Indlæg

Hovedbanens hemmeligheder

Københavns Hovedbanegård åbnede 1. december 1911 og bruges i dag dagligt af mere end 100.000 passagerer. I myldretiden når de færreste nok at bemærke arkitekturen og de detaljer, der gemmer sig på stationen. Opdag nogle af hemmelighederne her.
Tekst og foto:Laura Offerlin Larsen

MEJSLET I STEN

Arkitekten bag Københavns Hovedbanegård er Heinrich Wenck og skulle du være i tvivl om, hvordan han så ud, så frygt ej. Over murstensbuen længst til højre ved hovedindgangen hænger et portræt af ham i sandsten (herunder). Over tre af de øvrige buer får Heinrich Wenck selskab af portrætter af generaldirektør Charles Ambt, jernbaneingeniør C.F.S. Ernst og tilsynsførende arkitekt Einar Ambt.

PORTAL TIL FORTIDEN

På perronen mellem spor 5 og 6 kan man på en af granitsøjlerne finde en plade med årstallet 2008 på. Bag pladen gemmer sig en tidskapsel, der blev anbragt i forbindelse med renovering af hovedbanegården i 2004-08. I tidskapslen ligger en avis fra renoveringstiden, et møntsæt og en rulle, hvor samtlige håndværkere, der var involveret i renoveringen, er nævnt.

ANSIGT TIL ANSIGT

Mellem de to buer med portrætterne af Heinrich Wenck og Charles Ambt står seks granitsøjler, der bærer søjlegangen. Hver søjle er udsmykket med fire ansigter, og ingen af de i alt 24 ansigter er ens. Ansigterne er udført af kunstneren Jens Lund, og deres forskellige udseende skal symbolisere mangfoldigheden i befolkningen.

STENANSIGT

Skjult mellem dørene til Banegårdspladsen gemmer sig et lille ansigt i teglsten. Det er lavet af en murer i 60’erne, som havde plejet og passet bygningen og ville sætte sit aftryk til eftertiden. Da han gik på pension, fortalte han efter sigende andre, at han havde gemt ansigtet et sted på hovedbanegården.

SOM VINDEN BLÆSER

Tager man sig tid til at kigge op, når man kommer ind ad hovedindgangen, finder man en vindrose i midten af loftet. Den ligner til forveksling et kompas, men modsat et kompas peger vindrosen ikke altid mod nord. Den er direkte forbundet til vejrhanen, der sidder på toppen af hovedbanegården. Pilen i vindrosen peger derfor i den retning, vinden blæser.

/

Brandvarm kaffe

Signe Luckmann Jensen søgte jobbet som salgsassistent i Kaffeexpressen, da hun flyttede fra Sønderborg til Aarhus for at komme tættere på sine venner, der også havde taget turen fra provinsen til storbyen.
Tekst:Laura Offerlin LarsenFoto:Jens Hasse

Hvad går dit job ud på?

”Jeg sælger snacks, kaffe, te og varm kakao til passagererne i toget. Jeg er med på strækningerne fra Aarhus til København og tilbage. Og så er jeg med på strækningerne fra Aarhus til Padborg og tilbage. I juletiden solgte jeg mange marcipan- og nougatbrød, mens det i januar var mere myslibarer og nødder, så det ændrer sig hele tiden, hvad der er mest populært. Men jeg sælger klart mest kaffe.”

Hvad er det bedste ved dit job?

”Det må være alle menneskene, jeg møder i løbet af en dag. Det giver mig virkelig meget energi, og jeg elsker at give passagererne et smil med på vejen og få et smil tilbage. Jeg forsøger altid at yde en god service, og der er rigtig mange, der bliver glade, når vi kommer forbi. Der er både folk, der tager billeder af rygsækken, og nogle, der siger: ’Det er ligesom i gamle dage.’”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

”At holde balancen. Det er den største udfordring. Men det kan også være en udfordring, når der er mange mennesker i toget, og vi har svært ved at komme rundt. Så er passagererne nødt til at komme til os, fordi vi ikke kan komme til dem, og det er jo ikke den service, vi gerne vil tilbyde.”

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?

”Jeg er uddannet salgsassistent. Jeg gik faktisk i gymnasiet, men jeg har aldrig rigtig været så vild med det boglige. I løbet af 2. g begyndte jeg at blive ret skoletræt og var der egentlig kun for at være sammen med mine venner. Men så hørte jeg, at en virksomhed, der hedder Skyways Technics, søgte en elev, så jeg droppede ud af gymnasiet og startede som elev hos dem.”

Hvad lavede du der?

”Jeg solgte flydele og reparationer af flydele. Da jeg blev færdig som elev efter to år, kunne jeg ikke fortsætte hos dem, fordi min afdeling blev flyttet til Dubai, så jeg blev receptionist på Dyvig Badehotel på Als, hvor jeg også var i to år. Efter det var jeg hos Beredskabsstyrelsen, hvor jeg uddannede mig til brandmand.”

Hvorfor blev du brandmand?

”Alle mine venner begyndte at flytte ind mod de større byer, så der var ikke så mange tilbage derhjemme, og så tænkte jeg: ’Nu skal der ske noget!’ Jeg har altid været ret fascineret af ild – ikke på sådan en pyromanagtig måde, men det kan bare et eller andet, som jeg gerne ville lære mere om. På det tidspunkt var der også en af mine veninder, der arbejdede hos Beredskabsstyrelsen, og hun lagde en masse videoer ud af det, de lavede, og det så bare virkelig fedt ud.”

Hvorfor startede du i DSB?

”Da jeg flyttede til Aarhus for et halvt års tid siden, skulle jeg bare have et job. Jeg søgte en masse forskelligt og fik også flere ting tilbudt. Men da min nuværende chef ringede og tilbød mig jobbet hos DSB, kunne jeg bare mærke, at det var det, jeg ville. Samtalen var gået supergodt, og jeg havde fået lov til at prøve det udstyr, man bruger i hverdagen. Jeg synes ikke, der er stor forskel på en luftflaske fra Beredskabsstyrelsen og den rygsæk med vand i, man har på hos Kaffeexpressen.”

/

Februar på skinner

Her får du februars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Jernbanemuseet

KOLDE FØDDER

I toget kan man nyde vinteren, mens man sidder lunt og godt. Men i jernbanens barndom i 1800-tallet var vognene uopvarmede, og passagererne måtte klæde sig varmt på eller medbringe varmedunke som her på billedet. De første forsøg på opvarmning bestod af en aflang beholder med varmt vand eller sand på gulvet i kupeerne, som passagererne kunne lune fødderne på – dog kun på 1. klasse. Ved banerne i Jylland og på Fyn forsøgte man sig senere med tørvekoks, som ulmede i varmekasser under sæderne. I løbet af 1880’erne og 1890’erne begyndte man at indføre systemer, hvor kupeerne blev opvarmet med damp fra lokomotivet, som førtes rundt i toget i et rørsystem. I dag har de fleste togsæt klimaanlæg.

TRYGFORSKEL

Folk, der cykler på perronen. Folk, der skændes højlydt. Unge, der skaber utryghed. Folk, der tigger. Det er blot en håndfuld eksempler på de udfordringer, DSB’s tryghedsvagter har løst, siden ordningen begyndte 8. august 2022. De cirka 30 vagters indsats har øget trygheden på 19 ud af 42 stationer, viser en kundetilfredshedsmåling fra december, og arbejdet med at øge trygheden fortsætter i 2023, hvor DSB forventes at være færdig med at skifte eller opgradere 700 kameraer på landets stationer. Føler man sig utryg på en af DSB’s stationer, kan man ringe til tryghedstelefonen på 7013 1311. Her vil medarbejderne kunne fokusere på den pågældende station og tilkalde hjælp om nødvendigt.

BÆREDYGTIGT I BRABRAND

DSB bygger et nyt værksted i Aarhus-forstaden Brabrand til 1,3 milliarder kroner, som skal stå færdigt i 2026. Værkstedet er designet af Gottlieb Paludan Architects og Rambøll og skal benyttes til vedligehold af DSB’s kommende IC5-tog. MT Højgaard Danmark – der også opfører det nye værksted på Godsbanen i København – står bag byggeriet, og de to lokaliteter vil være de primære værksteder for vedligehold af IC5-togene i fremtiden. Det er målsætningen, at det nye værksted skal opnå certificeringen ’DGNB Guld’ for bæredygtigt byggeri, og derfor bliver der arbejdet med adskillige grønne og digitale tiltag for at reducere CO2-forbruget på de nye bygninger.

FRISK AFGANGSKAFFE

Kunder på Flintholm og Dybbølsbro Station i København kan snart få stillet sulten eller kaffetørsten i to nye DSB 7-Eleven-butikker. Flintholm Station huser allerede en DSB 7-Eleven på perronen mod Hellerup Station, men nu bliver der også etableret en butik på den modsatte perron, hvor tog på Ringbanen kører i retning mod Ny Ellebjerg. Den nye butik åbner i løbet af foråret 2023. Dybbølsbro Station får til gengæld sin første DSB 7-Eleven nogensinde, og den skal efter planen åbne i sensommeren 2023.

  

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

JULIANE NYBORG
26 år, studerende på SDU, Odense Station

Min kæreste og jeg har taget toget sammen fra København, fordi han skal til teoriprøve i Odense. Jeg er taget med som support, haha. 

Vi mødte hinanden på Israels Plads i København. Mansour (kæresten, red.) var ude at spille basket med nogle venner. Jeg sad bare og hang ud, og den der bold blev ligesom ved med at trille over til mig. Til sidst var han også lige nødt til at tage en pause ovre ved mig for at sige hej. Jeg var lige flyttet til København og kendte ikke så mange mennesker, men Mansour spurgte, om jeg ikke ville med ud at drikke kaffe. Jeg sagde ja. 

Jeg er ved at læse en overbygning på journalistuddannelsen, der handler om internationale relationer og politiske processer. Til foråret rejser jeg til Firenze for at tage nogle fag på universitetet der. 

I min fritid kan jeg godt lide at strikke. Jeg har lige lavet en lille, nuttet cardigan til min venindes datter, som jeg også er gudmor til. Jeg kan godt lide, at jeg får noget i hænderne og egentlig bare skal sidde og nørkle med nogle pinde og noget garn. 

__________________________________

MOHAMED AHMED
22 år, studerer biomedicin på SDU, Odense Station

Jeg kommer lige fra universitetet og er på vej hjem til Nyborg. Jeg har været til spørgetime, for på fredag skal jeg til eksamen i teoretisk immunologi, altså immunforsvaret. Jeg føler, jeg er klar på det, men det kræver stadig en del forberedelse. 

Gennem skoletiden har jeg altid vidst, at jeg gerne ville noget inden for naturvidenskaben. I dag læser jeg biomedicin, og jeg drømmer om at komme til at arbejde i medicinalindustrien. 

Jeg bor sammen med mine tre brødre og min mor. Én gang om ugen er det mig, der laver mad, oftest mexicansk. Tortilla-wraps er min go to-ret. Egentlig tror jeg bare, at jeg har en ret almindelig hverdag. Jeg går i skole, tager i fitness med mine venner og er sammen med min familie. Og så bruger jeg generelt meget tid sammen med mine søskende, nevøer og niecer. Det er dejligt at få kvalitetstid med de små børn. 

Hver fredag spiller jeg hygge-fodbold sammen med en masse andre somaliere, der bor i Nyborg. Jeg har ikke en fast plads, men tager bare, hvor der lige mangler. 

__________________________________

SOFIA HOLM
22 år, konstabel og kommunikationsgast på fregatten Niels Juel, Middelfart Station 

Efter gymnasiet stod jeg i en situation, hvor der var sindssygt mange valg, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg prøvede med værnepligten og blev omfavnet af fællesskabet derinde.

Nu er jeg på fregatten Niels Juel. Vi har lige været i England i syv uger for at blive NATO-godkendt til at blive udsendt på deres vegne. Vi var i gang hver dag fra klokken seks om morgenen til midnat og havde konstant 60 censorer, der kontrollerede og optimerede, hvordan vi arbejdede. Vi sejlede med en masse andre enheder og simulerede, at der var krig. 

Vi er 120 mennesker om bord. Det lyder måske af meget, men når man er sammen flere måneder ad gangen, bliver man rimelig tætte rimelig hurtigt. 

Når man sejler, er der – ud over arbejdet – en masse træning, brætspil og filmhygge. Et af de fedeste steder, jeg har været i havn, var i Bergen. Når man har været fanget inde i et skrog i et stykke tid, er det rart at komme ud og få noget frisk luft. 

Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at blive udsendt. Der er mange, der har fordomme om, at hvis man er i Forsvaret, så er man pro krig. Men sådan er det ikke.

/

DSB i trøjen

Siden jernbanen kom til kongeriget i 1847, har togpersonalet båret uniformer, der gør opmærksom på deres autoritet. Der skulle dog gå over 100 år, før der kom en kvindeuniform. Læs med, og lær nogle af de mest toneangivende DSB-uniformer at kende.
Tekst:Laura Offerlin LarsenFoto:DSB, Danmarks Jernbanemuseum, Søren Rønholt

HØJ I HATTEN

Den tidligst kendte illustration af en dansk jernbaneuniform er af en uniform fra 1847, der var tilegnet banegårdsforvaltere i Det Sjællandske Jernbaneselskab. Uniformen havde en blå frakke, grå bukser og en høj blå kasket. Alle uniformsdelene var desuden pyntet med rødt kantbånd. På daværende tidspunkt var arbejdet ved jernbanen meget mandsdomineret, og der var i praksis ingen uniformer, der var tiltænkt kvinder.

KVINDEFORM

I 60’erne og 70’erne trådte flere og flere kvinder ind på arbejdsmarkedet, og i 1972 kunne DSB for første gang præsentere et uniformssystem med modeller til både mænd og kvinder. Kvinderne fik nu blandt andet mulighed for at bære nederdel og tørklæde, som var et alternativ til mændenes slips.

MED PÅ NODERNE

Uniformssystemet fra 1972 adskilte sig ikke alene fra tidligere uniformssystemer ved at have kvindeuniformer. Uniformerne havde også nogle helt andre farver end hidtil set. I 70’erne var det farver som brun og orange, der var ’bred ymer’, og derfor var det også disse farver, der blev valgt til uniformerne. De orange og brune uniformer holdt dog kun i godt 10 år, hvilket er den korteste levetid for en DSB-uniform til dato.

VIND I SEJLENE

Kvinderne fik for alvor fodfæste i DSB med uniformssystemet fra 1984, hvor man for første gang fik en graviditetsuniform. Uniformsdelene til gravide bestod blandt andet af en spencer, som ikke blev en succes med det samme. En testperson vurderede nemlig, at spenceren var ”som et storsejl i blæsevejr”, og at den var farlig, når man steg ud af toget, fordi den faldt ned på trinbrættet, så man risikerede at falde. Løsningen blev at gøre vidden på spenceren mindre og tilføje et bindebælte.

NYE KLASSIKERE

De nyeste uniformer så dagens lys i 2021. Formålet med uniformerne er at give et mere moderne og ensartet indtryk af DSB. I udviklingen af uniformerne er der både taget højde for, at de skal fungere godt i en travl hverdag og leve op til de krav, der stilles til moderne arbejdstøj. Stof, pasformer og funktioner er derfor nøje overvejet. I forhold til produktion og vedligehold af de nye uniformer samt bortskaffelse af de gamle uniformer er der desuden tænkt i bæredygtige løsninger.

/

En sikker vinder

52-årige Sune Aggergaard Mortensen overtog posten som IT-sikkerhedschef i DSB i 2020. I 2022 vandt han prisen som årets bedste IT-sikkerhedsansvarlige.
Tekst:Laura Offerlin LarsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit job ud på?

”Jeg er ansvarlig for cybersikkerhed og for, at vores systemer er beskyttet mod cyber-angreb. Vi har særligt fokus på det, vi kalder de togkritiske systemer, der er afgørende for, at vores tog kan køre. Det er jo DSB’s samfundsbærende opgave at køre tog.”

Du vandt prisen som Danmarks bedste IT-sikkerhedsansvarlige i 2022. Hvorfor, tror du?

”En del af forklaringen ligger nok i den rejse, jeg har taget DSB på. Jeg har bygget et team op med superdygtige kolleger, der er med til at løfte DSB’s IT-sikkerhedsniveau. I DSB har vi også rigtig god opbakning fra ledelsen, som har investeret mange penge på IT-området, fordi de ved, hvor vigtigt det er.”

Hvilke typer af cyber-angreb rammer DSB?

”Det kan være målrettede og tilfældige angreb. Når vi bliver udsat for et cyberangreb, er vi interesserede i at forstå, hvad der er motivet bag angrebet. Derfor undersøger vi, om det kan være et målrettet angreb fra nogen, der har en interesse i at genere togtrafikken, eller om det er et mere tilfældigt angreb. Nogle hackere scanner alle IT-systemer på internettet for at se, om de kan finde et hul – og der bliver hele tiden fundet huller i alle IT-systemer, både i de gamle og de nye.”

Hvad gør I for at forsvare DSB mod cyber-angreb?

”Vi forsøger hele tiden at sikre, at vores IT-systemer er opdaterede, så vi undgår, at de er sårbare. Vi tester blandt andet vores systemer ved at få eksperter til at angribe os uden at fortælle det til dem, der skal forsvare systemerne, så de ikke er forberedt på det. Vi sender også jævnligt phishing-mails (falske mails, red.) til alle ansatte i DSB, så hele organisationen ved, hvordan utroværdige mails fra hackere kan se ud. Og så tester vi vores beredskab, hvis det alligevel skulle gå galt. Så vi ved, hvordan vi får systemerne tilbage, og hvordan vi skal reagere og samarbejde.”

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

”Jeg går på jagt. Jeg er startet lidt sent, men interessen stammer fra min værnepligt. Jeg kunne godt lide at skyde, så derfor tog jeg jagttegn for omkring fire år siden. Jeg fik også en hund, som jeg havde tænkt skulle med på jagt, men nu er den blevet miljøhund i stedet. Min nabo så mig træne med den og sagde: ’Kunne du tænke dig, at din hund blev miljøhund?’ Så nu har vi en professionel miljøhund.”

Hvad er en miljøhund?

”Man bruger miljøhunde til at finde ud af, om industrigrunde er forurenede. Vi stiller vores hund til rådighed, og så bor hun på hotel, når hun er rundt i landet på arbejde. Det er lidt mærkeligt, for vores hund er ikke sådan en, der kommer op i ­møblerne. Men når hun er på hotel, får vi sendt billeder af, at hun ligger i en seng og bliver rigtigt forkælet.”

/

Januar på skinner

Her får du januars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

SPILSIKKER ADFÆRD

Ubetænksomhed og manglende opmærksomhed kan resultere i ulykker på perroner og tæt ved skinnerne – især blandt unge. Den type ulykker er der alt for mange af, og derfor forsøger DSB gennem det nye DSB Safety-spil i Minecraft Education at nå de unge i alderen fra otte til 14 år. Målet er, at de gennem spillet skal forstå, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på omgivelserne og huske at passe på sig selv og hinanden, når man er på farten. DSB Safety er blevet til i et samarbejde med Tricked Esport, der er certificeret inden for Minecraft Education Edition. Skoler kan få adgang til materialet på forstå.dk

PRISEN OP PÅ REJSEN

Søndag 15. januar sker den årlige ændring af taksterne i den offentlige transport i Danmark, herunder også for rejser med tog. Det er Trafikstyrelsen, der sætter loftet for, hvor meget priserne må stige. I år kan priserne stige med gennemsnitligt 4,9 procent, hvilket afspejler de stigende priser i samfundet generelt. Der kommer blandt andet til at ske ændringer for rejser med rejsekort, så priserne er tættere på rejser med enkeltbillet. DSB vil fortsat have et stort udbud af Orange-billetter både regionalt og på tværs af landsdelene.

Se mere om ændringerne på dsb.dk/takst.23

VIDSTE DU, AT …

Mere end hver fjerde vælger toget, når de skal over Storebælt. Det viser DSB’s regnskab for de første ni måneder af 2022. Billige Orange-billetter er en stor del af forklaringen, men DSB vurderer også, at de stigende energipriser har fået flere rejsende til at vælge toget, særligt på de længere rejser.

ADJÖ TIL SVERIGE

11. december 2022 blev togtrafikken over Øresund overdraget til svenske Skånetrafiken. Det betyder, at du fremover kun vil møde svensk personale, når du rejser over Øresund. Ændringerne betyder samtidig, at regionaltogene til og fra Nivå vil få endestation på København H. Kunder, der skal rejse mellem for eksempel Lufthavnen og stationer på Kystbanen, kan nu med fordel skifte tog på Nørreport Station, hvor der opnås en optimal skifteforbindelse, da togene afgår fra samme perron.

/

Rejsegods: Anne Sophia Hermansen

Hvad har Anne Sophia Hermansen altid med på rejsen?
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Dan Møller

1.

”Jeg har kørekort – endda et af Danmarks dyreste, fordi jeg var så elendig til at lære at køre bil – men jeg bruger det nærmest aldrig. I stedet tager jeg toget, når jeg skal ud at holde foredrag, og så læser jeg om den by, jeg skal til. Hvornår er den ældste kirke bygget, hvad er man mest stolt af her?”

2.

”Der ligger altid en bog i min taske. Enten en, jeg skal anmelde, eller bare en, jeg læser af lyst. En dag, jeg skulle til Stevns, sad jeg tilfældigvis og læste Anne-Marie Vedsø Olesens ’Vølvens vej’, da det gik op for mig, at hun beskrev det landskab, jeg kørte igennem. Hvis en bog er dårlig, efterlader jeg den i toget. Måske bliver en anden glad for den.”

3.

”Som regel sidder jeg i stillekupé. Der kan være ret meget støj i toget. For eksempel folk, som har modparten på medhør. Jeg forstår ikke, hvorfor en privat samtale skal være et offentligt anliggende. Men der opstår også pludselige møder mellem mennesker. Forleden så jeg, hvordan en flirt udviklede sig mellem en kvinde med tatoveringer og en mand med skjorten knappet helt op i halsen. Efter Odense blev der knappet lidt ned, og så var der ellers forår i luften.”

Anne Sophia Hermansen, 50 år, foredragsholder, debattør, kulturkommentator på Weekendavisen. 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

NIKLAS YVES PETER
27 år, Tech Consultant hos Microsoft i Lyngby, Lyngby Station

Jeg kommer fra Hamborg, men flyttede til Danmark for lidt mere end fire år siden. Mit danske er ikke så godt endnu, men jeg elsker at bo i København, det er the best. Menneskene, kulturen, mit job er godt, og jeg har gode venner. Jeg er lykkelig.

Jeg elsker jakke-sæt og er meget inspireret af den old school London-stil. I Hamborg skal du helst gå i noget bestemt tøj for at passe ind. I København er folk mere ligeglade og meget åbne. 

Lige nu er jeg på vej hjem fra arbejde. Jeg skal til Berlin på forlænget weekend, hvor jeg skal til halloween-fest med mine venner. Jeg har kun håndbagage og en lille maske med. Det er sådan noget ’Phantom of the Opera’-kind of style. 

Når jeg har fri, spiller jeg trommer i et rock and roll-band. Da jeg boede i Tyskland, spillede jeg i to bands, hvor vi havde gang i en masse koncerter. Her i Danmark fylder mit arbejde mere, og dem, jeg spiller sammen med, er midt i fyrrerne, så de har børn og familie og ikke lige så meget tid. Men vi prøver at have et gig indimellem på små barer.

__________________________________

LEONE HULTEN
14 år, skoleelev, Hillerød Station

Jeg har redet på heste i tre år nu, og det er blevet en hobby for mig. Jeg kan også godt lide at tegne, lave gymnastik og sy. Jeg syr både bukser og trøjer, og hvis mine venner har hul i deres tøj, så fikser jeg det. 

Bamsen, jeg har med, hedder Ice Bear. Min bedste veninde har givet mig den, og det er en meget stor ting for mig. Vi ser ikke hinanden så tit, så det er en måde, vi altid kan huske hinanden på, når vi ikke er sammen. Jeg gav hende en af mine yndlingstrøjer, en sort Nirvana-T-shirt, til gengæld. Jeg kan rigtig godt lide deres musik. 

Jeg drømmer om at arbejde med sjældne dyr. Jeg elsker hajer og slanger og sådan noget, og det har jeg altid gjort. Jeg har også en haj-bamse med mig, som jeg fik, da jeg var helt lille.

__________________________________

VIKTOR BENEDICT HEEGAARD
27 år, nyuddannet kandidat i  videnskabsstudier, Københavns Universitet, Hellerup Station

Jeg har taget toget fra min mors hus i Vedbæk, hvor jeg har siddet og forberedt mig. Jeg skal til jobsamtale på Nationalmuseet lige om lidt. Jeg er 100 % nervøs. Men jeg er virkelig interesseret i museologi og er lige blevet færdig med en kandidat i videnskabsstudier, så jobbet er lige i min boldgade. 

I min fritid laver jeg historisk rekonstruktion. Jeg syr historiske dragter til mig selv, som indgår i min garderobe. Jeg kan godt lide at gå i ældre ting, og tøj fra 1800-tallet finder du ikke lige nede i Røde Kors, så jeg bliver nødt til selv at lave det. Til daglig laver jeg meget ’brainy’ ting. Man kan let blive lidt for opslugt af det, og så er det godt at lave noget praktisk. Lige i øjeblikket er jeg ved at sy et halloween-kostume fra 1920’erne. En nissehue med stjerner på og en tunika med en kæmpestor måne på maven.

Min interesse for museer har jeg haft, siden jeg var lille. Museerne er med til at skabe en anden verden, og så lærer man noget, samtidig med at man bliver underholdt. Det er ret fedt.

/

Traktortræf

Når DSB’s materiel skal på værksted, bliver vognene gelejdet rundt mellem sporene af en såkaldt rangertraktor. Kom med på værksted, tag med på en ’køffer’, og lær DSB’s traktorer at kende.
Tekst:Laura Offerlin LarsenIllustration:Jakob Wedendahl

RANGERORDEN

En rangertraktor er et mindre lokomotiv, der bruges til at rangere lokomotiver, vogne og togsæt mellem de forskellige spor på værkstederne. At rangere betyder kort fortalt at flytte en del af en togstamme fra ét spor til et andet. DSB’s første rangertraktor blev leveret i 1924 – indtil da havde man brugt heste til at rangere materiellet. Traktoren fik navnet DSB Traktor 1 og eksisterede frem til 1955, hvor den blev ophugget.

UD OVER GRÆNSEN

I dag har DSB 16 rangertraktorer af forskellige typer. Fire af dem er af typen KÖF, som er tysk og står for: Kleinlokomotive, Öl-antrieb durch Dieselmotor, Kraftübertragung mit Flüssigkeitbetriebe. På dansk betyder det: lille lokomotiv, oliedrevet af dieselmotor, kraftoverførsel med flydende væske. KÖF-rangertraktorerne, som også går under navnet ’køffere’, er bygget på Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie i Aarhus og blev leveret til DSB i 60’erne. Køfferne vejer 17 tons, er 6,4 meter lange  og kan køre 45 km/t.

”SKIDEGODT, EGON!”

DSB’s nok mest kendte rangertraktor er DSB Traktor 57. Denne traktor slog sine folder som filmstjerne i ’Olsen Banden på sporet’ fra 1975. I filmen bruger Egon, Benny og Kjeld DSB Traktor 57 til at fragte en godsvogn fyldt med guldbarrer. Egon har lært køreplanen udenad, så Benny kan styre traktoren uden om togene, mens Kjeld skifter sporskifterne. Alt går efter planen. Lige indtil Statsbanerne skifter til sommerkøreplanen, og alle togtider forandrer sig.

TRÆK – OG SLIP 

DSB Traktor 57 blev bygget på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev i 1953. Traktoren er 4,5 meter lang, vejer seks tons og kan køre 25 km/t. Den er desuden en sjælden type rangertraktor, som DSB kun har haft to af igennem tiden. Mens DSB Traktor 57 i dag står på Danmarks Jernbanemuseum, blev den anden – DSB Traktor 56 – ophugget i 1977.

NYE KRABBEKLØER

I 2016 fik DSB 12 øvrige rangertraktorer af typerne CRAB 1500E (2 stk.), CRAB 5000E (8 stk.), CRAB 3100E (1 stk.) og CRAB 2100E (1 stk.). CRAB’erne er i modsætning til køfferne ikke bundet på samme måde til skinnerne, da de både har jernbanehjul og gummihjul, hvilket giver flere muligheder i forhold til rangering. De er desuden batteridrevne og derfor mere miljøvenlige end køfferne.

/