UdogSe_logo
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag toget
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • SKRIV TIL DSB
  • KØB BILLETTER
  • REJSEPLANEN
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Thors store tur

Thor Pedersen har besøgt alle verdens lande uden at flyve. I 10 uafbrudte år var han væk, og da han kom hjem, slog virkeligheden bunden ud af ham. Heldigvis mest på en god måde. Tag med ud i verden på anden og sidste del af hans utrolige rejse.
Tekst:Michelle ArrouasFoto:Michael Douglas, privat

Resumé: I 2013 tog 34-årige Thor Pedersen af sted for at besøge samtlige lande i verden uden at flyve. Efter en dødsstorm i et skib over Atlanten, en rejse gennem Nord- og Sydamerika og et traume-stressende ophold i det centrale Afrika er han efter fire år nået til Mellemøsten og Asien. Undervejs har han været ved at opgive flere gange, men er alligevel fortsat. Blandt andet fordi Le, hans forlovede, i Kenya sagde ja til hans frieri. Første del af historien kan læses her.

JEG ANKOM TIL Mellemøsten i efteråret 2017. Jeg havde haft lyst til at give op i to år, men var overbevist om, at jeg var mere end halvvejs, og havde besluttet mig for at gennemføre. 

Som en del af mit projekt med at besøge alle Røde Kors-organisationer på verdensplan havde jeg en samtale med generalsekretæren i Libanon. I mange af de lande, hvor jeg havde besøgt Røde Kors, fandt organisationens arbejde sted i forbindelse med naturkatastrofer. Men nu, sagde han, befandt jeg mig i en verdensdel, hvor 90 % af det, Røde Kors arbejdede med, var menneskeskabt.

Samtidig var Mellemøsten nok det sted, hvor jeg mødte mest gæstfrihed. I Danmark kan folk i bedste fald fortælle dig, hvad klokken er, og i hvilken retning du skal hen. Andre steder i verden nærmest hiver folk dig ind fra gaden, så du kan komme hjem til dem og bo, de præsenterer dig for familie og venner, de propper dig med mad, og det kan være svært at få lov til at tage af sted igen. Måske skyldes det, at vi har så høj en levestandard i Danmark og har mere at miste ved at invitere nogen indenfor. Hvis det eneste, du ejer, er et værelse med en seng og en stol, er det risikofrit at invitere nogen ind.

DEM, DER HAR mindst, er mest tilbøjelige til at hjælpe. Nærmest uanset hvor jeg har været, har jeg oplevet en direkte sammenhæng mellem, hvor lidt folk har, og hvor tilbøjelige de er til at hjælpe. Dem, som har en stor luksusyacht og ledige kahytter, vil ikke lade dig sejle med. Mens dem, som har en fiskerpram, som er ved at synke, og hvor der egentlig ikke er plads, giver dig lov til at sove på det fedtede gulv i kabyssen.

Verden er som et omvendt lotteri, når det kommer til mennesker. I et konventionelt lotteri kan du forvente at tabe, hvis du køber et lod. Når du har med mennesker at gøre, er det det modsatte. Du vinder praktisk talt altid. Jeg kom uskadt igennem, og det handler primært om, at mennesker er venligere og mere hjælpsomme, end man skulle tro. Men det skyldes også, at jeg har brugt så meget tid på at observere og forstå mine omgivelser og har undgået mange potentielt problematiske situationer. 

JEG GLÆDEDE MIG allermest til at rejse ad Karakoram-vejen mellem Kina og Pakistan. Den ligger i 5.000 meters højde, er en af verdens højest beliggende asfalterede veje, og på hver side springer bjergtoppene op. Jeg havde kigget på billeder af vejen og drømt om at køre på den i ugevis. Det var en af de ting, der fik mig til at rejse videre. 

Jeg ankom til Ulaanbaatar, Mongoliets hovedstad, og ansøgte om visum til at rejse ind i Kina, hvor vejen starter. Vi var en gruppe, der stod foran ambassaden, og vi fik at vide, at vi skulle komme tilbage om eftermiddagen. Det gjorde vi. Der var to, der ikke fik visum, og jeg var en af dem. Jeg fik at vide, at ambassaden kunne sende mit pas til Beijing, hvor de ville se på ansøgningen i en måneds tid, og så ville jeg måske få et visum. Jeg kunne ikke vente så længe, Karakoram-vejen ville lukke på grund af sne, og mit visum til Pakistan, som det også havde været en kamp at få, ville udløbe. 

Jeg brød sammen. Jeg var klar til at tage hjem igen. Jeg var så rasende. Jeg var ildrød i hovedet, jeg havde lyst til at smadre noget, jeg var sur på alt og alle. Jeg kunne slet ikke kende mig selv. 

Jeg gik rundt i Ulaanbaatar i frustration og skuffelse. Der var biler overalt, det var isnende koldt, gaderne var dækket af frost. Jeg havde ikke lyst til at hilse på nogen, men så fik jeg øje på en mor, der krydsede et fodgængerfelt med en lille pige på 6-7 år i hånden. Hun gav mig et pudsigt smil og vinkede energisk til mig. Jeg fik fremtvunget et smil og vinkede tilbage. Jeg havde tårer i øjnene bagefter. 

Fanden tog ved mig igen. Mongoliet grænser kun op til to lande, Kina mod syd og Rusland, som jeg var kommet fra, mod nord. Kina havde lige sagt nej, så jeg var nødt til at rejse tilbage. Der afgik et tog til Moskva den næste dag med Den Transsibiriske Jernbane. Hvis jeg tog en omvej på 14 dage og 12.000 kilometer gennem Rusland, Ukraine, Georgien, Armenien og Iran – som jeg allerede havde været i – kunne jeg akkurat nå at komme til Pakistan, inden mit visum udløb. Det var vinter, så jeg havde næsten hele togvognen på Den Transsibiriske Jernbane for mig selv. Det var heldigt, for jeg var så vred, at mine hænder rystede. Vreden lettede først, da jeg endelig rejste ind i Pakistan. Jeg har stadig til gode at opleve Karakoram-vejen. 

DER VAR KUN ni lande ud af 203 tilbage, da jeg i det tidlige forår 2020 tog med skibet Kota Hening fra Marshalløerne til Mikronesien og videre til Hongkong. Jeg skulle egentlig til Palau, men der var ikke forbindelser fra Mikronesien, så jeg planlagde at tage til Hongkong, hvorfra der fire dage senere afgik et skib til Palau. Hongkong var ikke et land på min liste, da jeg regner det som en del af Kina. Men jeg havde brug for en ny telefon, efter den gamle var druknet i et vandfald, og jeg kendte Hongkong fra mit liv før rejsen. 

Efter 12 dage til søs ankom vi, og da jeg gik op på broen, havde kaptajnen mundbind på. Han sagde, at jeg skulle være forsigtig, for der havde været et virusudbrud i Wuhan. Vi kiggede på et kort, Wuhan var mere end 1.000 kilometer væk, så det havde ikke noget med mig at gøre, tænkte jeg. Jeg gik i land, kørte over til immigrationskontoret på havnen og fik et visum. 

Den dag skibet skulle sejle, fik jeg at vide, at afgangen var forsinket syv dage på grund af kinesisk nytår. Inden for de syv dage lukkede Palau for indrejsende fra Kina, inklusive Hongkong og Macao. Jeg så på, om jeg kunne rejse ind via Sydkorea, Singapore eller Taiwan, men gradvist lukkede landene for indrejsende fra Kina. Det var som et korthus, der ramlede. 

TUREN MED THOR

Thor Pedersen eller Torbjørn C. Pedersen, født i 1978. Fra 2013 til 2023 rejste han til alle verdens lande uden at flyve og uden at vende hjem. Han holder foredrag om sin rejse i Danmark og udlandet og udgiver i april en bog om rejsen på et britisk forlag. Dokumentarfilmen ’The -Impossible Journey’ udkommer i løbet af 2025. Bor i dag i Ørestad i København. Gift med Le og far til en datter, der blev født i 2024.

PANDEMIEN RASEDE, og ingen vidste, hvor længe det ville vare. En engelsk-kinesisk familie havde inviteret mig til at bo hos dem i fire dage, og jeg boede der i fem måneder. På det her tidspunkt havde jeg været væk hjemmefra i syv år. I Europa blev der langsomt åbnet op for grænserne igen, men ikke i Stillehavet, hvor stort set alle de sidste lande på min liste lå. Til at starte med var det nemt at få visumforlængelser, men myndighederne i Hongkong pressede på, for at jeg skulle rejse hjem, fordi jeg havde opholdt mig der så længe.

Hvis jeg ville blive, måtte jeg enten gifte mig lokalt, begynde at studere eller få et arbejde. Sømandskirken i Hongkong tilbød mig så en stilling som juniorassistent til præsten, selvom der ikke var nogen præst. Jeg flyttede først ind i den tomme præstebolig, som var så stor, at jeg aflukkede dele af den. Efterfølgende boede jeg i assistentens mindre lejlighed. Jeg var glad for at hjælpe danske sømænd med at få leveret alt fra PlayStations og lakrids til skibene, der lagde til i havnen.

Jeg havde ikke set Le, min forlovede, i halvandet år. Der var hermetisk lukket for turister i Hongkong, medmindre man var gift. Vi havde planlagt et stort bryllup i New Zealand, efter hun sagde ja til mit frieri i Kenya, men det satte pandemien en stopper for. I stedet blev vi viet online af en giftefoged i Utah i USA. Det tog to minutter. 

Efterfølgende kunne Le komme og besøge mig, men først skulle hun i tre ugers hotel-karantæne. Jeg gik rundt om den hotelbygning, hun var i karantæne i, og kunne ikke fatte, at hun var så tæt på, og at jeg ikke måtte se hende, efter at vi havde haft mere end 10.000 kilometer mellem os i halvandet år.

CNN skrev en artikel om mig, og i Hongkong blev jeg kaldt ’The only tourist in Hongkong’. Jeg endte med at bo i Hongkong i to år.

STILLEHAVSLANDENE er næsten umulige at besøge selv med fly, og at gøre det uden at flyve midt i en pandemi var vanvittigt. Min norske ven Gunnar Garfors, som har besøgt alle verdens lande to gange, har fortalt, at Stillehavet var en kamp for ham begge gange, selvom han fløj. En af udfordringerne var, at der ofte ikke var direkte forbindelser mellem østaterne. I stedet skulle man rejse frem og tilbage til eksempelvis Fiji eller Singapore og så rejse videre fra containerskibsknudepunkterne. Samtidig havde mange af landene stadig corona-restriktioner. Det betød, at jeg ofte sad fast i ugevis. 

Størstedelen af tiden brugte jeg på ambassader og shippingkontorer, hvor jeg forhandlede om indrejsetilladelser. Et af de sværeste lande at komme ind i var Tonga. Jeg havde fundet et skib, der skulle sejle dertil, fået tilladelse fra rederiet og forhandlet med regeringen i ugevis om indrejsetilladelsen. Dagen før skibet skulle sejle, havde jeg ingen idé om, hvor lang tid der ville gå, inden et andet skib skulle sejle den rute. Så fik jeg en mail fra Tongas præsident i et helt andet sprog end den diplomatstil, jeg var vant til. ”Bare luk ham ind,” stod der. Det var et af mine allersidste lande. 

DET SIDSTE LAND var Maldiverne. Indtil mit næstsidste land, Sri Lanka, havde jeg mærket et boost af glæde, hver gang jeg kom til et nyt land. Men da jeg ankom til Sri Lanka, var jeg iskold. Jeg følte mig som en maskine. 

I Maldiverne var der en velkomstkomité af venner, medier og familie, der var rejst ud for at fejre med mig. Men jeg kunne mærke, at noget var galt. Jeg havde dårlig samvittighed over for mine venner, som snorklede med delfiner, drak mai tais og solbadede, mens jeg gik igennem dagens medieprogram. Jeg smilede på billederne, men der var slukket i mine øjne. Glæden kom aldrig, mens jeg var der, og jeg blev bange for, om det var the new normal.

Jeg ville slutte cirklen og rejse hjem til søs. Mærsk havde sagt, at de kunne få mig hjem med skib fra Maldiverne til Sri Lanka, derefter retur til Malaysia og endelig med en rute på 33 dage fra Malaysia over Rotterdam og Göteborg til Aarhus. 

26. juli 2023, næsten 10 år efter jeg var rejst af sted fra Dybbøl Mølle, ankom skibet til Aarhus. Det var et af verdens største containerskibe, og da jeg trådte ned fra gangbroen på skibet, var kajen fyldt med folk, der vinkede med dannebrog. Mange havde taget dansk mælk med, fordi jeg i interviews havde sagt, at det var noget af det, jeg havde savnet mest ved Danmark. Og jeg blev glad på en måde, jeg ikke havde været i flere år. 

Jeg kan næsten ikke huske noget fra havnen, det var et virvar af mennesker og medier og flag. Bagefter kørte min kone Le og jeg til en restaurant, hvor vi spiste dansk mad, og morgenen efter løb vi en tur rundt om min barndoms sø, Bryrup Langsø syd for Silkeborg. Den duftede præcis som dengang, jeg var barn. 

JEG OPGAV DRØMMEN om at få børn, da jeg var af sted. I mange år havde jeg troet, at en af omkostningerne ved projektet var, at jeg ikke skulle være far. Jeg var 34, da jeg forlod Danmark, og 44, da jeg vendte hjem. Le var i slutningen af trediverne, og vi troede, vi havde forpasset chancen.

Vi var ved at indstille os på tanken om et liv uden børn, men så blev hun gravid. Hver eneste dag på rejsen havde jeg overvejet, hvor meget af mit liv jeg ville give til det her projekt, og det var måske den største pris. Vores datter blev født i slutningen af 2024. Det har jeg stadig svært ved at forstå. 

MIN FØRSTE UDLANDSREJSE, efter jeg kom hjem, var til Finland, hvor min mor bor. Jeg havde ikke set hende i otte år. Det var ikke alle i min familie, der var i live, da jeg kom hjem. Jeg var gået glip af mine bedste venners bryllupper, og jeg kunne ikke støtte dem, når de gennemgik skilsmisser. 

Jeg har haft svært ved at knytte mig til Danmark igen. Jeg synes, det er svært. Tre af de skibe, jeg sejlede med, ligger i dag på havets bund. Jeg har flere gange troet, at jeg skulle dø, og jeg bærer på et mentalt traume fra tiden i det centrale Afrika. Der er flere ting, der skal behandles. 

Jeg har hørt stemmer flere gange, efter at jeg er kommet hjem. Det er en mandestemme med britisk accent, der siger: ”Don’t give up, don’t give up, don’t give up.” Det er måske et halvt år siden, jeg hørte ham sidst. Jeg håber ikke, han vender tilbage. Min far har sagt, at han ikke tror, man helt kan vende tilbage efter sådan en rejse. Han har revideret det siden og sagt, at han godt tror, at jeg kan. Men frygten sidder i mig. Jeg håber ikke, at han har ret. Det har været en dannelsesrejse, jeg er kommet rigere hjem, og jeg vil ikke være foruden det. Men jeg ville aldrig være taget af sted, hvis jeg havde vidst, hvad rejsen ville indebære. Det er paradokset.

Tags: mærkeligste rejse, rejser

marts 11, 2025/

POPULÆRT LÆSESTOF

/wp-content/uploads/thor_landscape-1.jpg 900 1755 Benjamin Dane https://udogse.blob.core.windows.net/udogse-v2-staging-uploads/wp-content/uploads/UdogSe_logo.svg Benjamin Dane2025-03-11 12:30:202025-03-11 12:54:35Thors store tur
RELATEREDE ARTIKLER
SAMFUND

Gennemstegt af sol

Danske ingeniører har udviklet et solcelledrevet komfur, som forhindrer alt fra skovrydning til dårligt indeklima i Uganda.
/
REJSER

Claus Hemplers Danmark

Sangeren udpeger sine tre favoritsteder på danmarkskortet.
/
REJSER

Indernettet

Claus Ankersen har rejst 5.000 kupé-kilometer i Indien, hvis blodårer er togskinner.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Uden for stelnummer

Lars Nielsen fra Hobro har cyklet mere end 170.000 kilometer for at mætte sin rejselyst.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Højt skum

Da Mikkel Bjergsø i USA erkendte, at han ikke kunne blive verdens bedste løber, kastede han sig over ølmærket Mikkeller.
/
REJSER

Med tog til Taskent

Tag med på tur i nattog gennem den tidligere Sovjetrepublik Usbekistan.
/
REJSER

Tag med til Nepal

Ud & Se på den nepalesiske jernbane.
/
TAG TOGET

Kampen mod tiden

Hvor hurtigt kan man rejse til samtlige S-togsstationer i hovedstadsområdet? To passagerer har forsøgt at sætte Guinness-verdensrekord.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Strandet det rigtige sted

Jakob Sjøberg forlod en lovende karriere som jurist for at blive professionel strandfodboldspiller i Brasilien.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Kjolejagten på den forsvundne skat

Tag med på en livslang skørtejagt fra Spanien og Sydøstasien over London til Nordsjælland og en særlig lejlighed i København.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Vincentz' vilde verden

Forfatter Helle Vincentz har været jorden rundt.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Den berejste minister

Rasmus Jarlov har siddet i fængsel i Congo og overnattet på gaden i Vatikanet.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Tandhjul, tændrør og bjergkæder

Ida Tin har oplevet verdens afkroge fra en motorcykel, siden hun var få år gammel.
/
REJSER

Karma Cowboy

Rejs med gennem Indien på motorcykel.
/
SAMFUND

Verdens lægevagt

Siden medicinstudierne har Suzanne Lunding ønsket at forene lægeløfte med rejselyst.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Langt ude i overnaturen

Forfatter Dy Plambeck om sit møde med en ’engel’ på en landevej i New Zealand.
/
FOTOREPORTAGE

Løbeild

På en skole i Kenya får store drømme om store sportskarrierer ben at løbe på.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Den utrolige rejse

Thor Pedersen har besøgt alle verdens lande uden at flyve en eneste gang. Han troede, det ville tage fire år, men han var væk i 10.
/
REJSER

"Det er EU’s bedste sted at kigge på fugletræk"

Sebastian Kleins tre yndlingssteder på Danmarkskortet.
/
KULTUR

Noget i luften

Tag på rejse med skuespiller Natalie Madueño.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Verdens mester

Christian Jungersen pendler ofte rundt mellem verdens storbyer som Airbnb-bums.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Det store blå

Dykker Maria Bollerup lever og ånder under overfladen – presset på livet, men med følelsen af total frihed og vægtløshed.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Rejsetricks

Kom med en dansk tryllekunstner og eventyrer til Nordkorea.
/
REJSER

Rejsegods: Chris MacDonald

Hvad har sundhedsekspert Chris MacDonald altid med på rejsen?
/
REJSER

Gå, bare gå

Gitte Holtze elsker at flytte fødderne. Hun har gået i Pyrenæerne, i Nepal og over 4.000 kilometer fra Mexico til Canada.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Vild natur

Natasha Illum Berg er professionel jæger i Tanzania og har boet hele sit voksne liv i Afrika.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Et kig ud i verden

Kicki Kornerup lever spartansk i hverdagen for at kunne realisere sine rejsedrømme.
/
REJSER

På jordomrejse i Hamborg

Et par togstop syd for den danske grænse kan man opleve Miniatur Wunderland, verdens største modeltog-anlæg.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Livet på kanten

Helle og Uri Løvevild Golman har brugt deres liv på at dokumentere verdens truede dyreliv.
/
REJSER

Ring-ridning

Fem spektakulære cykelruter, der slår sløjfer i landskabet.
/
REJSER

En Hamburger med det hele

En schnell-guide til havnebyen, der kan meget mere end at være Berlins halvsjofle lillebror.
/
FOTOREPORTAGE

Flokdyr

Alle vil have en bid af himlen og den sorte sol.
/
SAMFUND

Gennem lydmuren

Concordens storhed, fald og ... fremtid?
/
REJSER

Kæde-reaktioner

Martin Lohmann Møller og Katja Nørgaard Hansen drog på 22 måneders rejse fra Argentina til Canada – hele ruten tilbagelagt på cykel.
/
REJSER

Rejsegods: Frank Jensen

Hvad har den tidligere PET-chef altid med på rejsen?
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Eventyrenes klub

Rejs verden rundt med dj og ’X Factor’-dommer Martin Jensen.
/
REJSER

Lea Porsagers Danmark

Kunstneren udpeger sine tre yndlingspletter på Danmarkskortet.
/
REJSER

Rejsegods: Kalle Mathiesen

Hvad har Kalle Mathiesen altid med på rejsen?
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Seoul-mate

Forfatter Eva Tind om sine mærkelige rejser i Syd- og Nordkorea.
/
FOTOREPORTAGE

Rust in peace

På Åkes Bilkyrkogård ligger gamle biler smukt begravet i de svenske skove.
/
REJSER

Spor af artiskok

I år er det 50 år siden, Vietnamkrigen sluttede, men kolonitidens charmerende kurbyer, smukke togstrækninger – og en helt særlig grøntsag – er stadig en levende del af landet.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

På tomlen til Indien

Søstrene Kiki og Coco rejste til Indien og hjem igen ved først og fremmest at blaffe. Tag med de to veganske søstre på en vild tur, der varede næsten to år.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Det store ædegilde

Nikolaj Kirk har rejst rundt i hele verden og spist ting, du ikke anede fandtes.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Aller-tiders rejser

Det kan næsten ikke blive ekstremt nok, når Bettina Aller rejser ud i verden.
/
REJSER

Signe Egholm Olsens Danmark

Skuespilleren udpeger sine tre yndlingspletter på danmarkskortet.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Kodenavn 'Viking'

Under Golfkrigen blev Liselotte Hertz leder af en undergrundsbevægelse.
/
REJSER

Vandre-journal

For fire år siden gav Inge Færch sig selv udfordringen at vandre alfabetet tyndt via byer, der kunne nås med rejsekort.
/
REJSER

Ole Boisens Danmark

Skuespilleren og sangeren udpeger sine tre yndlingspletter på Danmarkskortet.
/
SAMFUND

Bygherre uden grænser

Tømrer Anders Schrøder har taget sit job med på eventyr i Malawi og i Sydsudan.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Du store verden

Tag med Kåre Bluitgen til befrielseskamp i Eritrea, borgerkrig i Liberia, bogmesse i Afghanistan og ind i hjertet af Nordkorea.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Styrtdyk

Cecilia Vanman droppede en karriere i modebranchen for at blive ekspeditionsleder og professionel eventyrer.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Pornochok

Jan Gintberg fortæller om sin mærkeligste rejse.
/
REJSER

Skudsikker

Krigsfotograf Jan Grarup stiller skarpt på seks fotografier fra sine mange rejser.
/
FOTOREPORTAGE

Pu-tinsoldater

I russisk skole med Kalashnikov og håndgranater.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Helt af sporet

I årevis har Jan Elhøj og Morten Kirckhoff holdt øje med, hvor alle andre rejste hen, og så taget i den stik modsatte retning.
/
REJSER

Rejsegods: Kira Skov

Hvad har sanger Kira Skov altid med på rejsen?
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Vadesteder

Marianne Sommer sagde sit job op og fandt nye veje i livet på alverdens vandreruter.
/
REJSER

En verden udenfor

Benjamin Kaus har autisme og har haft diagnosen, siden han var fem år gammel. Nu er han 30 og har foreløbig besøgt 108 lande.
/
REJSER

Kaspar Colling Nielsens Danmark

Forfatteren udpeger sine tre yndlingspletter på danmarkskortet.
/
ON LOCATION

Leth's go!

Kom med på Jørgen Leths vildeste rejser.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Langt pokker i Wold

Susse Wold har rejst Asien tyndt med en forestilling om H.C. Andersens eventyr.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Helt vildt

Som barn drømte Freddy Wulff om eventyr. Dem fik han rigeligt af.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Müller-tid

Tina Müller om at fare vild i de franske bjerge og om et tvivlsomt ’hotel’-ophold i Rusland.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Helt besat

Anja Ringgren Lovén redder hekseanklagede børn fra døden.
/
REJSER

Tag hinsidan til Malmø

Den svenske krone er lav, og solen står højt. Her er vores store guide til Malmø.
/
ON LOCATION

Big Bang

Tag med skuespiller Claes Bang på job.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Mettes verden

Da det sidste år lykkedes Mette Ehlers Mikkelsen at komme ind i Nordkorea, blev hun den første danske kvinde, der har besøgt alle verdens lande.
/
REJSER

Rejsegods: Charlotte Munck

Hvad har skuespiller Charlotte Munck altid med på rejsen?
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Lost in translation

Det er autentisk, anderledes og ofte i embeds medfør, når Camilla Nellemann oplever verden.
/
MIN MÆRKELIGSTE REJSE

Den amerikanske drøm

For syv år siden solgte Melodi Grand Prix-vinder Tim Schou sin lejlighed for at genopfinde sig selv i USA.
/
SE MERE

Redaktion

Redaktør
Jens Vilstrup
jens@piccolomedia.dk

Redaktionschef
Peter Nicolai Gudme Christensen
peter@piccolomedia.dk

Digital redaktør
Benjamin Dane
benjamin@piccolomedia.dk

Ideer:
artikelforslag@piccolomedia.dk

Læserbreve:
brev@piccolomedia.dk

Art direction
Stine Sophie Birch
sophie@piccolomedia.dk

Ansvarshavende
Niels-Otto Fisker,
kommunikationschef i DSB.

DSB-redaktør
Gregers Lohse

Annoncesalg/kontakt

Mediainformation:
Klik her for download af PDF

Producent:
Piccolo Media Group Aps

Adm. direktør/CEO
Jesper Sehested Lund
jsl@piccolomedia.dk

Annoncesalg:
Piccolo Media Group ApS

Annoncesalg:

Salgsdirektør
Christian Arndt
christian@piccolomedia.dk,
Telefon: 51333455

Key Account Manager
Christian Preetzmann
cp@piccolomedia.dk,
Telefon: 42680845

Links og info

Ud & Se er et af Danmarks største magasiner. Læst i hele landet siden 1980.

Læs Ud & Se tilbage til 2005 på dsb.dk/om-dsb/ud--se

Følg os på instagram @udogse

Tilmeld nyhedsbrev

Produceret for DSB af: Piccolo Media Group

© Copyright - UD&SE
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag Toget
Scroll to top Scroll to top Scroll to top

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte dit besøg på siden, accepterer du vores brug af cookies.

OKLæs mere

Cookies og privatlivsindstillinger



Sådan bruger vi cookies

Vi kan anmode om, at cookies skal indstilles på din enhed. Vi bruger cookies for at vide, hvornår du besøger vores hjemmesider, hvordan du interagerer med os, for at forbedre din brugeroplevelse, og for at tilpasse din interaktion med vores hjemmeside.

Klik på de forskellige kategorioverskrifter for at lære mere. Du kan også ændre nogle af dine præferencer. Noter at blokering af visse typer cookies kan påvirke din oplevelse på vores websites og de services vi kan tilbyde.

Nødvendige hjemmeside-cookies

Disse cookies er strengt nødvendige for at tilbyde dig tjenester via vores hjemmeside, og for at bruge nogle af dens funktioner.

Fordi disse cookies er strengt nødvendige for at levere hjemmesiden, kan du ikke afvise dem uden at påvirke, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger, og tvinge alle cookies til at blive blokeret på denne hjemmeside.

Google Analytics-cookies

Disse cookies indsamler oplysninger, der bruges enten i aggregeret form for at hjælpe os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og hvor effektiv vores markedsføringskampagner er, eller for at hjælpe os med at tilpasse vores hjemmeside og applikation til dig med henblik på at forbedre din oplevelse.

Hvis du ikke ønsker, at vi sporer dine besøg på vores side kan du deaktivere sporing i din browser her:

Andre eksterne tjenester

Vi bruger også forskellige eksterne tjenester som Google Webfonts, Google Maps og eksterne videoudbydere. Da disse udbydere kan indsamle personlige oplysninger, som f.eks. din IP-adresse, giver vi dig mulighed for at blokere dem her. Vær opmærksom på, at dette i høj grad kan reducere funktionaliteten og udseendet af vores hjemmeside. Ændringerne vil træde i kraft, når du genindlæser siden.

Google WebFont-indstillinger:

Google Map-indstillinger:

Indlejrede videoer fra Vimeo og YouTube:

Privatlivspolitik

Du kan læse mere detaljeret om vores cookies og privatlivsindstillinger på siden for vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik

Accept settingsHide notification only