Vandre-journal
DET BEGYNDTE I en juleferie. 22. december 2022 hoppede Inge Færch på et S-tog til Allerød. Herfra satte hun ud på en vandretur på 16 kilometer, der blandt andet førte gennem Tokkekøb Hegn og forbi den 5.000 år gamle Dæmpegårdsdysse, inden den endte tilbage ved udgangspunktet. Vejret var klart, men det var ikke nogen travl dag på vandrestierne, så Inge Færch havde oplevelsen mere eller mindre for sig selv. Hvilket var helt, som det skulle være.
”Jeg havde rejst og vandret rigtig meget. Blandt andet hele vejen rundt om Mont Blanc. Men man kan jo ikke suse verden rundt hele tiden. Når jeg så var hjemme i Danmark, følte jeg en form for tomrum. Jeg var blevet træt af de vandreture, som alle andre også tager. Jeg havde prøvet Amarminoen uden at være helt oppe at ringe. Jeg havde været for mange gange ved Lyngby Sø og Farum Sø, og jeg var træt af gentagelserne. Jeg trængte til nye eventyr i mit liv. Jeg ville gøre op med mageligheden i at køre bilen hen til en parkeringsplads og gå ud i naturen derfra,” siger Inge Færch.
Inge Færch har gjort det til en del af sit koncept ikke at underholde sig med telefonen undervejs: ”Det er gået op for mig, hvor hyggeligt det er at sidde i offentlig transport og kigge ud ad vinduet.”
I stedet gav hun sig selv den udfordring at gennemtrave danmarkskortet fra A til Å, vel at mærke fra destinationer, der kunne nås ved at svinge eller swipe rejsekortet. Og derfor blev den første destination Allerød siden fulgt op med vandreture fra Bagsværd S-togsstation og Christianshavn Metro.
”Jeg ville gerne forpligte mig selv på det her. Og så voksede det virkelig på mig at tage det offentlige. Jeg fandt ud af, at det faktisk ikke gjorde noget, at turen derhen tog lidt længere tid. Ja, nogle gange brugte jeg faktisk længere tid på transporten end på at vandre,” fortæller Inge Færch, der, da hun sidste år besøgte Rørvig på R-etapen, brugte seks timer på at komme ud og hjem med tog, bus og færge, mens hun vandrede i fire timer.
ENGANG SYNTES INGE Færch, at gåture var noget af det kedeligste i verden. Men i 2019 begyndte hun at blive glad for at stramme snørebåndene og få kilometer i benene. Efter en skilsmisse ledte hun efter en ny hobby, tog til Bornholm og vandrede øen rundt og fandt ud af, at hun faktisk elsker at gå, hvis der er noget at gå efter.
”Jeg fandt ud af, at det skal være en trail. Altså en fast rute, der fører fra A til B til C og gerne også tilbage til udgangspunktet. Jeg er gladest, hvis jeg ikke skal forholde mig alt for meget til højre og venstre,” fortæller hun.
Vandringen greb om sig, og i begyndelsen vandrede hun mest alene, men efterhånden også tit med selskab, og på et tidspunkt oprettede hun også en vandreblog, hvor hun begyndte at skrive om sine oplevelser og vise fotos fra ruterne, hun havde tilbagelagt.
Samtidig begyndte vandrebilleder og vandretips at udgøre de fleste af hendes opslag på Facebook og Instagram.
”Jeg kan godt lide at tage billeder og skrive, og så er det lidt sjovere at have tilskuere til billederne. Samtidig har jeg selv fundet meget inspiration til at vandre på sociale medier, så jeg vil gerne give lidt igen. Det har givet mig nogle digitale vandrevenner. Vi skriver lidt sammen, og der er altid nogle, der har gode ideer eller kan hjælpe med noget. Der er et fællesskab, og det er enormt hyggeligt.”
Inge Færch har altid hækletøj og kaffe med sig på farten: ”Så føles ventetiden aldrig lang.”
’REJSEKORT TRAIL A-Å’ har Inge Færch dog gennemført alene. Gerne på skæve tidspunkter, når det lige passede med hendes fleksible arbejdstider som socialpædagog på et bosted. Og ligesom trail-formatet passer hende godt med sin målrettethed, har A-Å-konceptet matchet hendes temperament. Alfabetet har, som hun siger, været en tragt, der snævrede de utallige destinationsmuligheder ind. Med nogle bogstaver blev mulighederne naturligvis snævrere end med andre, og da hun nåede til Q, måtte hun strække konceptet en smule. Hun kaldte etapen for ’Q for quickstop – forhåbentligt’ og ledsagede den med et billede af Rigshospitalet.
”Det var måske lidt søgt. Men jeg skulle til kræftbehandling og havde lyst til at kommunikere det. Heldigvis blev det faktisk et quick stop. Jeg havde det fysisk godt det meste af tiden og blev snart kræftfri.”
Inge Færch droslede dog noget ned på rejsekort-vandringerne i en periode, hvilket gjorde, at det tog hende lidt længere tid at indfri sin challenge, end hun først havde forestillet sig.
Efter overnatning i shelter ved Vålse Vig på Falster besluttede Inge Færch at gøre besøget i Vordingborg til en ’X-tra V-dag’ og dermed sætte flueben ved den danske geografis måske mest umulige bogstav.
DE SIDSTE MÅNEDER op mod sommerferien har hun til gengæld taget revanche, blandt andet med en tur til Æbelø ved Bogense på Nordfyn, hvor hun gjorde en undtagelse og inviterede en gruppe veninder med for ved samme lejlighed at fejre sin 60-års fødselsdag.
”Det skulle planlægges godt, for man skal både med toget til Odense, med bussen derfra til Nordfyns Gymnasium, hvor man bestiller en flexbus det sidste stykke, inden man går på lavt vand det sidste stykke til øen – så det skal times med tidevandet.”
I skrivende stund, hvor projektet nærmer sig sin afslutning, føler Inge Færch en stor tilfredsstillelse over at kunne runde det af og samle alle sine rejsekort-etaper og oplevelser på bloggen, hvor de flankerer fjernere destinationer som Korfu og Kilimanjaro.
”Jeg har fået set så mange smukke steder i Danmark, jeg ellers aldrig ville have set. Det har taget tre et halvt år, men det fortæller mig bare, at man ikke behøver at have travlt, selvom man har sat sig et mål.”
