I Danmark er vi aldrig mere end 50 kilometer fra havet, og kysten er en indgroet del af vores identitet. Den er en arbejdsplads, et pusterum, en turistattraktion og en politisk kampplads.
Den kan være dragende og romantisk, som vi kender den fra barndommens minder og guldalderens malerier, og i mere end 100 år har den frie adgang langs kysten været beskyttet ved lov. Kysten er stedet, hvor vand møder land, og mennesket møder naturen.
GULDBORGSUND
Hver dag starter Cextin Jørgensen på 67 år sin båd op i havnen i Guldborg for at sejle ud til sine ruser. Dem har han 3.000 af. Der skal jo noget til, som han siger. Cextin Jørgensen er sammen med sin søn, Lasse, en af de eneste erhvervsfiskere, der stadig fisker i det smalle farvand mellem Lolland og Falster.
”Landbruget er meget hårdt ved fiskeriet her,” siger han som en af forklaringerne på, hvorfor der ikke længere er så mange fisk.
”Og så er der sælerne, som ødelægger garnet, og skarvene spiser også mange fisk. Ålekvoterne er jo også næsten væk.”
Den nyeste udfordring er den lille invasive fisk med navnet sortmundet kutling. Den kom formentligt til Danmark med ballastvandet i et skib fra Sortehavet, og de lave vande omkring
Lolland og Falster viste sig at være ideelle. På få år er bestanden vokset kolossalt og har spredt sig fra den første fangst på Bornholm i 2008 til farvandene omkring Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor den nu er altdominerende og udkonkurrerer andre arter som rejer, ål og fladfisk. Men kutlinge-plagen kan også vise sig at blive givende. Den er nemlig en glimrende spisefisk, lidt som rødspætte eller pighvar, og i Italien er det en delikatesse.
Udfordringen er dens lille størrelse på cirka 15 centimeter og mange ben, og derfor er Cextin Jørgensen sammen med forskere på DTU og en svensk fiskefabrik i gang med forsøg på at filetere kutlingerne, så det bliver en lettere tilgængelig spisefisk. Han er optimistisk på fiskeriets vegne.
”Jo, det er godt nok. Vi skal nok finde ud af at få brugt kutlingerne.”
BELLEVUE STRAND, RUDKØBING
Der er sejrssang i havet, for U14-pigerne fra Bogense G & IF har netop vundet fodboldkampen 2-1 over Rudkøbing Boldklub.
SØNDERVIG STRAND
”Hvis Jesus kunne prædike ved havet, så kan jeg vel også,” siger Ole Lange. Han slæber sin lange, kulsorte præstekjole over sandet op og ned langs strandkanten. Han er kommet i god tid for at summe og samle sine tanker, mens han skuer over horisonten.
Ole Lange er præst i Nysogn Kirke tæt ved Ringkøbing og holder i sommerhalvåret jævnligt gudstjenester på stranden. Han byder hver enkelt kirkegænger velkommen med et fast håndtryk og et ”kom indenfor”, mens han henviser til en række kampesten.
En gruppe på 45 har trodset regnen og stimler nu tæt sammen. Der er ingen medbragt mikrofon, orgel eller alter, for havet er ifølge Ole det bedste alter, der findes.
”Mødet med havet er altid det samme og altid noget nyt. Det er uendeligt og større end os selv. Ligesom Gud.”
Efter tre salmer, altergang og en bøn holder kirkegængerne et minuts stilhed og spejder sammen ud over havet.
GNIBEN
En gruppe camouflagefarvede soldater træner med de tunge maskingeværer TMG M/50 12,7 millimeter på Gniben på spidsen af Sjællands Odde. En tysk lystbåd flyder langsomt mellem rækken af neonfarvede skydeskiver uvidende om, at den befinder sig midt i et træningsfelt. Soldaterne er en del af besætningen på fregatten Niels Juel. De er taget til Søværnets Skole, Center for Våben, for blandt andet at øve advarselsskud mod fjendtlige skibe, og en af dem foreslår med et glimt i øjet, at de hellere må øve sig mod tyskerne, hvis de ikke snart sejler væk. Maskingeværerne er magen til dem, som findes om bord på Niels Juel, et krigsskib i den tunge ende og Søværnets nyeste tilføjelse til flåden. Skibet skal først og fremmest løse internationale opgaver, men også beskytte danske kyster og farvande i tilfælde af krig.
RINDBY STRAND
Lone Sigaard placerer sirligt otte kridhvide stole på den blege vadehavsstrand. På hver side af stolene binder hun et par små pastelrøde blomster, men det skal ikke blive for meget.
”Den skandinaviske ’less is more’-stil er yderst populær,” siger LoneSigaard, der har gjort en forretning ud af at arrangere bryllupper på Fanø. Hun har oplevet en eksplosion i antallet af udenlandske par, der vil giftes på stranden, og viede 225 par i 2016: ”Udlændinge oplever kysten som noget eksotisk og særligt.”
Tre biler kommer susende over stranden og kører i cirkler med hornet i bund, inden de stopper foran stolerækkerne. Brudeparrets afghansktyske familie vælter begejstret ud. Slæbende på to spande fyldt til randen med blomster begynder brudens søster straks at dekorere stolene i alle regnbuens farver. I løbet af den næste time bliver der udsmykket med alt fra muslingeskaller af plastik til konfettirør og fakler. Elaha Kamal og Hamid Ghaussi siger ja til hinanden med Vesterhavets blide bølger som bagtæppe, og de 10 gæster dokumenterer lystigt hvert øjeblik med iPad, telefoner og kameraer.
”Når jeg viser billederne til mine venner, får de alle lyst til at blive gift her,” siger Hamid Ghaussi.
SDR. LYNGBY
Strandbeskyttelseslinjen forbyder, at der bygges ved kysterne, og den beskytter de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier. Der findes dog en række undtagelser, og kommunerne kan få dispensation til blandt andet at etablere adgangsveje og trapper. På trods af ønsket om at bevare de åbne kyster vil man også gerne give befolkningen mulighed for let at komme ud i naturen.
