Hvordan kom du til DSB? 

”Jeg er uddannet 3D-grafiker og animator og var nyuddannet og havde brug for at finde et arbejde, da jeg på en eller anden måde fandt vej til DSB. Jeg startede som vikar på et lille team, som tog rundt i landet og hjalp medarbejderne med at skifte telefon til iPhone, og i 2017 fik jeg tilbudt et fast job som IT-supporter.”

Hvornår begyndte du at interessere dig for IT? 

”Jeg har haft iPhone, siden den første kom ud, og jeg har altid godt kunnet lide teknologi. Jeg har rodet med IT, lige siden jeg var lille og fik lov til at rode med min fars gamle udstyr. Han er tegner og grafiker, og mit barndomshjem var fuldt af kameraer, computere, scannere, cd-brændere og alt muligt andet. Når han fik nyt udstyr, fik jeg lov til at lege med noget af det gamle. Jeg syntes, det var spændende at finde ud af, hvordan tingene virkede, og jeg kan for eksempel huske, at jeg fik en cd-brænder og syntes, det var helt vildt fedt at finde ud af, hvordan man brænder musik ned på en cd.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Når man roder så meget med elektronikken og har en forståelse for det, kan man lære at hjælpe andre. Jeg elsker at hjælpe andre.”

Hvilke arbejdsopgaver laver du flest af? 

”Vi hjælper mange af vores kolleger med deres iPhone og computer, hvis de for eksempel ikke kan logge på eller skifte password. Vi klargør også pc’er og sørger for, at teknologien i mødelokalerne, for eksempel Teams-udstyret og HDMI-stikket til skærmene, virker. Vi sørger for, at der er det rette udstyr, og at det er opdateret, når vi udleverer det.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit arbejde? 

”Det har været lidt grænseoverskridende for mig at snakke med personer, jeg ikke kender. Da jeg lige var startet i 2015, havde jeg en idé om, at jeg skulle vide alt. Jeg er genert – og blev endnu mere genert, hvis jeg ikke vidste tingene. Min chef hjalp mig med bare at komme ud over stepperne. Det hjalp at komme ud og stå ved skranken i IT-support på Københavns Hovedbanegård og hjælpe mine kolleger og opdage, at det ikke var så skræmmende.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har en hverdag, hvor der godt kan være en del støj, og jeg snakker med forskellige mennesker hele dagen, så jeg kan godt lide at komme hjem og slappe af med computerspil, se en film eller nørde med elektronik.”

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg blev ansat i DSB i 1988. Min nuværende kone og jeg rykkede teltpælene op fra Viborg og flyttede til København, hvor jeg kørte S-tog i to år. Jeg ville tilbage til Jylland på et tidspunkt, og i 1990 fik jeg en stilling som lokomotivfører i Struer. I 2006 kom jeg til Aarhus, hvor jeg uddannede mig til kørelærer og gennem en periode testede IC4-togene. I dag skifter jeg mellem at lave test og køre passagertog og er blandt andet med til at teste det nye signalsystem, vi er ved at rulle ud i Danmark.”

Hvordan var det at gå fra at køre S-tog til regionaltog? 

”Det var en kæmpe om-væltning. Jeg kom fra et pulserende byliv, da jeg kørte S-tog, til at køre på landet, hvor der ikke skete nær så meget. Noget af det første, jeg lagde mærke til, var, at der stadig var stationer, der havde armsignaler og en stationsbestyrer, som kom ud med en stok og gav signal til afgang, når stationen var betjent. Var stationen lukket, var ’juletræet’ tændt – det hed det signal, der betød, at stationen var ubetjent. På mange af aftentogene, for eksempel fra Thisted til Struer, tømte togpersonalet også postkasser.”

Din familie har en speciel forbindelse til DSB, kan du fortælle lidt mere om det? 

”Min farfar var smed på centralværk-stedet i Aarhus, og min far begyndte som trafikassistentelev og har blandt andet været på Det Gule Palæ, hvor jeg også var ovre at besøge ham som barn. (Det Gule Palæ var Københavns Godsbanegårds kommandopost. Den blev brugt i ’Olsen-banden på sporet’, er ikke længere i brug, men står genopført i Gedser, red.). I 1971 fik han arbejde på Viborg fjernstyringscentral, som i dag er blevet nedlagt. Han arbejdede der i mange år, og jeg nåede også at arbejde sammen med ham. Han var stations-bestyrer, og jeg var lokomotivfører. Min mor arbejdede også i DSB, først i telefonomstillingen på banegården i Aarhus, senere i den daværende DSB-kiosk ved Viborg Station.” 

Hvorfor valgte du at følge i dine forældres fodspor og arbejde i DSB? 

”Det var en tilfældighed. Jeg er udlært klejnsmed og ville gerne have været politibetjent, men da jeg ikke er særlig begejstret for vand, bestod jeg ikke svømmeprøven ved politiet, så jeg endte med at søge til DSB som lokomotivfører, hvilket jeg aldrig har fortrudt. Jeg anede ikke ret meget om jobbet, men kan huske, at jeg blev ret overrasket over, hvor meget man skulle igennem af uddannelse. Det var ikke ’bare’ at sætte sig i stolen og køre tog.”

Hvad er det bedste ved jobbet? 

”Jeg elsker at se årstiderne skifte. Jeg synes selv, jeg har verdens bedste kontorvindue. Jeg elsker også den frihed, der følger med jobbet. Når jeg for eksempel har en pause, kan jeg bruge den på det, jeg vil, om det er at handle ind eller sidde og få en is ved Nyhavn.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg kan godt lide at arbejde på mit hus. Så når der er et renoveringsprojekt, går jeg i gang med det. Det kan godt være svært at gå til en fast aktivitet på grund af de skiftende arbejdstider, så jeg kører en del på mountainbike, da det er nemt at tilpasse til arbejdstiderne.”

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg blev ringet op af en bekendt, der havde hørt, at jeg gik ledig som elektriker. I starten var jeg en smule skeptisk, da jeg ikke vidste, hvilke jobfunktioner en elektriker har i DSB. Men jeg var frisk på at tage en samtale om det. Jeg tror ikke, der er mange, der tænker over, hvor mange forskellige håndværksgrupper der arbejder på værkstederne, medmindre du er ansat i DSB. Jeg fik job som reparationshåndværker og har snart været her i 10 år. For to år siden blev jeg også teamkoordinator.”

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg har teamkoordinatorrollen hver ottende uge i dagvagten og på alle mine nattevagter. Her får jeg at vide, hvilke tog der skal tages ud til reparation, og laver reparationsordren på det. Det er også mig, der samarbejder med lokomotivførerne om, hvilke tog der skal ind først i værkstedet til reparation. Resten af tiden arbejder jeg som reparationshåndværker, primært med IC3-tog, hvor jeg reparerer motorer, elektriske anlæg og alle mulige andre fejl på toget. Vi er et lille værksted og arbejder i små hold på 3-4 personer, så vi skal have en fornemmelse for det hele. Vi får interne kurser i næsten alle moduler, der er på toget, såsom varme og ventilation, klimasystem og bremser. Jeg tror heller ikke, at alle, der kører i tog, tænker over, at der ligger komponenter, computere og alle mulige ting og sager inde bag næsten alle vægge og lofter. Når man skiller et tog helt ad, ser det sjovt ud.”

Du har flest mandlige kolleger – hvordan er det? 

”Hyggeligt! Mine kolleger er virkelig søde. Vi er fire kvinder på værkstedet nu, men jeg er den eneste kvindelige håndværker ud af 26. Jeg tror, at det kan afskrække, at det udefra kan ligne et fag med mange tunge løft, men vi har en del hjælpemidler. På værkstedet har vi for eksempel en loftmonteret kran, der kan løfte klimaanlægget, som sidder på toget. Vi har også forskellige løfteborde, og så kan vi løfte toget på samme måde, som man gør med biler. Jeg synes, at flere kvinder skal søge herind og få en hverdag, hvor man har mulighed for at løse mange forskellige opgaver.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har to små børn, så vi kommer en del på legepladsen og i zoologisk have. Derudover kan jeg godt lide at tage på kurser gennem min fagforening, de har tit nogle fede kurser, og det har DSB også. Jeg har lige været på et dørkursus, da vi af sikkerhedsmæssige årsager skal have et certifikat på, at vi kan reparere dørene. Det foregik over to dage i Fredericia og var virkelig hyggeligt. Jeg har også været på kursus for at lære at undervise, og i dag underviser jeg blandt andet mine kolleger i el og sikkerhed.”

Hvad laver du i DSB?

”Jeg laver undersøgelser af, hvordan vores digitale løsninger fungerer – for eksempel vores hjemmeside eller DSB App. Vi skal finde ud af, om kunderne oplever vores løsninger som gode, enkle og forståelige. Check ind med DSB App er en ny funktion, hvor man kan tjekke ind i offentlig transport, lidt ligesom et digitalt rejsekort. I udviklingen af den nye funktion fandt vi ud af, at kunderne ikke angav skift under rejsen. Det vigtige er, at det ikke er kunderne, som gør noget galt.” 

Hvad er det seneste projekt, du har arbejdet på?

”De sidste to år har jeg arbejdet på Check ind med DSB App. Vores job er at udvikle en løsning, som er nem at bruge. Vi har involveret DSB’s brugerpanel i undersøgelser og test af løsningen (DSB’s brugerpanel består af kunder, som besvarer spørgsmål og afprøver prototyper af nye funktioner, red.). Vi har også taget toget ud for at møde kunderne for eksempel fra København til Odense. Vi har en prototype af DSB App med og spørger kunderne, om de kunne have lyst til at afprøve en ny funktion. Vi kan nå at snakke med 3-4 personer på en tur til Odense. Vi observerer, hvilke knapper de trykker på, og spørger ind til, hvorfor de gør, som de gør. På den måde kan vi bedre forstå, hvad der er brug for i nye digitale funktioner.” 

Hvad er det mest spændende ved dit arbejde? 

”Jeg synes, det er sjovt at komme ud blandt kunderne og lære at forstå deres behov. Det trives jeg rigtig godt med. De fleste kunder vil gerne hjælpe os med at lave gode løsninger, og de sætter pris på at blive inddraget i udviklingsprocessen. I de første prototyper af appen var regional- og fjerntog i samme kategori som S-tog. Vi fandt ud af, at kunderne ikke forstod det, og derfor ændrede vi det, så S-toget fik sin egen kategori. ”

Hvad er det mest udfordrende? 

”Det sværeste er at imødekomme kundernes forskelligartede behov, samtidig med at vi ønsker at lave enkle og nemme løsninger. DSB App skal kunne fungere, hvad enten man planlægger en længere rejse eller ’bare’ skal tage S-toget to stop for at handle. Den skal også kunne rumme, at nogle kunder har et større behov for information og tryghed end andre. Derfor er det vigtigt at inddrage kunderne, så vi er sikre på at bruge vores ressourcer på de rigtige løsninger.”   

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

”Jeg har to børn, så tiden går mest med det. Men ellers er jeg rigtig glad for at læse. Jeg foretrækker at læse fiktion, hvor jeg kan lade mig opsluge af fantastiske fortællinger og universer. Om det er krimi, fantasy eller historisk fiktion, spiller ikke så stor en rolle. Jeg er storforbruger af det lokale bibliotek. Inden jeg fik børn, kunne jeg sagtens bruge en hel weekend bare på at læse en bog. Men nu er det mest børnebøger, jeg læser. Vi plejer at finde et godt kompromis, så lige nu læser vi Harry Potter.”

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg er lige blevet uddannet lokomotivfører efter knap et år på skolebænken, og jeg sidder i førerrummet og styrer toget. Jeg elsker udfordringer og er lidt en perfektionist. Nu har jeg jo forholdsvis sent i livet lavet et radikalt karriereskift, men jeg håber meget på at få lov at slutte her i DSB.”

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet på et jobcenter i mange år. Efter nogle år med to gange stress fortalte min læge mig, at jeg var nødt til at finde noget andet at lave. Jeg har altid brændt for at lære fra mig og hjælpe andre mennesker, så min drøm var egentlig at blive lærer. Men der ville jeg nok blive lidt udfordret på min tålmodighed.”

Hvordan kom du videre? 

”Til at starte med havde jeg ikke energi til så meget. Jeg kunne ikke overskue at tage på arbejde eller dagligdagsting som at tømme opvaskemaskinen, og i det hele taget var jeg meget trist. Så jeg blev nødt til at ændre nogle ting. Første skridt var, at jeg så et stillingsopslag på Facebook, hvor DSB søgte lokomotivførere. Det passede mig perfekt. Jeg bliver stolt, når jeg trækker i DSB-uniformen med ansvaret for toget. Det er svært at forklare, men det er lidt en følelse af at repræsentere noget større.”

Du har flest mandlige kolleger – hvordan er det? 

”Det er spændende. Det er en fordel at være lidt rap i replikken. Alt er ment med et glimt i øjet, og når man har haft en hel dag alene i førerrummet, er det rart at komme ind og få grint lidt af det hele. Der er plads til alle her, men jeg synes godt, der kunne komme endnu flere kvinder. Heldigvis bliver det bedre, og det er noget, vi er opmærksomme på. Det kan godt komme bag på folk, at kvinder styrer toget, fordi de er vant til mænd. Det er også mænd i højttaleren, så den holdning vil jeg gerne være med til at rykke lidt på. Kønnet har ingen betydning for, hvor god en lokomotivfører man er. Mit motto i arbejdet er, at kvinder helt sikkert også kan køre tog.”

Hvad laver du, når du har fri? 

”Vores arbejdstider er omskiftelige, så det kan være lidt svært at planlægge. Men jeg er frivillig på Godset, som er et spillested i Kolding, hvor jeg bruger en del tid. Vi har blandt andet haft Andreas Odbjerg og Jonah Blacksmith til at spille. Jeg elsker musik og lytter til meget forskelligt. For mig var det en god måde at få et netværk på, da jeg flyttede til Kolding for syv år siden. Og så har jeg fået nogle rigtig gode venner der. Derudover er jeg vild med at fordybe mig i kreative projekter. Jeg hækler meget i perioder. Især under corona, hvor jeg fik hæklet nogle store tæpper til mine børn. Jeg kobler fuldstændigt fra, når jeg er kreativ. Det er en form for terapi for mig.”