Hvad indebærer jobbet som LKI-vagt?

”Primært at tage telefonen, når lokomotivførere og togførere rundtomkring i landet ringer ind, fordi de har tekniske problemer med deres tog eller lokomotiv. Det kan for eksempel være, at motoren ikke vil starte, eller en lampe i kontrolpanelet ikke lyser. Når de ringer, fortæller de, hvor de holder, hvad der er galt, og hvad de selv har prøvet for at løse problemet. Herefter er det min opgave at foreslå andre løsningsmuligheder.”

Hvad skal man kunne for at have dit arbejde?

”Det er vigtigt, at man er interesseret i og har en indgående forståelse for teknik, og at man kan omstille sig. Vi har mange forskellige tog og lokomotiver, og jobbet kræver, at du efter at have siddet dybt begravet i én type tog kan omstille dig til en anden. Vi har selvfølgelig opslagsværker, som vi bruger, men vi vil helst undgå at skulle bruge tid på at bladre for meget rundt. Hvis vi har et tog, der holder stille, kan det hurtigt få konsekvenser for resten af trafikken.”

Er der nogle tidspunkter, hvor I har mere travlt end normalt?

”Mandag morgen. Der er mange tog, der er blevet parkeret fredag eftermiddag, og når de skal starte op tidligt mandag morgen, kan der opstå tekniske udfordringer, fordi de ikke kan tåle at stå og hvile. Ellers kan voldsomt regnvejr, blæsevejr, frostgrader og meget varme sommerdage påvirke togene.”

Hvad er en god dag på arbejde?

”Når jeg bruger min uddannelse og tekniske viden til noget, betyder det jo oftest, at der er gået noget galt. Til gengæld er jeg altid parat til at hjælpe, når det sker. Det er fedt, hvis jeg møder ind, og der holder et tog, der skal flyttes. Jeg skal finde ud af, hvad der er galt med toget, og det skal meldes til driftslederen, som samtidig skal have en forventet tid på, hvornår problemerne er løst, da det kan være et tog, der holder i vejen for andre tog, som kan give forsinkelser. Nogle gange kan det være nødvendigt at sende et hjælpetog af sted, som skal trække toget ind til siden eller af sted til et værksted. Det kan være et større koordineringsarbejde, men når det så lykkes, er det en god følelse.”

Hvad laver du, hvis trafikken glider? 

”Hvis der ikke er nogen opkald, bruger vi tid på at læse op på regelværker. Der kommer hele tiden rettelser, som vi skal sætte os ind i. Vi er jo dem, tog- og lokomotivførerne ringer til, når de skal have hjælp, så det er vigtigt, at vi hele tiden er ajour.”

Hvad er det mærkeligste opkald, du har fået?

”På et tidspunkt fik jeg et opkald fra en togfører, der ringede, fordi toilettet var gået i stykker. Jeg får fejlmeldt det i systemet, der taler sammen med værkstederne, som vurderer, hvornår det skal laves, men efter lidt tid ringer togføreren igen og fortæller, at problemet blev løst. Hun havde trukket en plasticpose over hånden, stukket armen ned og trukket et håndklæde op, så nu virkede det igen.”

Hvad går dit arbejde ud på?

”At kontrollere billetter og hjælpe kunderne i toget, hvis de har spørgsmål. Det kan både ske i civil og uniform. Hvis vi ikke er i togene, kan man finde os i Københavns Lufthavn på DSB’s områder, hvor vi blandt andet hjælper politiet med grænsekontrollen. Andre gange hjælper vi på Københavns Hovedbanegård, hvis de mangler infoguider i ankomsthallen i orange vest. Nogle gange hjælper vi lokomotivførerne med at give signal til afgang.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Tale med mennesker, være rummelig og tålmodig. Vi hører rigtig mange undskyldninger hver dag om manglende billetter, men det er vores opgave at nedtrappe konflikterne i stedet for at skabe dem. Jeg forsøger at tale på lige fod med den, der ikke har en billet. Det er en af fordelene ved at være i civil, fordi uniformen virker mere autoritær.”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Friheden. Der er ikke nogen chef, der kigger mig over skulderen, når jeg arbejder. Vi får at vide, hvilken linje vi skal billettere på, men det er op til os, hvornår vi stiger af og på, hvilket også afhænger af kunderne. Nogle gange kan vi være nødt til at stå af toget for at udstede en kontrolafgift, og så hopper vi på det næste tog.”

Hvordan klæder du dig, når du er i civil?

”Vi har ikke nogen bestemt dresscode, vi skal følge, men vi skal se anstændige og ordentlige ud, og det skal være noget, vi kan røre os i. Der er flere, der tror, at vi er fra politiet, men når vi træder ind i toget, fortæller vi, at vi kommer fra DSB, og at vi er civile billetkontrollører. Det er langt de fleste, der har en billet, så det betyder ikke så meget for dem. Indimellem kan vi få en negativ kommentar med på vejen, som ofte handler om, at DSB kan tjene flere penge på civilkontrol. Men det er ofte dem, som bevidst kører uden billet, der udtrykker deres ærgrelse.”

Hvilke teknikker bruger du til at spotte gratisterne?

”Det er sjældent, at vi ikke kan spotte dem. Der er nogle typiske mønstre, de bruger gang på gang. Nogle begynder at gå ned i den anden ende af toget, når de får øje på os, mens andre stiger ud, går længere ned ad perronen og stiger ind i toget igen. Jeg tror ikke, de ved, at vi ser dem, men når de nærmest flyver ud ad døren, når vi træder ind med vores uniform på, bliver det meget tydeligt. Når vi billetterer i civil, er det dem, der går i fælden, fordi de ikke kan se os, før det er for sent.”

Føler du dig nogensinde utryg?

”Det er sjældent, jeg ender i ubehagelige situationer med kunder, der vil diskutere eller ikke fjerner deres sko fra sæderne, når jeg beder dem om det. Jeg har altid en radio på mig, hvor jeg kan få kontakt til mine kolleger, lave nødopkald til en indsatsleder eller få politiet med på linjen, så nej, jeg føler mig aldrig utryg på arbejde.”