Indlæg

Livline

Fremtiden er elektrisk, og stadig flere tog kører med ledninger – som risikerer at falde ned af og til. Se, hvem lokomotivføreren ringer til, når toget ikke kan komme videre, og læs, hvordan de får det hele til at glide igen.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Jakob Wedendahl

1.

En køreledning er revet ned. Lokomotivføreren ringer til Banedanmark, som har arbejdskøretøjer placeret rundtom i landet, der hurtigt kan rykke ud. Til skader på kørestrømsanlægget bruges special-køretøjet MTW 100, som vejer 42,5 ton. 

2.

Bagefter ringer lokomotivføreren til DSB’s Drift-center Danmark på Københavns Hovedbanegård, som stopper togdriften på strækningen, laver en prognose for, hvornår trafikken kan genoptages, og informerer DSB’s personale og kunderne om ændringerne. Det tager typisk 5-24 timer fra nedrivningstidspunktet, til en køreledning igen er oppe. Hvis nedrivningen er omfattende – for eksempel hvis køreledning og ophæng er filtret sammen og ødelagt, eller køreledningen er filtret ind i toget – bliver sporet lukket i begge retninger.  

3.

Den første kørestrøms-tekniker ankommer inden for en time og jorder* køreledningsanlægget, så ingen kommer til skade. Indtil anlægget er jordet, må passagererne ikke forlade toget, da de risikerer at få stød.

4.

Toget bliver kørt væk, og de nedrevne køreledninger fjernes fra sporet. Ligger der mange meter køreledning på skinnerne, bliver den klippet i mindre stykker og hentet senere.

5.

Teknikerne sætter køreledningen fast igen fra specialkøretøjets arbejdsplatform, som kan køre op, ned og til siderne. Under platformen er der et rum, hvor reservedele og værktøj ligger, samt en førerplads, hvorfra køretøjet styres. Hvis udhængene, som ledningerne hænger i, også er blevet revet ned, skal de også sættes fast igen.

FØLG STRØMMEN

Laserscannere placeret på broer rundtom i landet overvåger togenes strømaftagere, som sørger for forbindelsen mellem toget og køreledningerne. Når skader opdages, får Banedanmark og DSB besked, og det besluttes, om skaden kræver øjeblikkelig handling eller kan vente til togets næste værkstedsbesøg. De mest almindelige årsager til nedrevne køreledninger er defekte strømaftagere, slitage på køreledningsanlægget, løse presenninger og stropper på godstog samt stormvejr og hærværk.

Kilde: Banedanmark, DSB Driftcenter Danmark

 

/

”Når man skiller et tog ad, ser det sjovt ud”

På klargøringscentret KGC, der ligger langs skinnerne ved Dybbølsbro Station i København, arbejder 47-årige Carina Visholm-Nielsen som reparationshåndværker og vagthavende teamkoordinator.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg blev ringet op af en bekendt, der havde hørt, at jeg gik ledig som elektriker. I starten var jeg en smule skeptisk, da jeg ikke vidste, hvilke jobfunktioner en elektriker har i DSB. Men jeg var frisk på at tage en samtale om det. Jeg tror ikke, der er mange, der tænker over, hvor mange forskellige håndværksgrupper der arbejder på værkstederne, medmindre du er ansat i DSB. Jeg fik job som reparationshåndværker og har snart været her i 10 år. For to år siden blev jeg også teamkoordinator.”

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg har teamkoordinatorrollen hver ottende uge i dagvagten og på alle mine nattevagter. Her får jeg at vide, hvilke tog der skal tages ud til reparation, og laver reparationsordren på det. Det er også mig, der samarbejder med lokomotivførerne om, hvilke tog der skal ind først i værkstedet til reparation. Resten af tiden arbejder jeg som reparationshåndværker, primært med IC3-tog, hvor jeg reparerer motorer, elektriske anlæg og alle mulige andre fejl på toget. Vi er et lille værksted og arbejder i små hold på 3-4 personer, så vi skal have en fornemmelse for det hele. Vi får interne kurser i næsten alle moduler, der er på toget, såsom varme og ventilation, klimasystem og bremser. Jeg tror heller ikke, at alle, der kører i tog, tænker over, at der ligger komponenter, computere og alle mulige ting og sager inde bag næsten alle vægge og lofter. Når man skiller et tog helt ad, ser det sjovt ud.”

Du har flest mandlige kolleger – hvordan er det? 

”Hyggeligt! Mine kolleger er virkelig søde. Vi er fire kvinder på værkstedet nu, men jeg er den eneste kvindelige håndværker ud af 26. Jeg tror, at det kan afskrække, at det udefra kan ligne et fag med mange tunge løft, men vi har en del hjælpemidler. På værkstedet har vi for eksempel en loftmonteret kran, der kan løfte klimaanlægget, som sidder på toget. Vi har også forskellige løfteborde, og så kan vi løfte toget på samme måde, som man gør med biler. Jeg synes, at flere kvinder skal søge herind og få en hverdag, hvor man har mulighed for at løse mange forskellige opgaver.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har to små børn, så vi kommer en del på legepladsen og i zoologisk have. Derudover kan jeg godt lide at tage på kurser gennem min fagforening, de har tit nogle fede kurser, og det har DSB også. Jeg har lige været på et dørkursus, da vi af sikkerhedsmæssige årsager skal have et certifikat på, at vi kan reparere dørene. Det foregik over to dage i Fredericia og var virkelig hyggeligt. Jeg har også været på kursus for at lære at undervise, og i dag underviser jeg blandt andet mine kolleger i el og sikkerhed.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

SHARNITA JEGANATHAN
22 år, receptionistelev, Middelfart Station

Jeg er på vej til Aalborg for at besøge en veninde. Det er fredag, så vi tager nok ud og får nogle drinks og noget god mad – Aalborg er en dejlig by. Det er to år siden, jeg sidst var oppe at besøge hende. Hun studerer jura og vil være advokat. Selv er jeg i gang med at uddanne mig til receptionist.

Jeg er meget serviceminded, kan godt lide at arbejde på hotel og har været hos Comwell både i Middelfart og Aarhus. Snart flytter jeg til London, jeg skal i praktik på et Ibis-­hotel ved Wembley. Jeg så stillingsopslaget på Facebook og tog spontant til jobsamtale. De var ret imponerede over, at jeg var kommet hele vejen fra Danmark. 

Senere vil jeg måske uddanne mig til serviceøkonom og arbejde på et rejsebureau. Jeg vil gerne se hele verden, startende med Asien.

__________________________________

KENNETH BARFOD 
42 år, skiltetekniker, Nyborg Station

Jeg er her på stationen sammen med min kone Kaya for at hente mine to børn fra første ægteskab, der er på vej fra deres mor på Bogø. Vi skal hjem og slappe af, spise hjemmelavede burgere og fredagsslik. Måske vi sætter en film på.

Kaya og jeg forelskede os i en gård i Mesinge ved Kerteminde, som vi lige har overtaget. Området er kendt for kirsebær, og vi er i gang med at starte en plantage op. Vi skal have pluk selv og med tiden også en gårdbutik. 

Jeg vidste ikke noget om gartneri, så det var helt forfra. Jeg har mest brugt nettet til at lære, hvordan man gør. Google og YouTube er gode arbejdsredskaber. Jeg overvejer også at starte op igen deltid som skiltetekniker – man bliver lidt kuk af at gå for meget alene. Der er masser af skiltevirksomheder på Fyn, så jeg er ikke bekymret.

__________________________________

REBECCA DRUD
16 år, frisørelev, Odense Station

Jeg bor med mine forældre i Stige – en forstad til Odense – og går på Syddansk Erhvervsskole for at blive frisør. Jeg havde fået læreplads hos en frisør i Odense, hvor jeg havde hjulpet til nogle måneder, men den dag jeg skulle begynde som elev, fik jeg en besked om, at de alligevel ikke havde råd. Og jeg var endda blevet advaret om, at frisøren havde lavet det nummer før.

Dagen efter slog min kæreste op med mig. Det var en dårlig uge, men det gjorde, at jeg begyndte at snakke meget med Patricia, en veninde fra skolen, der var droppet ud og var i tvivl om, hvad hun skulle. Held i uheld, kan man sige. Jeg er faktisk på vej til Slagelse for at besøge hende. Vi tager nok i byen, det gør vi altid, men jeg har aldrig været i byen i Slagelse.

Jeg vil gerne være elev hos en frisør i Ringe, som jeg er blevet anbefalet gennem skolen. Jeg har også kigget på deres Instagram og kan godt lide deres koncept. Nu skal jeg bare have skrevet en rigtig god ansøgning.

/

Maj på skinner

Her får du majs nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

BRUNIFORMER

For 50 år siden fik DSB’s personale nye uniformer, der skulle signalere en moderne, kundeorienteret virksomhed. Passagererne skulle også mærke bedre service med ensartet skiltning på stationerne og en forbedret komfort. Personvognene blev ændret fra ottepersoners kupeer med røde plastiksæder til sekspersoners kupeer med brunt uldstof. Rejs med tilbage på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor du også kan opleve en af tidens vogne med typisk rejseudstyr for unge, der fra 1972 kunne tage på interrail.

50 ÅR TIL TIDEN

26. maj 1974 indførte DSB en ny køreplan kaldet K74, hvor InterCity-togene afgik på samme tidspunkter hver time. Det kan lyde som en mindre ting, men det gjorde det markant lettere at navigere efter togtiderne. Nyindrettet materiel og nye færger blev også en del af den samlede storstilede satsning. Samme dag som den nye køreplan blev indført, afgik det første tog fra København mod Hamborg-Köln-Stuttgart. DSB’s InterCity-tog kører som bekendt stadig med faste togtider her 50 år senere.

VIDSTE DU, AT …

S-toget har 90-års fødselsdag i år. Gennem hele sin levetid har S-toget været 100 procent elektrisk og været rygraden i den kollektive trafik i København.

BRANDNYT

DSB bliver opfattet som et mere bæredygtigt brand end for et år siden. På Sustainable Brand Index 2024, der blev offentliggjort i marts, er DSB placeret som nummer 24 – et hop på 18 pladser i forhold til 2023, hvor DSB var placeret som nummer 42. Nummer 1 på listen er varemærket Änglamark.

FACELIFT

86 millioner Christiansborg-kroner skal give kunder, der benytter stationerne i Hjørring, Hobro, Langå samt Nørrebro og Vesterport Station, en bedre oplevelse. De politiske partier bag Infrastrukturplan 2035 har godkendt DSB’s indstilling af en række projekter, der skal give de slidte stationer et løft. 

Læs mere om projektet på trm.dk

/

Drømmerejser

Med en interrail-billet i hånden kan du rejse billigt og klimavenligt rundt i Europa. Tag toget til 33 forskellige lande, eller udforsk dit yndlingsland. Læs mere om, hvad interrail er, og hvordan du planlægger din rejse.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Rasmus Buhl

EUROPA PÅ SKINNER 

Interrail er en rejseform, hvor alle kan rejse mellem forskellige europæiske lande med tog. Lige nu er 33 lande med i ordningen, inklusive nogle af danskernes yndlingsdestinationer såsom Italien, Grækenland og Spanien. Det er virksomheden Eurail, der står for samarbejdet mellem de forskellige lande. Der findes to forskellige slags interrail-pas: Interrail Global Pass og Interrail One Country Pass. Med det globale pas kan du rejse i alle 33 lande i op til tre måneder. Med One Country Pass kan du rejse frit i ét land. Alt efter hvor længe du er væk, og hvor mange lande du ønsker at besøge, er priserne fra 1.612 til 5.450 kroner for en ung-billet (12-27 år).

Se mere på dsb.dk eller på eurail.com

BILLETLUGEN

Du har fundet rygsæk og solcreme. Det eneste, du mangler, er din interrail-billet. Der er flere muligheder. Du kan enten købe den på DSB’s hjemmeside eller fysisk på togstationerne i København, Odense og Aarhus. Billetten vil blive sendt til dig inden for 10 dage. Det er også muligt at købe billetten direkte ved Eurail, hvor du kan hente billetten i deres app.

DEN SPÆDE START

Den første interrail-billet blev solgt i 1972 og blev lanceret som et særtilbud i anledning af Den Internationale Jernbaneunions 50-års jubilæum. Danmark var et af de lande, der var med fra starten, og ordningen blev så populær, at man valgte at fortsætte den. Interrail-billetten var tiltænkt en yngre målgruppe, og man måtte derfor højst være fyldt 21 år. Efter Berlinmurens fald i 1989 tilsluttede flere lande sig interrail-ordningen, særligt lande fra den tidligere østblok, og interrail er ikke længere forbeholdt de unge. Alle kan i dag købe en interrail-billet og nyde Europa på skinner.

TJEK DIT TOG

Hjemmefra, eller mens du er på farten, har du mulighed for at tjekke afgangstider og købe pladsbilletter i appen ’Eurail/interrail rail planner’. Her kan du søge efter afgangstider, også når du er offline, og tjekke, om du skal bestille en pladsbillet. Det er ofte højhastighedstog og nattog, som kræver en pladsbillet. Det er også muligt at ringe til DSB Kundeservice og bestille pladsbilletter.

Kilde: DSB Udland, interrail.eu/en, Jernbanemuseet 

/

“Det er så nemt at glemme noget”

67-årige Sidsel Øby er rejserådgiver på hittegodskontoret på Københavns Hovedbanegård og tager sig af alt det, du glemmer i toget.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB?

”Et vikarbureau tilbød mig stillingen. Der er et element af detektiv­arbejde, som jeg synes er spændende. Jeg elsker at opklare, hvem der ejer de glemte genstande, som ender på vores kontor.”

Hvad går dit arbejde ud på?

”Det tabte hittegods kommer ind på vores kontor. Efterfølgende registrerer vi genstandene og tjekker, om de er efterlyst. Hvis ikke, skal vi finde ejeren. Hvis vi har et navn, prøver vi for eksempel at søge på nettet. Vi leverer mellem 40 og 50 procent tilbage af det, vi får ind. Der er rigtig mange, som mangler noget, men det er ikke nødvendigvis noget, vi har. Det er frustrerende ikke at kunne hjælpe. Jeg har prøvet at ringe til den forkerte engang. Det drejede sig om et par handsker, der lignede nogle, som var efterlyst. Men da jeg ringede, tilhørte de ikke vedkommende. Jeg kunne ikke lade være med i spøg at spørge hende, om handskerne alligevel ikke lidt lignede hendes. Det kan være svært at finde den rigtige ejer, når det gælder tøj. Der står sjældent navn på.”

Hvad er det for nogle ting, passagererne glemmer?

”Det sjoveste, jeg har oplevet, var et gebis. Det var lidt specielt. Der er nogle ting, man undrer sig over. Det kan være genstande, som kommer ind, der har en meget stor værdi, men som ikke bliver efterlyst. For eksempel telefoner eller computere. Hvis ingen henvender sig, bliver al elektronik sendt videre til politiet.”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Jeg kan godt lide at snakke med kunderne. Jeg har ikke tidligere erfaring med kundekontakt, men jeg har fundet ud af, at jeg rigtig godt kan lide det. Jeg får en stor tilfredsstillelse, når det lykkes at finde frem til den rette ejer. Selv med kunder, hvor vi ikke kan finde deres ting, er det en kunst at få det til at blive til en god samtale. Der kommer kunder hele dagen på hittegodskontoret, og jeg elsker den udfordring, der ligger i at sørge for, at det bliver en god oplevelse for alle. De fleste kunder bliver så glade, når de får deres ting tilbage.”

Hvad kan du især huske?

”Vel nok et canadisk par, som skulle giftes på Ærø. De havde mistet deres taske i toget, der indeholdt dokumenterne, de skulle bruge for at blive gift. De var virkelig ulykkelige. Vi ringede straks til togpersonalet i toget, som også gjorde en ekstra indsats for at finde tasken. Det lykkedes heldigvis, og de blev superglade. Det er sådan nogle fede oplevelser, der gør, at man føler, at man gør en forskel.”

Hvad laver du i din fritid?

”Min mand er fra Ghana, og jeg har altid syntes, at de laver virkelig pæne tekstiler i Ghana, så for nogle år siden begyndte jeg selv at sy og lave perler og lave smykker af perler lavet af genbrugsglas. Jeg afholder workshops og sælger på forskellige markeder. Jeg har blandt andet haft en stand på Roskilde Festival. Det skal jeg igen i år. Derudover kan jeg godt lide at læse, især nordisk litteratur og faghistoriske bøger om Afrika og Mellemøsten.”

Har du selv glemt noget i toget?

”Det har jeg faktisk ikke. På den måde er jeg ret heldig. Jeg har en vane med altid at se tilbage på sædet, inden jeg går ud af toget. Det er en refleks, jeg har haft i mange år. Det er så nemt at glemme noget.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

SIGRID KRARUP
Studerende, 30 år, Trekroner Station

I dag er første dag af andet semester på min kandidatuddannelse. Jeg læser tværvidenskabelige sundhedsstudier og kunne starte direkte på kandidatgraden, fordi jeg er uddannet sygeplejerske. Vi er mange på studiet, der har en baggrund inden for sundhedsvæsenet. 

Jeg har arbejdet fem år på neurologisk modtagelse på Bispebjerg Hospital, og jeg har været et år i Grønland, hvor jeg mødte min mand, der også er sygeplejerske. Det er et godt fag, man kan tage det med sig overalt i verden. Men jeg havde lyst til at opkvalificere mig, og måske arbejde som konsulent, i medicinalindustrien eller i en NGO. Det er spændende at studere, men man får også dårlig samvittighed. Man kunne altid læse lidt mere.

Min mand og jeg prøver at få børn, og i eftermiddag har jeg en tid på Rigshospitalet i forbindelse med vores fertilitetsbehandling. Senere skal jeg ud at bokse med mine kolleger fra Café Båden på Christianshavn, hvor jeg har studiejob. Vi har lavet vores egen bokseklub, og i aften er første gang.

__________________________________

CHRISTINE WINDFELD RASMUSSEN
Leder, 41 år, Lejre Station

Jeg arbejder for Københavns Kommune som leder af noget, der hedder Kompasset, et aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare. I dag har jeg cyklet på tværs af byen ad flere omgange for at gå til møder, så jeg har slæbt rundt på mit elcykelbatteri hele dagen.

Jeg kommer fra Bagsværd, og min mand og jeg boede i en lille lejlighed på Amager, Det lå i kortene, at vi havde brug for mere plads. Han er fra Jylland og vant til større vidder. Så vi flyttede i bofællesskab her i Lejre. Og her bor vi med vores to drenge på seks og otte år. Vi er vist 85 voksne og 45 børn. 

Som børnefamilie i en by synes jeg, man for ofte sidder hjemme i sin egen lejlighed, mens de andre børnefamilier sidder hjemme i deres lejligheder. Her er livet mere spontant, der er fællesspisning, nogen laver et bål, og man passer hinandens unger. Og så er der så smukt her omkring. Lejre er det perfekte område at køre på racercykel.

__________________________________

MAGNUS SKØDT
Kokkeelev, 22 år, Roskilde Station

Sammen med et par venner er jeg på vej til København. Vi skal i Tivolis Koncertsal for at høre et foredrag med kokken Ferran Adrià, ham med El Bulli, og danske Rasmus Munk fra Alchemist. Billetterne koster vist 450 kroner, men vi har fået dem af skolen.

Jeg er på grundforløbet på ZBC, og nu leder jeg efter en elevplads. I morgen skal jeg ud at snakke med dem på Svogerslev Kro. Den ligger fem kilometer fra Roskilde, hvor jeg bor. Det er en gammel historisk kro, og der skulle være kommet en ny køkkenchef med sans for moderne mad. 

Min far pålagde mig at blive tømrer, men jeg ville meget hellere være kok, der er mere kultur i det fag. Hvis jeg skal svede, vil jeg hellere gøre det i et køkken. Min far synes, det er fedt nok, han vil bare ikke lade mig lave mad derhjemme. Og det er ikke, fordi han er god til det. Han putter ikke engang ost i lasagnen! Men lige så snart han er ude, øver jeg mig. Pocherer æg og den slags.

/

April på skinner

Her får du aprils nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Dansk Jernbanemuseum

DE FINE SALONER

For første gang åbner Frederik VII’s salonvogn fra 1854 for offentligheden. Det sker på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor du i påsken kan få et indblik i vognens fascinerende historie fra kongelig residens over sommerhus i Thy til unik museumsgenstand. To gange dagligt vil museets guider fortælle om vognen og åbne dørene, så man kan se de flotte detaljer. Danmarks Jernbanemuseum har åbent alle dage i påskeferien, alle aktiviteter er gratis, når entreen er betalt, og personer under 18 år har gratis adgang.

Foto: DSB

S-TOG I NYE KLÆDER

De 350.000, der dagligt rejser med S-tog, kan se frem til opgraderede tog, når S-togene i de kommende år får opfrisket interiøret i rolige og langtidsholdbare farver: Paneler langs døre og loftsplader bliver malet grå, den indvendige side af dørene bliver rød, og sofaer og klapsæder får nyt skum og betræk i grå farver med kontraststriber, der indbyder til deling. DSB forventer at renovere 32 togsæt i år og resten frem mod 2028. Sideløbende udskifter DSB også de udvendige destinationsskilte med LED-displays, da de mekaniske skilte er nedslidte, og det ikke længere er muligt at skaffe reservedele. De nye LED-displays forventes at være kørende i løbet af 2025.

PLUS PÅ BUNDLINJEN

Flere kunder var medvirkende årsag til, at DSB fik et overskud på 425 millioner kroner i 2023. Antallet af rejser nåede i løbet af året 162 millioner, hvilket var ni procent mere end året før. Det er blandt andet et stort udbud af de billigere Orange-billetter, der har lokket flere passagerer om bord i DSB’s tog.

Foto: PR

BILLETHUSET, DER IKKE TOG BILLETTEN

DSB’s gamle billetsalgshus ved Charlottenlund Station stod i mange år ubrugt og forfaldent hen, men lokale iværksættere og frivillige har istandsat huset – tegnet af arkitekt Knud Tanggaard Seest og oprindeligt opført i 1926 – og skabt Danmarks mindste Forsamlingshus, som foreningen bag huset kalder sig. Ud over huset har foreningen også genopført og beplantet en bæredygtig byhave ved navn ’Stationshaven’ på 1.000 kvadratmeter. Danmarks mindste Forsamlingshus afholder – både ude og inde – forskellige arrangementer hen over året, og det er også muligt at leje stedet.  

Se mere på pavillonencharlottenlund.dk

/

En historisk highfive

S-togsnettet spreder sig ud over hovedstadsområdet som en kæmpe hånd. Det er ikke et tilfælde, men et bevidst valg. 90 år efter de første S-tog har den såkaldte Fingerplan stadig afgørende betydning for, hvor S-togene kører i og omkring København.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Jakob Wedendahl

FINGRENE PÅ PULSEN 

Fingerplanen var den første større danske byudviklingsplan – offentliggjort i 1947 af Egnsplankontoret i Storkøbenhavn. Princippet var, at bolig- og industriområder skulle bygges omkring eksisterende og kommende trafiklinjer, primært S-togslinjerne. Håndfladen er Københavns centrum, og de fem fingre flugter i dag med linjerne mod Køge, mod Høje-Taastrup, mod Frederikssund, mod Holte og mod Klampenborg.

UDEN FOR PLANEN 

F-linjen, også kendt som Ringbanen, samt Farum-strækningen, som DSB overtog i 1948, indgår ikke i den oprindelige fingerplan. Ringbanen skulle lede godstog uden om Indre By, men snart fandt man ud af, at banen – der nu kører fra København Syd til Hellerup – også var kærkommen for mange i brokvartererne, da det var populært at tage på udflugt til især Klampenborg.

DET STORE S(PØRGSMÅL)

S-toget fik sit navn efter en rundspørge i dagbladet Politiken i 1934. På daværende tidspunkt var der allerede opsat skilte med S på stationerne for at markere, at det var stationer. Derudover var man inspireret af vores naboland Tyskland, som brugte og bruger betegnelsen S-bahn, hvor S’et står for Stadtbahn.

PÅ KRYDS OG TVÆRS 

S-togsnettet har 87 stationer og 170 kilometer dobbeltspor. Der er syv S-togslinjer, hvoraf den længste strækning fra Københavns Hovedbanegård er 42 kilometer og ender i Frederikssund.

90-ÅRIG MED FART PÅ

Fra den første S-togsstrækning mellem Frederiksberg og Klampenborg blev taget i brug i april 1934 til i dag – 90 år senere – er der åbnet nye strækninger og stationer i hvert årti. Den nyeste S-togsstation er Favrholm, som åbnede i 2023.

S-TOG TIL FREMTIDEN

I løbet af 2030’erne vil der blive indsat nye førerløse S-tog, og S-togsnettet bliver derudover udvidet til Roskilde. Som kunde vil man kunne mærke, at togene kommer oftere.

Kilde: John Poulsen og Morten Flindt Larsen: ’S-banen 1934-2009’

/

”Det er ikke kunderne, der gør noget galt”

41-årige Suzanne Eide Mølgaard er user experience researcher i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvad laver du i DSB?

”Jeg laver undersøgelser af, hvordan vores digitale løsninger fungerer – for eksempel vores hjemmeside eller DSB App. Vi skal finde ud af, om kunderne oplever vores løsninger som gode, enkle og forståelige. Check ind med DSB App er en ny funktion, hvor man kan tjekke ind i offentlig transport, lidt ligesom et digitalt rejsekort. I udviklingen af den nye funktion fandt vi ud af, at kunderne ikke angav skift under rejsen. Det vigtige er, at det ikke er kunderne, som gør noget galt.” 

Hvad er det seneste projekt, du har arbejdet på?

”De sidste to år har jeg arbejdet på Check ind med DSB App. Vores job er at udvikle en løsning, som er nem at bruge. Vi har involveret DSB’s brugerpanel i undersøgelser og test af løsningen (DSB’s brugerpanel består af kunder, som besvarer spørgsmål og afprøver prototyper af nye funktioner, red.). Vi har også taget toget ud for at møde kunderne for eksempel fra København til Odense. Vi har en prototype af DSB App med og spørger kunderne, om de kunne have lyst til at afprøve en ny funktion. Vi kan nå at snakke med 3-4 personer på en tur til Odense. Vi observerer, hvilke knapper de trykker på, og spørger ind til, hvorfor de gør, som de gør. På den måde kan vi bedre forstå, hvad der er brug for i nye digitale funktioner.” 

Hvad er det mest spændende ved dit arbejde? 

”Jeg synes, det er sjovt at komme ud blandt kunderne og lære at forstå deres behov. Det trives jeg rigtig godt med. De fleste kunder vil gerne hjælpe os med at lave gode løsninger, og de sætter pris på at blive inddraget i udviklingsprocessen. I de første prototyper af appen var regional- og fjerntog i samme kategori som S-tog. Vi fandt ud af, at kunderne ikke forstod det, og derfor ændrede vi det, så S-toget fik sin egen kategori. ”

Hvad er det mest udfordrende? 

”Det sværeste er at imødekomme kundernes forskelligartede behov, samtidig med at vi ønsker at lave enkle og nemme løsninger. DSB App skal kunne fungere, hvad enten man planlægger en længere rejse eller ’bare’ skal tage S-toget to stop for at handle. Den skal også kunne rumme, at nogle kunder har et større behov for information og tryghed end andre. Derfor er det vigtigt at inddrage kunderne, så vi er sikre på at bruge vores ressourcer på de rigtige løsninger.”   

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

”Jeg har to børn, så tiden går mest med det. Men ellers er jeg rigtig glad for at læse. Jeg foretrækker at læse fiktion, hvor jeg kan lade mig opsluge af fantastiske fortællinger og universer. Om det er krimi, fantasy eller historisk fiktion, spiller ikke så stor en rolle. Jeg er storforbruger af det lokale bibliotek. Inden jeg fik børn, kunne jeg sagtens bruge en hel weekend bare på at læse en bog. Men nu er det mest børnebøger, jeg læser. Vi plejer at finde et godt kompromis, så lige nu læser vi Harry Potter.”

/