Der bliver svejset, flamberet og brolagt til den store guldmedalje, når de dygtigste elever fra erhvervsuddannelserne hvert år mødes til de årlige danmarks- mesterskaber, SkillsDenmark. Vinderne går videre til WorldSkills, der afholdes i Rusland til august.
Manglen på hænder var massiv, da anden verdenskrig sluttede, og Europa skulle rejse sig fra murbrokkerne. For at hive det gode håndværk ud af ruinerne og op på et podie afholdt man i Madrid i 1950 en konkurrence for de dygtigste faglærte spaniere og portugisere. Stævnet blev gentaget hvert andet år, og efterhånden blev kappestriden mere international. Først med medvirken fra stadig flere europæiske lande, og fra 1970 som en fagolympiade for hele verden.
WorldSkills afholdes denne sommer i Kazan i Rusland, hvor der skal kåres verdensmestre i mere end 50 forskellige faglige discipliner. Verdenssituationen er en anden end i efterkrigstiden, men formålet er det samme: at få flere til at uddanne sig med hænderne. Mens der engang manglede arbejdskraft til at genopbygge Europas byer og økonomier, fravælger stadig flere i dag håndværkeruddannelserne. Og samtidig med at handelshøjskoler og universiteter suger de unge til sig, bliver stadig flere håndværksprocesser maskinelle.
I 1999 var Danmark for første gang med til WorldSkills. I første omgang var det kun frisører, tømrere, snedkere, murere, stenhuggere, stukkatører og vvs’ere, men i dag er 28 faglige udvalg og mere end 50 erhvervs-, sosu- og landbrugsskoler repræsenteret, når paraplyorganisationen SkillsDenmark afholder DM i Skills.
Vinderne fra de danske mesterskaber kvalificerer sig til WorldSkills, hvor de møder de bedste fra resten af de 70 deltagerlande. Ved de seneste mesterskaber i Abu Dhabi i 2017 placerede det danske hold sig som nummer 10. Bedst bemærket gjorde landbrugsmaskinmekaniker Søren Lykke Døssing og kok Christian Wellendorf sig. De modtog begge bronzemedaljer. I år hjælper Wellendorf i øvrigt Kenneth Toft-Hansen, når han i januar kæmper for en medalje til Danmark ved kokkeverdensmesterskaberne Bocuse d’Or.
FIND VEJ TIL MESTERKLASSEN
Danmarks dygtigste elever mødes hvert år til de danske mesterskaber, hvor de demonstrerer, hvor dygtige de er til at klippe, mure, male og meget mere. Deltagerne kvalificerer sig gennem regionale konkurrencer. I år foregår DM i Skills i Arena Næstved 4.-6. april.
MEDALJEHÅBET I
Amanda Petersen, 21 år, autolakerer hos Byens Bilpleje i Lystrup ved Aarhus
JEG ER TILKNYTTET teknisk skole i Silkeborg, det eneste sted i landet, man kan blive autolakerer. I foråret sagde en af mine lærere, at jeg skulle overveje at tilmelde mig DM i Skills. Hun mente, at jeg havde, hvad der skulle til. Skolen afholdt en konkurrence i september, hvor vi, der ville til DM, blev set an. Vi skulle male en bildør. Indvendig skulle den være hvid, på ydersiden skulle den være blå og hvid. Vi havde fire timer til opgaven. Jeg var så koncentreret om at gøre det ordentligt, at jeg blev presset på tid, men jeg endte med at kvalificere mig til DM. Nu går jeg og tager tid på alting, når jeg maler på min læreplads.
NOGET AF DET vigtigste for en autolakerer er at gøre forarbejdet ordentligt, ellers kan det aldrig blive jævnt. At slibe og spartle overfladen, inden du grunder og fylder og til sidst kommer farven på. Der må ikke komme for lidt eller for meget på af de enkelte ingredienser. Den største risikofaktor er at komme for meget på, så løber farven. Til DM bruger de mymålere, meget præcise måleinstrumenter, der kan kontrollere, hvor tykt et lag vi har lagt. Min mester synes, det er helt i orden, at jeg bruger noget tid på at tage til DM. Jeg håber at komme i top-3.
JEG BEGYNDTE på gymnasiet og havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle gå på universitetet og blive diætist, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig. Jeg ville gerne bruge mine hænder, så jeg tog et halvt år i militæret og fik derefter lov at komme i praktik, først som mekaniker og siden som autolakerer. Jeg syntes, det var et superfedt fag. Det sjoveste er at stå med sprøjtepistolen og male. Det er der, man tryller, der, forvandlingen sker. Nogle autolakerere bliver ansat til kun at male, andre til kun at slibe, andre igen gør begge dele. Jeg kan godt lide afvekslingen mellem de to ting. Min far er maskinarbejder, men min mor har ikke nogen uddannelse, så det er rigtig vigtigt for hende, at jeg får en. Min drøm er at åbne mit eget autolakererfirma, gerne inden jeg er 30.
JEG HAR HØRT, at der kun er fem uddannede kvindelige autolakerere i Danmark. På min arbejdsplads er der to kvinder ud over mig, men på skolen er der flest drenge. Det er ikke kun hyggeligt – mænd har en anden humor end kvinder, gerne noget med pik og patter. Nogle kvinder kan måske blive lidt fornærmede over den, men jeg kan godt give igen.
JEG HAR ALTID hængt meget ud med drengene og taget til biltræf og -festivaler om sommeren. Jeg kører selv i en Peugeot 107, men kun fordi den er billig. Jeg er ikke stolt af det, det er en grim bil. Jeg vil hellere have en Mercedes, Audi eller BMW. En BMW E30, hvis det skal være en veteranbil. Den ser rigtig godt ud.
MADE IN DENMARK
DM i Skills afvikles hvert år, WorldSkills hvert andet år. For at komme med til verdensmesterskaberne skal man have deltaget i DM i Skills inden for det samme kalenderår. WorldSkills-deltagerne bliver udvalgt af deres pågældende fagudvalg. Kombattanterne må højst være fyldt 22 inden for mesterskabsåret. Seneste WorldSkills havde over 1.300 deltagere. I år afholdes det i russiske Kazan 22.-27. august.
MEDALJEHÅBET II
Nadja Lykke Andersen, 19 år, bygningsmaler hos TJ Malerfirma i Esbjerg
I 10. KLASSE var jeg i erhvervspraktik hos min nuværende læremester. Så droppede jeg skolen for en elevplads. Min storebror droppede også ud af 10. klasse for at gå i lære som smed, og mine forældre har kun støttet mig i beslutningen. Min far arbejder offshore, min mor er køkkenassistent.
JEG VAR TIL DM i Skills første gang i 2017, hvor jeg blev nummer fire. Jeg syntes, det var sjovt, og gjorde det igen sidste år, hvor jeg vandt og senere fik en guldmedalje til de nordiske mesterskaber i Skills. Jeg tager til DM igen i år, blandt andet fordi jeg rigtig gerne vil kvalificere mig til VM i august. To af de andre deltagere fra sidste år er med igen. Dem holder jeg lidt øje med. Jeg vil ikke sige, at jeg har én bestemt svaghed, jeg skal bare blive en lille smule bedre til det hele.
SIDST SKULLE VI blandt andet sætte tapet op, lakere træværk i højglans og male mønstre på en væg i fri hånd. Der var også en disciplin, hvor man på tid skulle male et mønster, som vi fik på A4-papir, på væggen i dimensionerne 1 x 2,4 meter. Mønstret lignede små juletræer. Hver fejl man laver, trækker fra dit endelige pointtal. For eksempel giver en løber på en dør minus fire. Det trækker også ned, hvis du har sat tapet op, og mønsteret ikke passer i samlingen mellem to stykker. Det undgik jeg.
KONKURRENCERNE ADSKILLER sig fra mit daglige arbejde på den måde, at grundarbejdet er lavet for os, når vi møder op. Man kan ikke nå at spartle og grunde en væg i en konkurrence. Og sprøjtemaling er ikke så publikumsvenligt, fordi det kræver, at man lukker sig inde i en kabine med maske på.
HVER FREDAG tager jeg ned på teknisk skole i Esbjerg, hvor jeg øver mig til DM. Min mester giver mig indimellem fri, men jeg bruger også min ferie på det. Konkurrencerne gør dig god til at planlægge dit arbejde. På en byggeplads, eller hvis du arbejder på akkord, er det det, det hele handler om. At kunne arbejde hurtigt og fejlfrit.
JEG ER færdigudlært om et halvt år. Min mester har allerede givet mig et job.
POLITISK HÅNDVÆRK
Danmark mangler folk, der kan et håndværk. Det er alle politikere på tværs af folketingssalen enige om. Men hvorfor er de det? Og hvorfor er det så svært at gøre noget ved problemet?
Erhvervsuddannelserne og de nye håndværkere, de gerne skulle udklække, nyder særlig opmærksomhed for tiden. I sommer aftalte et bredt flertal i Folketinget for eksempel at gøre såkaldt praktisk-musiske valgfag obligatoriske i folkeskolens højere klasser. En aftale, der skal være ”første fase i forhold til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse”. Og under efterårets finanslovsforhandlinger blev det besluttet at skåne erhvervsuddannelserne for den årlige to procents besparelse, som regeringen ellers har pålagt kommunerne frem til 2022.
Den megen fokus på området er kun naturlig, mener Erik Holstein, der er politisk kommentator ved mediet Altinget.
”Der er en massiv håndværkermangel i Danmark. Samtidig har der fundet en overproduktion af højtuddannede, specielt humanister, sted. Den uddannelsespolitik har slet ikke afspejlet samfundets behov. Nu reagerer politikerne på en virkelighed, der har trængt sig på længe,” siger han.
25 procent af danske byggevirksomheder savner kvalificeret arbejdskraft – såsom murere, tømrere og elektrikere – viser tal fra efteråret 2018 fra Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Og både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Regioner har vurderet, at Danmark vil mangle 70.000 mennesker med en erhvervsuddannelse i 2025.
At det er endt sådan, skyldes, at danske regeringer længe har opprioriteret andre uddannelser, men negligeret at vedligeholde puljen af faglærte, mener Erik Holstein:
”Både de røde og de blå partier har ansvaret for den skævvridning. Det begyndte under Fogh og tog fart under Løkke, men Thorning-regeringen gjorde heller ikke op med det. Her blev de akademiske uddannelser opprioriteret med en tro på videnssamfundet. I 2012 erklærede Rasmus Helveg Petersen (daværende radikal klima- og energiminister) for eksempel, at man var klar til at lukke cementproducenten Aalborg Portland, som man ikke mente var ’en del af fremtiden’. Man undervurderede de traditionelle produktionserhvervs betydning – og erhvervsskolerne blev udsultet i årevis.”
Erik Holstein peger på folk som Socialdemokratiets Mattias Tesfaye (faglært murer) og SF’s Karsten Hønge (udlært tømrer), der har været med til at få manglen på ordentlige håndværkere opad på den politiske dagsorden. Men også Dansk Folkeparti har i nogen tid italesat problemet, mener kommentatoren. Det er blandt andet gennem DF’s pres, at erhvervsskolerne under finanslovsforhandlingerne blev reddet fra den planlagte to procents besparelse, siger han.
Traditionelt opfatter mange måske håndværkere og deres arbejds- og uddannelsesvilkår som en mærkesag for de røde partier. Men der er ikke noget underligt i, at alle, også de allermest liberale, omfavner de faglærte for tiden:
”De blå partier har samme interesse. I regeringspartierne vil man gerne imødekomme erhvervslivets behov, og der mangler man desperat faglært arbejdskraft,” siger Erik Holstein.
I et stykke tid har blå blok måske kunnet ignorere problemet i håb om, at håndværkerbehovet ville blive opfyldt at tilrejsende fra resten af Europa. Men den går ikke længere, mener han.
”I for eksempel i Polen er det blevet mere attraktivt at blive hjemme og arbejde. Desuden er det for tiden ikke muligt at få politisk flertal herhjemme for at fylde op med udenlandsk arbejdskraft.”
Det er heller ikke uden betydning for de blå partiers engagement i håndværkerne, at der er et folketingsvalg på vej:
”Selvom flere og flere får en akademisk uddannelse, er det stadig arbejdervælgerne, der afgør valget.”
Men selvom alle er enige, ligger en løsning ikke lige for. For én ting er at forbedre erhvervs-uddannelserne og at præsentere de unge for dem. Noget helt andet er at få folk til at vælge dem og gennemføre dem. Fra 2001 til 2018 er andelen af unge, der søgte ind på en erhvervsuddannelse, faldet fra 31,7 til 19,4 procent.
”De mange års ensidige fokus på videregående uddannelser har ført til et uddannelsessnobberi. Der er en hel generation af unge, som har fået et billede af, at man kun bliver til noget, hvis man går på universitetet. Det kommer til at kræve et langt, sejt træk at få givet håndværksfagene deres prestige tilbage,” siger Erik Holstein.
