alle streamingtjenester.

SORTEKUNSTER

I 1637 begyndte sagen mod Maren Splids, en skrædders kone, der blev anklaget for at have forhekset en konkurrerende skrædder, så han var blevet syg. I 1641 endte det med, at Maren blev brændt på bålet på Galgebakkerne nord for Ribe. Domkirkebyen er det sted i Danmark, hvor man har bevaret mest kildemateriale om hekseprocesserne, der kulminerede i første halvdel af 1600-tallet. Og byen har netop åbnet et nyt museum, det første af sin slags herhjemme, om det historiske kapitel, der af og til sammenlignes med systematiske udryddelser som indianerkrigene i Nordamerika og Holocaust. Selv om der er tale om en sort plet på den kollektive samvittighed, vil museet prøve at give den de rette proportioner. Myter siger nemlig, at millioner af troldfolk, som de kaldtes i samtiden, blev brændt, mens nyere forskning peger på, at det snarere var 50.000, der blev dømt til bålet, fra Nord- til Sydeuropa. 

HEX! Museum of Witch Hunt kan besøges i Quedens Gaard i Ribe.

ØBOER

I 1500-tallet indvandrede hollandske bønder til det københavnske opland for at prøve lykken og pløje jorden. I dette årtusinde fik byen metro, strandpark og skyline, og Airbnb-gæsterne begyndte at strømme til bydelen med den strategiske beliggenhed i forhold til lufthavnen. Amager er fulgt med tiden og med den københavnske byudvikling, men amagerkanerne har ikke desto mindre bevaret en lokal identitet, og mange familier bliver stadig boende i flere generationer. Historiker og museumsleder på Museum Amager Peter Mentz portrætterer øen i byen i sin nye bog ’Portræt af et lokalsamfund – Fra amagerdragt til røvgevir’, der som omdrejningspunkt har maleriet ’Amager 2019’, der vil kunne beses, når et renoveret Dragør Museum åbner igen i løbet af sommeren.

HAVSNØD

Overfiskning og forurening plager verdens have, og ifølge FN flyder 13.000 stykker plastikaffald på hver kvadratkilometer af havoverfladen. Vil du være med til at arbejde for en forbedring og samtidig opleve Vesterhavskysten fra Sylt til Skagen på nærmeste hold, er Race for Oceans måske noget for dig. Det 10 dage lange event kombinerer løb med strandrensning og møder med eksperter fra brancher, der beskæftiger sig med verdensmål nummer 14: at forbedre livet i havet.

31. juli – 9. august. Læs mere på racefor-oceans.org

MODELJERNBANE

På Danmarks Jernbanemuseum i Odense har de et minitog, modelleret efter det rundsnudede MY 1101-lokomotiv fra 1954, som man kan komme på tur med gennem et Danmark i børnestørrelse. Rejsen begynder på Københavns Hovedbanegård og går via den gamle Lillebæltsbro forbi Holstebro remise. Via den klassiske storebæltsfærge Dronning Ingrid forbi en typisk stationsby med kirke for igen at slutte på Københavns Hovedbanegård. Turen er inkluderet i entreen. 

Se afgangstider, og planlæg dit besøg på jernbanemuseet.dk

/

Med på vognen

Ud & Se guider til dig fem ting, du kan opleve i juni.
Tekst:RedaktionenFoto:dis.art

STREAM DIN KUNST

’Kunstens svar på Netflix’ kalder Kunsthal Charlottenborg en stor samling af nye kunstfilm, som udstillingshallen har lagt ud gratis. Nogle film er pædagogisk-dokumentariske, for eksempel ’The Drone Is the Message’ af Jacob Hurwitz-Goodman (USA), der forbinder Marshall McLuhans kunstteori med droneteknologi. Andre er genreoverskridende syre, som for eksempel ’The Restaurant’ af Will Benedict (USA) og Steffen Jørgensen (Danmark), en slags madprogram, der blandt andet serverer syltede politi­biler, blodketchup og opskrifter baseret på afløbsrens. Velbekomme!

Find dem på platformen dis.art frem til 1. september.

FUGLS FØDE

’Fang din by’, en årligt tilbagevendende amatørfotokonkurrence, har i år ’hverdagsmagi’ som tema. Vi gætter på, at magien for denne fiskehejre består i at kigge ned i en indkøbspose fuld af gammelt brød. Konkurrencen munder ud i en udstilling, hvor gæsterne grundet de mange uger med tomme forårsgader nok vil kunne forvente en del variationer over temaet ’Palle alene i verden’.

Dansk Arkitektur Center, 25. juni – 7. oktober.

FLASKEPOST

Nye tider planter nye begreber i vores bevidsthed. ’Værnemidler’ har vundet stor udbredelse, selvom det smager af værnemager, og ’samfundssind’ er den nye, knap så ’røde’ måde at sige solidaritet på. Samtidig myldrer det i underskoven med uofficielle nye ord, og designer Junette Bay gav sig tidligt i karantænedagene til at kompilere et kunstværk, der registrerer orddannelsen, men også forbruget af rengøringsmidler. Kunstværket viser ordene som labels på den fiktive rengøringsmiddelproducent #FLATTENTHECURVE’s mange produkter, og designeren, der selv er kronisk syg og derfor kunne se frem til en lang karantæne, bad sine følgere på Instagram om at sende deres tomme rengøringsdunke sammen med bud på nye ord. Ud over på Instagram vil Junette Bays værk kunne ses på Vejle Kunstmuseum.

GENFORENING – TRODS ALT

10. februar 1920 blev det afgjort. Den nordlige del af Slesvig ville ikke længere være tysk. Selvom visse nordslesvigere, også nogle dansktalende, følte sig tyske, stemte cirka 75 procent, at de foretrak at blive indlemmet i Danmark. I begyndelsen af maj 1920 overtog danske soldater kontrollen med de nye sønderjyske landsdele, og i løbet af 2020 var fejringen af 100-året for genforeningen stort anlagt med hundredvis af kulturelle arrangementer. Nogle er ­allerede afholdt inden coronaudbruddet i Danmark, men mange flere er blevet aflyst, ændret eller udskudt. I mellemtiden kan man blandt andet gå på webudstilling hos Rigsarkivet – eller kigge nærmere på Danmarks omkring 600 såkaldte genforeningssten.

genforeningen2020.dk

DE GODE, GAMLE DAGE

Hvis du ikke er mæt på majestæten, kan du hygge dig med en række små film, der skildrer Dronning Margrethes barndom og ungdom. Filmene, der er skudt i perioden 1940-76, er nu, som en slags fødselsdagsgave, blevet digitaliseret og tilgængeliggjort af Filminstituttet. Tag for eksempel med tronfølgeren på statsbesøg i Latinamerika i 1966, til eftermiddagste på Amalienborg med Frederik IX eller mød Dronning Ingrid og prinsesserne i 1957, alt sammen præsenteret med klar, rigsdansk diktion og på strålende farvefilm. 

Filmcentralen.dk: ’De omvæltende år i Dronningens liv’.

 

/