Indlæg

32-årige Antoni Nygaard er Advanced IT Supporter i DSB og hjælper de ansatte med al den teknologi, der kan drille i hverdagen.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til DSB? 

”Jeg er uddannet 3D-grafiker og animator og var nyuddannet og havde brug for at finde et arbejde, da jeg på en eller anden måde fandt vej til DSB. Jeg startede som vikar på et lille team, som tog rundt i landet og hjalp medarbejderne med at skifte telefon til iPhone, og i 2017 fik jeg tilbudt et fast job som IT-supporter.”

Hvornår begyndte du at interessere dig for IT? 

”Jeg har haft iPhone, siden den første kom ud, og jeg har altid godt kunnet lide teknologi. Jeg har rodet med IT, lige siden jeg var lille og fik lov til at rode med min fars gamle udstyr. Han er tegner og grafiker, og mit barndomshjem var fuldt af kameraer, computere, scannere, cd-brændere og alt muligt andet. Når han fik nyt udstyr, fik jeg lov til at lege med noget af det gamle. Jeg syntes, det var spændende at finde ud af, hvordan tingene virkede, og jeg kan for eksempel huske, at jeg fik en cd-brænder og syntes, det var helt vildt fedt at finde ud af, hvordan man brænder musik ned på en cd.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Når man roder så meget med elektronikken og har en forståelse for det, kan man lære at hjælpe andre. Jeg elsker at hjælpe andre.”

Hvilke arbejdsopgaver laver du flest af? 

”Vi hjælper mange af vores kolleger med deres iPhone og computer, hvis de for eksempel ikke kan logge på eller skifte password. Vi klargør også pc’er og sørger for, at teknologien i mødelokalerne, for eksempel Teams-udstyret og HDMI-stikket til skærmene, virker. Vi sørger for, at der er det rette udstyr, og at det er opdateret, når vi udleverer det.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit arbejde? 

”Det har været lidt grænseoverskridende for mig at snakke med personer, jeg ikke kender. Da jeg lige var startet i 2015, havde jeg en idé om, at jeg skulle vide alt. Jeg er genert – og blev endnu mere genert, hvis jeg ikke vidste tingene. Min chef hjalp mig med bare at komme ud over stepperne. Det hjalp at komme ud og stå ved skranken i IT-support på Københavns Hovedbanegård og hjælpe mine kolleger og opdage, at det ikke var så skræmmende.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har en hverdag, hvor der godt kan være en del støj, og jeg snakker med forskellige mennesker hele dagen, så jeg kan godt lide at komme hjem og slappe af med computerspil, se en film eller nørde med elektronik.”

 

32-årige Louise Enemark Schmidt er servicemedarbejder i Region Fyn.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, jeg vidste bare ikke hvordan. Jeg havde arbejdet i hjemmeplejen, men jeg fandt ud af, at det ikke var mig. Jeg kunne godt lide at arbejde med de ældre, men det var både fysisk og psykisk hårdt, især da jeg tidligere har døjet med en dårlig skulder. Jeg er også butiksuddannet, men det var svært at finde et job som færdiguddannet. Man kunne sende 10 ansøgninger af sted om ugen, uden at der skete noget.

Min kusine, som var ansat i DSB, anbefalede mig at søge stillingen som servicemedarbejder. Jeg kan godt lide at arbejde udenfor, og i DSB har jeg fået mulighed for at nyde det gode vejr, mens jeg er på arbejde, ikke kun når jeg kommer hjem. Selvom det ikke er på samme måde, hjælper jeg stadig de ældre, når jeg kan, for eksempel når de har brug for at komme af og på toget med deres rollator.”

Hvad består dit arbejde i?

”Når vores kunder stopper mig på perronen og spørger mig til råds om, hvilket tog de skal med, prøver jeg at hjælpe dem så godt, jeg kan, så de når til den rigtige destination. Det betyder meget for mig at hjælpe folk videre på deres rejse. Jeg gør også en dyd ud af, at stationen er et rart og trygt sted for kunderne at opholde sig. Jeg plejer at gå en runde på stationen for at se, om alt ser okay ud. Når jeg går hjem fra arbejde, har jeg ro i maven, fordi jeg ved, at jeg har gjort, hvad jeg kunne.”

Hvordan vil du beskrive din arbejdsplads? 

”Jeg har angst og depression, som jeg tager medicin for. Det betyder, at jeg har dage, hvor jeg overhovedet ikke hænger sammen. Det er der bare en virkelig god forståelse for – både fra min holdleder og mine andre kolleger. Hvis jeg har en morgen, hvor jeg har brug for lidt ro, bliver der taget hensyn til det. Vi er et godt team, hvor der ikke er nogen sure miner. Alle er villige til at hjælpe hinanden.”

Hvad synes du, at folk skal vide om servicemedarbejdere?

”Jeg tror, at det er vigtigt, at man, når man møder en af os i orange tøj på stationen, husker på, at det ikke er vores skyld, hvis et tog er aflyst eller forsinket. Vi gør det bedste, vi kan, for at hjælpe, men vi er også kun mennesker.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”I min fritid kan jeg godt lide at spille dart, ikke på højt niveau, det er mere for hyggens skyld. Jeg spiller sammen med to venner, og vi tager til turneringer. Ud over det tager min kæreste og jeg også nogle gange ud for at fiske. Vi fanger de fisk, der er i sæson. De fisk, som er for små, slipper vi fri i havet igen, resten tager vi med hjem eller giver til familien. Det er ikke altid, vi fanger noget, men vi får altid en hyggelig tur ud af det.”

58-årige Jesper Berg Henriksen er lokomotivfører og kørelærer i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Jens Hasse

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg blev ansat i DSB i 1988. Min nuværende kone og jeg rykkede teltpælene op fra Viborg og flyttede til København, hvor jeg kørte S-tog i to år. Jeg ville tilbage til Jylland på et tidspunkt, og i 1990 fik jeg en stilling som lokomotivfører i Struer. I 2006 kom jeg til Aarhus, hvor jeg uddannede mig til kørelærer og gennem en periode testede IC4-togene. I dag skifter jeg mellem at lave test og køre passagertog og er blandt andet med til at teste det nye signalsystem, vi er ved at rulle ud i Danmark.”

Hvordan var det at gå fra at køre S-tog til regionaltog? 

”Det var en kæmpe om-væltning. Jeg kom fra et pulserende byliv, da jeg kørte S-tog, til at køre på landet, hvor der ikke skete nær så meget. Noget af det første, jeg lagde mærke til, var, at der stadig var stationer, der havde armsignaler og en stationsbestyrer, som kom ud med en stok og gav signal til afgang, når stationen var betjent. Var stationen lukket, var ’juletræet’ tændt – det hed det signal, der betød, at stationen var ubetjent. På mange af aftentogene, for eksempel fra Thisted til Struer, tømte togpersonalet også postkasser.”

Din familie har en speciel forbindelse til DSB, kan du fortælle lidt mere om det? 

”Min farfar var smed på centralværk-stedet i Aarhus, og min far begyndte som trafikassistentelev og har blandt andet været på Det Gule Palæ, hvor jeg også var ovre at besøge ham som barn. (Det Gule Palæ var Københavns Godsbanegårds kommandopost. Den blev brugt i ’Olsen-banden på sporet’, er ikke længere i brug, men står genopført i Gedser, red.). I 1971 fik han arbejde på Viborg fjernstyringscentral, som i dag er blevet nedlagt. Han arbejdede der i mange år, og jeg nåede også at arbejde sammen med ham. Han var stations-bestyrer, og jeg var lokomotivfører. Min mor arbejdede også i DSB, først i telefonomstillingen på banegården i Aarhus, senere i den daværende DSB-kiosk ved Viborg Station.” 

Hvorfor valgte du at følge i dine forældres fodspor og arbejde i DSB? 

”Det var en tilfældighed. Jeg er udlært klejnsmed og ville gerne have været politibetjent, men da jeg ikke er særlig begejstret for vand, bestod jeg ikke svømmeprøven ved politiet, så jeg endte med at søge til DSB som lokomotivfører, hvilket jeg aldrig har fortrudt. Jeg anede ikke ret meget om jobbet, men kan huske, at jeg blev ret overrasket over, hvor meget man skulle igennem af uddannelse. Det var ikke ’bare’ at sætte sig i stolen og køre tog.”

Hvad er det bedste ved jobbet? 

”Jeg elsker at se årstiderne skifte. Jeg synes selv, jeg har verdens bedste kontorvindue. Jeg elsker også den frihed, der følger med jobbet. Når jeg for eksempel har en pause, kan jeg bruge den på det, jeg vil, om det er at handle ind eller sidde og få en is ved Nyhavn.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg kan godt lide at arbejde på mit hus. Så når der er et renoveringsprojekt, går jeg i gang med det. Det kan godt være svært at gå til en fast aktivitet på grund af de skiftende arbejdstider, så jeg kører en del på mountainbike, da det er nemt at tilpasse til arbejdstiderne.”

 

36-årige Mick Kaae Møller er afdelingschef i Materielteknik Vest i DSB og har været med til at sænke IC4-togenes klimaaftryk.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Bjarke Ørsted

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg arbejdede som maskinmester på større passagerskibe, der sejlede til Norge, blandt andet til Bergen. Efter fire år til søs og med et barn på vej kunne jeg mærke et behov for at komme i land, og så faldt valget på tog. De tekniske systemer på tog minder meget om dem på skibe, så det var meget nærliggende. I 2016 så jeg, at DSB havde slået en stilling op som komponentansvarlig for motorerne. Den stilling havde jeg i halvandet år, indtil der blev en stilling ledig på IC4 som materielansvarlig. Det syntes jeg lød spændende, da man ikke kun har ansvaret for motorerne, men også for alle tekniske installationer, sikkerheden i toget, sikkerheden på selve toget og udviklingen af toget.” 

Det er dig og dine kolleger, der har fundet på en ny løsning, der skal sænke CO2-udledningen på IC4-togene …

”Siden jeg startede med at arbejde på IC4-tog, har jeg arbejdet benhårdt for, at klimakomforten skulle blive bedre. Vi er lykkedes med det trin for trin, og senest har vi ombygget togets varmesystem, så vi kan bruge varmen fra motorerne til at opvarme togets vogne. Før var vi afhængige af dieselfyr, nu bruger vi primært motorvarmen. Vi har ikke som sådan fundet på det, mange forskellige transportmidler genanvender varme. Blandt andet skibe og biler, men også andre togtyper som IC3. DSB sparer cirka 550 ton CO2 om året ved at bruge motorvarme. Vi har også udviklet en softwareopdatering, der sørger for, at tre ud af togets fire motorer automatisk slukker efter seks minutters tomgang. Ved at gøre det sparer DSB over 400.000 liter diesel om året, hvilket svarer til cirka 1.000 ton CO2.”

Og nu har du fået en ny stilling …

”Jeg er blevet afdelingschef for materielteknik. Det er en administrativ stilling, men jeg har stadig meget kontakt med driften.” 

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

”Jeg kan godt lide at cykle og deltager også i væddeløb inden for cykling, særligt gravel-cykling, som er en kombination af landevejscykling og mountainbike, hvor man både kører på asfalt og grusveje. Sidste år deltog jeg i et løb under UCI Gravel World Series – hvor både professionelle og amatører kan deltage – i Halmstad i Sverige. Og så kan jeg selvfølgelig godt lide at bruge tid sammen med min familie.”

På klargøringscentret KGC, der ligger langs skinnerne ved Dybbølsbro Station i København, arbejder 47-årige Carina Visholm-Nielsen som reparationshåndværker og vagthavende teamkoordinator.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg blev ringet op af en bekendt, der havde hørt, at jeg gik ledig som elektriker. I starten var jeg en smule skeptisk, da jeg ikke vidste, hvilke jobfunktioner en elektriker har i DSB. Men jeg var frisk på at tage en samtale om det. Jeg tror ikke, der er mange, der tænker over, hvor mange forskellige håndværksgrupper der arbejder på værkstederne, medmindre du er ansat i DSB. Jeg fik job som reparationshåndværker og har snart været her i 10 år. For to år siden blev jeg også teamkoordinator.”

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg har teamkoordinatorrollen hver ottende uge i dagvagten og på alle mine nattevagter. Her får jeg at vide, hvilke tog der skal tages ud til reparation, og laver reparationsordren på det. Det er også mig, der samarbejder med lokomotivførerne om, hvilke tog der skal ind først i værkstedet til reparation. Resten af tiden arbejder jeg som reparationshåndværker, primært med IC3-tog, hvor jeg reparerer motorer, elektriske anlæg og alle mulige andre fejl på toget. Vi er et lille værksted og arbejder i små hold på 3-4 personer, så vi skal have en fornemmelse for det hele. Vi får interne kurser i næsten alle moduler, der er på toget, såsom varme og ventilation, klimasystem og bremser. Jeg tror heller ikke, at alle, der kører i tog, tænker over, at der ligger komponenter, computere og alle mulige ting og sager inde bag næsten alle vægge og lofter. Når man skiller et tog helt ad, ser det sjovt ud.”

Du har flest mandlige kolleger – hvordan er det? 

”Hyggeligt! Mine kolleger er virkelig søde. Vi er fire kvinder på værkstedet nu, men jeg er den eneste kvindelige håndværker ud af 26. Jeg tror, at det kan afskrække, at det udefra kan ligne et fag med mange tunge løft, men vi har en del hjælpemidler. På værkstedet har vi for eksempel en loftmonteret kran, der kan løfte klimaanlægget, som sidder på toget. Vi har også forskellige løfteborde, og så kan vi løfte toget på samme måde, som man gør med biler. Jeg synes, at flere kvinder skal søge herind og få en hverdag, hvor man har mulighed for at løse mange forskellige opgaver.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har to små børn, så vi kommer en del på legepladsen og i zoologisk have. Derudover kan jeg godt lide at tage på kurser gennem min fagforening, de har tit nogle fede kurser, og det har DSB også. Jeg har lige været på et dørkursus, da vi af sikkerhedsmæssige årsager skal have et certifikat på, at vi kan reparere dørene. Det foregik over to dage i Fredericia og var virkelig hyggeligt. Jeg har også været på kursus for at lære at undervise, og i dag underviser jeg blandt andet mine kolleger i el og sikkerhed.”

67-årige Sidsel Øby er rejserådgiver på hittegodskontoret på Københavns Hovedbanegård og tager sig af alt det, du glemmer i toget.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB?

”Et vikarbureau tilbød mig stillingen. Der er et element af detektiv­arbejde, som jeg synes er spændende. Jeg elsker at opklare, hvem der ejer de glemte genstande, som ender på vores kontor.”

Hvad går dit arbejde ud på?

”Det tabte hittegods kommer ind på vores kontor. Efterfølgende registrerer vi genstandene og tjekker, om de er efterlyst. Hvis ikke, skal vi finde ejeren. Hvis vi har et navn, prøver vi for eksempel at søge på nettet. Vi leverer mellem 40 og 50 procent tilbage af det, vi får ind. Der er rigtig mange, som mangler noget, men det er ikke nødvendigvis noget, vi har. Det er frustrerende ikke at kunne hjælpe. Jeg har prøvet at ringe til den forkerte engang. Det drejede sig om et par handsker, der lignede nogle, som var efterlyst. Men da jeg ringede, tilhørte de ikke vedkommende. Jeg kunne ikke lade være med i spøg at spørge hende, om handskerne alligevel ikke lidt lignede hendes. Det kan være svært at finde den rigtige ejer, når det gælder tøj. Der står sjældent navn på.”

Hvad er det for nogle ting, passagererne glemmer?

”Det sjoveste, jeg har oplevet, var et gebis. Det var lidt specielt. Der er nogle ting, man undrer sig over. Det kan være genstande, som kommer ind, der har en meget stor værdi, men som ikke bliver efterlyst. For eksempel telefoner eller computere. Hvis ingen henvender sig, bliver al elektronik sendt videre til politiet.”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Jeg kan godt lide at snakke med kunderne. Jeg har ikke tidligere erfaring med kundekontakt, men jeg har fundet ud af, at jeg rigtig godt kan lide det. Jeg får en stor tilfredsstillelse, når det lykkes at finde frem til den rette ejer. Selv med kunder, hvor vi ikke kan finde deres ting, er det en kunst at få det til at blive til en god samtale. Der kommer kunder hele dagen på hittegodskontoret, og jeg elsker den udfordring, der ligger i at sørge for, at det bliver en god oplevelse for alle. De fleste kunder bliver så glade, når de får deres ting tilbage.”

Hvad kan du især huske?

”Vel nok et canadisk par, som skulle giftes på Ærø. De havde mistet deres taske i toget, der indeholdt dokumenterne, de skulle bruge for at blive gift. De var virkelig ulykkelige. Vi ringede straks til togpersonalet i toget, som også gjorde en ekstra indsats for at finde tasken. Det lykkedes heldigvis, og de blev superglade. Det er sådan nogle fede oplevelser, der gør, at man føler, at man gør en forskel.”

Hvad laver du i din fritid?

”Min mand er fra Ghana, og jeg har altid syntes, at de laver virkelig pæne tekstiler i Ghana, så for nogle år siden begyndte jeg selv at sy og lave perler og lave smykker af perler lavet af genbrugsglas. Jeg afholder workshops og sælger på forskellige markeder. Jeg har blandt andet haft en stand på Roskilde Festival. Det skal jeg igen i år. Derudover kan jeg godt lide at læse, især nordisk litteratur og faghistoriske bøger om Afrika og Mellemøsten.”

Har du selv glemt noget i toget?

”Det har jeg faktisk ikke. På den måde er jeg ret heldig. Jeg har en vane med altid at se tilbage på sædet, inden jeg går ud af toget. Det er en refleks, jeg har haft i mange år. Det er så nemt at glemme noget.”

41-årige Suzanne Eide Mølgaard er user experience researcher i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvad laver du i DSB?

”Jeg laver undersøgelser af, hvordan vores digitale løsninger fungerer – for eksempel vores hjemmeside eller DSB App. Vi skal finde ud af, om kunderne oplever vores løsninger som gode, enkle og forståelige. Check ind med DSB App er en ny funktion, hvor man kan tjekke ind i offentlig transport, lidt ligesom et digitalt rejsekort. I udviklingen af den nye funktion fandt vi ud af, at kunderne ikke angav skift under rejsen. Det vigtige er, at det ikke er kunderne, som gør noget galt.” 

Hvad er det seneste projekt, du har arbejdet på?

”De sidste to år har jeg arbejdet på Check ind med DSB App. Vores job er at udvikle en løsning, som er nem at bruge. Vi har involveret DSB’s brugerpanel i undersøgelser og test af løsningen (DSB’s brugerpanel består af kunder, som besvarer spørgsmål og afprøver prototyper af nye funktioner, red.). Vi har også taget toget ud for at møde kunderne for eksempel fra København til Odense. Vi har en prototype af DSB App med og spørger kunderne, om de kunne have lyst til at afprøve en ny funktion. Vi kan nå at snakke med 3-4 personer på en tur til Odense. Vi observerer, hvilke knapper de trykker på, og spørger ind til, hvorfor de gør, som de gør. På den måde kan vi bedre forstå, hvad der er brug for i nye digitale funktioner.” 

Hvad er det mest spændende ved dit arbejde? 

”Jeg synes, det er sjovt at komme ud blandt kunderne og lære at forstå deres behov. Det trives jeg rigtig godt med. De fleste kunder vil gerne hjælpe os med at lave gode løsninger, og de sætter pris på at blive inddraget i udviklingsprocessen. I de første prototyper af appen var regional- og fjerntog i samme kategori som S-tog. Vi fandt ud af, at kunderne ikke forstod det, og derfor ændrede vi det, så S-toget fik sin egen kategori. ”

Hvad er det mest udfordrende? 

”Det sværeste er at imødekomme kundernes forskelligartede behov, samtidig med at vi ønsker at lave enkle og nemme løsninger. DSB App skal kunne fungere, hvad enten man planlægger en længere rejse eller ’bare’ skal tage S-toget to stop for at handle. Den skal også kunne rumme, at nogle kunder har et større behov for information og tryghed end andre. Derfor er det vigtigt at inddrage kunderne, så vi er sikre på at bruge vores ressourcer på de rigtige løsninger.”   

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

”Jeg har to børn, så tiden går mest med det. Men ellers er jeg rigtig glad for at læse. Jeg foretrækker at læse fiktion, hvor jeg kan lade mig opsluge af fantastiske fortællinger og universer. Om det er krimi, fantasy eller historisk fiktion, spiller ikke så stor en rolle. Jeg er storforbruger af det lokale bibliotek. Inden jeg fik børn, kunne jeg sagtens bruge en hel weekend bare på at læse en bog. Men nu er det mest børnebøger, jeg læser. Vi plejer at finde et godt kompromis, så lige nu læser vi Harry Potter.”

44-årige Emil Møller Marker er underdirektør i strategisk AI for DSB. Han bruger kunstig intelligens både i DSB og derhjemme, når han læser godnathistorier for sine børn.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Søren Rønholt

Hvad laver du i DSB?

”Helt overordnet har jeg ansvaret for den strategiske retning for anvendelse af kunstig intelligens. Det kommer nok bag på mange, men vi har arbejdet med kunstig intelligens i mange år i DSB. Vores prisberegner til Orange-billetter var den første, vi implementerede for otte år siden. Nu arbejder vi med alt fra ChatGPT-løsninger til forudsigelse af forsinkelser i trafikken. Men der er mange andre anvendelsesmuligheder.”

Hvad er baggrunden for din interesse i teknologi? 

”Jeg er uddannet fra CBS, men har altid interesseret mig for teknologi og legede med computere, da jeg var yngre. Min far fik en computer, da jeg var ni, og den var jeg meget nysgerrig på. I starten var det spil og at lære den at kende.Da jeg blev ældre, fik jeg også programmeret og kodet lidt. Jeg synes, det er spændende, men er mere optaget af menneskelig interaktion, og hvordan man skaber noget sammen frem for at sidde med det selv.”

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder? 

”Siden jeg var 27 år, har jeg været leder. Jeg tror, at vi trives bedst med tillid begge veje. Så jeg stoler på, at mine medarbejdere er den bedste version af sig selv, hvis jeg giver dem de bedste forudsætninger som for eksempel fleksibilitet og tiltro. Vi lykkes sammen, og det handler om at få vores fælles kompetencer i spil. Det synes jeg er utrolig inspirerende.”

Hvordan forudser du fremtiden? 

”Uha, det er svært at sige. Det sker utrolig meget inden for teknologien omkring kunstig intelligens i disse år. Jeg tror, at udviklingen kan være med til at løse mange udfordringer, men teknologien er ikke perfekt. Måden, hvorpå vi bruger teknologien, er afgørende. Det er lidt som en superheltedragt, man kan tage på. Den forstærker din intention. Du kan se længere, du kan flyve højere, du kan arbejde hurtigere. Det er ikke en terminator, der kommer for at udrydde os, og teknologien har ikke onde hensigter. Men vi skal være opmærksomme på moral og etik, så den menneskelige kontakt ikke går tabt.”

Roder du også med teknologi, når du har fri? 

”Børnene har droner og VR-headsets, og jeg holder mig opdateret ved hjælp af podcasts og programmer om udviklingen. Jeg bruger også kunstig intelligens til godnathistorier for mine børn. Så sidder vi sammen og laver sjove historier, hvor vi gerne vil have et eventyr med en bestemt hovedperson. Det er meget underholdende.”

Hvad er din yndlingsaktivitet? 

”Jeg elsker foråret, hvor naturen vågner fra vinterdvale. Jeg er med på Vild Med Vilje-bølgen, og dele af vores have gror vildt. Nogle kalder det ukrudt, men jeg synes, det er en fornøjelse at se forskellighederne i naturen. I sommer byggede jeg en træterrasse ved vores sommerhus. Ellers nørder jeg lidt insekter. Jeg har flere hundrede billeder af insekter, som jeg prøver at identificere og blive klogere på ved hjælp af kunstig intelligens.”

47-årige Maria Dahl er lokomotivfører og styrer toget som kvinde i et mandsdomineret job.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Jens Hasse

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg er lige blevet uddannet lokomotivfører efter knap et år på skolebænken, og jeg sidder i førerrummet og styrer toget. Jeg elsker udfordringer og er lidt en perfektionist. Nu har jeg jo forholdsvis sent i livet lavet et radikalt karriereskift, men jeg håber meget på at få lov at slutte her i DSB.”

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet på et jobcenter i mange år. Efter nogle år med to gange stress fortalte min læge mig, at jeg var nødt til at finde noget andet at lave. Jeg har altid brændt for at lære fra mig og hjælpe andre mennesker, så min drøm var egentlig at blive lærer. Men der ville jeg nok blive lidt udfordret på min tålmodighed.”

Hvordan kom du videre? 

”Til at starte med havde jeg ikke energi til så meget. Jeg kunne ikke overskue at tage på arbejde eller dagligdagsting som at tømme opvaskemaskinen, og i det hele taget var jeg meget trist. Så jeg blev nødt til at ændre nogle ting. Første skridt var, at jeg så et stillingsopslag på Facebook, hvor DSB søgte lokomotivførere. Det passede mig perfekt. Jeg bliver stolt, når jeg trækker i DSB-uniformen med ansvaret for toget. Det er svært at forklare, men det er lidt en følelse af at repræsentere noget større.”

Du har flest mandlige kolleger – hvordan er det? 

”Det er spændende. Det er en fordel at være lidt rap i replikken. Alt er ment med et glimt i øjet, og når man har haft en hel dag alene i førerrummet, er det rart at komme ind og få grint lidt af det hele. Der er plads til alle her, men jeg synes godt, der kunne komme endnu flere kvinder. Heldigvis bliver det bedre, og det er noget, vi er opmærksomme på. Det kan godt komme bag på folk, at kvinder styrer toget, fordi de er vant til mænd. Det er også mænd i højttaleren, så den holdning vil jeg gerne være med til at rykke lidt på. Kønnet har ingen betydning for, hvor god en lokomotivfører man er. Mit motto i arbejdet er, at kvinder helt sikkert også kan køre tog.”

Hvad laver du, når du har fri? 

”Vores arbejdstider er omskiftelige, så det kan være lidt svært at planlægge. Men jeg er frivillig på Godset, som er et spillested i Kolding, hvor jeg bruger en del tid. Vi har blandt andet haft Andreas Odbjerg og Jonah Blacksmith til at spille. Jeg elsker musik og lytter til meget forskelligt. For mig var det en god måde at få et netværk på, da jeg flyttede til Kolding for syv år siden. Og så har jeg fået nogle rigtig gode venner der. Derudover er jeg vild med at fordybe mig i kreative projekter. Jeg hækler meget i perioder. Især under corona, hvor jeg fik hæklet nogle store tæpper til mine børn. Jeg kobler fuldstændigt fra, når jeg er kreativ. Det er en form for terapi for mig.”

 

37-årige Alexander von der Wehl Mikkelsen er SoMe og content manager i DSB.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg laver, koordinerer og analyserer indhold, som vi slår op på de sociale medier. Der kan tonen godt være meget hård, så jeg er påpasselig med, hvad jeg lægger op hvornår. Det er et stort ansvar, og jeg skal lære af mine fejl. Mit arbejde er lige dele sjovt, spændende og udfordrende. Og sindssygt fedt. Jeg ville sådan ønske, at folk var bedre til at udvise lidt forståelse og tænke sig om en ekstra gang, inden de farer til tasterne. De her tastaturkrigere ville jo sjældent sige det direkte ansigt til ansigt. Der kan komme en snowball-effekt, derfor er de første kommentarer ret afgørende. Vores folk i SoMe-teamet, som svarer på kommentarerne, er ekstremt vigtige, fordi de kan tage de værste kommentarer i opløbet.” 

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg har altid været interesseret i sprog, kommunikation og marketing. Efter nogle job i mediebranchen på Berlingske Media havde jeg en kammerat, som sagde: ’Hey, vi mangler en til sociale medier.’ Jeg havde måske lidt en forventning om, at DSB var en gammel og lidt konservativ virksomhed, hvor der kunne være langt fra tanke til handling. Men de forventninger er gjort til skamme. Tværtimod går mange af mine kolleger virkelig op i deres arbejde, og jeg får lov til utrolig meget i min stilling, så længe det holder sig inden for nogle rammer. Jeg kan godt være uenig med min chef om indhold og opslag, men overordnet er simple opslag tit dem, der fungerer bedst.”

Hvad kunne et simpelt opslag være? 

”Vi har haft en god succes med serien ’Under uret’ på Hovedbanegården, hvor vi tager et billede og en kort snak med forskellige passagerer. Det skaber glæde. Jeg undervurderede nok lidt, hvor stor en kulturinstitution det har været at mødes ’under uret’. Jeg var lidt skeptisk inden, men jeg kan se, at opslag derfra performer godt. Der er også et par, der blev gift under uret, fordi det var der, de mødte hinanden første gang. Det var meget sjovt at høre.”

Hvad laver du i fritiden? 

”Jeg har været med til at starte et håndboldhold i København i 2010, hvor tilhørsforholdet var Sønderjylland. Det har jeg brugt meget tid på. Først som spiller, så bestyrelsesformand og nu blot menigt bestyrelsesmedlem. Jeg følger stadig holdet, SG Mojn, som de hedder, når de spiller på hjemmebane, og det passer i kalenderen. Ellers bruger jeg byen til arrangementer og events. Jeg kan godt lide at gå ud at spise og i biografen. Før gik min kæreste og jeg en del i biografen, men det skal planlægges lidt mere, efter vi har fået barn.” 

Hvad er din yndlingsfilm? 

”Jeg elsker science fiction-genren. Specielt ’Interstellar’ er jeg helt vild med. Jeg kan også godt lide ’Star Wars’ og ’Star Trek’. Hvis jeg skal vælge en film, der ikke er sci-fi, må det nok blive ’Memento’, fordi den er fyldt med twists. Jeg kan godt lide, når jeg skal bruge min hjerne undervejs.”

Hvad har ændret sig, efter du blev far? 

”Mange ting, haha. Vi skal først og fremmest planlægge meget mere. Det er ikke så nemt lige at mødes med nogle venner spontant, som det var tidligere. Jeg kan bedre forstå, hvor hårdt det er at være lærer eller pædagog. Jeg har så meget respekt for dem, når jeg afleverer om morgenen, og 50 børn løber skrigende rundt med et lydniveau over 150 decibel. Det kræver virkelig opmærksomhed og tålmodighed. Jeg har genvundet meget respekt for min mor, der har været børnehavepædagog i 25 år.”