Indlæg

Tårnfalkene

Over sporsystemet ved Dybbølsbro, der leder seks S-togslinjer ind på Københavns Hovedbanegård, rejser Trafiktårn Øst sig. Kom med ind i kontrolrummet, og bliv klogere på medarbejderne og teknologien, der våger over den trafikale hovedpulsåre.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:DSBIllustration:Jakob Wedendahl

TÅRNET

ved Dybbølsbro er 42 meter højt, 41 meter i diameter og spænder over 10.500 kvadratmeter. Det er rundt ligesom sit kontrolrum, fordi alle medarbejderne til enhver tid skal kunne se, hvor alle de omkring 80 tog befinder sig, samtidig med at alle i rummet skal kunne se hinanden.

OPHÆNGT

De mindre skærme, der hænger ned fra loftet, kaldes toglederskærme, da det er toglederen, der ved en trafikal uorden opdaterer dem. Det kan eksempelvis være en smadret rude på et S-tog, en dørfejl eller en fejl på signalerne. Selvom toglederen råber ud i rummet, når der sker ændringer, skriver han det også på toglederskærmene, så alle kan følge med. Skærmene viser også den aktuelle punktlighed på togene.

LYSTAVLEN

På den store skærm ses, hvordan alle S-togslinjerne kører i øjeblikket. De røde streger står for tog, der kører, mens de gule streger bliver kaldt for køreveje og viser den strækning, et bestemt S-tog har fået signal til at køre. På oversigtmediet kan man se, om et tog er forsinket, og om man skal iværksætte handlinger, så det igen kommer til at køre til tiden. 

PÅ PLADSERNE

Medarbejderne, der sidder i rummet, er delt op, så Banedanmark, der styrer signalerne, sidder forrest og tættest på den store skærm. Bagved sidder de forskellige DSB-medarbejdere, blandt andet dem, der styrer materiel og lokomotivførere. I midten af rummet sidder toglederen, som har hovedansvaret for trafikken lige nu. Det er toglederen, der træffer de afgørende beslutninger, for eksempel ved en fejl på signalerne, og det er ham, der råber ud i rummet, når der sker noget, alle skal vide. Det er også toglederen, der står for informationen på de forskellige skærme.

STEMMEBERETTIGET

En medarbejder kalder ud til højttalerne på S-togsstationerne og informerer kunderne, så snart toget er over 2:59 minutter forsinket. På sin computer kan medarbejderen gå ind og rette i alle skilte på stationen, når der sker ændringer i trafikken. Det er også informations­medarbejderen, der har ansvaret for at opdatere Rejseplanen og dsb.dk ved forsinkelser.

FRAGTENS TREDELING

Informationsmedarbejderen arbejder på tre skærme: På den ene er der en spejling af signalsystemet, hvormed man kan overvåge trafikken. På den anden er der en driftsoversigt, af medarbejderne kaldet ’Byens puls’. Den viser, hvor alle togene befinder sig, og findes også på DSB’s hjemmeside, hvor alle kan gå ind og kigge. På den tredje kan informationsmedarbejderen ændre skiltene ude på stationerne.

/

Juni på skinner

Liv i lokomotivværkstedet, nye bagagebokse og UNICEF-kampagne. Her får du juni måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, PR

EN GOD GRUND

Lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej i Valby i København har repareret på DSB’s tog i over 100 år. Nu skal værkstedet flytte, og det betyder, at der fremover bliver plads til både studieboliger og økobrug på de centralt beliggende hovedstadskvadratmeter. Det er virksomhederne CPH Village og BaneGaarden, der står bag henholdsvis studieboligerne og det nye økobrug, og hos DSB byder man de nye lejere velkommen. ”Ånden i deres projekter er lige det, vi ønsker i området, nemlig at sætte dets grønne profil i spil, og samtidig får vi åbnet for københavnerne og andre interesserede med attraktioner, der inviterer indenfor. Yderligere er de med til, at området bliver udnyttet på bedste vis, mens vi venter på den endelige udformning af områdets fremtid,” siger Jes Transbøl, underdirektør i DSB Ejendomme.

FARVEN ER LIGE I SKABET

Forbipasserende på Aarhus Hovedbanegård kan fremover benytte sig af helt nye DSB-røde bagagebokse, hvis de skal opbevare deres ejendele et sikkert sted, mens de shopper eller ser på seværdigheder i Smilets By. Ud over den røde farve har de nye bokse fået erstattet møntbetalingen med en kortautomat, så man ikke længere er afhængig af at have kontanter på lommen. Det er planen, at DSB vil udskifte alle sine bagagebokse på landets 12 største stationer i de kommende år.

KAN DU UNDVÆRE DIT FREDAGSSLIK?

48 kroner. Så mange penge bruger en gennemsnitlig dansk familie på slik, når fredagshyggen sætter ind. De 48 kroner kan gøre en kæmpe forskel, og det minder UNICEF og DSB os om i første uge af juni, når de for andet år i træk går sammen i kampen mod sult og beder de danske børnefamilier om at sms’e ’SLIK’ til nummeret 1900 og dermed donere 48 kroner til børn, der sulter. Der er mere end 16 millioner børn i akut fare for at dø af underernæring rundt om i verden, og selv et lille beløb som 48 kroner kan give livsnødvendig hjælp. For de penge kan man eksempelvis sikre livsvigtig jordnøddemos til seks børn en hel dag.

ÉN MILLIARD …

 … kilometer om året rejser passagererne på DSB’s S-togslinjer. Den gennemsnitlige rejse for en passager i S-toget er i øvrigt cirka 12 kilometer.  

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DANIEL WIEGELL
26 år, maskinmester-studerende, Nørrebro Station

JEG HAR TAGET orlov fra mit studie, fordi der var meget hårdt regnearbejde. Jeg havde brug for ny energi. Nu arbejder jeg på produktionen af en film, der hedder ’Strowlers’ og handler om magi i det virkelige liv. Der er ikke noget fast manuskript, handlingen bliver defineret undervejs, som en slags performancekunst. Det er min anden dag på job, og jeg er på vej til lufthavnen for at hente folk til produktionsholdet, der ankommer fra USA og Canada. 

JEG KOM i forbindelse med filmen gennem nogle folk, jeg kender i rollespilsmiljøet. Jeg har gået på Østerskov Efterskole, hvor rollespil er i centrum for undervisningen. Det er et meget kreativt sted. Blandt andet rolle­spillede vi os igennem Manhattan-projektet (Det amerikanske atomvåbenprogram, red.)og andre begivenheder under anden verdenskrig. Det var en meget effektiv måde at lege sig til lærdom.  

HVIS ENERGIEN ER der, begynder jeg på studiet igen efter sommerferien. Når jeg er færdig, kunne jeg tænke mig at komme ud at sejle. Jeg drømmer også om at skabe en institution med en kritisk politisk agenda, hvor man kan lave nogle kulturarrangementer.

__________________________________

LAURA AHRING
20 år, gymnasieelev, Nørrebro Station

JEG GÅR i 3. g på Nørre Gymnasium i Husum. Det er lidt hårdt lige nu, man skal give den lidt ekstra i slutspurten. Men det skal nok gå.

JEG PLANLÆGGER to sabbatår. Først skal jeg arbejde for at tjene nogle penge, måske i en børnehave. Så tænker jeg at tage noget frivilligt arbejde, måske for Operation Dagsværk. Og så vil jeg ud at rejse, måske til Australien. Min far bor i Sydney, hvor han underviser i biokemi på universitetet. Jeg har endnu ikke afgjort, hvad jeg skal studere, men jeg tror, det bliver en samfundsfaglig uddannelse på Københavns Universitet.

JEG GÅR PÅ musiklinje på gymnasiet, og lige nu er jeg på vej til guitarundervisning. Det er en af mine venner, der underviser mig. Han er rigtig dygtig. Jeg låner en guitar hos ham, så jeg ikke behøver tage min egen med frem og tilbage. I dag skal vi øve akkordlæsning og spille et stykke af Tame Impala: ’The Less I Know The Better’. Det er bare en hobby. Jeg spiller ikke i noget band, og jeg har ingen drøm om at blive kunstner.

__________________________________

VANESSA NIELSEN
20 år, bagerekspedient, Hellerup Station

JEG ARBEJDER i Bodenhoff Bageri. I dag er jeg lånt ud til en afdeling i Hellerup, men normalt arbejder jeg på Frederiksberg. Vores kager er meget populære, og det er farligt arbejde, for vi får rabatter. Og ting, der ikke kan sælges i morgen eller er gået i stykker, får vi gratis. Heldigvis ligger mit træningsstudie tæt på, hvis jeg får skyldfølelse.

JEG DYRKER meget poledance. Jeg begyndte, fordi jeg gerne ville tabe mig, men da jeg havde tabt mig, fik jeg lyst til at sætte mig bedre ind i sporten. Det er en sjov måde at få motion på, fordi du fokuserer på tricks og koreografi i stedet for at fokusere på at træne din krop. Og så har vi et godt fællesskab, et søsterskab. Det vil sige, vi er 100 kvinder og fire mænd. Tre af dem er straight.

JEG HÅBER AT komme ind på Efterslægtens HF efter sommerferien. De har en populær idrætslinje. Bagefter kunne jeg godt tænke mig at læse en bachelor i naturressourcer. En dag vil jeg gerne flytte sammen med min kæreste. Jeg har boet ude, men flyttede hjem til min mor igen, fordi jeg ikke havde råd. Det er nemmere at bo hjemme, efter jeg har boet alene og fundet ud af, hvad der skal til for at holde hus og købe ind.

 

/

Alt på et bræt

Lokomotivføreren skal ikke bare styre toget sikkert fra station til station, men også kommunikere med blandt andre stationsbestyrere og toiletter. Heldigvis er der hjælp at hente i et veludstyret instrumentbræt. Kom med indenfor, og se tyfonen, kontrolleren, og hvad der ellers rører sig på førerbordet i et IC4-tog.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1. RADIOEN

Via MSR3 (Mobil StrækningsRadio model 3) kan lokomotivføreren kontakte stationsbestyreren omkring drift, kørsel og sikkerhed. For eksempel hvis toget skal standse på en ekstra station. Strækningsradioen indstiller automatisk signalet til den station, toget er på vej til.

2. TYFONEN

En tyfon er et trykluftdrevet horn, som bliver brugt til at give advarselssignal, hvis for eksempel en person står for tæt på skinnerne, eller hvis der er et dyr på banen. Navnet stammer fra dengang, de håndværkere, der byggede skibe, også byggede tog, hvorved flere udtryk fra søen tog rejsen over på skinnerne.

3. FARTEN

ATC-hastighedssignalet (Automatic Train Control) fortæller togføreren, hvor langt frem sporet er ledigt, og dermed, hvor mange kilometer i timen han kan køre med. Nede i sporet ligger en såkaldt ATC-balise, som gennem en modtager i toget informerer ATC-hastighedssignalet. Hvis noget på skinnerne længere fremme kræver en hastighedsnedsættelse, daler viseren til den hastighed, lokomotivføreren skal sørge for at holde. 

4. TASTERNE

Via tryktasterne i driftspanelet kommunikerer lokomotivføreren med toget. Toget giver et tilbud om en aktion – lukke døre, tænde lys eller lave en bremseprøve. Tasterne blinker, når lokomotivføreren kan vælge en handling, som toget skal udføre. 

5. SKÆRMEN

På skærmen i informationspanelet kan lokomotivføreren hente informationer om driften i selve toget. Det kan være status på alt fra dieselolie, gear, motorer, klima og temperatur i toget til, om der mangler vand i toiletterne.

/

Afgangseksamen

Et fløjt alene kan ikke gøre det, når et tog skal af sted uden at klemme sine rejsende i de smækkende døre. Se her, hvilke trin afgangsproceduren skal igennem, før toget kan køre fra stationen sikkert og til tiden.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:DSBIllustration:Jakob Wedendahl

1. TILLADELSE TIL AT KØRE

Banedanmark giver signal til lokomotivføreren, der sidder i togets førerrum, om at banen er fri, og at toget skal køre. På de fleste stationer sker det ved en grøn lampe, der blinker, et såkaldt perron-udkørselssignal. 

2. SIGNAL TIL TOGFØREREN

Lokomotivføreren signalerer via betjeningspanelet til togføreren, der står på perronen, at hun er klar til at køre. 

3. DØRENE LUKKES

Et minut før afgang fløjter togføreren og lukker alle dørene undtagen én, som holdes åben. 15 sekunder inden afgang lukkes den sidste dør.

4. KLAR TIL AFGANG

Når alle dørene er lukket, og togføreren har sikret, at der ikke sidder nogen fast i dørene eller mellem toget og perronen, gives der signal til lokomotivføreren via betjeningspanelet.  

5. TOGET KØRER

Lokomotivføreren modtager signalet fra togføreren og starter toget. 

 

/

En fransk hotdog, tak

Tobias Hvilsted Welling er butikschef i en af landets travleste stationskiosker, og står blandt andet for 7-Elevens salg på Roskilde Festival.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg driver DSB’s 7-Eleven på Roskilde Station. Mit arbejde består i den daglige ledelse af butikken. Herunder at udvikle vores medarbejdere og sørge for, at vi altid er klar til at servicere de rejsende fra Roskilde Station.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Det er den frihed, jeg har med at drive forretningen, som var det min egen. Derudover kan jeg rigtig godt lide det spænd af mennesker, jeg arbejder sammen med, som går fra de 15-årige til folk i midten af halvtredserne. Jeg lærer noget af dem alle sammen.”

Hvad er det sværeste, du har oplevet med dit arbejde? 

”Det sværeste vil altid ligge i personale. Det kan tage en masse tid og kræfter at drive en forretning, men hvis det ikke fungerer i medarbejderflokken, er det et problem, der er svært at løse.”

Hvad arbejder du med lige nu?

”I øjeblikket arbejder jeg med at gøre klar til Roskilde Festival, hvor vi skal have et setup. Sidste år stod vi i en lille pølsevogn og solgte 6.500 franske hotdogs. Det var det hårdeste, jeg og mine medarbejdere har prøvet.”  

Hvad laver du i din fritid?

”I min fritid fotograferer jeg meget og bruger tid på foto- og videoredigering, som jeg kan lide at være kreativ med. Derudover kan jeg lide at bruge tid på hjemmesideopbygning og programmering.”

Hvilken tv-serie ser du for tiden?

”Jeg elsker serier og kan slet ikke styre det, når jeg først er i gang. Lige for tiden ser jeg de gamle ’Game of Thrones’, så jeg er klar til den nye sæson. Derudover nyder jeg også at se ’House of Cards’, ’Vikings’, ’Ray Donovan’… Ja, jeg ser rigtig mange serier!” 

Hvad er din livret?

”Lasagne, og det har det været hele mit liv. Min mors lasagne er den bedste.”

Hvis du kunne vælge frit, hvor ville du så rejse hen?

”Lige nu ville jeg rigtig gerne rejse til Bali, hvor jeg har boet i halvandet år. Det er 10 år siden, jeg rejste derfra, men jeg vil rigtig gerne tilbage.” 

 

/

På sporet af…

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

MORTEN OLESEN
51 år, førtidspensionist, Holbæk Station

JEG BOR i Holbæk og er på vej til lægen i Hvalsø, bare til et rutinetjek. Jeg har det godt nok i det store og hele, selv om jeg lider af skizofreni. Men så længe jeg tager min medicin, er det ikke noget, jeg mærker noget til. Jeg har arbejdet som pedelmedhjælper, men i 2001 blev jeg førtidspensioneret. 

JEG ELSKER at rode med kameraer. Jeg har blandt andet et Leica, et Nikon, et Pentax og et Hasselblad. Jeg skyder ikke digitalt, kun på film. Ellers får jeg tiden til at gå med at høre musik og læse. Jeg elsker meget forskellig musik, fra Gasolin over Bob Dylan til Metallica. 

LIGE NU LÆSER jeg en bog af Lars Ulrichs far, Torben Ulrich, ’Boldens øjne, værens ben’. Ud over at være kunstner og forfatter er han tidligere professionel tennisspiller, og bogen består af tekster, han har skrevet gennem 40 år. Han tænker meget over tingene.   

__________________________________

OO OO AUNG
31 år, studerende, Kalundborg Station

JEG ER VED at tage 9. klasse på VUC i Holbæk, men blev nødt til at gå tidligt i dag, fordi min datter er syg med feber. Nu er jeg på vej for at hente hende i vuggestuen. Jeg flygtede fra Myanmar med min familie for 10 år siden. Først til Malaysia, så til Danmark. 

JEG GJORDE RENT på en skole, indtil jeg fik lyst til at uddanne mig og få et bedre job. Jeg kunne tænke mig at arbejde på et hospital eller i et laboratorium, for eksempel hos Novo Nordisk. Men jeg har stadig langt igen med min uddannelse. Min mand og jeg mødte hinanden i Malaysia. Han kom til USA, inden han fik opholdstilladelse i Danmark. Vi har to piger på et og tre år. Han arbejder som lærling i et restaurantkøkken. Han er god til at lave dansk mad, og jeg har lært ham at lave nogle burmesiske retter. 

MIN LIVRET ER en fiskesuppe med løg og en særlig banan, man ikke normalt kan få i Danmark, men som det er lykkedes mig at bestille hjem. Der er mange søde mennesker i min klasse, men min bedste ven er min mor. Jeg plejede at besøge hende ofte, men med to børn har jeg sværere ved at finde tid til det.

__________________________________

ANNE SKOV OLDRUP
56 år, sygeplejerske, Holbæk Station

JEG HAR ARBEJDET som sygeplejerske i 30 år efterhånden. De sidste 17 år på en privat hudklinik i Holbæk, hvor jeg bor. Det er rolige arbejdsforhold, der er altid styr på alting, og jeg får lejlighed til at møde alle slags mennesker, uden at det er så tungt sygdomsmæssigt, som det kan være på et hospital. Her vil jeg gerne blive. 

NU ER JEG på vej til København for at hente min datter i Valby. Så tager vi sammen til Nørrebro, hvor min søster holder afskedsmiddag for min nevø, der studerer til elektronik­ingeniør og skal et år til Melbourne i Australien på udveksling. 

JEG KAN NÆSTEN ikke bære, at han skal være væk et helt år, selv om han er stor efterhånden. Men jeg har købt ham en ny T-shirt, så han har noget at have på i varmen, og så han har noget, der minder ham om mig. 

/

April på skinner

Ny rejse-app, samarbejde med UNICEF og frilandsgris i din franske hotdog. Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Jens Hasse/DSB, The Noun Project

LILLE HJÆLPER

Med appen Ping kan du få aktive pushbeskeder om lige netop din rejse, få forslag til alternative rejser, hvis noget går galt, få øjeblikkelig besked ved ændringer i togtrafikken og lave en nem oversigt over dagens og morgendagens rejser. Appen udvikles løbende af DSB Digital Labs på baggrund af brugernes tilbagemeldinger.

DSB STØTTER UNICEF

I 2018 indledte DSB et treårigt samarbejde med UNICEF, hvor DSB hjælper med at samle penge ind. I 2019 vil overskuddet fra salget af vand og kaffe i togene blive doneret til UNICEF’s arbejde med verdens udsatte børn.

88.529

Så mange sager løste DSB Kundehenvendelser i 2018. Den gennemsnitlige svartid var syv dage. Er man som kunde ikke tilfreds med afgørelsen i Kundehenvendelser, kan man altid skrive til DSB’s Kundeambassadør.

Kan downloades til iPhone via appstore eller pingapp.dk

FRILANDSGRIS I DEN FRANSKE STIL

Franske hotdogs og DSB’s 7-Eleven-butikker har i mange år hængt uløseligt sammen. Det bliver de heldigvis ved med, og fremover kan du spise din hotdog vel vidende, at kødet i pølsen er produceret under ordentlige forhold. Fra april måned vil alle pølser i DSB’s 7-Eleven-butikker stamme fra frilandsgrise. Det betyder blandt andet, at alle grisene er fritgående og har adgang til udendørsarealer og løbegårde. Frilandsgrise er desuden anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

LOKUMSAFTALE

Toiletsystemerne i elektriske IR4-tog, som primært kører mellem København og Esbjerg, er i fuld gang med at blive udskiftet til nye systemer, der kan ’tale’ med DSB’s datacenter, som kan overvåge og rapportere fejl og advarsler fra toiletsystemerne. Dermed kommer DSB på forkant med fejl eller forsyningsudfordringer og får på den måde en større fleksibilitet i forhold til planlægning af klargøring og vedligehold. 

VIDSTE DU …

 … at DSB’s nye billettype Orange Fri er tilgængelig på cirka 95 procent af alle DSB-afgange, kan refunderes indtil 30 minutter før afgang og også kan benyttes i myldretiden.

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til syv ting, du kan opleve i april.
Tekst:RedaktionenFoto:Museet for Søfart

DET MUNTRE LIV TIL SØS …

… er ikke, hvad man får serveret som gæst på Museet for Søfarts nye udstilling med deltitlen ’Når mænd får nok – af hinanden’ om Danmark-ekspeditionen 1906-08, der havde til formål at undersøge og kortlægge det nordligste Østgrønland. Den blev ledet af forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen, der bragte en besætning af 27 sømænd, håndværkere, kunstnere, zoologer, geologer, fotografer, botanikere med flere sammen på skibet Danmark. Frem til 25. august viser Søfartsmuseet livet om bord rekonstrueret gennem mandskabets dagbogsnotater, der vidner om ikke så få gnidninger, samt hidtil ukendte fotos, der svømmer over af udslukte øjne og fedtet hår. 

Foto: Thomas Nielsen

KUNSTEN AT SEJLE OP AD ÅEN

Lidt selvros: Dette overstadige foto, taget af Thomas Nielsen, der blev bragt i Ud & Se i juli 2018 i en artikel om dansk drukkultur, er officielt årets bedste hverdagsbillede. Det står fast efter uddelingen af priser til Årets Pressefoto. ”Man kan ikke komme uden om, at det er livsbekræftende og generøst, og man bliver glad af at se på det. Det bliver også et billede på Velfærdsdanmark og den politiske korrekthed, hvor man udstikker en masse retningslinjer for, hvordan man lever et godt liv uden rygning og med begrænset alkohol. Her er der nogle, som lever på trods af alle disse råd. Der er højt til loftet, og på bodegaen ligger tolerancetærsklen lige så højt: Du vil altid blive respekteret for den, du er,” funderede juryen
sit  valg. Billedet kan frem til 17. august ses på Det Kongelige Bibliotek i København med de øvrige pressefoto-vinderbilleder.

JORDEN KALDER

Da den danske kunstner Knud Viktor rejste til Provence i 60’erne, var det for at male på lærred, men samspillet mellem det sydfranske lys og cikadernes sang påvirkede ham så stærkt, at han fik lyst til at beskrive verden med lyd. Så han kom ned på knæ og ind i busken og gav sig blandt andet til at optage græshopper, ugleunger, snorkende kaniner og boblende vin. Kunstneren er stadig bosiddende i Sydfrankrig, men i Roskilde kan du for tiden se en udstilling af hans værker, der ikke tidligere har været vist herhjemme. Udstillingen kombinerer lydoptagelser med foto, video og installationer og byder blandt andet på ’Allo La Terre’, 10 små lydværker, som du ringer til fra en telefonboks. Der følger et glas naturvin med i entré-prisen.

Museet for Samtidskunst, ’Bjerget synger’, frem til 28. april.

Foto: Naturstyrelsen

KNAP SÅ VISSEN

Hvide og gule anemoner visner bort i forsommeren, når træernes blade vokser til og holder solen væk fra skovbunden. Den blå anemone er derimod stedsegrøn og beholder derfor bladene og laver næring gennem fotosyntese hele efteråret og vinteren igennem, mens træerne står nøgne og lukker masser af lys ind. Derfor er den blå anemone klar til at komme hurtigere ud af starthullerne end sine gule og hvide fætre. Så snart der er nogenlunde lunt i skovbunden, vågner blomsterknopperne, som de blå anemoner satte allerede sidste sommer, strækker nakken og åbner sig. Du kan finde den smukke, sartviolette blomst i blandt andet Boserup skov ved Roskilde og Slotslyngen ved Hammershus på Bornholm. Naturstyrelsen anbefaler, at du hverken plukker eller graver den op, da den er i tilbagegang.

‘Vinterbørn’, 1976.

DET RENE SNIT

Hvis man primært kender Dea Trier Mørch som forfatteren til blandt andet ’Vinterbørn’, eller hvis man har lyst til at få genopfrisket sit kendskab til hende som grafiker, kan man for tiden se omkring 90 af hendes linoleumstryk i Humlebæk. Mørch, der i 1969 var med til at stifte kunstnerkollektivet Røde Mor, døde i 2001. Men hendes tryk lever videre med tegneserieskarp klarhed i linjerne og med social gennemslagskraft i motiverne, der går fra moderskabets intimsfære til den politiske virkeligheds frihedskæmpere og systemkritikere.

Louisiana, frem til 28. april.

Foto: Mungo Park

PUBLIC SERVICE-TEATER

Stridigheder mellem politikere, der enten vil styrke eller svække Statsradiofonien, er ikke noget, der kun hører nutiden til. Teatergruppen Mungo Park går med en ny forestilling tilbage til 1963 og til en de mest indædte DR-modstandere. Det var året, hvor de første studier i TV-Byen blev taget i brug i Gladsaxe, men kommunens borgmester, den populære socialdemokrat Erhard Jakobsen, der senere stiftede partiet Centrum-Demokraterne, var rasende over DR’s monopol, som han mente, journalister og tilrettelæggere brugte til at udbrede venstresnoet propaganda. Instruktør Peter Langdal følger bykongens mangeårige kamp, blandt andet med stiftelsen af Aktiv Lytterkomité, der blev dannet for at afsløre venstreorienterede medietendenser, og bringer dig for en aften tilbage til de monopoldage, der virker så fjerne for nutidens medieforbruger.

Mungo Park, 9.-16. april, og Aveny-T, 26. april – 9. maj.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum/Flemming Wedell

FOR SMÅ OG STORE DAMPBØRN 

Der bliver fyret op under kedlerne 18.-22. april, når Danmarks Jernbanemuseum sætter gang i sit gamle damplokomotiv Hs 415 fra 1901. Lokomotivet kører på museets egen lukkede jernbanestrækning, og hver tur tager cirka 10 minutter. 

Afgang hver halve time 10.30-12.00 og igen 13.00-15.30.

/

Hvem sidder bag skærmen?

Infoskærmene på perronen holder de rejsende opdateret om status på deres S-tog. Men hvordan kan skærmen vide, hvornår toget vil ankomme, og hvor langt det er? Kom med en tur bag om den sjællandske S-togstrafik.
Tekst:Jirina Olin BarfoedIllustration:Jakob Wedendahl

1.

Skærmene tæller ned til togenes ankomst til stationen. Ankomsttiderne er indtastet på forhånd på baggrund af togenes køreplaner.Løbende sender Banedanmark data direkte til skærmene om, hvor toget befinder sig på sporet. 

2.

Når du står på perronen og venter på et S-tog, kan du se et aflangt skilt, der viser de to kommende afgange, et såkaldt TogViserDisplay (TVD). I 2013 afløste TVD en anden skiltetype, der var kendt for sine klaprende flipkort, men var dyre at vedligeholde og mindre fleksible end en digital skærm.

3.

Fem medarbejdere sidder hver dag i trafikinformationscenteret ved Dybbølsbro med ansvaret for strækningerne på S-togsnettet. Sker der en ændring på de enkelte medarbejderes strækninger, justerer de informationen på skærmene og kalder ud på stationerne.

Foto: DSB

4.

Trafikinformationsmedarbejderne arbejder i to forskellige IT-systemer, når de skal justere teksten på skærmene. De har muligheden for at ændre en tekst på en enkelt perron, eksempelvis hvis et tog er gået i stykker og derfor ikke kører videre. Eller de kan arbejde i et system, der ændrer alle de relevante skærme på samme tid, eksempelvis hvis et tog er aflyst.

5.

Sensorer langs skinnerne registrerer placeringen, og ud fra deres data beregner skærmen, hvor lang tid der er til, at toget ankommer til perronen. Sker der akutte trafikændringer, er det muligt for trafikinformationsmedarbejdere at ændre på specifikke skærme manuelt. 

 

/