I gennem din gymnasietid i Aalborg fik du 30 12-taller på stribe. Hvordan gør man det?
”Jeg satte mig et mål og arbejdede hårdt for at nå det. Men der skal selvfølgelig også noget held til. En af dem kunne godt være smuttet.”
Var perfektionen et mål i sig selv?
”Jeg var i tvivl om, hvad jeg ville studere, og derfor ville jeg sørge for at få så højt et snit som muligt, så alle døre forblev åbne.”
Og så satte du ellers bare flueben efter flueben?
”Det skete jo over tre år, så jeg tog en ting ad gangen, men til sidst gik det op i en højere enhed.”
Den højeste, kan man sige. Hvordan føltes det, da du var færdig med din sidste eksamen?
”Det føltes dejligt, da jeg var færdig med min afsluttende eksamen i mundtligt dansk. Rigtig godt, faktisk. Det var en form for præstation. Og en sjovere historie at få 30 ud af 30 end 29 ud af 30.”
Var der medier, der ville snakke med dig? Folk, der ville kysse på dig?
”Der kom et tv-hold fra TV 2. Bagefter ringede DR, og så kom den lokale avis Nordjyske. Der er jo den slags historier hvert år, og det virker, som om når ét medie først har fundet frem til en superstudent, så melder alle de andre sig. Om der var nogen, der ville kysse på mig, fordi jeg fik gode karakterer? Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror, mine kammerater syntes, det var fedt, og det blev da skrevet i studenterhuen. Men vi var jo bare en flok gymnasieelever, der var glade og lettede over, at eksamen var overstået. Én konkret ting, fik jeg ud af snittet: Jeg skrev en bog med tips til at forbedre indlæring og eksamensresultater sammen med min ven Lars Horsbøl Sørensen, vi fik 57 12-taller tilsammen. Hvis vi havde fået et lavere snit, er det ikke sikkert, folk havde haft lyst til at læse den.”
’Topstudent’ hed den. Var der nogle, der syntes, den titel var lige lovlig kæk?
”Der var da nogle. Lige så snart der kommer bare en lille smule opmærksomhed omkring ens person, vil der være folk, der synes, man er træls, og får lyst til at angribe én. Men læste man bogen, fandt man ud af, at vi egentlig ikke havde til hensigt at promovere os selv som de helt store kanoner, men bare forsøgte at dele ud af vores erfaringer og give læseren en håndsrækning til eksamenslivet.”
Var der mange, der var interesserede i det?
”Den solgte rigtig, rigtig meget, og jeg får stadig beskeder i dag fra folk, der gerne vil købe den, men den blev udsolgt, og vi ejer ikke længere selv rettighederne.”
Pokkers. Kan du løfte sløret for det vigtigste trick til en god studentereksamen?
”Jeg kan ikke cirkle en enkelt ting ud. Man skal næsten læse bogen, som for øvrigt heller ikke kun handler om det praktiske i at gå til eksamen, men også om, hvordan man bedst lærer ting.”
Du endte med at beslutte dig for molekylær biomedicin på Københavns Universitet. Hvorfor?
”Jeg læste en masse bøger og tog nogle rejser. Og pludselig stod det mig klart, hvad jeg ville. Der var ikke én oplevelse, men jeg har altid været interesseret i biologi og dyr. Det eneste, jeg ville som barn, var at tage i zoo. Jeg husker, at min far købte mig en kæmpe bog med alverdens dyr. Jeg tror nærmest, jeg lærte at læse gennem den bog, fordi jeg ville vide, hvad der stod. I dag beskæftiger jeg mig stadig med, hvordan dyr, mennesker og organismer fungerer. Det er fantastisk at arbejde med forklaringer på, hvad livet egentlig er.”
Sidste år kom din bog ’Gopler ældes baglæns’, som blev så stor en succes, at den er blevet oversat til 23 sprog. Hvad handler den om?
”Om aldringsforskning – altså hvad videnskaben siger om at leve et langt og sundt liv. En dag blev jeg introduceret til et felt, hvor man i stedet for at tage udgangspunkt i den enkelte sygdom går et skridt tilbage og tager som udgangspunkt, at alle sygdomme helt grundlæggende skyldes, at man bliver ældre. Det vil sige, at man kan slå en hel masse fluer med ét smæk og forsøge at bekæmpe aldringsprocessen i stedet for at bekæmpe hver enkelt sygdom.”
Så vi skal bare holde os friske, siger du?
”Det er i hvert fald et godt udgangspunkt.”
Og hvor kommer goplen ind?
”Nogle kunne jo være skeptiske omkring ideen om at bekæmpe aldring og leve længere. Men goplen turritopsis er et eksempel på, at det lader sig gøre. Den kan gå fra sit voksne stadie tilbage til polypstadiet. Det ville svare til en sommerfugl, der blev til larve, eller en af os, der blev børnehavebarn igen. Turritopsis kan vokse op på ny for igen at vende tilbage til polypstadiet.”
For evigt?
”Vi ved ikke, om det kan fortsætte i det uendelige, men den kan gøre det rigtig mange gange. Jeg har interviewet en italiensk og en japansk forsker, der hver især har viet deres liv til goplen og holder dem i akvarier for at studere dem. De mener, at den er et eksempel på biologisk udødelighed.”
Kan din bog give mennesker et længere liv?
”Ja. Det er hele formålet. Det kommer an på din tilstand. Hvis du er virkelig usund, er det selvfølgelig nemt at forbedre dine muligheder. Men selv hvis du allerede går op i sundhed, har jeg stadig gode råd, der kan hjælpe dig.”
Du mener, tandtråd kan hjælpe …?
”Der er en infektionstilstand i munden, som øger risikoen for at udvikle aldersrelaterede sygdomme som demens, blodpropper og så videre. Samtidig har man fundet bakterier fra munden inde i blodpropper og i hjernen på folk, der har fået Alzheimers. Vi ved ikke med sikkerhed, om mundbakterierne direkte forårsager sygdommene, men man kan lige så godt forsøge at slippe for dem fra starten.”
I forbindelse med bogens udgivelse er du blevet kaldt et ungt geni og forskerkomet. Føler du dig lidt udødeliggjort?
”Overhovedet ikke. Den nordjyske del af mig har det lidt svært med sådan nogle betegnelser. Men netaviserne skal have deres klik, det er sådan set okay. Den negative del af det er folk i kommentarspor, der spørger, hvad sådan en grønskolling som mig kan lære andre om aldring. Det er vist folk, der ikke har forstået konceptet videnskab. Altså at man godt kan vide noget om ting, selvom man ikke har erfaret dem på egen krop.”
Du er 26, hvor gammel håber du på at blive?
”Man kan jo aldrig væbne sig mod uheld, kun øge sin sandsynlighed for at blive gammel. Men jeg håber da på at blive så gammel som muligt.”
Nogle tech-moguler drømmer om det evige liv og smider formuer efter forskning i det. Kunne du selv tænke dig at leve for evigt?
”Det er et emne, mange gerne vil diskutere, men forskningen er stadigvæk så utrolig langt væk fra noget, der ligner udødelighed. Det giver bedre mening at diskutere, om vi kommer til at se 20 eller 30 års længere levetid i min tid – måske 50 år, hvis vi er meget heldige.”
En ældrebyrde på et helt andet niveau …
”Hele formålet med at strække livet ud over en længere periode er jo at beholde en ung krop længere. Så tværtimod vil folk kunne bidrage i væsentlig længere tid.”
Så kommer du til at forske, indtil du er i halvfemserne?
”Det ville jeg elske, men nu må vi se, hvad der sker.”
Hvad gør du for at få din ungdom til at strække sig?
”Jeg følger de råd, jeg giver i bogen: Tager et par kosttilskud, bruger tandtråd, følger kostrådene, donerer blod, dyrker motion. Samtidig prøver jeg ikke at blive for fanatisk. Mental sundhed påvirker ens fysiske sundhed, og hvis man er for fanatisk, kan det blive lammende. Desuden er ensomhed forbundet med en højere risiko for at dø tidligere, så der skal være plads til at hygge med venner og familie.”
Du skal i gang med din ph.d. til september. Hvad kommer det til at dreje sig om?
”Også om aldringsforskning, men vi har ikke lagt os helt fast endnu. Jeg har været optaget af at oversætte ’Gopler ældes baglæns’ til engelsk, holde foredrag og så videre. Og så har jeg skrevet kontrakt med mit forlag om min næste bog, der udkommer i 2023.”
Og hvad skal den handle om?
”’Gopler ældes baglæns’ er i virkeligheden den første bog i en trilogi, så det her er toeren. Men det præcise emne er hemmeligt lidt endnu.”
