Indlæg

Grib knoglen!

Er dit sprog (også) blevet overhalet af den teknologiske udvikling? Vi trækker sproglige veksler, skærer dine udtryk ud i pap og giver dig smæk for skillingen.
Tekst:Line PedersenFoto:PR

1. SLÅ PÅ TRÅDEN …

betyder at ringe sammen. Udtrykket stammer fra telegraftiden, hvor telegrafisten sad og slog sine morsetegn, som blev sendt som elektriske impulser gennem kablerne, så indkodning og afkodning dannede et alfabet og et sprog. Man var altså ’på tråd med hinanden’ langt før nutidens trådløshed.

2. TRÆKKE STIKKET …

betyder at lukke for kontakten til andre, for eksempel for at slappe af eller koncentrere sig. Udtrykket er fra dengang, fastnettelefonen kun fungerede, når dens stik var sat i en (særlig) kontakt i væggen. 

3. AT HAVE EN (KUNDE) I RØRET …

refererer til dengang, telefonen var forsynet med en rørformet tragt, som man holdt til øret og munden under en telefonsamtale. 

4. JEG LÆGGER PÅ …

giver mening for dem, der har talt i fastnettelefon, hvor man lagde telefonrøret på plads oven på telefonapparatet, når man sluttede en telefonsamtale. Det gør man ikke længere, men udtrykket er blevet hængende.

5. EN STREG I REGNINGEN …

betyder en uventet og uønsket hændelse, handling eller lignende. Forklaringen er, at man tidligere kunne gøre en regning, et regnestykke eller et regnskab ugyldigt ved at sætte en streg igennem.

6. PENGE UD AD VINDUET

Billedet af et vindue med mønter og sedler, der ryger ud, er ikke så nemt at overføre på digitale køb, MobilePay, netbankoverførsler, dankortbetalinger med videre.

7. TRÆKKE VEKSLER PÅ …

betyder at stille lidt for store krav til nogen eller kræve for meget af andre. Veksler havde i gamle dage funktion af gældsbreve. Den person, der udstedte vekslen, forpligtede sig selv eller en anden til at udbetale til en tredje person. Veksler kunne bruges som betalingsmiddel eller som middel til at opnå kredit indtil slutningen af 1900-tallet. 

8. HAVE LIDT PÅ KISTEBUNDEN …

stammer fra gammel tid, hvor man brugte kisten som opbevaringssted for penge og kostbarheder. 

9. KASSEN ER TOM …

betyder, at der ikke er flere penge. Pengekasser og kasseapparater er der ikke mange tilbage af, men udtrykket lever stadig helt fint.

10. SMÆK FOR SKILLINGEN …

betyder rigeligt af det, man forventer, efter at man har brugt energi eller penge på sagen. Skillingen var en møntenhed i Sverige, Norge og Danmark. I Danmark blev den afskaffet i 1874. Og smæk har efter al sandsynlighed betydet ’stor mængde’. Det kan dog også have betydet slag og prygl.

11. PENGE PÅ LOMMEN

Tiden med formuer placeret sammen med lommeuld i bukserne er vist overstået.

12. SPYTTE I KASSEN / BØSSEN …

betyder at give et tilskud eller bidrage til noget. Kassen er pengekassen, og det at spytte har haft en positiv betydning. Man spyttede efter hinanden for at bringe held og lykke, man spytter som bekendt i næverne, før man tager fat, og i nordisk mytologi spyttede aser og vaner i et kar, når de skulle slutte fred. 

13. SKÆRE DET UD I PAP …

betyder at forklare noget på en meget grundig og letforståelig måde. Papir og pap er dog ikke det, vi anvender allermest mere. Og skære gør vi slet ikke – i så fald klipper vi.

14. FYRET PÅ GRÅT PAPIR

Udtrykket kommer fra en ældre skik i hæren, hvor en afskedigelse skrevet på gråt papir viste utilfredshed med den afskedigedes opførsel eller evner, mens en afskedigelse på hvidt papir var det normale. 

15. SLETTET MED ET PENNESTRØG 

Penne og pennestrøg hører fortiden til. At noget blev slettet med et pennestrøg, betød en overstregning eller udslettelse af en skreven bestemmelse med betydningsfulde virkninger. Det betyder det stadig – også selvom vi i dag er mere digitale end penneførende.

16. FARE I BLÆKHUSET …

betyder, at man straks skriver et vredt eller kritisk indlæg imod noget. På den tid, hvor man skrev med blæk, havde man en beholder med låg til det blæk, man skrev med. Fare skal her forstås som ’straks’ eller at skynde sig.

17. TRYKSEKSTEN …

er et kraftigt tryk eller slag og et gammelt dansk fagudtryk fra bogtrykkerfaget. Når en bog skulle trykkes, skete det på store papirark. De største ark var på 16 sider, og det krævede et ekstra kraftigt tryk, når papiret i håndpressen skulle presses ned mod satsen. Ellers blev sværten ikke afsat ens på alle 16 sider. 

18. DET MÅ JEG LIGE SLÅ OP …

betyder at åbne en bog, et opslagsværk eller en avis på en bestemt side. Selvom vi overvejende er digitale, når vi søger efter noget, er udtrykket fulgt med. Udtrykket er dog i stærk konkurrence med ’at google’.

19. BRUGE HORNET

I bilens barndom var hornet faktisk et horn, det vil sige et langt, kunstfærdigt bøjet rør, der mundede ud i en tragt. 

20. VI BÅNDER DET …

betyder at optage på lyd- eller videobånd. Udtrykket er blevet hængende, selvom optagelserne er digitale.

21. SPOLE

En del mennesker siger stadig spole – ”spol lige tilbage til der, hvor …” – selvom det er Netflix, de ser, og der absolut ikke er hverken en båndoptager eller film på spole til stede.

22. RULLE VINDUET NED

Ganske vist kører der stadig få gamle biler rundt med håndtag, hvormed man ruller vinduet ned. Men i de fleste biler ’ruller’ man ikke, men trykker på en knap. Den teknologiske udvikling har dog hos mange ikke påvirket det faste udtryk.

23. DER FALDT TIØREN …

betyder, at man omsider fatter en indlysende sammenhæng. I gamle telefondage kostede det 10 øre at ringe, men først skulle man kontakte telefoncentralen og bede om forbindelse til det nummer, man ville i kontakt med. Når telefondamen sagde ”Klar”, kastede man tiøren i. Efter et par sekunder havde hun registreret, at tiøren var faldet, og først da satte hun stikket i til det ønskede nummer. I øvrigt forsvandt tiøren (sammen med femøren) fra vores pengepung i 1989.

/

Is i maven

Is-skiltene præger atter kyster, købmænd og kiosker. Og isenes mange navne siger ikke kun noget om smagen, men også om samfund og samtid. Vi har åbnet fryseren og gnasket os gennem nogle af de mest populære is de seneste fem årtier.
Tekst:Line PedersenIllustration:Rasmus Buhl

70’ERNE

Drillepind, Mælkedreng, Ferie-stang, Cola-fidus og Grinebider.

I 70’erne var isnavnene fortrinsvis danske og genkendelige med navne som Tryllestav, Vovehals, Grinebider og Bøhmand. De appellerede til børn, leg og lethed. Vi kunne spise Rundetårn og nyde både brus, pind, stav, stang, fidus og trut:

Bøhmand
Champagnebrus
Cola-fidus
Dracula
Drillepind
Ferie-stang
Filur
Grinebider
Havmand
Hindbærbrus
Jordbær Trut
Kung Fu
Københavnerstang
Mælkedreng
Platfod
Rundetårn
Snemand
Solstråle
Sweetheart
Tryllestav
Vovehals

80’ERNE 

Hotlips, Candy Pop, Fiesta, Skate og Jogger.

I 80’erne blev navnene begyndende engelsksprogede med Hotlips, Skate og Twinni. Børneappellen blev suppleret med ungdomsappel, mode og sportshenvisninger – som for eksempel Frisko Dynamite og Frispark. Også motionstrenden er indover med Jogger, og sejlsporten med Spiler:

Bubble Bill
Calippo
Candy Pop
Choco Choc
Fiesta
Frisker
Frisko Dynamite
Frispark
Hotlips
Isbjørn
Jogger
Kvik Kvik
Laguna
Magnum
Mandarindrøm
Twinni
Skate
Skubopper
Super Spion
Spiler
Spinn

90’ERNE

Helflugter, Exotic, Light, Winner Taco og Cappuccino.

90’erne var påvirket af nye mad- og drikketendenser og rummer navne som Ice Tea, Yoghurt Fresh og Frisko Light. Men der var også plads til fest og fejring med en Festival Trut, Solero Shots og en Brizz Cola. Og så var der Super Saurus, Banana Joe og Batman til børnene:

Astronaut
Banana Joe
Batman
Black Fire
Brizz Cola
Cappuccino
Cool Bits
Exotic
Festival Strut
Frisko Light
Helflugter
Ice Tea
Joker
Kick
Solero Shots
Squash
Summer
Super Saurus
Tahiti
Yoghurt Fresh
Winner Taco

00’ERNE

Maxi, Cocktail, Touch, Shrek og X-pop.

Efter årtusindskiftet var der fokus på sanserne med Magnum med både visioner, lyd, smag og duft. Og is med navne fra film og tv som for eksempel Bananer i Pyjamas, SnurreSnup. Mr. Frog, Simpsons, Shrek og Star Wars. Som i de foregående årtier er der drømme om sol, Summer og Exotic, men navnene har lagt sig fast i et engelsk spor:

Apollo
Aroma
Bananer i Pyjamas
Discbee
FruttoMix
Girlie
MagicMix
Maxi Cocktail
Mr. Frog
Sandwich
SnurreTop
Magnum Touch
Tricky
Magnum Vision
Magnum Sound
Magnum Taste
Magnum Aroma
Punktum
Shrek
Simpsons
X-pop

10’ERNE 

Vegan, Intense, Spookis, Øl-is.

Måske ikke så overraskende finder vi her både Magnum Vegan Classic, Solero Organic Juice Lemon, Økologisk Jordbær Trold, Hyldeblomst & bær og en øl-is i de forskellige sortimenter. Der er korrekthed i isene til de unge og yngre – men der er også noget for børnenes sliktrang med Smarties Pop Up og Haribo Push Up Strawberry Vanilla:

Big Bite
Big Milk Toffee Intense
Cornetto Salted Caramel
Crunchy Caramel
Haribo Push Up Strawberry Vanilla
Knock Out
Funny Finger
Magnum Vegan Classic
Marabou Cone
Ninja Star
Pirulo Watermelon
Smarties Pop Up
Solero Strawberry Smoothie
Solero Organic Juice Lemon
Sorbella
Spookis
Tyfoon
Økologisk Jordbær Trold
Isbøf
Hyldeblomst & bær
Øl-is

2020’ERNE?

Nu kan vi begynde at (g)isne om, hvad det næste årti byder på. Indlandsis? Smeltevand, Skybrud, Pensionsis, Dele-is, Influencer-is, Skralderen, Back to basis, Naturlis, Hood Food-is, Morganic, Insekt m.m.?

FRYSEBOKS

Den moderne danske istid begyndte for alvor i 1914, da den første isfabrik herhjemme blev grundlagt. Siden har vi smovset i vafler, flødeis og sodavandsis med og uden pinde. Men det har ikke altid været ganefryd og gammen. I 1936 beskyldte Premier Is konkurrenterne for at kopiere selskabets ispinde, som markedsførtes under betegnelsen ’Lynfrosne stænger’. Og der var også optræk til nationale protester og ballade i 1998, da Frisko fjernede Kung Fu-isen fra sortimentet. Otte uger senere måtte de love, at Kung-Fu ville komme tilbage i iskioskerne.

Nogle af de få, der har overlevet de mange istider, er Filur, Kung Fu, Kæmpe Eskimo og Champagnebrus. Ellers har de lynfrosne stænger med tiden fået et væld af efterkommere og nye navne.

Isnavnene er primært hentet fra Premier Is, Frisko og Hjem-Is, da disse mærker har arbejdet mest med navngivningen. Vi har udvalgt 20 is per årti – der er selvfølgelig mange flere.

 

/

Stop en halv!

Vi er normalt ret gode til at forstå de elementer, et ord eller et udtryk er sat sammen af. Men når vi ikke helt kan genkende ordet – eller regne ud, hvordan det udtales – forsøger vi selv at give det mening. Det kalder man folkeetymologi. Vi har rodet i ordkassen og forsøger ikke at få en diskuskollaps.
Tekst:Line PedersenFoto:Colourbox

Ord og udtryk, der allerede er kommet ind i sproget:

HØJTRAGENDE

Højtidelig, opstyltet. Den oprindelige form er ’højttravende’ – dvs. en hest, der traver højt – højtragende kan dog også bruges om noget, der rager højt op – men bliver sjældent brugt.

VÆLTEPETER

Omdannelse af det franske ’velocipede’.

UGLER I MOSEN

Oprindelig hed det ’ulve i mosen’ – men da ulvene blev sjældne i Danmark, ændrede udtrykket sig efterhånden til ugler.

KOKASSE

Oprindelig ’kokase’. Kase betyder en dynge.

RUNDDEL 

For eksempel Nørrebros Runddel (det er en omskrivning af det franske ’rondelle’, som er en rund åbning eller en rund plads i en by).

HER HJÆLPER INGEN KÆRE MOR

Kommer af ’her hjælper intet kæremål’ – dvs. ingen appel til en højere retsinstans.

KULRAVENDE SORT

Fra tysk kohlrabenschwarz, dvs. kul-ravne-sort.

UKVEMSORD

Oprindelig ’ukvædensord’. Kvæde = at ytre, og ukvædensord er ord, som ikke burde siges. Men folkeindflydelsen har tænkt i ’ukvem’, dvs. ’upassende’, og har omdannet ordet.

SKINDET BEDRAGER

Oprindelig ’skinnet bedrager’, skin i betydningen ’udseende’ og ’det ydre’. Ordet er i familie med for eksempel solskin. Men folkeetymologien har omtolket det til skind, dvs. hud. 

KØBMAGERGADE

Oprindelig Kjødmangergade – da slagterne dengang hed kjødmangere.

AT SUNDE SIG

Oprindelig ’at summe sig’, som betyder ’at samle sig sammen’.

ENEMÆRKER

Oprindelig ’endemærker’, dvs. de markeringer, der viser, hvor en mark eller grund ender. 

DET GÆLDER AD VALLENSBÆK TIL

Oprindelig ’det gælder ad Wandsbek til’ – lidt nord for Hamborg. 

NEDSTIRRE 

Oprindelig nidstirre, hvor nid og nidding betød henholdsvis ondskab og en slyngel, og nidstirre altså betød ’stirre ondt på’. 

SYN FOR SAGEN

Oprindelig ’syn for sagn’, hvor sagn betyder ’udsagn’

OVERVÅGEN

Afledt af årvågen, dvs. ’tidligt vågen’. Men det gamle adjektiv ’år’, som betyder ’tidlig’, er i nutidsmunde blevet omdannet til overvågen – ordet overvåge har formentlig spillet ind.

DER ER NOGET I GÆRE

Giver god billedlig mening: Når det gærer i dejen eller øllet. Men oprindelig hed det ’noget i ­ger(d)e’ – det gamle ord ’gærd’ er beslægtet med gøre og med gerning, og oprindelig betød det, at noget var ved at blive gjort eller ved at komme i gang.

ÅRHUS/AARHUS

Har intet med et eller flere huse at gøre, men er en sammensætning af det gammeldanske ’ar’, som hed ’å’, når det stod i genitiv/ejefald, og ’os’, som betød munding. Altså ’ar’ + ’os’, men stednavnet Aros, ’åens munding’, blev uforståeligt, og derfor har man folkeetymologisk ændret ’os’ til ’hus’ = Aarhus.

STOP EN HALV!

Kommer sandsynligvis fra sømandsudtrykket ’stop and haul’ – dvs. hold op med at hale. Råbes, når man sætter sejl eller hiver anker op.

FOLKEETYMOLOGI

betyder en folkelig forklaring på et ords betydning og oprindelse. Forklaringen er typisk baseret på en lighed med et andet ord. Et eksempel er ’indvoldvere’ (involvere), som nogle unge mennesker bruger, måske i den tro, at det har noget at gøre med indvolde. Et andet eksempel er vinddruer (vindruer), hvor nogle ikke ser vinens druer for sig, men tror, det har med vind at gøre – som i vindjakke og vindstyrke.

Ord og udtryk, der (endnu) er forkerte:

Undervisitet, Universitet.

Karakteder, Kateder.

Hævekopter/heliokopter, helikopter.

Diskuskollaps, diskusprolaps. 

Gram salt, gran salt – gran betyder lille mængde.

Rygmatisme, reumatisme.

Charlotteløg, skalotteløg/chalotteløg. 

Svampignoner, champignoner.

Bendalerne, pedalerne.

Æblesin, appelsin.

Sukkerlade, chokolade.

Rabulder, rabalder.

Linjedanser, linedanser.

Manuskrift, manuskript.

Talefon, telefon.

Pantomine, pantomime.

Svinggerninger, svinkeærinder – svinke er et gammelt navneord, der betød ’afstikker’. 

Sporenstraks, sporenstregs – kommer fra tysk Spor(e)nstreichs, som betyder ’hug med sporerne’.  

Nytårsfortsæt, nytårsforsæt – kommer egentlig af at sætte sig noget for. 

Guvernanter, guirlander.

Luderkoldt vand, lud og koldt vand.

/