’Exit’ er baseret på interview i Oslos investeringselite. Var du selv med under disse interview?

”Interviewet med de fire virkelige mænd blev lavet, før jeg kom om bord. Jeg blev først præsenteret for en tre minutters teaser, hvor deres ansigter var sløret, og stemmerne forvrænget. Det var alligevel nok til, at jeg tænkte: ’Det har jeg ikke set før.’ Mennesker med disse holdninger, og som så direkte og tydeligt præsenterer et menneskesyn, som man vel må sige ikke er almindeligt i et land, der opfatter sig som et næstekærligt socialdemokrati. Da man senere sendte mig hele interviewet i den fulde tre timers længde, var det temmelig klart, at der var mere end nok at lave en serie af. Bagefter interviewede vi yderligere 10-12 kilder tilknyttet miljøet, hvor jeg selv var interviewer, for at udbygge kendskabet til og forståelsen af den verden, de bevæger sig i.”

Hvor meget af serien bygger på interview, og hvor meget er opdigtet?

”Det er nok omkring 70 procent, som er bygget på fakta og historier fortalt til os af interviewpersonerne. Det er lidt som sudoku. Man tager de sande historier og spreder dem ud over manuskriptet, og så forsøger man at fylde hullerne ud og lave en historie, der er interessant nok til, at publikum vil være med. Og ofte er det dér, hvor man tænker ’det må være fundet på’, som stammer fra virkeligheden. Som ham (karakteren Adam i serien, red.), der forsøger at få et barn med sin kone, men egentlig er steriliseret. Det er sandt. Eller hele insiderhandelen i sæson 2, som bygger på en helt reel handel, hvor de involverede tjente tocifrede millionbeløb, men aldrig blev taget. Eller kvinden, som hælder benzin over sin mands Porsche og brænder den af, fordi hun bliver ’lidt sur’ over hans utroskab – det er også sandt.”

’Exit’-instruktør Øystein Karlsen, 50 år.

Hvilke elementer af rigmandslivet og livsstilen overraskede dig under researchen?

”Jeg bliver sjældent overrasket over den menneskelige natur. Hvis noget er overraskende, er det måske, at der findes et system, der muliggør disse ting. Ifølge forsker Rolf Aaberge fra Statistisk Sentralbyrå disponerer den rigeste én procent i Norge over 10 procent af al indtægt i hele landet. Alligevel er det dem, som betaler klart mindst i skat. I snit mellem 10 og 20 procent af deres faktiske indtægt. Havde de betalt skat af hele indtægten, ville skattegevinsten til staten og kommunerne være øget med 52 milliarder kroner i 2018. Dertil skal vi huske på, at mange med milliardformuer – og endnu flere af dem, der ’bare’ har over 100 millioner i formue – faktisk opgiver en indtægt på nul. Som Adam siger i serien: ’Skat er for plejepersonale og skolelærere.’”

’Exit’ er Norges største streamingsucces nogensinde. Hvorfor tror du?

”Det er vanskeligt at sige. For i de første fire episoder af første sæson, før Hermines rejse (Hermine indser, at hendes kæreste, Adam, er kontrollerende, manipulerende, måske endda personlighedsforstyrret, og at hun må ud af forholdet, red.) begynder at tage form, er der egentlig ingen, publikum kan holde med. Jeg tror, det er en blanding af, at det er en slags hemmelig verden, som i virkeligheden foregår lige for øjnene af os, som man får lov at kigge ind i, som samtidig er velspillet og har en høj production value. Som instruktør konkurrerer man til syvende og sidst om tid. Man må skabe en verden og en historie, folk finder mere interessant end deres eget liv i nogle timer. Et sted, man kan flygte ind i, og hvor der er – om ikke godt, så – fascinerende at være. I Norge er første sæson set af 2,1 millioner, og anden sæson af 1,8 millioner hidtil. Det er idiotisk høje tal. Det vil sige, at 40 procent af befolkningen har set den.”

Et portræt af fire afstumpede, drikfældige, købesex- og narkokonsumerende mænd. Hvorfor er det interessant for seerne? 

”Jeg har ofte tænkt på, hvordan jeg ville have været, hvis jeg havde fået 50 millioner på kontoen, da jeg var 23 år og troede, jeg havde alle svarene. Jeg ville ikke have været en flink fyr. Og en del af disse mennesker, vi har talt med, er bare fortsat i det spor. Samtidig er der jo noget befriende og fascinerende i at se, hvad der sker, når nogen fuldstændigt nægter at følge samfundsnormer og moralkoder. Serien balancerer på en knivsæg mellem at være forkastelig og skæg, iskold og hjertevarm. Emotionelt et ganske stort spænd.”

Hvilken scene i serien havde du det sjovest med at instruere?

”Det er vanskeligt at sige, men jeg ved godt, hvad den mærkeligste af alle de mærkelige dage var. Det var i de fire gutters festlejlighed med de mandlige hovedroller, otte nøgne kvinder, en pålimet erektion og fire høns. Der så jeg mig selv udefra og tænkte: ’Hvad er det lige, du har gang i?’”

Livet er trods alt ikke kun let for milliardærerne i serien. De kæmper med ensomhed, afhængighed, livslede og bristede familieforhåbninger. Er det ikke svært at undgå at forherlige rigmandens livsstil – pengene giver jo i de fleste tilfælde en blød landing? 

”Det er en evig afvejning. Men jeg føler, at hvis man ser ’Exit’ og tænker: ’Akkurat sådan vil jeg leve’, så har man nok i udgangspunktet et lidt defekt moralsk kompas. De lever i en nedadgående spiral, som der ikke findes nogen exit fra.”

Hvordan har de interviewede rigmænd reageret på serien?

”De kan rigtig godt lide den, så vidt jeg har hørt. Jeg sendte dem manuskriptet til gennemlæsning før optagelserne, og de tilbagemeldinger, jeg fik, har stort set gået på, hvilken slags vine de ville have drukket i virkeligheden, at de ikke bruger Platinum AmEx, men Centurion (eksklusivt kreditkort fra American Express forbeholdt de allerrigeste, red.), og at de ikke rejser på kommercielle flyvninger, men selv chartrer fly.”

Hvor mange mennesker i Norge, vil du estimere, går rundt og har en livsstil som i ’Exit’?

”Definitivt et fåtal. Det er jo ikke sådan, at hele finansbranchen lever sådan, det er kun en lille, ekstrem niche.”

Norges moderne velstand er funderet på oliepenge, der først begyndte at strømme ind i 70’erne. Har landets forholdsvis nye rigdom fået nordmænd til at opføre sig mere nyrigt? 

”Jeg ved ikke, om det har noget med det at gøre. Men vi kan godt lide at tro, at vi er bedre end andre. At korruption ikke findes, at alle betaler skat, og at norske idrætsstjerner aldrig doper sig. Det er ren løgn. Vi er kapitalisme på steroider – ligesom Danmark i øvrigt. Der foreligger ingen eksakt oversigt over, hvor store beløb der hvidvaskes hvert år i Norden. Men nationalt og internationalt regner man med, at skjult økonomi ligger på mellem fire til otte procent af bruttonationalproduktet. Det vil sige, at den sorte økonomi i Norge ligger på over 500 milliarder kroner årligt. Og internationalt taber verdens lande i snit 427 milliarder dollars i skat på formuer gemt i skattely hvert eneste år.”

I Danmark roser mange venstreorienterede anmeldere serien. Bliver ’Exit’ opfattet som meget politisk i Norge? 

”Jeg tror det ikke nødvendigvis. Men den har ført til en større debat omkring hvidvaskning, skatteparadiser og milliardærer med nul i indtægt.”