Her er fem – nye og klassiske – danske dannelsesromaner, du skal læse.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:PR

‘KONGENS FALD’

Johannes V. Jensen (1901)

Mikkel Thøgersen er ingen rollemodel. Hovedpersonen i denne historisk inspirerede roman, der er kåret til danskernes favoritbog, er en outsider og en tvivler, der studerer teologi ved Københavns Universitet i årevis. Vi møder ham dog ikke til forelæsningerne, men i forsømmelsens krostuer og nattemørke middelaldergader, hvor han går og svirer og betragter verden med længsel og misundelse. Mikkel nærer en utopi om at rejse med studierne til Rom, men universitetet gør en ende på hans drømme og smider ham ud, fordi han ikke har opfyldt sine pligter. Viljeløst driver han mod død og destruktion, i mangel af bedre bliver han soldat, og ad blodig vej opnår han en høj position som livvagt for kong Christian II. Uden at komme tættere på lykken af den grund. 

‘ARKIVET’

Klaus Rifbjerg (1967)

Midt i 50’erne, hvor krigens alvor er lidt på afstand, men 60’ernes store ungdomskultur endnu ikke begyndt, læser Rane – mest som en hurtig vej til at få et arbejde – til lærer. Ved siden af arbejder han med den jurastuderende Mark i arkivet i kælderen hos et sagførerfirma, hvor de får lov at gå og passe sig selv. Studiejobbet levner også tid til at knappe en øl eller to op og til at forestille sig, hvordan kontorets fru Nin – og de fleste andre kvinder, de møder – tager sig ud under nederdelene. Derudover spekulerer de to venner på, hvorfor pigen, man er forelsket i, ikke vil i seng med én, om man skal have ring på fingeren, når man bliver gift, om man skal være en familie med campingvogn, og hvornår livet egentlig begynder.

‘DINOSAURENS FJER’

Sissel-Jo Gazan (2008)

Er fugle nutidens dinosaurer, eller nedstammer de fra et endnu tidligere primitivt reptil? Spørgsmålet er ikke bare et regulært stridsmål inden for zoologien i virkelighedens forskermiljø, men også en central del af intrigen i denne kriminalroman, hvor hovedpersonen Anna Bella er en studerende fra Biologisk Institut, der med sit speciale har tilbagevist en amerikansk forskers modstand mod, at fugle er bevingede, nulevende øgler. Da Anna Bellas specialevejleder findes død med tungen skåret af, og hendes kontormakker kort tid efter dør, hvirvles hun ind i opklaringen, der byder på en dragende kriminalkommissær fra Bellahøj og en tur gennem et gotisk københavnsk fetichmiljø.

‘KORT OVER PARADIS’

Knud Romer (2018)

Den selvbiografiske hovedperson kommer på helt forkert hylde, da han flytter fra Nykøbing Falster til Amager og begynder at læse. Den unge mand er faldet i gryden med tysk romantik som barn og dyrker litteraturen for dens sproglige skønhed, sjældne førsteudgaver og magiske parallelverdener. Han har glædet sig til at springe på hovedet i et hav af poesi og prosa sammen med ligesindede badegæster, men på litteraturvidenskab på 80’ernes KUA bliver alle tekster kørt igennem en grønthakker af poststrukturalisme, neostrukturalisme og anden teori, der kan tage læselysten fra enhver. Den unge Romer fyrer op under skuffelsen med druk og hash, så man næsten mister tålmodigheden med ham, men til sidst smelter han og kunsten lykkeligt sammen på ny.

‘LYKKE-PER’

Henrik Pontoppidan (udkommet i otte dele 1898-1904)

Ligesom sin nobelprisvindende forfatter vender præstesønnen Peter Andreas barndomshjemmet ryggen, rejser til København for at gå på ingeniørstudiet på den nyåbnede Polyteknisk Læreanstalt (i dag DTU), og kalder sig Per. Allerede i studieårene udvikler han storstilede planer. Han vil anlægge en helt ny havn på den jyske vestkyst, der skal kunne tage kampen op med Bremen og Hamborg, og ydermere accelerere den danske industrialisering gennem et system af bøjer og motorer til opsamling af energi fra Vesterhavets blæst og bølger. Da han bliver forlovet med grossererens datter, tror han, adgangen til netværk og kapital er sikret. Men den unge opfindersjæl render panden mod skepsissen hos den herskende klasse, visionerne forbliver tegninger og projektbeskrivelser, og ’Lykke-Per’ færdiggør aldrig sine studier.