Mille himmel!
Hej, det er Mille.”
Hej Mille, tanken med opkaldet er, at lidt af din humoristiske sans skal smitte af.
”Åh nej. Sådan: Sig noget sjovt om julen? No pressure …”
Præcis. Kan du undvære en god julevits?
”Hmmm …”
Jeg kan én: Hvorfor forblev Maria jomfru? Kender du den?
”Det tror jeg ikke.”
Okay, så vil jeg ikke røbe pointen. Det kunne hurtigt blive upassende.
”Jeg kan selv en om Maria: En fattig jomfru sad i løn – dårlig løn. Ha-ha.”
Du optræder sammen med resten af Platt-Form i showet ’Genbrugsjul’. Hvor plat er det?
”Vi er jo platte. Det kan vi ikke undvære. Vores form består af plathed, men også af alt muligt andet. Lidt som et godt julebord.”
Hvordan skal man forstå det?
”Det ved jeg ikke, nu prøvede jeg bare at føre det over på julen. Ej, men hvis man nu ser det lidt som en god julesovs, der har marineret … vent lidt, det gør den vist ikke – jeg er virkelig dårlig til at lave mad. Måske kan man sige, at vi svøber tingene i en sovs af platheder, men i virkeligheden mener vi en masse ting ganske alvorligt. Der er bestemt substans i det, ellers kunne vi ikke holde os selv ud.”
Foto: Morten Germund
Hvorfor hedder showet ’Genbrugsjul’?
”Vi har eksisteret i uhyggelig lang tid. Vores allerførste show fra 2013 var ’Har du set min nissehue mor’. ’Nissehue-mor’, prøv at sige det lidt hurtigt. Kan du selv regne den ud? Nå, men vi har omhyggeligt gemt alle remedier, kostumer og manuskripter i yndige IKEA-poser, og I år genbruger vi noget af vores bedste materiale og tilføjer noget nyt. Mest fordi vi synes, at meget af det gamle er rigtig godt og fortjener et nyt publikum. Også fordi flere har efterspurgt en gentagelse af nogle af de gamle numre. Og så for at være CO2-neutrale.”
Kommer hele julemåneden under behandling? Gaveindkøb og firmajulefrokoster?
”Nej, nej, så bredt skal det ikke forstås. Showet er heller ikke én lang juleaften, folk har også brug for pauser fra jul i december. Hvis du vil, kan jeg godt fortælle dig alt, hvad vi taler om: Kan ærkeenglen være forfængelig for eksempel. Eller kan Josef smøre sig ind i olie? Men der er jo ikke noget af det, der lyder sjovt …”
Men det bliver det …
”Det gør det. Det skal opleves. Til dem, der ikke har set os, skylder jeg at fortælle, at showet også består meget af musik. Og så har vi altid et kristent element med. Vi er enige om, at det er vigtigt at kunne gøre grin med religioner. Jakob (Fauerby, red.) er ægte kristen og ved, hvad han snakker om. Laus (Høybye, red.) og jeg er mere uvidende. Det er et godt udgangspunkt for at undersøge julens budskab om næstekærlighed nærmere.”
Ja, hvordan?
”Tænk for eksempel, hvis vi inviterede Jesus hjem til os juleaften. Til hans egen fødselsdagsfest. Hvad ville han sige til det? Når børnene flænser gavepapir, og vi voksne sidder og hælder i os af al slags vin. Ville vi måske kunne lære noget af ham? Og ville vi overhovedet lukke ham ind? Det er ikke sikkert, men hvis vi gjorde: Tåler julen hans øjne, og har vi egentlig ikke alle sammen lyst til hans kærlige opsang? Det handler en af vores sange om: ’Jesus, hvis du kunne se os nu’. Det synes jeg – alvorligt talt – er værd at tygge lidt på. Hvordan opfører vi os egentlig i julen?”
Har julen andre udfordringer end kommercialiseringen?
”De enorme forventninger er en udfordring. Alle har deres egne forventninger. Der er en overordnet samfundsforventning om, at alle rigtig skal hygge sig. Men nogle er smadderensomme og kan slet ikke leve op til det. Og er man så heldig at have en stor familie, er der enormt mange forskellige forventninger og forskellige kemier, der skal presses ind, og så ender hyggen nogle gange med at gå fløjten alligevel. Når jeg kigger mig omkring, og når jeg kigger ind i mig selv, er der også en kæmpe stress. Jeg ville helst bare køre det simpelt, tænde op, være nærværende, mærke ånden. Og alligevel flakser jeg rundt i et inferno af folk med glasagtige blikke, helt lammet af den overload af ting, man skal præstere og nå at købe. Hvert år tænker jeg: ’Næste år skal jeg være ude i bedre tid med forberedelserne, også for børnenes skyld, så de kan få en god oplevelse.’ Men i år kommer jeg nærmest til at fejre jul sammen med Platt-Form.”
I har lavet flere juleshows gennem årene. Har julens betingelser ændret sig , eller falder julen altid fem minutter i dommedag?
”Tiderne er anderledes, og jeg kunne selv godt ønske mig en jul, der bragte et indre lys med sig, ha-ha. Det tænker jeg, vi alle sammen godt kunne.”
Du griner?
”Jeg griner, fordi jeg mener det. Jeg griner altid, når ting er gravhamrende alvorlige. Det er en forsvarsmekanisme, for jeg synes i virkeligheden ikke, der er en skid at grine ad i verden. Og sådan har de andre det også i Platt-Form. Vi griner for at overleve. Og grinet er måske endnu mere nødvendigt end nogensinde. Men tiderne får mig da til at tænke mere alvorligt over julens budskab end førhen. Jeg får lyst til at gøre mere ud af næstekærligheden.”
Bevæger du dig mod kristendommen?
”Har kristendommen patent på næstekærlighed? Nu spørger jeg bare helt dumt. Hvis det er sådan, så ja. For mit eget vedkommende får jeg lyst til at skære julen ind til det allermest basale. Ind til taknemmeligheden. Bevidstheden om, at vi ikke kan tage det gode liv for givet. Og så droppe alle ideerne om, at tingene skal være på en bestemt måde.”
Så dit mål er næstekærlighed uden præstationsangst?
”Altså, nu skal jeg jo ikke tage munden for fuld. Jeg kender da nogen, der åbner deres arme og hjem op for mennesker, der ellers skulle have siddet alene. Hjemme hos mig er vi bare vores lille familie, så det kunne vi måske lære noget af. Omvendt skal man jo også have overskuddet til at være rummelig. Jeg bliver enormt hurtigt stresset, så mit ønske i julen er en rolig stund. At sidde i ro og kigge hinanden i øjnene. Synge nogle sange. Ungerne har det fedt, og vi andre har tid til at snakke sammen. Det er det, jeg stræber efter. Men det går jo næsten altid galt. Ha-ha.” ν
’Genbrugsjul med Platt-Form’ spiller frem til 20. december på Aveny-T i København.
