Indlæg

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

JAKOB HØFSTEN
22 år, studerende, Trekroner Station

Jeg skal ind til København for at mødes med min studiegruppe. Vi arbejder på et projekt om anvendelsen af kunstig intelligens i militæret og de etiske dilemmaer, der ligger i det. Det kan sagtens være, at vi tager en øl eller spiser noget mad sammen bagefter.

Jeg går på RUC, hvor jeg læser humanistisk teknologi, som handler om, hvordan vi mennesker bruger teknologien. Jeg er ret glad for det, specielt på grund af gruppearbejdet. Man skal ikke bare sidde og lytte til en underviser. Jeg kunne godt tænke mig at læse videre til programmør og blive softwareudvikler.

I starten pendlede jeg fra mit bofællesskab i Brønshøj, men jeg blev træt af at rejse så meget frem og tilbage, og huslejen var også lidt høj. Så i foråret flyttede jeg til et kollegieværelse her i Trekroner, lige ved universitetet. Nu savner jeg mine venner i Brønshøj lidt. Men jeg kan jo besøge dem i weekenderne.

__________________________________

POUL THAARUP
64 år, servicemedarbejder, Roskilde Station

Jeg bor i Næstved. I dag er jeg taget til Roskilde for at købe plader i butikken Vinylfreak. På en god dag kommer jeg hjem med 10 nye plader, på en dårlig fem. Jeg elsker rock fra 70’erne. Deep Purple, Led Zeppelin og Gasolin, men først og fremmest samler jeg på Black Sabbath. Jeg er ikke til populærmusik. Thomas Helmig synger sådan set godt nok, det er bare ikke noget for mig.

I 45 år har jeg arbejdet hos DSB, blandt andet med kundebetjening, billetsalg og undervisning. Men nu begynder det at lakke mod enden, og i løbet af 2021 går jeg på efterløn. Så får jeg mere tid til min frue og til at besøge familien på Bornholm.

Ellers planlægger jeg at holde nogle flere foredrag. Ud over Bornholm og musik går jeg meget op i frimærker. Jeg har været filatelist siden barnsben og slipper det aldrig. Mine yndlingsmærker er nok de tyske med Graf Zeppelin-luftskibe, der kom i 1920’erne. Jeg kan også godt lide mærket med hovedpostkontoret i Tietgensgade i København, som kom i 1912. Ikke på grund af katalogværdien, men på grund af kunsten. Det er simpelthen så flot tegnet.

__________________________________

KIRSTINE KILHOF-BRENDSTRUP
18 år,  gymnasieelev, Roskilde Station

Jeg er på vej hjem til Køge for at skrive engelsk stil, inden jeg skal på arbejde i Netto. Jeg skal lave et
essay om en sydafrikansk novelle fra apartheid-tiden. Den handler om en familie, hvor faderen er i fængsel. Børnene vil vide, hvor han er, og moderen har svært ved at finde ud af, hvad hun skal sige. Den er ret spændende.

Jeg går i 2. g. Når jeg er blevet student, skal jeg besøge den værts­familie, jeg boede hos, da jeg var på udveksling i Kerkhoven, Minnesota. Der bor 700 mennesker. Jeg vil ikke ligefrem sige, at der er naturskønt. Der er mange marker. Men jeg glæder mig til at se alle mine gamle venner.

Efter et sabbat-år vil jeg gerne ind på Arkitektskolen. Jeg har det med at lave om på mit værelse hele tiden. For tiden er det malet gammelrosa, og jeg drømmer om at blive indretningsarkitekt. Men det er vist svært at finde arbejde, så måske skal jeg hellere studere møbeldesign.

/

Lokomotivets livline

42-åroige Torben Hjorthøj Hansen blev ansat hos DSB i 2005 som lokomotivfører på Lille Syd, strækningen mellem Roskilde og Næstved. I 2013 blev han operativ lokomotiv­instruktør – også kaldet LKI-vagt. Han og 17 kolleger deles om tjansen i Driftscenter Danmark, som er bemandet døgnet rundt.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad indebærer jobbet som LKI-vagt?

”Primært at tage telefonen, når lokomotivførere og togførere rundtomkring i landet ringer ind, fordi de har tekniske problemer med deres tog eller lokomotiv. Det kan for eksempel være, at motoren ikke vil starte, eller en lampe i kontrolpanelet ikke lyser. Når de ringer, fortæller de, hvor de holder, hvad der er galt, og hvad de selv har prøvet for at løse problemet. Herefter er det min opgave at foreslå andre løsningsmuligheder.”

Hvad skal man kunne for at have dit arbejde?

”Det er vigtigt, at man er interesseret i og har en indgående forståelse for teknik, og at man kan omstille sig. Vi har mange forskellige tog og lokomotiver, og jobbet kræver, at du efter at have siddet dybt begravet i én type tog kan omstille dig til en anden. Vi har selvfølgelig opslagsværker, som vi bruger, men vi vil helst undgå at skulle bruge tid på at bladre for meget rundt. Hvis vi har et tog, der holder stille, kan det hurtigt få konsekvenser for resten af trafikken.”

Er der nogle tidspunkter, hvor I har mere travlt end normalt?

”Mandag morgen. Der er mange tog, der er blevet parkeret fredag eftermiddag, og når de skal starte op tidligt mandag morgen, kan der opstå tekniske udfordringer, fordi de ikke kan tåle at stå og hvile. Ellers kan voldsomt regnvejr, blæsevejr, frostgrader og meget varme sommerdage påvirke togene.”

Hvad er en god dag på arbejde?

”Når jeg bruger min uddannelse og tekniske viden til noget, betyder det jo oftest, at der er gået noget galt. Til gengæld er jeg altid parat til at hjælpe, når det sker. Det er fedt, hvis jeg møder ind, og der holder et tog, der skal flyttes. Jeg skal finde ud af, hvad der er galt med toget, og det skal meldes til driftslederen, som samtidig skal have en forventet tid på, hvornår problemerne er løst, da det kan være et tog, der holder i vejen for andre tog, som kan give forsinkelser. Nogle gange kan det være nødvendigt at sende et hjælpetog af sted, som skal trække toget ind til siden eller af sted til et værksted. Det kan være et større koordineringsarbejde, men når det så lykkes, er det en god følelse.”

Hvad laver du, hvis trafikken glider? 

”Hvis der ikke er nogen opkald, bruger vi tid på at læse op på regelværker. Der kommer hele tiden rettelser, som vi skal sætte os ind i. Vi er jo dem, tog- og lokomotivførerne ringer til, når de skal have hjælp, så det er vigtigt, at vi hele tiden er ajour.”

Hvad er det mærkeligste opkald, du har fået?

”På et tidspunkt fik jeg et opkald fra en togfører, der ringede, fordi toilettet var gået i stykker. Jeg får fejlmeldt det i systemet, der taler sammen med værkstederne, som vurderer, hvornår det skal laves, men efter lidt tid ringer togføreren igen og fortæller, at problemet blev løst. Hun havde trukket en plasticpose over hånden, stukket armen ned og trukket et håndklæde op, så nu virkede det igen.”

 

/

Problemløser

50-årige Pia Toft Pedersen har siden 2014 stået for anskaffelsen af de nye elektriske Vectron-lokomotiver, hvoraf de første kom på skinner i slutningen af oktober. Hun er eksportingeniør af uddannelse og arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, kommunikation og økonomi. Desuden er hun specialiseret i projektledelse.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad har din rolle været i anskaffelsen af Vectron-lokomotiverne?

”Som projektleder er jeg en slags administrerende direktør for mit projekt og interagerer med mange forskellige mennesker. Jeg leder projektteamet i det daglige og sørger for et godt samarbejde med vores leverandører. Kontrakten med Siemens, som leverer lokomotiverne, blev underskrevet i marts 2018, og siden har vi – indtil corona forhindrede det – været i Tyskland hver eller hver anden måned for at holde statusmøder, bese produktionen i München og gennemføre kvalitetskontrol. Vi har også haft faste månedlige statusmøder med Siemens i Ballerup om forberedelserne til et vedligeholdelses-­setup, der gælder for de første 10 års drift.”

Hvad kræver det at have dit job?

”Man skal kunne lide, at ens arbejdsdage ofte bliver anderledes end planlagt, og kunne finde gode løsninger på pludseligt opståede problemer, som kan være ret indviklede i et så komplekst projekt. For eksempel skal lokomotiverne køre med vores eksisterende dobbeltdækkervogne. For at være sikker på, at de virkede sammen, skulle Siemens låne en dobbeltdækkerstyrvogn og teste den på en bane i Velim i Tjekkiet i en periode på nogle uger – måske endda ad to omgange. Testbaner er tit optaget og samtidig ret dyre at leje. Og i DSB bruger vi normalt alle vores dobbeltdækkervogne, så det at låne en ud var i sig selv svært at koordinere. Men vi fandt en periode, hvor den kunne transporteres derned, nå hjem igen til en travl periode og derefter sendes derned igen til de sidste test. Det var en meget stram plan, så da transporten til Velim tog længere tid end forventet, og det reserverede tidsrum på testbanen ikke kunne benyttes, endte vi med at måtte undvære vognen i længere tid. Til gengæld forlængede vi perioden, så Siemens kunne teste alt i løbet af én omgang.”

Er der nogle op- eller nedture, du husker særlig tydeligt?

”Det var en virkelig stærk succesoplevelse, da vi kunne sætte de første lokomotiver i drift seks uger før planlagt. Siemens kunne levere lokomotiverne før tid, og Trafikstyrelsen godkendte lokomotivet i september i stedet for november. Så fik vi travlt. Vi skulle nå de samme forberedelser, men på kortere tid. Det drejede sig, blandt meget andet, om at uddanne personale til at drive og vedligeholde de nye lokomotiver, om at tilpasse værksteder, forberede vaskeanlæg, sørge for rigelig sprinklervæske og sand – til at drysse på efterårsglatte skinner – og om at integrere data fra lokomotiverne med DSB’s planlægnings- og driftssystemer.”

Hvordan var det at se lokomotiverne på skinnerne?

”Helt fantastisk og kulminationen af over fem års arbejde. Vi har løbende haft testlokomotiver på besøg, men at se DSB’s helt egne lokomotiver var en virkelig unik følelse.”

 

/

Tronskifte

Den totale udskiftning af DSB’s togflåde blev skudt i gang, da de første af i alt 42 Vectron-lokomotiver blev sat i drift i oktober. De elektriske muskelbundter er miljøvenlige, driftssikre, og mere fleksible. Velkommen om bord!
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:DSB, Bjarke Ørsted, Anders Carlsen, SiemensIllustration:Jakob Wedendahl

DSB har bestilt 42 Vectron-lokomotiver, som den tyske producent Siemens Mobility står bag. Lokomotiverne er bygget på Siemens’ værksted i München, og lokomotiverne er allerede solgt og velafprøvet i blandt andet Tyskland, Polen og Finland. Siemens Mobility præsenterede lokomotivet i 2010, og i dag kører flere end 900 af lokomotiverne rundt i Europa.

Kunderne vil opleve, at punktligheden bliver forbedret, da lokomotiverne kun skal til eftersyn på værkstedet efter hver 37.500 kilometer. De ældre lokomotiver, der nu bliver udfaset, skal til eftersyn, hver gang de har kørt 5.000 kilometer.

El-lokomotivet er et såkaldt standardlokomotiv, hvor grundkonceptet er det samme, men med enkelte variationer. På grund af konceptet har Siemens kunnet opbygge en ’samlebåndsproduktion’. For at lokomotiverne skal kunne køre på den danske infrastruktur, er der lavet nogle tilpasninger, så de kan tale sammen med blandt andet kørestrømsanlægget og det nuværende og fremtidige signalanlæg. 

Dobbeltdækkervognene, som Vectron-lokomotiverne skal trække, er udstyret med en styrevogn, så man i den ene ende har et lokomotiv, mens man i den anden ende har en styrevogn tilkoblet. De nye el-lokomotiver er indrettet, så man kan køre lokomotivet fra styrevognen.

Vectron er indrettet som et to-systems-lokomotiv, der både kan køre i Danmark og Tyskland, og med mulighed for opgradering til at køre i andre lande.

MUSKLER OG FART

Den maksimale effekt på de nye Vectron-lokomotiver – der vil få betegnelsen litra EB – er langt højere end på de ældre, elektriske EA-lokomotiver, som har en maksimal effekt på 4.000 kW. Vectron-lokomotiverne har en maksimal effekt på 6.400 kW, hvilket betyder, at lokomotivet kan holde trækkraften selv på de høje hastigheder. Samtidig er det en forbedring, at Vectron-lokomotivet med sine 8.700 hestekræfter hurtigt kan accelerere, ligesom man hurtigere vil kunne nå tophastigheden på op til 200 km/t og dermed indhente tid mellem stationerne, hvis der skulle opstå forsinkelser.

FARVEL FORURENING

Når Vectron-lokomotiverne er fuldt indfaset, og de diesel-elektriske ME-lokomotiver er ude af drift, anslår DSB, at der vil være sparet cirka 60 procent af den samlede partikeludledning fra togdriften. Ved den fulde indfasning af de nye Vectron-lokomotiver forventer DSB at kunne reducere den årlige CO2-udledning fra togdrift med minimum 13 procent. Det udgør en reduktion på 27.000 tons CO2 årligt. Den årlige reduktion svarer til udledningen fra cirka 231 millioner kilometers bilkørsel, eller 5.700 gange rundt om jorden i en benzin/dieselbil fra 2019. Ud over den mindre partikeludledning vil kunder og naboer til stationer og værksteder også opleve en væsentlig reducering af de støjgener, som ME-lokomotiverne giver. 

UDBUD OG EFTERSPØRGSEL

DSB er underlagt EU’s Forsyningsvirksomhedsdirektiv, når der købes materiel af denne størrelse. Der blev derfor gennemført en udbudsproces, som bestod af flere faser. Først en prækvalifikationsfase, hvor der – ud fra en række udvælgelseskriterier – blev udvalgt tre leverandører til at give tilbud. Tilbudsprocessen foregik over tre runder med to indledende omgange, hvor tilbudsgiverne afleverede deres tilbud på baggrund af DSB’s udbudsmateriale. Efter gennemgang af tilbuddene forhandlede DSB separat med hver tilbudsgiver. I forlængelse af de to runder blev der gennemført en Best and Final Offer-runde, hvor tilbudsgiverne skulle aflevere deres endelige tilbud. 

Siemens, en af tilbudsgiverne, opfyldte alle DSB’s kriterier og fik tildelt kontrakten, som blev underskrevet 26. marts 2018. Det var vigtigt for DSB ved valg af leverandør, at der var tale om et gennemafprøvet produkt med relativt få ændringer til den valgte leverandørs standardplatform. 

DEN RØDE TRÅD

DSB har valgt at få leveret de 42 Vectron-lokomotiver i DSB’s klassiske og velkendte røde farve, som mange danskere forbinder med DSB. Farven er med til at underbygge DSB’s brand, og det er en såkaldt tempofarve, der er enkel, synlig og let at afkode, når et tog for eksempel passerer i høj fart. DSB-logoet er samtidig placeret i forhold til døre og vinduer på Vectron-lokomotivet på en måde, der giver den bedste synlighed. Ud over Vectron-lokomotiverne vil IR4- og S-togene i de kommende år blive malet i samme farve, da flere af dem trænger på grund af vind, vejr og slid.

UD & IND

I takt med at de nye el-lokomotiver indfases over tid, vil DSB’s ældre diesel- og el-lokomotiver blive udfaset. De sidste elektriske EA-lokomotiver, der blev købt til­bage i 80’erne, er de første, der bliver udfaset – det sker ved køreplansskiftet 13. december 2020. I løbet af 2021 vil de diesel-elektriske ME-lokomotiver (ofte brugt i regionaltrafikken) også blive udskiftet med Vectron-lokomotiver.

I den første tid kører el-lokomotiverne alle hverdage mel­lem København og Ringsted. Fra 13. december 2020 kører de nye lokomotiver mellem København-Ringsted-Slagelse. På lidt længere sigt vil el-lokomotiverne komme til at køre til Tyskland og på Kystbanen, hvor de kommer til at erstatte Øresundstog-sættene i takt med, at DSB gradvist overdrager kystbanekørslen til Skånetrafikken. 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ISABELLA KIESHOLM JØRGENSEN
16 år, gymnasieelev, Viby Sjælland Station

Jeg går på handelsskole i Roskilde og er på vej til mundtlig eksamen i ØG, økonomisk grundforløb. Jeg er lidt nervøs, men det skal nok gå, jeg har okay styr på det. Jeg kan godt lide matematik. Det er hyggeligt at finde løsningen på et regnestykke. Når jeg er færdig, skal jeg hjem og slappe af, inden jeg skal tidligt op og arbejde hos bageren i Meny hele weekenden.

Ofte bliver jeg i Roskilde efter skole, mødes med veninder og går på café, som regel Vivaldi. Maden er lækker og ikke for dyr. Veninderne mødte jeg på efterskolen. Det var et mærkeligt år. Vi var hjemsendt alt for længe på grund af corona. Og det har været en mærkelig start i gymnasiet i år. Det er udfordrende at holde afstand og samtidig lære hinanden at kende. Der bliver dog holdt lidt fester.

Jeg har overvejet at blive noget i rejsebranchen. Jeg kan godt lide at opleve nye lande. Det mest spændende sted, jeg har været, er USA. Sidste år var jeg i New York. Manhattan og Times Square gjorde indtryk. Alle de mennesker. Og så mange hjemløse. Det var lidt sørgeligt at tænke på, når man lå der på sit hotelværelse.

__________________________________

ANDREAS MØHL
22 år, studerende, Trekroner Station

Alle, der hører, jeg læser i Trekroner, tror, jeg går på RUC. Men jeg går på professionshøjskolen Absalon lige ved siden af. Jeg læser til pædagog og har godt et år tilbage. Min mor er pædagog, og jeg har altid vidst, at det var det, jeg ville. Hjælpe andre. Gøre en forskel. Jeg har fået alt hjemmefra, men ikke alle har så gode vilkår.

I min fritid laver jeg frivilligt arbejde i organisationen Unge Ravne, der giver en hånd i nattelivet, deler kondomer ud, følger folk hjem, hvis de er blevet for fulde, eller ringer efter en ambulance, hvis der er slåskamp. De fleste tager godt imod os, mange giver os highfives.

Mit færøske fodboldtørklæde købte jeg, da jeg var oppe at udforske den del af rigsfællesskabet. De har en fantastisk natur. Jeg købte også en sweater. Jeg elsker sweatere, det er det bedste, jeg ved – efter kunst. 

Jeg har studiearbejde på Arken i Ishøj, hvor jeg bor. Vestegnen er i sandhed mit hjem.

__________________________________

JETTE ABHYANGA SANDHOLM
51 år,  førtidspensionist, Roskilde Station

Jeg skal hen til Kræftens Bekæmpelse til et kursus i robusthed, hvor man får nogle værktøjer til at tage bedre vare på sig selv, når man har cancer. For otte år siden fik jeg brystkræft. Siden har det spredt sig til knogler og lever.

Jeg bor på det yderste af Tuse Næs nord for Holbæk. Det er et skønt område, hvor jeg har udsigt over fjord og skov. Mine forældre bor tæt på, og vi har en god relation, hvor vi gensidigt er til gavn for hinanden. Min far er 82 og aktiv landmand. Han har over 100 limousiner. Det er godt kødkvæg med dejligt magert kød, og de har et guddommeligt liv i naturen. Man skulle være limousine-ko.

I morgen skal jeg begynde på kemo­terapi. Jeg fik en veninde til at klippe mit hår af i stedet for at gå og vente på at tabe det. Jeg kan få livsforlængende medicin, men de siger, jeg ikke bliver rask. Jeg har tænkt helt til enden. På kister og begravelse. Men jeg vil hellere vaske gulvet og tænke på noget andet. Strikke og skrive digte. Glæde mig til noget. Jeg gider ikke leve i sorg.

/

December på skinner

Her får du decembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

STATIONÆRT BYGGERI

Da jernbanen i 1870 lagde vejen forbi, voksede Haslev fra landsby til foretagsom stationsby. Ud over den nye stationsbygning skød rådhus, tinghus, butikker, teater, håndværksvirksomheder og industri op i de følgende år, primært omkring stationen og langs handelsgaden Jernbanegade. I dag har Haslev knap 12.000 indbyggere og er Faxe Kommunes største by og administrative centrum. Måske er travlheden ikke overvældende på alle tidspunkter af døgnet, men nu kan Haslev prale af titlen som Danmarks Smukkeste Stationsby efter en offentlig afstemning, hvor godt 6.000 mennesker online pegede på deres favorit blandt 10 stationsbyer udvalgt af foreningen Historiske Huse.

Se flere stationsbyer på Historiske Huses YouTube-kanal.

TÆNK PÅ BØRNENE

Millioner af børn mangler lige nu mad og rent vand på grund af coronakrisen.  I de to første uger af december kan du støtte UNICEF’s arbejde for verdens børn ved at købe en verdensgave til 10 kroner i DSB 7-Eleven på stationerne. For 10 kroner kan du donere enten 2.000 liter rent vand eller fire pakker livreddende nøddemos. Tre poser nøddemos om dagen i tre uger er nok til at redde et barns liv. Du kan også støtte UNICEF’s arbejde på MobilePay 37380.

TUNNELSYN

Har du også bemærket, at gåturen under Middelfart Banegård er blevet piftet op? De nye malerier, som man kan se i tunnelen, hvis man løfter blikket, er skabt af kunstner Berit Lysdal Bærentsen i samarbejde med to patienter fra den lokale psykiatriske afdeling og skal udtrykke, hvordan de går og har det, og hvad de drømmer om.

DER KOMMER ALTID ET LYNTOG OG EN PIGE TIL

Fra 14. december har DSB indsat endnu flere og hurtigere tog mellem København, Odense og Aarhus. Det nye koncept InterCityLyn+ kører otte gange dagligt på de mest travle tidspunkter af dagen – fire gange i hver retning. InterCityLyn+ kører cirka en halv time forskudt af de allerede eksisterende InterCityLyn, så København, Odense og Aarhus får halvtimesdrift med de hurtigste tog i myldretiderne. Mellem Odense og Aarhus er InterCityLyn+ cirka 10 minutter hurtigere end InterCityLyn.

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

CHARLITE GOTTLIEB
25 år, studerende, Vejle Station

Jeg er lige kommet fra Aarhus, hvor jeg studerer serviceøkonomi. Jeg vil gerne arbejde med events og oplevelses­økonomi, og som en del af studiet skulle jeg have hjulpet til ved Northside Festival i Aarhus, men den blev aflyst på grund af corona. 

På et senere semester skal jeg i praktik. Jeg drømmer om at komme til London og arbejde for et engelsk bræt- og rollespilsfirma, der hedder Modiphius. Jeg har aldrig været i London, men jeg har en veninde i byen og elsker engelsk kultur, bøger og mode. Jeg går altid i de her uniformsjakker, jeg har fire forskellige. De passer aldrig i snittet, fordi de er syet til mænd. 

Jeg kommer fra Amager og bosatte mig i Vejle, da jeg begyndte at studere i Aarhus, fordi det er nemmere, billigere og federe at få en lejlighed i byen. Jeg elsker den og planlægger at få nogle flere venner her. 

__________________________________

GUSTAV LEVIN ANDERSEN
22 år, studerende, Jelling Station

Jeg er født i Jelling, mine forældre bor i Jelling, og da jeg skulle flytte hjemmefra, valgte jeg et kollegium i Jelling. Det var rart, at det ikke var superlangt væk. Jelling er en utrolig god by. Hyggelig og med meget historie. Folk, man møder – om det er et match på Tinder eller nye studiekammerater – spørger altid: ”Jelling … er det ikke noget med en sten?” Det er de færreste, der ved, at vi har to runesten. 

Jeg gik længe og tænkte over, hvad jeg skulle lave, og så en morgen vågnede jeg op og tænkte, at man jo også kunne blive revisor. Nu læser jeg en finansbachelor i Herning. Mit mål er en dag at blive statsautoriseret revisor. Det er ikke den høje løn, der er hovedmotivet, jeg er bare utrolig glad for tal. 

Jeg har læst alle mine lektier før tid, så i dag har jeg ikke noget særligt for. Måske går jeg hjem og tegner. Jeg tegner alt, der falder mig ind. Superhelte, samuraikvinder og for tiden rigtig mange ’World of Warcraft’-karakterer.

__________________________________

THERESE BRUHN UDBY
24 år, lærer, Herning Station

Jeg studerede spansk og kinesisk i Aarhus, men det blev lidt drænende, og jeg droppede ud med en plan om at blive skuespiller. Jeg ville gerne på en etårig uddannelse på Det Danske Filmskuespillerakademi i København, men havde ikke de 117.000 kroner, det koster. Jeg gav mig til at spare op, men mistede mit job i en skobutik i Aarhus, da corona kom. Så flyttede jeg hjem til mine forældre i Brande, hvor jeg bor sammen med min lillebror, der snart er færdiguddannet som autolakerer. 

Vi har et godt forhold, og det er meget okay at bo hjemme – selv om jeg aldrig har forstået, hvorfor mine forældre har bosat sig nærmest så langt fra vandet, som man kan komme i Danmark. Nu arbejder jeg som spansk­lærer i Herning og i en bager i Brande.

På mandag skal jeg spille en lille rolle i ’Sygeplejeskolen’, der kører på TV 2 Charlie. Måske har jeg også en rolle i en McDonald’s-reklame på vej. 

/

Psykologisk førstehjælp

53-årige Lars Maymann Johansen er tidligere lokomotivfører og har været ansat i DSB i 30 år, de seneste 12 som gruppeleder i Helsingør for 45 lokomotivførere. Han og 21 andre ledere i afdelingen Togdrift Fjern- & Regionaltog deler påkørselsvagten i DSB.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad er din funktion som påkørselsvagt?

”At sikre, at medarbejderne bliver støttet, når de har været ude for en ubehagelig hændelse såsom en personpåkørsel. Når jeg modtager et alarmopkald fra Driftscenter Danmark, skal jeg have styr på fakta, inden jeg kontakter medarbejderen, der har haft oplevelsen. Min blok ligger klar på køkkenbordet hele døgnet, så jeg hurtigt kan få skrevet det vigtiste ned. Herefter er det min opgave at få fat på lokomotivføreren og vurdere, hvordan vedkommende har det. Er der tale om en personpåkørsel, møder jeg altid op på stedet bagefter.”

Hvad taler I om, når du ringer op?

”Hvis man har oplevet at påkøre en anden person, vil de fleste lade følelserne tale. Det er helt naturligt, og det giver mig mulighed for at vurdere, hvordan vedkommende har det. Inden jeg lægger på, er jeg altid grundig med at fortælle, hvor lang tid der går, før jeg er hos dem. I mellemtiden vil politiet eller andet togpersonale være ankommet og kan tage over, indtil jeg er fremme. Mens jeg er på vej, ringer jeg hyppigt medarbejderen op, så vedkommende ikke føler sig alene. Jeg sørger også for, at de ikke kommer hjem til et tomt hus, og i de fleste tilfælde tager jeg med dem hjem, drikker en kop kaffe og får talt med dem og deres pårørende om alt og intet. I nogle tilfælde tager det længere tid, før de er parate til at komme tilbage på skinnerne, og nogle medarbejdere har brug for yderligere hjælp, end vi kan give. Vi har desværre også nogle, som må stoppe på grund af de traumer, de har fået. Der er stor forskel på, hvordan man håndterer det.”

Hvordan ved du, hvad du skal sige?

”Alle ledere i påkørselsvagten er tidligere lokomotivførere, og flere af os har prøvet en personpåkørsel, så vi ved, hvad det handler om. Vi har været på kursus i, hvordan man debriefer medarbejdere, som har haft et traume. Jeg har selv haft tre personpåkørsler, så jeg trækker meget på egne erfaringer. Jeg ville selvfølgelig helst have været foruden de oplevelser, men jeg tror, det betyder meget for medarbejderen, at jeg kan sætte mig ind i situationen.” 

Kan du huske dit første opkald?

”Da jeg indtrådte i vagtordningen, syntes jeg,  det var stort, at andre kunne bruge mig i en så sårbar situation. Jeg gik og håbede på, at der ville komme et opkald.  

Da det kom, tænkte jeg: ’Åh nej, hvad nu hvis jeg gør noget forkert.’ Men jeg var blevet klædt godt på af mine kolleger og fulgte den tjekliste, jeg havde fået udleveret. Det virkede heldigvis. Men det kan være et meget hårdt arbejde. Jeg er ikke nogen supermand og kan sagtens blive vemodig en gang imellem, når jeg har afleveret medarbejderen hjemme ved familien. Når lokomotivførere påkører en person, deler de ofte døden med dem, de påkører. De fleste, der har været udsat for en personpåkørsel, kan ikke lade være med at tænke: ’Hvorfor gjorde du det på mit tog?’” 

/

November på skinner

Her får du novembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

HVERDAGSHELT

DSB-togfører Bjarne Vesterbrandt modtog i starten af efteråret hædrende omtale og en beskeden dusør af Fyns Politi for sin indsats på det tog, som var involveret i Storebælts-ulykken den 2. januar 2019. Den 54-årige togfører ydede livreddende førstehjælp, fik talt passagererne om bord på toget til ro og sørgede for, at ingen forlod det havarerede tog, før det var sikkert.

100 PROCENT

I øjeblikket består den affaldspose, som du putter dit æbleskrog eller din brugte kaffekop i, når du kører i InterCity-tog, af 20 procent genbrugsplast. Det bliver anderledes fra februar 2021, når DSB modtager nye poser i ren genbrugsplast fra producenten. Tiltaget understøtter FN’s globale verdensmål. DSB bruger syv millioner affaldsposer årligt, hvilket svarer til 19.000 poser om dagen. 

BANESÅR

Mange af Danmarks godt 500 danske stationsbyer er i dag hensygnende og præget af butiksdød. Nogle steder er de engang så karakteristiske stationsbygninger blevet revet ned, og endestationen for de små bysamfund lurer forude. Men bytypen, der vandt frem i årene 1880-1920 i takt med udbygningen af jernbanen, har både arkitektonisk og samfundsmæssig værdi. Det mener man hos nonprofitorganisationen Historiske Huse, der har udskrevet konkurrencen Danmarks Smukkeste Stationsby for at gøre politikere, kommuner, bygningsejere og borgere opmærksom på, at der skal handling til, hvis ikke stationsbyerne skal forbløde. Som en begyndelse kan du gå ind på historiskehuse.dk og stemme på din favorit blandt de 10 byer Skørping, Vinderup, Sindal, Bramming, Odder, Lunderskov, Brenderup, Aarup, Haslev og Tølløse, som er blevet nomineret af et ekspertpanel.

Vinderbyen offentliggøres på historiskehuse.dk 13. november.

GAVER PÅ SKINNER

1. december og pakkekalendertid venter fremme ad sporet. Danmarks Jernbanemuseum har en webshop fuld af ideer til små og store togelskere. Hvad med en Thomas Tog-tandbørste, højtlæsningsbøger, lokomotiv-nøgleringe og -spillekort, historiske plakater, en jernbanekasket, en uniform eller måske et Märklin-tog?

Find dem på jernbane-museet.dk/webshop/

TAG TESTEN

DSB har udviklet et såkaldt Ungdomskort Tjek, hvor du i løbet af to minutter kan finde ud af, om det kan betale sig for dig at købe et ungdomskort. 

Tjek det på dsb.dk/ungdomskort 

PENDLERHJÆLP

Til december får passagererne på S-togsnettets potentielt længste strækning – dem, der benytter Frederikssundbanen – en mere regulær 10-minuttersdrift, flere hurtigtog og færre stoptog. Også de store stationer Flintholm, Vanløse, Herlev, Ballerup og Malmparken får flere hurtigtog. De går fra at have tre hurtigtog og seks stoptog i timen til at få seks hurtigtog og tre stoptog i timen i den nye køreplan for S-tog, der træder i kraft 14. december i år. 

Se køreplan på rejseplanen.dk

 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

THOMAS OLESEN
45 år, lærer, Vejle Station

Jeg bor i Vejle. Af en eller anden grund vender jeg altid tilbage hertil. Som ung blev jeg soldat og senere befalingsmand og rejste rundt til forskellige kasernebyer. I 1999-2000 var jeg med til at uddanne soldater, der blev udsendt til Kosovo.

Under en øvelse fik jeg en dag en 60 kilo tung armeret plade i nakken. Jeg var tæt på at brække halsen, og det krævede megen genoptræning, men i dag har jeg kun cirka fem procent mén. Det er mest i koldt og fugtigt vejr, jeg mærker noget nakkestivhed. 

Efter arbejdsskaden blev jeg en slags evighedsstuderende, endte med en bachelor i filosofi og en overbygning i statskundskab. Så blev jeg elektriker – der bliver uddannet alt for mange akademikere. Jeg kontaktede Elforbundet, der fortalte, at der var under én procent arbejdsløshed i Trekantområdet, så jeg bosatte mig i Vejle igen. Nogle år senere blev jeg elektrikerlærer på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten. Jeg har været der to et halvt år og er glad. Men livet kan skyde mange sten og muligheder efter én. Jeg holder alle døre åbne.

__________________________________

TAMILSELVAN NAGAMANY
20 år, studerende, Herning Station

Jeg er vist opkaldt efter en soldat, en krigshelt fra borgerkrigen på Sri Lanka, som mine forældre flygtede fra, men jeg synes, navnet er for besværligt at sige, så jeg kalder mig bare Selvan. 

Jeg er født i Fredericia. Min far ejer en kiosk, min mor er hjemmegående, og min storesøster og storebror er flyttet til Aarhus for at studere. 

Efter gymnasiet ville jeg prøve noget større. Nu er jeg begyndt at læse til diplomingeniør i forretningsudvikling i Herning og pendler fra Fredericia. Men jeg har skrevet mig op til nogle lejligheder i Herning. Efter universitetet vil jeg gerne til en større by, måske endda til udlandet. Jeg drømmer om at starte min egen virksomhed, jeg skal bare lige have fundet ud hvad for en slags. Engang stod jeg på skateboard, men jeg faldt ud af det og begyndte at prioritere studierne. Lige nu har jeg for travlt til fritidsinteresser. Jeg er kommet ind på det studie, jeg gerne ville, og jeg er nødt til at være streng ved mig selv. Hvis du falder bagud, kan det være umuligt at indhente det forsømte. Specielt når det drejer sig om matematik.

__________________________________

SILJE FACIUS
32 år, illustrator, Herning Station

Jeg er ved at åbne en webshop med mine tegninger og kunsthåndværk, men arbejder deltid som museumsvagt på Klosterlund Museum. Vi har arkæologiske fund og udstillinger om tørvehistorie. Jeg arbejder også på Tekstilmuseet i Herning, begge dele under Museum Midtjylland. Det er helt nyt, jeg er stadig i oplæring. 

I marts flyttede jeg fra min hjemby Stavanger i Norge til Danmark sammen med min mand, min bror og mine forældre. Min mor er fra Herning, men jeg har aldrig boet her. 

Jeg kan godt lide den danske hygge. Også boligpriserne er meget hyggeligere. Mine forældre bor i Kibæk, og min mand og jeg har fundet en gammel ejendom i landsbyen Skarrild. 

Det er lidt svært at forstå, hvad min mand laver, men det er noget med IT-simulering af vindmøller for et offshore­firma i Esbjerg. Vi har ikke børn endnu, men vi har vores kat, Whisky, en rødhåret fidus. Det er mest min mand, der nyder whisky. Selv er jeg mere til portvin.

/