Flaskehalsen peger på
DA ANETTE IVARSSON for efterhånden mange år siden studerede klimatologi på Lunds Universitet, var det gængs lærdom, at Skåne var for køligt et sted at dyrke vin. Det har hun og hendes mand grundigt modbevist – det er 18 år siden, de gik i gang med at dyrke vin på Kullen i det vestligste Skåne, og i dag driver de en af Sveriges mest produktive vingårde, Arilds Vingård, en gammel landejendom, der også huser restaurant og hotel fordelt på en bindingsværksgård og en ærkesvensk falu-rød hovedbygning.
Mens sydeuropæiske vinbønder disse år vånder sig og døjer med vinranker, der narres af lune vintre til at knopskyde for tidligt og risikerer at blive slået ud af frost senere på foråret, eller med druer, der bliver alt for søde og alkoholholdige på grund af somrenes heftige varmegrader – ja, så høster svenske vinbønder frugterne af klimaforandringerne.
Arilds Vingård er bare en af i alt cirka 30 vingårde strøet langs den skånske kyst, som udgør det, de svenske turistorganisationer håber kan blive en turistmagnet på linje med vinruterne i Tyskland, Italien og Frankrig. På Arilds Vingård – som på størstedelen af de øvrige gårde – sikrer nærheden til det dybe, kolde hav, at knopperne ikke fyrer krudtet af før tid. Til gengæld giver lange, solrige dage senere i modningsperioden gode vækstbetingelser til druer med syre, frugt og krop i god balance.
”Her har vi præcis det klima, vi har brug for,” har Anette Ivarsson tidligere udtalt til Svenska Dagbladet.
Ivarsson anvender Solaris-druen, der på grund af sin modstandsdygtighed over for svampeangreb også er populær hos danske vinbønder, til sine hvide vine, og Pinot Noir Précoce, i Tyskland kendt som Frühburgunder, til rødvin.
”Det er vigtigt med den rette drue til det rette klima. Man plejer at sige, at den optimale høst sker 100 dage efter blomstring, hvilket passer på både Solaris og Pinot Noir Précoce,” siger Anette Ivarsson.
4 ANDRE STOP PÅ VINRUTEN
Temmelig georgisk
Jeppe Appelin er en uddannet arkitekt og byplanlægger, blandt andet fra Kunstakademiet i København, som har kastet sig over biodynamisk vinproduktion i Vejby midt mellem Kullen og badebyen Torekov. Flere af vinene gæres på georgisk facon i nedgravede amforaer, såkaldte qvevri, inden rejsen fortsætter til ståltank og eventuel fadlagring, hvilket medvirker til vinenes kompleksitet. Jeppe Appelin, der selv tegner sine etiketter, er sågar certificeret ambassadør for georgisk gastronomi. Du kan booke en vinsmagning på Vejby Vingård Marani Wine Cellar, men der er ikke overnatning eller restaurant på stedet.
Drømmestafet
Det er 20 år siden, at de to par Ronny og Gunilla Persson og Per og Kristina Persson drømte om at købe en vingård i Sydeuropa, men endte med at grundlægge Åhus Vingård nær Kristianstad. Trods gode anmeldelser valgte ejerne i 2016 at sælge gården videre til endnu to vennepar, Karin og Jörgen Persson samt Karin Birch og Carlo Tyrberg, der syntes, det ville være kedeligt, at vingården forsvandt fra det østskånske landskab. I dag er over 150 vininteresserede privatpersoner engageret i at dyrke og pusle om vinen på fælles arbejdsdage. På den måde dannes netværk og udveksles vinviden. Druerne er Rondo og Leon Millot (blå), Solaris, Seyval Blanc og Phoenix (grønne).
Slægtsgården vokser
Gården, der ligger 30 kilometer øst for Malmø, i Hällåkra midt i det sydlige Skåne, har været i familien Hanssons varetægt i fem generationer. I over 20 år er der blevet lavet økologisk rød, hvid, mousserende og sød vin på de 6,5 hektar, og familien planlægger at beplante yderligere 20-30 hektar. Et sideprojekt på Hällåkra Vingård er cider i engelsk stil på æbletræer importeret fra Sydengland. Restaurant og vinsmagning.
Mærk bruset
Brösarp i Österlen er berømt for sit smukke, bakkede landskab, der tiltrækker vandrere til den skånske østkyst. Det er også i dette område, man finder Skepparps Vingård, der både laver cider af egnens højt anpriste æbler og såkaldte crossover-vine, som er mousserende vine lavet på en blanding af svenske og sydeuropæiske druer. Konference- og festlokale forefindes.
