DER BLEV SENDT lange blikke, når de knæbukseklædte klassekammerater trådte ud fra legetøjsbutikkens skatkammer med en ny skinnende pakke stikkende ud under det islandske sweater-ærme. På nogle stod der Fleischmann, på andre Märklin, alt efter hvad man nu samlede på. Men når det kom til stykket, var der ingen tvivl: Märklin var det foretrukne mærke.
60’erne var modeljernbanernes storhedstid, og Märklin var Europas største modeljernbaneproducent. I årtierne efter fik legesyge piger og drenge stadig flere tilbud fra stadig flere kanter, og med Magic-kort, Game Boys, Pokémon og andre diller blev mange miniaturelokomotivæsker efterladt uåbnede på butikkernes hylder.
For 10 år siden blev Märklin erklæret insolvent – for at blive reddet på målstregen af Sieber-familien, der ejer Tysklands største legetøjsvirksomhed, Simba Dickie Group. De seneste to år er salget steget med henholdsvis 30 og 37 millioner kroner, og i det seneste regnskabsår kunne Florian Sieber, direktør for Märklin, glæde sig over en samlet omsætning på 870 millioner kroner.
”Hele markedet mærker en opgang,” fortalte han til Süddeutsche Zeitung.
Også hos butikken Hobbykæden, der ligger i hjemlige Nørresundby, har man bemærket efterspørgslen.
”Vi har faktisk oplevet en fremgang hvert år, siden vi startede vores forretning for 15 år siden,” siger indehaver Ken Rosa, der dog mærkede et dyk under finanskrisen og også kunne mærke et omsætningsdyk omkring Märklins insolvens.
”Men efterfølgende har vi igen oplevet en fremgang, også i vores salg af Märklin-tog.”
Hos Hobbykæden forhandler man både modeltog i en fysisk butik og gennem en webshop. Og digitaliseringen har i det hele taget været et aktiv for hobbyen, mener Ken Rosa:
”Den stigende interesse har nok noget med den kolossale udvikling af modeltog at gøre, hvor alle nye lokomotiver er blevet digitaliseret, så man kan styre dem med en styreenhed, som er tilkoblet modeljernbanen.”
Men også coronakrisen har sat ekstra skub i salget af modeltog, siger han:
”I dag sælger vi 25 procent mere på vores webshop end før, pandemien brød løs – samtidig med at salget i den fysiske butik nogenlunde opretholder samme omsætning som før.”
Ud over modeltogenes udvikling har forbrugerne også fået flere penge på lommen og flere år på bagen. I dag koster et lokomotiv typisk omkring 2.000 kroner, men der findes også nogle, som man skal give et femcifret beløb for at få fat i. Kernekunden er manden på 40 år og opefter. Typisk er børnene flyttet hjemmefra, og måske samlede han selv som barn. Men der findes også kvinder blandt samlerne, og af og til ser Ken Rosa, at det er en fælleshobby for par.
DANMARKS ÆLDSTE hobbybutik, BETO, ligger i Odense. Her bliver der både solgt nye og antikke modeltog. Ved disken står 66-årige Peter Hede, som har haft butikken siden 1998, hvor han ellers var på jagt efter en ny fiskekutter, men kastede sin kærlighed efter hobbyforretningen på Sdr. Boulevard.
Som barn brugte Peter Hede mange timer på banegården i Esbjerg, hvor han iagttog godstog og drømte om et værelse fyldt med Märklin:
”Da jeg blev 11 år, fik jeg mit første modeltog i fødselsdagsgave. Det var et brugt optrækstog, og selvom det ikke var elektrisk, var jeg så glad for det. I løbet af 60’erne flyttede vi til Bogense, og her kunne jeg og mine søskende tjene lommepenge i sommerferien, hvis vi hjalp til på jordbærmarken. Det gav mig penge til mit første elektriske tog.”
Lokomotiver, vogne, jernbaneskinner og landskaber. Samlingen blev større med årene, ikke lige så stor som nogle af kammeraternes, hvis forældre havde flere penge at rutte med, men på sin tre kvadratmeter store spånplade fik han sig med årene en pæn bane. Som 19-årig kom han som soldat til at bo på en kaserne i Odense, og i et anfald af lommesmerter solgte han sin modeltogssamling, så han og kammeraterne kunne invitere nogle piger i byen. 500 kroner fik de at solde for.
”Jeg har aldrig fortrudt noget så meget. Men jeg har heldigvis fortrængt, hvor stor min samling var,” siger Peter Hede, som lagde modeltogene på hylden, indtil han en dag blev far og indrettede et værelse i huset, hvor han og sønnen kunne leve sig ind i deres egen verden af miniaturebaner og -togstammer. En kærkommen virkelighedsflugt for Peter Hede, der dengang arbejdede som fisker, når han kom hjem efter en lang arbejdsdag på havet.
I dag er sønnen for længst flyttet hjemmefra, og for Peter Hede er hobbyen blevet hans profession, men han samler da stadig lidt, selv om samlingen i dag er så stor, at han har svært ved at komme på et nyt modeltog, han drømmer om at eje.
MY-LOKOMOTIVET var det første danske dieselelektriske lokomotiv. DSB fik bygget 59 af dem i årene 1954-65, da man gik væk fra damplokomotiver. I det mindre Märklin-format er det også lokomotivet, som flest danske samlere drømmer om at eje på trods af, at der findes både større og dyrere samleobjekter. Jørgen Andersen, har samlet på Märklin, siden han var 12 år og husker, hvordan han som dreng stod på Odense Banegård og betragtede MY’erne.
”I dag er de efterhånden en saga blot inden for DSB, men en sjælden gang imellem kan man spotte dem på skinnerne, og jeg får næsten tårer i øjnene, når jeg hører lokomotivet,” siger 71-årige Jørgen Andersen.
I dag rummer hans 20 kvadratmeter store hobbyrum syd for Odense en selvbygget togbane i tre planer og en samling af modeltog, der efter hans temperament er tæt på komplet. Alligevel sker det af og til, at han bliver fristet til at føje nyt til. Senest har han investeret i en biltogsvogn med lokomotiv og personvogne som et minde om en god ven, som han indimellem kørte til Nibøl i det nordlige Tyskland med for at iagttage biler, der blev lastet på togene.
Vennen døde i februar, og Jørgen Andersen har allerede besluttet, hvem der skal arve hans samling, når han selv en dag ikke er her længere. Den skal nemlig gå til nogle yngre venner, der er som en slags børnebørn for ham, fortæller han:
”Det giver en ro i maven at vide, at samlingen ender et sted, hvor den er værdsat.”