ASTRID RIORDAN
17 år, gymnasieelev, Lyngby Station
Jeg skal mødes med nogle veninder på en café for at lave en opgave i billedkunst. Vi skal lave en socialanalyse af et værk, som vi selv vælger, men jeg har ikke valgt noget endnu. Jeg er rigtig glad for mit gymnasie, fordi det ikke er så stressende, som jeg frygtede. Og så har vi været så heldige, at vi kun har haft tre dages hjemmeundervisning under nedlukningerne.
Jeg drømmer om at blive psykolog, fordi jeg selv har haft en spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd. Min psykolog var der for mig. Jeg kunne altid ringe til ham på alle tider af døgnet. Han reddede faktisk mit liv flere gange. Den hjælp vil jeg gerne give videre til andre.
Ved siden af gymnasiet går jeg til atletik. Det er alle de klassiske discipliner, men jeg kan bedst lide diskoskast og sprint. Når man kaster en diskos, kan man få alle sine aggressioner ud og udnytte det. Man kalder kasteteknikken for en halvmåne, fordi man drejer en halv gang rundt om sig selv, før man slynger den af sted.
__________________________________
ANGELIKA NISSEN
79 år, pensioneret speciallærer, Birkerød Station
Jeg skal til keramik i Birkerød. Det er et fast hold, jeg har gået på i 14 år. Man får ikke lov til at holde op, medmindre man dør eller flytter til Amerika. Begge dele er sket, men hende, der tog til Amerika, er flyttet hjem igen, og nu er hun tilbage på holdet.
Jeg har et lille træhus i skoven ved Tokkekøb Hegn, hvor jeg kan se Sjællands største dysse fra mit vindue. Det er et 4.000 år gammelt gravsted, som Frederik VII gravede ud. Der kommer sådan nogle ase-dyrkere i ny og næ for at blive gift, hælde mjød på dyssen, eller hvad de nu gør.
Jeg er født i Tyskland af en tysk mor og en dansk-tysk far. Men da vores hus blev bombet i 1945, flyttede vi til Sønderjylland. Jeg kunne ikke tale dansk, og det var til stor moro at løbe efter tyskerbørnene for at gøre os bange. Siden flyttede vi til København. I 70’erne boede jeg på Fabrikken på Christiania. Det var smadderskægt at være til, dengang der var oprør.
__________________________________
LASSE BERTELSEN
34 år, tidligere kloakmester og pædagogstuderende, Hundige Station
Jeg har arbejdet som rørlægger og kloakmester i mange år, så jeg har masser af klamme historier. For en måned siden kravlede jeg 64 meter i kloakken under Østerbrogade for at åbne et andet rør. Selvom rørene bliver skyllet, er der stadig fyldt med rotter, grus og afføring.
Jeg er lige begyndt på pædagogstudiet, fordi jeg brænder for at hjælpe unge mennesker. Jeg har selv været på skidt kurs med kriminel løbebane, bandemiljø og alt det der, så min drøm er at arbejde på en døgninstitution eller et bosted for unge mennesker. Det er dem, man kan hjælpe og få på ret køl. Jeg har selv boet på institution, så jeg bilder mig ind, at jeg forstår de unge bedre end en uden personlig erfaring.
Jeg er oprindelig en Hundige-dreng, og nu flytter jeg så tilbage. Det er ligesom at være 18 år igen, fordi jeg vender hjem og er tilbage på SU. Meget kan man sige om kloakbranchen, men der er penge i lortet, så det skal jeg lige vænne mig til.
