Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
MARIANNE JAKOBSEN
30 år, førtidspensionist, Nykøbing Falster Station
Jeg er på vej hjem fra tandlægen, hvor jeg skulle have lavet et hul, og jeg er blevet bedøvet i højre side, så lige nu er jeg helt følelsesløs. Jeg har ikke været til tandlægen i 6-7 år, men nu har jeg fundet en god tandlæge, hvor de er meget dygtige, ikke dømmer mig på mine tænder, holder mig i hånden, når det gør mest ondt, og vi kan grine ad tingene, når mit hår, som det gjorde i dag, sidder fast i velcroen på tandlægestolen.
Jeg er vokset op i et svært hjemmemiljø. Nogle unge gør skade på sig selv, og andre holder op med at spise, men jeg gav op på mine tænder. Heldigvis er der kommet meget mere fokus på ekstrem tandlægeangst.
Jeg begyndte at få gigt allerede som treårig, og det er blandt andet på grund af den, at jeg er førtidspensioneret. Min tid bruger jeg på at skrive engelsksproget fantasy-litteratur, og lige for tiden er jeg ved at sende to manuskripter af sted til agenter i USA. Det ene handler om en ung handicappet kvinde, der flygter gennem Europa, har særlige kræfter og kommer ind i en portalverden, hvor det afgørende slag skal stå.
__________________________________
CHRISTIAN NISSEN
29 år, lærer, Ringsted Station
Jeg har lige været henne for at sige op på skolen. Jeg har undervist 4. og 5. klasse i engelsk og musik, og jeg har været glad for det, men jeg har fået tilbudt et andet job, jeg ikke kunne sige nej til.
Nu skal jeg til at arbejde for Museum Sydøstdanmark, et samarbejde mellem ni udstillingssteder i blandt andet Køge, Vordingborg, Stege og Næstved. Jeg skal stå for at planlægge og udvikle undervisningsforløb til skolerne, og til daglig kommer jeg til at have kontor på Holmegaard Værk, et nyt museum, der er blevet indrettet på Holmegaard Glasværk ved Næstved. Jeg synes, at alle mulige udstillinger kan være fede, men mit hjerte banker stærkest for middelalderen.
I min fritid er jeg musiker. Jeg spiller guitar og synger. Mit band hedder Recovers. Genren er røvballe. Jeg er ham den irriterende, du prøver at glemme, når jeg står til din fest, på din bar eller i din forening. ’Mustang Sally’ kunne godt være et nummer. Jeg er ikke for stolt til noget.
__________________________________
OLIVIA IRADUKUNDA
20 år, studerende, Vordingborg Station
Det er min fødselsdag i dag. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lave. Jeg har ikke fået SU, men min storebror har lovet at sende nogle penge, så jeg kan gå ud at spise med en veninde. Bagefter tror jeg, jeg kører hjem til min mor og mine søskende i Præstø. Jeg er født i Den Demokratiske Republik Congo, men da jeg var lille, flyttede vi til Kampala i Uganda, fordi der var for mange uroligheder i Congo. For seks år siden flyttede vi til Danmark, og nu er jeg i gang med en uddannelse som sosu-hjælper – i dag bestod jeg en eksamen i praktisk hjælp. Den var lidt svær, der var mange fagudtryk.
Jeg bor alene i Vordingborg. Der er meget kedeligt. Jeg vil hellere bo i Næstved, Roskilde eller en anden større by, hvor der er flere unge. Jeg synes, det er lidt svært at få venner i Danmark. Hvis man bliver uvenner, er der meget drama, og så ser man aldrig hinanden igen. I Uganda er man social med alle.
Efter skoletid går jeg i Fitness World, og om søndagen går jeg i kirke med min mor. Vi kommer i en katolsk kirke i Kalundborg. Nogle gange mødes jeg også med en gruppe unge fra kirken. Så læser vi og snakker om Bibelen og synger salmer.
