UdogSe_logo
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag toget
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • SKRIV TIL DSB
  • KØB BILLETTER
  • REJSEPLANEN
KULTUR

Med på vognen

Ud & Se guider til dig seks ting, du kan opleve i februar.
Tekst:RedaktionenFoto:Poul Petersen/Ritzau Scanpix

LIVET I ET PAR PUMA-SKO

Otto Brandenburgs talent var lige så stort som hans livsappetit. Balancen kneb det med, men det gør bare historien om maskinmesterlærlingen fra Nørrebro – der blev københavnsmester i letweltervægtsboksning og charmerede sig til toppen af Showbusinessdanmark og et liv med masser af røg og drinks – så meget desto bedre. I den musikalske teaterforestilling ’Tilløkke Otto’ er det skuespiller Jesper Lohmann, der lægger krop og stemme til en hyldest af det forslåede, folkekære koryfæ.

På Folketeatret fra 19. februar. Derefter på turné rundt i landet.

FYR DEN AF I VINTERFERIEN

8.-16. februar er der mulighed for en hyggelig og nostalgisk tur på Danmarks Jernbanemuseums egen strækning med damplokomotivet K 563 fra 1899. Lokomotivet er opvarmet, hver tur varer cirka 10 minutter, og kørslen er inkluderet i entrébilletten. Der fløjtes til afgang hver halve time i tidsrummet 10.30-15.30, dog ikke klokken 12.30, hvor lokomotivfører og fyrbøder holder frokostpause. 

Læs mere om aktiviteterne på jernbanemuseet.dk.  

UTROLIG BEBOELIG

De, der har forsøgt at brande Aalborg som Nordens Paris, er galt afmarcheret. Nordens Bordeaux er mere rammende, hvis man skal tro en opgørelse fra Monocle. Det internationale magasin har placeret begge byer på en liste over verdens 25 bedste småbyer. Ifølge Monocle søger mange disse år mod mindre byer, blandt andet fordi priserne i storbyerne er blevet for høje. Kongen af småbyerne er schweiziske Lausanne, der topper listen i kraft af globalt udsyn, god infrastruktur, mange arbejdspladser og storslået natur. Aalborg kommer ind på en ærefuld 20.-plads, lige mellem Bath og Wiesbaden, og får ros for cykelstier og  renoveret havnefront, men trænger ifølge Monocle til bedre flyforbindelser.

Se hele listen på monocle.com/magazine/the-forecast/2020/small-packages/

SKØNNE OVERFLØDIGHEDER

Den er ikke af typen, man glemmer i baren eller forlægger i en inderlomme, denne lighter, der tilhører prinsesse Benedikte, og som nu kan ses på Amalienborgmuseet. Sammen med et diamantbesat cigaret­etui, et drikkekar med Elefantorden-hank, en broche fra kroningen af zar Nikolaj II (søn af kejserinde Dagmar) og en række andre guldsmederier udgør ægget den nye permanente udstilling kaldet Fabergékammeret, der har fokus på båndet mellem de danske og russiske monarkier.

Åbner 7. februar.

TOPPEN AF DANMARK

Anna Brøndum blev født i 1859 som datter af værtsparret på Brøndums Gæstgiveri i Skagen, hvor det vrimlede med skønånder såsom Georg Brandes, Holger Drachmann og maleren Michael Ancher. Gæstgiverdatteren blev fru Ancher, da de to blev gift  i 1880. Samme år, længe inden kvinder havde adgang til Kunstakademiet, debuterede hun på Charlottenborg, og i dag er hun kendt som en af de mest fremtrædende af skagensmalerne. Nu slår Statens Museum for Kunst et slag for, at hun var større end Skagen, og at talentet rækker til europæisk anerkendelse. Den største Anna Ancher-udstilling nogensinde præsenterer omkring 150 malerier og pasteller samt 30 tegninger.

8. februar – 24. maj på SMK og 13. juni – 18. oktober på Skagens Museum.

STORMFULDT FORHOLD

Et kærlighedsdrama sat i årene op til Grevens Fejde og reformationen kunne lyde som en tør historiebeskøjt, men Vendsyssel Teater lover evigsaftig scenekunst med historien om den fraskilte adelskvinde Elsebeth (Elisabeth) Gyldenstjerne og hendes slægtning biskop Stygge Krumpen (fornavnet lyder effektfuldt i dag, men er bare en variation af Stig). Maria Helleberg skildrede den forbudte lidenskab mellem adelsfruen og det kirkelige overhoved, der egentlig burde have levet i cølibat, i ’Stormene’ fra 2017, og bestsellerforfatteren har selv været med til at forvandle sin roman til forestillingen af samme navn.

20. februar – 28. marts.

februar 17, 2020/

POPULÆRT LÆSESTOF

/wp-content/uploads/mpv_landscape-8.jpg 1100 1755 Benjamin Dane https://udogse.blob.core.windows.net/udogse-v2-staging-uploads/wp-content/uploads/UdogSe_logo.svg Benjamin Dane2020-02-17 03:00:362020-02-10 13:55:12Med på vognen

Redaktion

Redaktør
Jens Vilstrup
jens@piccolomedia.dk

Redaktionschef
Peter Nicolai Gudme Christensen
peter@piccolomedia.dk

Digital redaktør
Benjamin Dane
benjamin@piccolomedia.dk

Ideer:
artikelforslag@piccolomedia.dk

Læserbreve:
brev@piccolomedia.dk

Art direction
Stine Sophie Birch
sophie@piccolomedia.dk

Ansvarshavende
Niels-Otto Fisker,
kommunikationschef i DSB.

DSB-redaktør
Gregers Lohse

Annoncesalg/kontakt

Mediainformation:
Klik her for download af PDF

Producent:
Piccolo Media Group Aps

Adm. direktør/CEO
Jesper Sehested Lund
jsl@piccolomedia.dk

Annoncesalg:
Piccolo Media Group ApS

Annoncesalg:

Salgsdirektør
Christian Arndt
christian@piccolomedia.dk,
Telefon: 51333455

Key Account Manager
Christian Preetzmann
cp@piccolomedia.dk,
Telefon: 42680845

Links og info

Ud & Se er et af Danmarks største magasiner. Læst i hele landet siden 1980.

Læs Ud & Se tilbage til 2005 på dsb.dk/om-dsb/ud--se

Følg os på instagram @udogse

Tilmeld nyhedsbrev

Produceret for DSB af: Piccolo Media Group

© Copyright - UD&SE
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag Toget
Scroll to top Scroll to top Scroll to top

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte dit besøg på siden, accepterer du vores brug af cookies.

OKLæs mere

Cookies og privatlivsindstillinger



Sådan bruger vi cookies

Vi kan anmode om, at cookies skal indstilles på din enhed. Vi bruger cookies for at vide, hvornår du besøger vores hjemmesider, hvordan du interagerer med os, for at forbedre din brugeroplevelse, og for at tilpasse din interaktion med vores hjemmeside.

Klik på de forskellige kategorioverskrifter for at lære mere. Du kan også ændre nogle af dine præferencer. Noter at blokering af visse typer cookies kan påvirke din oplevelse på vores websites og de services vi kan tilbyde.

Nødvendige hjemmeside-cookies

Disse cookies er strengt nødvendige for at tilbyde dig tjenester via vores hjemmeside, og for at bruge nogle af dens funktioner.

Fordi disse cookies er strengt nødvendige for at levere hjemmesiden, kan du ikke afvise dem uden at påvirke, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger, og tvinge alle cookies til at blive blokeret på denne hjemmeside.

Google Analytics-cookies

Disse cookies indsamler oplysninger, der bruges enten i aggregeret form for at hjælpe os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og hvor effektiv vores markedsføringskampagner er, eller for at hjælpe os med at tilpasse vores hjemmeside og applikation til dig med henblik på at forbedre din oplevelse.

Hvis du ikke ønsker, at vi sporer dine besøg på vores side kan du deaktivere sporing i din browser her:

Andre eksterne tjenester

Vi bruger også forskellige eksterne tjenester som Google Webfonts, Google Maps og eksterne videoudbydere. Da disse udbydere kan indsamle personlige oplysninger, som f.eks. din IP-adresse, giver vi dig mulighed for at blokere dem her. Vær opmærksom på, at dette i høj grad kan reducere funktionaliteten og udseendet af vores hjemmeside. Ændringerne vil træde i kraft, når du genindlæser siden.

Google WebFont-indstillinger:

Google Map-indstillinger:

Indlejrede videoer fra Vimeo og YouTube:

Privatlivspolitik

Du kan læse mere detaljeret om vores cookies og privatlivsindstillinger på siden for vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik

Accept settingsHide notification only