Indlæg

Goddag, hr. betjent

56-årige Reinhardt Decker er ansat i DSB som stationsbetjent. Det er bl.a. ham, der sørger for, at kørestolsbrugere kommer om bord på toget.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Ud over at holde stationerne rene og ordentlige er det at sørge for, at de kunder, der har et handicap, får en god service. Når jeg skal hente folk på stationen, siger jeg altid: ’Velkommen til stationen’, og når jeg hjælper dem ind i toget, siger jeg: ’Du må have en fortsat god rejse.’ Det gør en forskel, og jeg kan mærke på folk, at de bliver i godt humør af det.”

Hvad er det værste ved dit arbejde? 

”Noget af det værste er, hvis en kunde får en skidt oplevelse. Det kan være en person med et handicap, der er blevet forsinket på grund af sporarbejde og derfor ikke kan nå sin videre forbindelse.”

Er der en dag, du husker særlig godt fra dit arbejde?

”Ja, der er særligt én dag, der kommer frem for mig med jævne mellemrum. Det skete for omkring et år siden, at en ung mand efter en bytur kravlede rundt på et godstog. Pludselig kommer han til at røre ved en køreledning og ryger ned på perronen. Jeg er uddannet til at give førstehjælp, så jeg var hurtig til at give manden hjertemassage. Det holdt ham i live, til ambulancen kom og hentede ham, men han døde senere samme dag på grund af sine kvæstelser.”

Hvad laver du i din fritid?

”Nu kommer vi foråret i møde, og jeg bor i hus, så haven skal gøres klar. Det bliver en stor del af fritiden brugt på. Det bedste ved at være ude i haven er, at man kan slappe af og hygge sig med venner eller lytte til noget musik.”

Hvilken serie ser du for tiden?

”Uha, der er et par stykker. ’Game of Thrones’ har jeg fulgt med i, og så er der ’House of Cards’, som jeg har set fuldt ud. Men min favoritserie over dem alle er ’24 timer’ med Kiefer Sutherland. Den har bare fanget mig fra dag ét, så den ser jeg måske to-tre gange om året.” 

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen?

”Jeg elsker London. Omkring hvert andet år rejser min kone og jeg dertil for at hygge og shoppe. Det bedste ved London er, at selvom der er rigtig mange mennesker, så kan man gå stille og roligt på gaden og slappe af. Derudover elsker jeg det store udvalg af musicals. Jeg er ikke så god til engelsk, men det behøver man ikke at være for at se musicals.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Reinhardt Dencker er servicemedarbejder og gør rent på togstationerne. Derudover hjælper han kunder med handicap ind og ud af togene. De handicappede er blandt andet kørestolsbrugere, gangbesværede og blinde. Når en kørestol skal om bord på et regional- eller InterCity-tog, bruges en handicaplift. Handicaphjælpen er gratis, og alle, der er visiteret til den af deres kommune, kan få den, hvis de senest 12 timer inden, de har brug for den, ringer til nummeret 70 13 14 19.

 

/

Tårnfalkene

Over sporsystemet ved Dybbølsbro, der leder seks S-togslinjer ind på Københavns Hovedbanegård, rejser Trafiktårn Øst sig. Kom med ind i kontrolrummet, og bliv klogere på medarbejderne og teknologien, der våger over den trafikale hovedpulsåre.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:DSBIllustration:Jakob Wedendahl

TÅRNET

ved Dybbølsbro er 42 meter højt, 41 meter i diameter og spænder over 10.500 kvadratmeter. Det er rundt ligesom sit kontrolrum, fordi alle medarbejderne til enhver tid skal kunne se, hvor alle de omkring 80 tog befinder sig, samtidig med at alle i rummet skal kunne se hinanden.

OPHÆNGT

De mindre skærme, der hænger ned fra loftet, kaldes toglederskærme, da det er toglederen, der ved en trafikal uorden opdaterer dem. Det kan eksempelvis være en smadret rude på et S-tog, en dørfejl eller en fejl på signalerne. Selvom toglederen råber ud i rummet, når der sker ændringer, skriver han det også på toglederskærmene, så alle kan følge med. Skærmene viser også den aktuelle punktlighed på togene.

LYSTAVLEN

På den store skærm ses, hvordan alle S-togslinjerne kører i øjeblikket. De røde streger står for tog, der kører, mens de gule streger bliver kaldt for køreveje og viser den strækning, et bestemt S-tog har fået signal til at køre. På oversigtmediet kan man se, om et tog er forsinket, og om man skal iværksætte handlinger, så det igen kommer til at køre til tiden. 

PÅ PLADSERNE

Medarbejderne, der sidder i rummet, er delt op, så Banedanmark, der styrer signalerne, sidder forrest og tættest på den store skærm. Bagved sidder de forskellige DSB-medarbejdere, blandt andet dem, der styrer materiel og lokomotivførere. I midten af rummet sidder toglederen, som har hovedansvaret for trafikken lige nu. Det er toglederen, der træffer de afgørende beslutninger, for eksempel ved en fejl på signalerne, og det er ham, der råber ud i rummet, når der sker noget, alle skal vide. Det er også toglederen, der står for informationen på de forskellige skærme.

STEMMEBERETTIGET

En medarbejder kalder ud til højttalerne på S-togsstationerne og informerer kunderne, så snart toget er over 2:59 minutter forsinket. På sin computer kan medarbejderen gå ind og rette i alle skilte på stationen, når der sker ændringer i trafikken. Det er også informations­medarbejderen, der har ansvaret for at opdatere Rejseplanen og dsb.dk ved forsinkelser.

FRAGTENS TREDELING

Informationsmedarbejderen arbejder på tre skærme: På den ene er der en spejling af signalsystemet, hvormed man kan overvåge trafikken. På den anden er der en driftsoversigt, af medarbejderne kaldet ’Byens puls’. Den viser, hvor alle togene befinder sig, og findes også på DSB’s hjemmeside, hvor alle kan gå ind og kigge. På den tredje kan informationsmedarbejderen ændre skiltene ude på stationerne.

/

På sporet af …

Vi tog toget til Roskilde Festival og faldt i snak med passagerer på vej til og fra festivalpladsen. Om hvor de kommer fra, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de glade ansigter på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Tekst:Benjamin Dane

JON RENÉ PETERSEN
38 år, murersvend, Roskilde Festivalplads Station

JEG ER PÅ VEJ ind til Roskilde by. Mine venner og jeg skal ind på Gullanden, som er et værtshus, hvor man kan få en rigtig hotdog. Vi gider ikke alt det der gluten- og laktose-fri mad, man kan købe herude på festivalpladsen, så nu skal vi ind og have et solidt måltid.

VI LIGGER I TELT, men sidder for det meste oppe ved vores venners campingvogn. Vi har en tradition, hvor vi hører Tiger FM, som er lokalradioen i Skagen, hvor jeg bor. Der kan man ringe ind, sende en hilsen og ønske et nummer. Vi ønsker Metallica og drikker øl imens.

MIN MUSIKSMAG ER meget bred. Jeg kan høre alt fra Kandis til Cannibal Corpse (amerikansk dødsmetalband, red.). Det eneste, jeg ikke gider, er det der ‘dakkedak’-technomusik. I år har vi både hørt Tears for Fears og islandsk grand prix-musik, men jeg glæder mig allermest til Cypress Hill lørdag nat – hvis jeg ellers holder ud så længe.

JEG VAR PÅ Roskilde Festival første gang i 1999. Siden da har jeg kun misset festivalen tre gange. Den ene gang var, da min datter blev født, og de to andre gange nåede jeg ikke at få billet, inden der var udsolgt. Mit bedste koncertminde er, da Dizzy Mizz Lizzy gjorde comeback på Orange Scene i 2010. Der blev jeg så rørt, at jeg begyndte at græde.

__________________________________

NANNA STANI HØIER
23 år, medicinstuderende, Roskilde Station

DET ER MIT første år på Roskilde Festival. Indtil videre har det været en god oplevelse, bortset fra regnen. Jeg er glad for, at vi bor et sted, hvor man skal rydde op efter sig selv. Når jeg kigger ude på resten af pladsen, og ser hvor beskidt der er, tænker jeg: Det skal jeg ikke nyde noget af.

MIN VENINDE og jeg har været på festivalen siden i lørdags. I går tog vi hjem for at få et bad og hente noget rent tøj, og nu er vi på vej tilbage. Vi arbejder på festivalen for Sex-ekspressen, som er en organisation for medicinstuderende, hvor vi blandt andet laver seksualundervisning for unge. I vores lejr laver vi blandt andet kondom-stafet og andre sjove sex-relaterede aktiviteter.

MIT FORELØBIGE HØJDEPUNKT på festivalen er faktisk ikke en koncert. Men vi var til erotisk sokkedukke-teater i en lejr, som hedder Bibliotekarerne. De havde lavet deres egne dukker hjemmefra, som de optrådte med, mens der blev læst en erotisk novelle op. Det var virkelig sjovt, men man skulle nok have været der for at forstå det.

__________________________________

MALENE VALENTIN
30 år, receptionist, Roskilde Festivalplads Station

JEG ER PÅ VEJ hjem til Amager for at hente varmt tøj. Jeg kan se på vejrudsigten, at det bliver regnvejr, og jeg har kun taget sommertøj med – måske var jeg lidt for optimistisk. Det var meningen, at jeg skulle have været hjemme i går, men så blev jeg fuld og endte til en fest i campingområdet i stedet.

TIL DAGLIG arbejder jeg som receptionist i ingeniørforeningen. Egentlig er jeg uddannet beklædningsdesigner, så jeg kan lave tøj, men det er svært at få job. Lige nu går jeg og venter på at få svar på, om jeg er kommet ind på min kandidatuddannelse, så jeg kan komme i gang med at læse videre til efteråret.

DET ER MIT trettende år i træk på Roskilde Festival. Første gang, jeg var herude, var jeg 17 år gammel. Et enkelt år var jeg kun herude på to endagsbilletter, men ellers er jeg altid herude hele ugen. Min bedste koncertoplevelse var Trentemøller i 2009. Han havde fået lov til at udbygge Orange Scene, så den gik ud blandt publikum, og det var med til at gøre koncerten til noget helt specielt.

UNDER KONCERTEN spillede Trentemøller et remix af Britney Spears. Der peakede Roskilde Festival for mit vedkommende. Jeg er stor fan af Britney Spears, men jeg tror desværre, at den aften er det nærmeste, jeg nogensinde kommer at høre hende på Orange Scene.

/

Juni på skinner

Liv i lokomotivværkstedet, nye bagagebokse og UNICEF-kampagne. Her får du juni måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, PR

EN GOD GRUND

Lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej i Valby i København har repareret på DSB’s tog i over 100 år. Nu skal værkstedet flytte, og det betyder, at der fremover bliver plads til både studieboliger og økobrug på de centralt beliggende hovedstadskvadratmeter. Det er virksomhederne CPH Village og BaneGaarden, der står bag henholdsvis studieboligerne og det nye økobrug, og hos DSB byder man de nye lejere velkommen. ”Ånden i deres projekter er lige det, vi ønsker i området, nemlig at sætte dets grønne profil i spil, og samtidig får vi åbnet for københavnerne og andre interesserede med attraktioner, der inviterer indenfor. Yderligere er de med til, at området bliver udnyttet på bedste vis, mens vi venter på den endelige udformning af områdets fremtid,” siger Jes Transbøl, underdirektør i DSB Ejendomme.

FARVEN ER LIGE I SKABET

Forbipasserende på Aarhus Hovedbanegård kan fremover benytte sig af helt nye DSB-røde bagagebokse, hvis de skal opbevare deres ejendele et sikkert sted, mens de shopper eller ser på seværdigheder i Smilets By. Ud over den røde farve har de nye bokse fået erstattet møntbetalingen med en kortautomat, så man ikke længere er afhængig af at have kontanter på lommen. Det er planen, at DSB vil udskifte alle sine bagagebokse på landets 12 største stationer i de kommende år.

KAN DU UNDVÆRE DIT FREDAGSSLIK?

48 kroner. Så mange penge bruger en gennemsnitlig dansk familie på slik, når fredagshyggen sætter ind. De 48 kroner kan gøre en kæmpe forskel, og det minder UNICEF og DSB os om i første uge af juni, når de for andet år i træk går sammen i kampen mod sult og beder de danske børnefamilier om at sms’e ’SLIK’ til nummeret 1900 og dermed donere 48 kroner til børn, der sulter. Der er mere end 16 millioner børn i akut fare for at dø af underernæring rundt om i verden, og selv et lille beløb som 48 kroner kan give livsnødvendig hjælp. For de penge kan man eksempelvis sikre livsvigtig jordnøddemos til seks børn en hel dag.

ÉN MILLIARD …

 … kilometer om året rejser passagererne på DSB’s S-togslinjer. Den gennemsnitlige rejse for en passager i S-toget er i øvrigt cirka 12 kilometer.  

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DANIEL WIEGELL
26 år, maskinmester-studerende, Nørrebro Station

JEG HAR TAGET orlov fra mit studie, fordi der var meget hårdt regnearbejde. Jeg havde brug for ny energi. Nu arbejder jeg på produktionen af en film, der hedder ’Strowlers’ og handler om magi i det virkelige liv. Der er ikke noget fast manuskript, handlingen bliver defineret undervejs, som en slags performancekunst. Det er min anden dag på job, og jeg er på vej til lufthavnen for at hente folk til produktionsholdet, der ankommer fra USA og Canada. 

JEG KOM i forbindelse med filmen gennem nogle folk, jeg kender i rollespilsmiljøet. Jeg har gået på Østerskov Efterskole, hvor rollespil er i centrum for undervisningen. Det er et meget kreativt sted. Blandt andet rolle­spillede vi os igennem Manhattan-projektet (Det amerikanske atomvåbenprogram, red.)og andre begivenheder under anden verdenskrig. Det var en meget effektiv måde at lege sig til lærdom.  

HVIS ENERGIEN ER der, begynder jeg på studiet igen efter sommerferien. Når jeg er færdig, kunne jeg tænke mig at komme ud at sejle. Jeg drømmer også om at skabe en institution med en kritisk politisk agenda, hvor man kan lave nogle kulturarrangementer.

__________________________________

LAURA AHRING
20 år, gymnasieelev, Nørrebro Station

JEG GÅR i 3. g på Nørre Gymnasium i Husum. Det er lidt hårdt lige nu, man skal give den lidt ekstra i slutspurten. Men det skal nok gå.

JEG PLANLÆGGER to sabbatår. Først skal jeg arbejde for at tjene nogle penge, måske i en børnehave. Så tænker jeg at tage noget frivilligt arbejde, måske for Operation Dagsværk. Og så vil jeg ud at rejse, måske til Australien. Min far bor i Sydney, hvor han underviser i biokemi på universitetet. Jeg har endnu ikke afgjort, hvad jeg skal studere, men jeg tror, det bliver en samfundsfaglig uddannelse på Københavns Universitet.

JEG GÅR PÅ musiklinje på gymnasiet, og lige nu er jeg på vej til guitarundervisning. Det er en af mine venner, der underviser mig. Han er rigtig dygtig. Jeg låner en guitar hos ham, så jeg ikke behøver tage min egen med frem og tilbage. I dag skal vi øve akkordlæsning og spille et stykke af Tame Impala: ’The Less I Know The Better’. Det er bare en hobby. Jeg spiller ikke i noget band, og jeg har ingen drøm om at blive kunstner.

__________________________________

VANESSA NIELSEN
20 år, bagerekspedient, Hellerup Station

JEG ARBEJDER i Bodenhoff Bageri. I dag er jeg lånt ud til en afdeling i Hellerup, men normalt arbejder jeg på Frederiksberg. Vores kager er meget populære, og det er farligt arbejde, for vi får rabatter. Og ting, der ikke kan sælges i morgen eller er gået i stykker, får vi gratis. Heldigvis ligger mit træningsstudie tæt på, hvis jeg får skyldfølelse.

JEG DYRKER meget poledance. Jeg begyndte, fordi jeg gerne ville tabe mig, men da jeg havde tabt mig, fik jeg lyst til at sætte mig bedre ind i sporten. Det er en sjov måde at få motion på, fordi du fokuserer på tricks og koreografi i stedet for at fokusere på at træne din krop. Og så har vi et godt fællesskab, et søsterskab. Det vil sige, vi er 100 kvinder og fire mænd. Tre af dem er straight.

JEG HÅBER AT komme ind på Efterslægtens HF efter sommerferien. De har en populær idrætslinje. Bagefter kunne jeg godt tænke mig at læse en bachelor i naturressourcer. En dag vil jeg gerne flytte sammen med min kæreste. Jeg har boet ude, men flyttede hjem til min mor igen, fordi jeg ikke havde råd. Det er nemmere at bo hjemme, efter jeg har boet alene og fundet ud af, hvad der skal til for at holde hus og købe ind.

 

/

Alt på et bræt

Lokomotivføreren skal ikke bare styre toget sikkert fra station til station, men også kommunikere med blandt andre stationsbestyrere og toiletter. Heldigvis er der hjælp at hente i et veludstyret instrumentbræt. Kom med indenfor, og se tyfonen, kontrolleren, og hvad der ellers rører sig på førerbordet i et IC4-tog.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1. RADIOEN

Via MSR3 (Mobil StrækningsRadio model 3) kan lokomotivføreren kontakte stationsbestyreren omkring drift, kørsel og sikkerhed. For eksempel hvis toget skal standse på en ekstra station. Strækningsradioen indstiller automatisk signalet til den station, toget er på vej til.

2. TYFONEN

En tyfon er et trykluftdrevet horn, som bliver brugt til at give advarselssignal, hvis for eksempel en person står for tæt på skinnerne, eller hvis der er et dyr på banen. Navnet stammer fra dengang, de håndværkere, der byggede skibe, også byggede tog, hvorved flere udtryk fra søen tog rejsen over på skinnerne.

3. FARTEN

ATC-hastighedssignalet (Automatic Train Control) fortæller togføreren, hvor langt frem sporet er ledigt, og dermed, hvor mange kilometer i timen han kan køre med. Nede i sporet ligger en såkaldt ATC-balise, som gennem en modtager i toget informerer ATC-hastighedssignalet. Hvis noget på skinnerne længere fremme kræver en hastighedsnedsættelse, daler viseren til den hastighed, lokomotivføreren skal sørge for at holde. 

4. TASTERNE

Via tryktasterne i driftspanelet kommunikerer lokomotivføreren med toget. Toget giver et tilbud om en aktion – lukke døre, tænde lys eller lave en bremseprøve. Tasterne blinker, når lokomotivføreren kan vælge en handling, som toget skal udføre. 

5. SKÆRMEN

På skærmen i informationspanelet kan lokomotivføreren hente informationer om driften i selve toget. Det kan være status på alt fra dieselolie, gear, motorer, klima og temperatur i toget til, om der mangler vand i toiletterne.

/

Tog-tjek

Hvorfor reparere noget, der ikke er i stykker? Kim P. Gregersen har været med til at fikse tog for DSB i over 30 år.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg arbejder med små eftersyn af IC3-togene, der kommer ind til eftersyn fire-fem gange om året på værkstedet i Aarhus. Jeg gennemgår passagerafsnittet fra ende til anden. Jeg gennemgår blandt andet passagersæderne, bordene og rullegardinerne og tjekker, at det hele er, som det skal være.” 

Hvad har du for eksempel fundet mellem sæderne? 

”Jeg fandt engang en timemanager imellem to sæder. Det var en kvindelig leder ansat i TDC, der havde mistet den, så der stod rigtig meget om møder og ting og sager i den. Det var dengang, man skrev med kuglepen og papir. Den fik hun så tilbage.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Det må være det gode kollegiale samvær, som er på værkstedet. Jeg har rigtig mange gode kolleger, nogle, som jeg har kendt i over 30 år. Når man er sammen otte timer om dagen, skal det helst være godt.”  

Hvad er det værste ved dit arbejde?

”Jeg har engang arbejdet i skiftehold, hvor jeg havde skiftende vagter. Det var ikke lige mig, da det borede for meget ind i planlægningen, og det var jeg ikke gearet til.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg cykler en del for mig selv og med en af mine drenge. Om vinteren går jeg i fitness, når det ikke er vejr til at cykle. Derudover camperer min hustru og jeg en del. Og så er jeg blevet begavet med fem børnebørn, så der er nok at se til i form af at passe dem og følge med i deres opvækst.”

Hvad er din favoritfilm eller -serie?

”Min kone og jeg ser ’Badehotellet’ og ’Matador’. Det er noget, man kan forholde sig til. Ellers ser vi hverken serier eller nye film. Jeg kan bedre lide at se film, der kommer fra den tid, da jeg var barn.”

Hvad er din livret? 

”God mad fra grillen. Om sommeren griller vi meget i forbindelse med camping.” 

Hvor skal du rejse hen næste gang? 

”Vi var på Bornholm sidste år, og der rejser vi hen igen næste år med campingvognen. Vi har været på Bornholm fire-fem gange i alt, og det har været rigtig godt.”

 

/

Maj på skinner

Gang i Orange-billetterne, kompensation for sporarbejde og gamle tog til salg. Her får du maj måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:René Strandbygaard, DSB, The Noun Project

FRI BEVÆGELIGHED

Da DSB lancerede den nye Orange Fri-billet i februar, havnede antallet af billige togbilletter, der er til salg om ugen, på 120.000. Det er dobbelt så mange som før lanceringen. Den nye billettype er mere fleksibel end de klassiske Orange-billetter og samtidig langt billigere end enkeltbilletterne. Orange Fri kan købes på dsb.dk, i DSB’s app og i billetautomaten på stationerne.

GULEROD PÅ DEN ANDEN SIDE AF SPORARBEJDET

Hvis du ofte rejser med lyn- eller regionaltog omkring Ringsted, har du nok ikke kunnet undgå at bemærke, at der i øjeblikket foregår et stort sporarbejde, der giver længere rejsetid. Hvis du pendler Korsør-Roskilde, Rødby-Roskilde eller over Storebælt, har du senere i år mulighed for at få 30 dage tilbagebetalt på dit pendlerkort. For at få dagene tilbagebetalt kræver det, at dit pendlerkort er købt mellem august og september 2019 og er på minimum 59 dage. Rejserne skal desuden foretages mellem august og december 2019.

NY OG BEDRE REJSEKAMMERAT

Har du allerede downloadet DSB’s nye app, ved du måske, at den som noget nyt giver dig trafikinformation på den rejse, du har købt, flere billettyper at vælge mellem end tidligere og mulighed for at flytte og refundere billetter, når du logger ind.

Kan downloades til iPhone og Android

340.000

Så mange skoleelever rejser hvert år med DSB ganske gratis som en del af programmet DSB Skolerejser, der transporterer eleverne til lejrskoler rundt om i landet. Det er skolerne selv, der én gang om året kan søge om en frirejse hos DSB. Det eneste krav er, at turen skal være på minimum to overnatninger og tre skoledage. 

Læs mere på dsb.dk/skolerejser

PENSIONISTER TIL SALG 

De har været en del af DSB’s togflåde siden 1978, men nu er otte af DSB’s resterende 12 såkaldte MR-tog til salg. De otte gamle dieseltog har været brugt som reservetog for DSB helt frem til 2017, men nu har DSB altså valgt at sælge dem. Blandt andet fordi de ikke passer ind i DSB’s fremtidige planer om at elektrificere den samlede togflåde.

89,3 PROCENT

… af DSB’s passagerer ankom til tiden i de første to måneder af 2019. Kundernes tilfredshed med DSB steg desuden mellem januar og februar fra 8,1 til 8,2 på en 10-punktsskala.  

VIDSTE DU …

… at DSB’s rejsetidsgaranti er din garanti for, at du kan få din rejse helt eller delvist refunderet, hvis dit tog er forsinket i 30 minutter eller mere? 

dsb.dk/rejsetidsgaranti

 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ISHMAEL BANGURA
38 år, genbrugsvejleder, Vigerslev Allé Station

MINE DØTRE ER fire og ni år gamle. Min ældste faldt og slog håndleddet i går, og nu har vi været til lægen, der henviste os til Hvidovre Hospital, hvor vi skal have det røntgenfotograferet.

JEG ER FØDT i Sierra Leone, men kom til Danmark som 15-årig, så nu har jeg levet størstedelen af mit liv i Danmark. Det er 11 år siden, at jeg sidst var i Sierra Leone for at besøge mine bedsteforældre, men efter hvad jeg hører, skulle det så småt gå lidt bedre i landet oven på mere end 10 år med borgerkrig og den kæmpe krise omkring ebola-udbruddet, der ramte i 2014.

JEG KAN GODT LIDE at bo i Danmark, og jeg synes, jeg bidrager med noget positivt i mit arbejde. Man kan hurtigt mærke folks holdning til klimaet og miljøet, når de kommer ind på en genbrugsplads. Der er altid nogle, der prøver at undgå at følge reglementet. Hvis vi skal redde miljøet, skal folk blive bedre til at sortere. Men samtidig er man også nødt til at stille hårdere krav til producenterne, sådan at de pakker deres varer ind i materialer, der er nemme at bortskaffe på den rigtige måde. Plastic er det helt store problem.

__________________________________

SARA KJERRI
34 år, pædagogstuderende, Hellerup Station.

JEG ER PÅ VEJ til kunstmuseet Nivaagaard, hvor jeg skal på arbejde som croquismodel. Det begyndte for 10 år siden med, at jeg tegnede croquis og fik lyst til selv at prøve at stå model. Det vigtigste for en model er at være afslappet i sin krop og kunne fornemme, hvordan man ser ud fra forskellige vinkler. Jeg begyndte i en forening, hvor folk var ældre, det hjalp på blufærdigheden. Senere begyndte jeg at stå for folk på min egen alder. Der skulle jeg lige overvinde mig selv.

MANGE SPØRGER mig, om jeg aldrig er bange for, at der sidder nogen, som er tiltrukket af mig. Så længe de ikke gør mig noget, betyder det ikke så meget. Jeg ved, hvorfor jeg er der. Jeg synes, det er spændende at inspirere, og jeg ved, at det er vigtigt, at folk får øvet sig i at tegne efter model.

JEG ER LIGE gået i gang med sidste år af min uddannelse. Bagefter kunne jeg godt tænke mig at læse pædagogisk filosofi på universitetet. Jeg interesserer mig meget for små børns erkendelsesverden. Man kan tidligt se de helt basale ting i mennesket, for eksempel hvordan vi bruger vores kreativitet. Det er, som om børn er lidt mindre spolerede på det punkt.

__________________________________

MATTHIAS RIESER
27 år, studerende, Flintholm Station

JEG ER ØSTRIGER og studerer Strategi, organisation og ledelse på Copenhagen Business School. Jeg valgte skolen på grund af dens renommé, og fordi den har en spændende tilgang til læring. Undervisningen bygger altid på nye undersøgelser og handler ikke kun om at lære bestemte fag, men lige så meget om at navigere i en verden i konstant forandring.  

JEG ER VED AT skrive speciale i samarbejde med et IT-konsulent-firma. Det handler om, hvordan man får mere ud af sine ansattes potentiale, og hvordan man får dem til at blive længere i en virksomhed. Jeg er på vej hjem fra et møde med min specialevejleder. Det gik vist udmærket. Jeg har et studiejob i en østrigsk IT- og lægemiddelvirksomhed. Det kan godt klares online. Det er en masse Excel-ark og al den slags sjov.

JEG ELSKER DEN skandinaviske velfærdsstat og den måde, lighed betyder mere end prestige i det danske samfund. Man føler sig meget velkommen som studerende. Jeg er i gang med at blive gift. Min fremtidige kone er fra Mexico, men bor i Norge. Vi har endnu ikke bestemt os for, hvor i Skandinavien vi vil bo.

 

/

Afgangseksamen

Et fløjt alene kan ikke gøre det, når et tog skal af sted uden at klemme sine rejsende i de smækkende døre. Se her, hvilke trin afgangsproceduren skal igennem, før toget kan køre fra stationen sikkert og til tiden.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:DSBIllustration:Jakob Wedendahl

1. TILLADELSE TIL AT KØRE

Banedanmark giver signal til lokomotivføreren, der sidder i togets førerrum, om at banen er fri, og at toget skal køre. På de fleste stationer sker det ved en grøn lampe, der blinker, et såkaldt perron-udkørselssignal. 

2. SIGNAL TIL TOGFØREREN

Lokomotivføreren signalerer via betjeningspanelet til togføreren, der står på perronen, at hun er klar til at køre. 

3. DØRENE LUKKES

Et minut før afgang fløjter togføreren og lukker alle dørene undtagen én, som holdes åben. 15 sekunder inden afgang lukkes den sidste dør.

4. KLAR TIL AFGANG

Når alle dørene er lukket, og togføreren har sikret, at der ikke sidder nogen fast i dørene eller mellem toget og perronen, gives der signal til lokomotivføreren via betjeningspanelet.  

5. TOGET KØRER

Lokomotivføreren modtager signalet fra togføreren og starter toget. 

 

/