UdogSe_logo
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag toget
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • SKRIV TIL DSB
  • KØB BILLETTER
  • REJSEPLANEN
UDENBYSTEMA

Spred vingerne ud

Lea Korsgaard vidste intet om sommerfugle, da hun satte sig for at se alle danske arter på et år. Her er fem af de steder, hvor hun fandt dem – og naturoplevelser, som hun ikke vidste fandtes rundtom i Danmark.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Privat

1. MELBY OVERDREV, NORDSJÆLLAND

Sommerfugle: Okkergul pletvinge, storplettet perlemorsommerfugl, okkergul randøje, almindelig blåfugl, dværgblåfugl, lille ildfugl, tidselsommerfugl, gråbåndet bredpande, spættet bredpande, sandrandøje

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg besluttede mig for at se samtlige danske sommerfuglearter. Det var bare en fornemmelse af, at det var noget, jeg måtte gøre. Jeg spurgte eksperter til råds og lavede en fire sider lang liste med alle danske dagsommerfugle, og hvor man kunne se dem. Det viste sig, at der er 63 i alt og ikke over 70, som der stod i mit gamle opslagsværk fra 90’erne – nogle af dem er uddøde i mellemtiden.

Det sted, jeg har set flest sommerfugle, er nok Melby Overdrev, som er et hedeområde og et nedlagt militært skydeterræn ved Asserbo og Liseleje. I dag er det en slags ødemark med blandt andet en hel masse lyng. I et brandbælte på cirka 150 meter er der helt utrolig mange sommerfugle. Førhen ville jeg nok have tænkt, at det var et kedeligt, tørt og tjavset sted, men efter jeg begyndte at interessere mig for sommerfugle, har jeg opdaget, at det er en regulær skattekiste.” 

Sortåret hvidvinge på en tidselkvast, Råbjerg Mose.

GØR SOM DE ANDRE

”Et godt pro-tip, som jeg lærte hen ad vejen, er at bruge Naturbasen.dk til at finde ud af, hvor andre har set sommerfuglearter. Det er Danmarks nationale artsportal, og her er der sommerfugleentusiaster, som meget detaljeret har indrapporteret, hvor de har set sommerfugle – helt ned til hvilket træ de så dem ved.”

2. RÅBJERG MOSE, NORDJYLLAND

Sommerfugle: Sortåret hvidvinge, engrandøje, stor bredpande, isblåfugl, violetrandet ildfugl

”Sommerfugle kan typisk opleves fra marts til november, men er mest aktive om sommeren. Tager man til Råbjerg Mose, skal man komme i midten af juni, hvis man vil se flest mulige arter.

Jeg har aldrig været et sted i Danmark, der minder om det. Råbjerg Mose er gammel havbund, og når man først ved det, kan man se for sig, hvordan bølgerne er skyllet ind og har efterladt små, tørre toppe og sumpede dale. Et sted i mosen ligger en lille eng, og da jeg trådte ind på den, var det, som jeg forestiller mig, at det må føles at være på svampe. Det var et syret lille univers fyldt med liv, dyr og farvestrålende blomster. Landskabet i Råbjerg Mose kaldes atlantisk klithede, som er en af de mest sjældne naturtyper i Europa. Det blev dannet for 4.000-5.000 år siden og er fyldt med sjældne dyrearter og blomster – ud over sommerfugle er der også et enormt rigt plante- og fugleliv.”

En dag-påfugleøje på gyldenris ved en motorvejs­afkørsel ved Horsens.

3. HOLMEGAARD MOSE, SYDSJÆLLAND

Sommerfugle: Moserandøje, foranderlig blåfugl, bølleblåfugl

”Holmegaard Mose er et stort moseområde tæt på Næstved. Da jeg kom, så det ud, som om nogen havde spredt pudevår ud over hele landskabet, eller at der var faldet meget store snefnug. Der viste sig at være blomsten tuekæruld, som har helt fjeragtige, hvide blomster, og som virkelig var i højsæson, da jeg kom i slutningen af juli. Jeg vil anbefale alle, der tager til Holmegaard Mose, at huske gummistøvler: Jeg havde glemt mine og måtte rende rundt i det sumpede mosevand med bare tæer. Når man er ude at kigge på sommerfugle, er man nødt til at bevæge sig stille som en kat. Man går fire skridt ad gangen, langsomt og glidende, scanner området og ser, om der er noget, der bevæger sig. Hvis man nærmer sig en sommerfugl helt langsomt, kan man i nogle tilfælde tage den op i hånden. Bevæger man sig for hurtigt, flyver den.”

Brunlig perlemorsommerfugl ved Råbjerg Mose.

FOR DUMMIES

Kig i baghaven

”Inden jeg begyndte min sommerfuglejagt, ville jeg have gættet på, at der måske fandtes to sommerfuglearter, hvor jeg bor. Men jeg tror, at jeg har set 15 arter i min egen have, blandt andet den undseelige græsrandøje. Der findes omkring 20 sommerfuglearter, som kan ses overalt i Danmark, så start med at kigge dig omkring, hvor du bor.”

Tag én ad gangen

”I stedet for at forsøge at se alle sommerfuglearter, så start med én sjælden sommerfugl. Lær, hvordan den ser ud, undersøg, hvor du kan finde den, og tag af sted.”

Vær tålmodig

”Man skal sætte rigtig meget tid af, når man kigger på sommerfugle. Det er som en vaccine mod ræs og hast, men kroppen og hovedet skal lige vænne sig til det. Ved Melby Overdrev gik jeg frem og tilbage i 4-5 timer på den samme 150 meter lange strækning.”

4. BØTØ, FALSTER

Sommerfugle: Spejlbredpande, sort ildfugl

”Langs Falsters ryg, ud mod Østersøen, har man inddæmmet den gamle havbund ved Bøtø med et 17 kilometer langt, gigantisk dige. Omme bagved ligger sommerhusene og Marielyst, og der er fyldt med mennesker om sommeren, men lidt syd for er der et velbevaret naturområde med både vild skov og mere fugtige områder imellem. Her kan man se nogle af Danmarks mest sjældne sommerfuglearter, blandt andet sort ildfugl. Jeg måtte køre derned to gange – i juli og igen i starten af august – før det lykkedes mig at spotte den. Jeg vandrede rundt i flere timer i kapløb med solen, der gik ned. Når først den er væk, er det for sent – sommerfugle flyver kun, når solen er fremme. Da det også lykkedes mig at se spejlbredpande, gik jeg over diget og ned til havet, fyldt af en kæmpe glæde og taknemmelighed.”

WING WOMAN

Lea Korsgaard, 45 år. Medstifter og chefredaktør for Zetland og bestyrelsesleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Aktuel med bogen ’Inden året er omme’ om sommerfugle og vores forhold til naturen. Udkommer 13. marts.

5. HØVBLEGE, MØN

Sommerfugle: Sortplettet blåfugl

”I Høvbleges bakker går man også på gammel havbund – omtrent 70 millioner år gammel og lavet af kridt og kalk fra algers skeletrester. Da havbunden rejste sig under istiden, blev havbunden ligesom skrællet op, så den nu danner toppe og bakker i landskabet. Stedet er rigt på insekter og blomster. Det er det eneste sted i Danmark, man kan se sortplettet blåfugl, fordi der kun er det sted tilbage, hvor de rette betingelser findes for, at den kan leve: Her er timian og merian, som den lægger æg på, og hedestikmyrer, som den snylter på ligesom en gøgeunge. Den æder sig tyk og fed i myrernes larver. Den er en ren Fenrisulv, et rigtig rovdyr, lige indtil den kommer ud af sin puppe. Så flyver den op over jorden som det smukkeste blå glimt i luften.”

Tags: udflytning

marts 24, 2025/

POPULÆRT LÆSESTOF

/wp-content/uploads/lea_landscape.jpg 900 1755 Benjamin Dane https://udogse.blob.core.windows.net/udogse-v2-staging-uploads/wp-content/uploads/UdogSe_logo.svg Benjamin Dane2025-03-24 03:02:042025-03-24 11:37:20Spred vingerne ud
RELATEREDE ARTIKLER
UDENBYSTEMA

Udsyn nedefra

I 2016 flyttede Maria Nytell ind i en gammel præstegård på Falster. I dag er hun ikke længere tilflytter, men ’hende fra Nørre Alslev’.
/
UDENBYSTEMA

Den gamle fabrik

Danmark er fuldt af værksteder, havnemiljøer og industribygninger, der måske ikke længere tjener deres oprindelige formål, men
som fortjener et ekstra arkitektonisk øjekast.
/
LIVSSTIL

Københavneren, der trak i land

Derfor købte Klaus Bondam en gård i Odsherred.
/
UDENBYSTEMA

Sydhavets perler

En youtuber er gået på jagt efter de mange gode historier, Lolland og Falster gemmer på.
/
UDENBYSTEMA

Hjemmebrygget

Med en drøm om kolde øller flyttede Rikke Bruntse Dahl og Graham Henderson fra København og landede i Randbøl mellem Billund og Vejle.
/
UDENBYSTEMA

Ro på, Jet!

I mange år kiggede hun sig ikke tilbage. Men nu er hun flyttet hjem til Randers. Her fortæller den 49-årige agent, hvorfor hjembyen trak, og om, hvordan hun blev Jenni Jet.
/
LIVSSTIL

Op med teltpælene

Henrik og Liselotte droppede karrierelivet og købte en campingplads.
/
SE MERE

Redaktion

Redaktør
Jens Vilstrup
jens@piccolomedia.dk

Redaktionschef
Peter Nicolai Gudme Christensen
peter@piccolomedia.dk

Digital redaktør
Benjamin Dane
benjamin@piccolomedia.dk

Ideer:
artikelforslag@piccolomedia.dk

Læserbreve:
brev@piccolomedia.dk

Art direction
Stine Sophie Birch
sophie@piccolomedia.dk

Ansvarshavende
Niels-Otto Fisker,
kommunikationschef i DSB.

DSB-redaktør
Gregers Lohse

Annoncesalg/kontakt

Mediainformation:
Klik her for download af PDF

Producent:
Piccolo Media Group Aps

Adm. direktør/CEO
Jesper Sehested Lund
jsl@piccolomedia.dk

Annoncesalg:
Piccolo Media Group ApS

Annoncesalg:

Salgsdirektør
Christian Arndt
christian@piccolomedia.dk,
Telefon: 51333455

Key Account Manager
Christian Preetzmann
cp@piccolomedia.dk,
Telefon: 42680845

Links og info

Ud & Se er et af Danmarks største magasiner. Læst i hele landet siden 1980.

Læs Ud & Se tilbage til 2005 på dsb.dk/om-dsb/ud--se

Følg os på instagram @udogse

Tilmeld nyhedsbrev

Produceret for DSB af: Piccolo Media Group

© Copyright - UD&SE
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag Toget
Scroll to top Scroll to top Scroll to top

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte dit besøg på siden, accepterer du vores brug af cookies.

OKLæs mere

Cookies og privatlivsindstillinger



Sådan bruger vi cookies

Vi kan anmode om, at cookies skal indstilles på din enhed. Vi bruger cookies for at vide, hvornår du besøger vores hjemmesider, hvordan du interagerer med os, for at forbedre din brugeroplevelse, og for at tilpasse din interaktion med vores hjemmeside.

Klik på de forskellige kategorioverskrifter for at lære mere. Du kan også ændre nogle af dine præferencer. Noter at blokering af visse typer cookies kan påvirke din oplevelse på vores websites og de services vi kan tilbyde.

Nødvendige hjemmeside-cookies

Disse cookies er strengt nødvendige for at tilbyde dig tjenester via vores hjemmeside, og for at bruge nogle af dens funktioner.

Fordi disse cookies er strengt nødvendige for at levere hjemmesiden, kan du ikke afvise dem uden at påvirke, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger, og tvinge alle cookies til at blive blokeret på denne hjemmeside.

Google Analytics-cookies

Disse cookies indsamler oplysninger, der bruges enten i aggregeret form for at hjælpe os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og hvor effektiv vores markedsføringskampagner er, eller for at hjælpe os med at tilpasse vores hjemmeside og applikation til dig med henblik på at forbedre din oplevelse.

Hvis du ikke ønsker, at vi sporer dine besøg på vores side kan du deaktivere sporing i din browser her:

Andre eksterne tjenester

Vi bruger også forskellige eksterne tjenester som Google Webfonts, Google Maps og eksterne videoudbydere. Da disse udbydere kan indsamle personlige oplysninger, som f.eks. din IP-adresse, giver vi dig mulighed for at blokere dem her. Vær opmærksom på, at dette i høj grad kan reducere funktionaliteten og udseendet af vores hjemmeside. Ændringerne vil træde i kraft, når du genindlæser siden.

Google WebFont-indstillinger:

Google Map-indstillinger:

Indlejrede videoer fra Vimeo og YouTube:

Privatlivspolitik

Du kan læse mere detaljeret om vores cookies og privatlivsindstillinger på siden for vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik

Accept settingsHide notification only