DISKO ER IKKE DØD
De fleste har på et tidspunkt lidt af natfeber, både af den dynesvedende slags med halstørklæde og tabletter, men også af den, der sætter sig i fødderne, og hvor medicinen er diskokugler og drinksglas. Hvordan den ’sygdom’ har udviklet sig og er kommet til udtryk gennem årene, kan du se og opleve på Designmuseum Danmarks nye store særudstilling ’Night Fever – Designing Club Culture 1960-Today’. Det er rumlige totaloplevelser, interiør, lysdesign – og masser af soundtracks.
Designmuseum Danmark, 25. januar – 27. februar.
BYEN, DER GIK I BRO
Nærmest som en midtjysk udgave af den splittede cypriotiske hovedstad Nicosia har Langå i årtier været delt i to. Ikke af konflikt, men derimod af de skinner og det banelegeme, der skærer lige gennem byen og har betydet besværlige omveje, hvis man ikke ville krydse direkte hen over skinnerne. Byens borgere har siden 50’erne – og faktisk endnu tidligere – plaget myndighederne om en gangbro over skinnerne, og nu er det faktisk sket. Under stor lokal festivitas blev det sidste stykke af en trætopbro indviet i december. Langågenserne er atter genforenede og kan mødes på midten.
SKYD EFTER DANSEBENENE
Seksløbere, kropskrudt og kuglelynende bevægelser er i spil, når Betty Nansen Teatret sætter balletdansere, skuespillere og streetdansere til at spille og danse den hårdkogte historie om Bonnie & Clyde. I 30’ernes USA røvede det unge fattige sydstatspar Clyde Barrow og Bonnie Parker banker, de skød om sig og blev en slags datidens realitystjerner, indtil de selv, kun henholdsvis 24 og 25 år gamle, blev pløkket ned af politiet. Historien er velfortalt og har det hele: crime, ung kærlighed, flugt, vold og pludselig død, og nu bevæger balletdanserne Astrid Grarup Elbo og Ulrik Birkkjær – i koreograf Signe Fabricius’ instruktion – sig også i de to forbryderes hurtige fodspor.
’Bonnie & Clyde’, Betty Nansen Teatret, 9. januar – 1. februar.
RIMELIG FEDT SLOGAN
De fleste reklamer kører i dag på pris, pris og atter pris og er, ak og hulk, ikke, hvad de var engang: opfindsomme, originale, frække og godt tænkt. Og så alligevel. Tag nu de litauiske reklamefolk bag denne egentlig ret enkle kampagne for at få folk til at besøge landets hovedstad: ”Ingen ved, hvor det er, men når du finder det – er det fantastisk. Vilnius, Europas g-punkt.” Kampagnen gik viralt amok og fik for nylig af World Travel Market prisen for årets bedste rejsereklame.
(U)RIMELIG FEDE SLOGANS
Overalt i landet – på firmabiler, håndværker-vans, ruder, lastbiler og i lokalavisen – kan man finde de særligt danske, hjemmestrikkede slogans, der (næsten) altid rimer, ofte er lidt kiksede, men altid er sjove – også ufrivilligt. 700 af dem er samlet i en revideret udgave af bogen ’Er gulvet grim og skummel så ring til Hummel – Hverdagens amatørslogans i et medievidenskabeligt perspektiv’. Bag slogan-samlingen står Niels Brügger, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, der siden 1999 har samlet på amatørslogans, og har man boet eller blot opholdt sig lidt i Smilets By, vil man vide, at ’skummelt’, der forsøger at rime på ’Hummel’, er en lokal klassiker. Akkurat ligesom lokal-sloganet ’Skal de feste – så ring til Eske’ og det mere rimelige slogan for Aarhus-firmaet Bøgh’s Kloakservice: ’De sidder og prutter, vi kommer og sutter’.
Bogen er udkommet.
OVER BÆLTESTEDET
Det er ikke så forfærdelig mange år siden, at Danmark var bundet sammen af færgefart og bølgepomfritter.Danmarks Jernbanemuseum har lavet en udstilling med en række af de mest imponerende modeller af jernbanefærgerne, der hjalp rejsende med at krydse de danske bælter. Modellerne strækker sig over hele den lange periode, hvor der har sejlet jernbanefærger i Danmark – fra den ældste model af ’Lillebelt’ til storebæltsfærgerne, hvoraf mange sikkert stadig kan huske for eksempel ’Prins Joachim’, ’Dronning Ingrid’ og ’Arveprins Knud’. I januar har børn og unge (0-17 år) gratis adgang.
Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
EFTERLYSNING AF IRANSKE BANEMÆND
Har du måske en forfader, der var med til at bygge den 1.400 kilometer lange transiranske jernbane, der snor sig gennem bjerge og ørkensletter i det land, der engang hed Persien? Journalist og forfatter Morten Hansted anslår, at cirka 100 danske familier i dag har slægtninge, der var med på en af de største danske ingeniørpræstationer nogensinde. Sammen med de efterkommere, han allerede har fundet, leder han efter nye til et hædersarrangement i Dansk Arkitektur Center 7. marts. Skriv gerne til adressen hanstedcph@gmail.com, hvis du har spor efter en transiransk jernbane-slægtning og gerne vil høre mere om arrangementet.
