JULIE VICTORIA ALBECK
20 år, kunstskoleelev, Vordingborg Station

I dag skal jeg til koncert med min veninde Sif i Royal Arena. Vi skal se Måneskin, et italiensk band, der vandt Eurovision i 2021. Jeg vil ikke kalde mig deres største fan, men jeg kan godt lide deres musik. De har en ret fed stil. Min egen stil skifter ret meget. I dag er mit tøj meget mørkt, men jeg har lige fået vasket alt mit farvede tøj, så jeg kan begynde at gå med det igen, haha. Min mormor har syet stjerner på knæene af de bukser, jeg har på nu. De er faktisk inspireret af et par bukser, som et af bandmedlemmerne fra Måneskin havde på. 

Jeg begyndte at gå med eyeliner i 6. klasse. Det ser ret voldsomt ud, men det er sådan her, jeg lægger min makeup til hverdag. Lige i dag er den sort, men den kan også være fuld af farver. En dag lagde jeg min makeup på 20 minutter. Det var jeg stolt af. Normalt tager det 40. Så hører jeg musik eller ser fjernsyn imens. Eller lukker vores katte Gismo, Luna og Lucifer ind og ud ad vinduet. 

Til daglig går jeg på billedkunstlinjen på Talentskolen i Næstved. Vi bliver undervist af professionelle kunstnere, og man kan få lov til at prøve ting af og forsøge at finde sin egen kunst. Det er ret fedt. Jeg har altid tegnet, men for et par år siden fandt jeg ud af, at jeg faktisk godt kunne finde ud af at male. Det er meget afslappende og rart. Jeg kan koble min hjerne helt fra, når jeg maler. 

__________________________________

MARKUS SOLVANG FEJFER
24 år, butikselev, Nykøbing F. Station

Jeg er født og opvokset i Nykøbing. Nu har jeg en elevplads i en tøjbutik og min egen lejlighed i byen. I lang tid drømte jeg faktisk om at flytte til Aalborg. Det er bare en fed by med venlige mennesker. Men da jeg var klar til at flytte, fik mine brødre børn, og så syntes jeg alligevel, at det var synd at være så langt væk fra familien. 

Hele min familie er vild med fodbold. Jeg gik også til det på et tidspunkt, men syntes ikke lige, det var mig. Efter at have været et år i udlandet startede jeg til basketball. Jeg gik til det i tre år, men så blev jeg nødt til at stoppe, fordi jeg voksede for hurtigt. Fra jeg var 15, til jeg var 16, voksede jeg 12 centimeter, og det smadrede min krop fuldstændigt. Mine sener kunne ikke følge med, så jeg skulle have specialsåler til mine sko og alt muligt. 

Da jeg var 16, rejste jeg til Hawaii. Jeg kunne slet ikke føre en samtale på engelsk, da jeg tog af sted, og jeg skulle virkelig presse mig selv for at lære det. Nogle af mine bedste minder fra Hawaii er alle de fede fester på strandene og på klubberne. Jeg var jo ret ung, ikke. Men også alle de hikes, vi var ude på. Og så selvfølgelig at surfe. Det var virkelig en oplevelse at glide gennem bølgerne og være inde i dem. Vi kunne se hajer, der svømmede under os nogle gange. Det var fandeme fedt. 

__________________________________

THEA-ELINE HUGLSTAD
36 år, tale-høre-konsulent, Næstved Station

Jeg kommer lige fra mit arbejde i Glostrup, hvor jeg er talepædagog. Faktisk gik jeg selv til talepædagog som barn. Jeg blev drillet lidt med det, og det oplever jeg også sker ude i børnehaverne i dag. Så siger børnene måske: ”Tobias kan ikke tale ordentligt.” Jeg sætter mig altid lige ned med de børn og siger: ”Det er, fordi han har en tunge, der driller ham. Det er ikke hans egen skyld.” Det forstår børnene godt. 

Når jeg kommer ud i institutionerne, har jeg tit farverigt tøj på og nogle sjove tatoveringer, som de godt kan lide at tale om. Nogle gange skal man arbejde rigtig længe med et barn, der har talevanskeligheder, men når de så lige pludselig siger nogle sætninger, føler man, at man gør en forskel her i verden.

På min overarm har jeg tatoveret en pukkelhval. Det er min yndlingshval. Hvaler har ufattelig meget empati. De er sociale væsener og kan kun fungere sammen i flok. Og så ser man tit, at de beskytter sæler mod spækhuggere. Der er noget menneskeligt over dem, selvom de er sådan nogle kæmpe, kæmpe dyr. 

Jeg rejser meget, primært alene, og det tvinger én til at være selvstændig. Jeg køber altid hval-ting med hjem. Håndmalet keramik med hvaler på, en hval snittet i træ, en lampe med hvaler. Min veninde har også strikket en hval til mig.

ASLAK FUNK
24 år, tjenerelev, Køge Station

Her til morgen ringede min mester og bad mig smide, hvad jeg havde i hænderne, og komme til Ringsted for at hjælpe ham med at flytte. Jeg har næsten ikke noget fravær fra Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor jeg går, så hvis han synes, det er okay, at jeg bruger en skoledag på det, så gerne for min skyld.

I går aftes var jeg restaurantchef for et arrangement på skolen, hvor lærerne og deres familier kom og spiste. Det sværeste var at motivere de andre tjenerelever til at lave noget uden at lyde sur. Jeg forsøgte mig med at spørge folk, hvad de havde lyst til, men det var tydeligt, at nogen slet ikke havde lyst til at lave noget.

Jeg er elev på Snekken, der ligger på Roskilde Havn. Jeg har serveret for folk med mange penge, for almindelige nine to five-mennesker og for Joy Mogensen, Roskildes tidligere borgmester. Hvor var hun bare sød og rar. Min helt store drøm er at komme til at arbejde i kongehuset og servere for Dronning Margrethe og toppen af Danmark. Hvis ikke man lægger store planer, kommer man ingen vegne.

__________________________________

EMMY SHIRIN NIELSEN
27 år, kulturmedarbejder, Ny Ellebjerg Station

Jeg er på vej på arbejde i Ansgarkirken i Københavns Nordvestkvarter. Jeg har lidt af en blækspruttestilling. I dag skal jeg blandt andet gøre rent og købe ind til et kaffe-kage-arrangement med fællessang. Kim Larsen og den slags. 

Jeg er uddannet i litteraturvidenskab og har blandt andet haft Knud Romer i kirken til en samtale om hans seneste bog, ’Pigen i violinen’. Det var hårdt og sjovt. Han taler som et vandfald, så jeg skulle kæmpe for at sætte mig igennem. Snart får vi Haidar Ansari på besøg, en ung digter, der har siddet inde for forsøg på manddrab, og som skriver om livet på blokken. Nogle brokker sig på vores Facebook. De gider ikke flere indvandrerbandemedlemmer. Jeg tror på, at jeg kan få ham til at tale om sit eget samfundsansvar og gøre det relevant for lokalmiljøet.

For tiden bor jeg i Næstved. Jeg havde svært ved at finde et sted i København, og noget af min familie bor der. Jeg føler et andet fællesskab i Næstved, der er flere smil. På gaden, i supermarkedet, i opgangen. 

Om jeg har nogen fremtidsdrømme? Nja. Jeg er lidt dårlig til at planlægge. Tager tingene, som de kommer.

__________________________________

LASSE LYNGE
33 år, frisør, Dybbølsbro Station

Jeg er på vej på arbejde hos Monroe Studio i Vanløse. Jeg er sådan set glad for arbejdet, men jeg er også naturmand, så jeg står og drømmer om at rejse til det nordlige Lapland og arbejde som laksefiskerguide på et lodge. Laksen deroppe, som vi også har i Østersøen, er som en tank. Stærk og udholdende. Og som et spøgelse. Svær at få på krogen.

Papa er frisør, brormand er frisør, og jeg blev også frisør. Det lå lige til højrebenet. Nu er det 17 år siden, jeg startede, og jeg har blandt andet arbejdet hos Henri, et af Københavns bedste steder, og bestyret en række saloner i Norge. Med tiden er jeg blevet både barber og frisør. Skæg er efterhånden mit speciale.

Efter jeg kom hjem fra Norge, arbejdede jeg for meget og gik ned med stress. Jeg trak stikket og boede tre måneder i et shelter ved Skjern Å og levede af den fisk, jeg selv fangede – men få mig nu ikke til at lyde alt for trist, jeg er faktisk en frisk og humoristisk fyr. Og single.