På sporet af …
HAMZA KIRAN
26 år, pædagog, Køge Nord Station
JEG SKAL SNART begynde på et nyt arbejde ikke så langt fra Køge Nord Station og er taget herhen i dag for at se, hvordan forbindelserne er. Jeg er træt af pædagogjobbet og har lyst til et karriereskift, så nu har jeg fået arbejde hos PostNord, og i 2020 begynder jeg på en humanistisk bachelor på Roskilde Universitet. Måske skal jeg læse filosofi eller psykologi på overbygningen.
JEG KUNNE GODT tænke mig at blive folkeskole- eller gymnasielærer og undervise i engelsk, dansk og idræt – jeg er sportsnarkoman. Jeg er danmarksmester i brasiliansk jiu-jitsu i vægtklassen under 70 kilo, og til januar skal jeg repræsentere Danmark til EM i Portugal.
DET ER IKKE SÅ lang tid siden, jeg kom hjem fra et års rejse rundt i verden. Jeg var blandt andet tre måneder i Brasilien for at træne og kæmpe. Men det mest interessante var at være i Tanzania. Naturen i Afrika er utrolig. Det er ret vildt, at du kan se næsehorn og giraffer fra motorvejen. Og samtidig går det op for én, hvilke udfordringer folk lever med.
__________________________________
MIKAEL ZANONI
54 år, ledig, Ny Ellebjerg Station
JEG ER PÅ VEJ til drengeaften. Vi skal spille dart. Ikke på værtshus, bare derhjemme. Vi er alle sammen tørlagte alkoholikere. Jeg er født i Sverige, men kom til Danmark som 15-årig. Jeg havde været i ungdomsfængsel tre gange, første gang som 12-årig. Der var ingen, der kunne holde styr på mig.
I DANMARK BLEV JEG elev hos Tvind. Jeg ville gerne ud at sejle, men de sendte mig på dykkerskole i Mexico og Guatemala. Jeg blev dykkerinstruktør og siden erhvervsdykker og rejste rundt. Blandt andet arbejdede jeg i Tyrkiet, hvor jeg hjalp nogle fiskere med deres vod. Jeg fik ikke så meget i løn. Tilbage i Danmark sendte arbejdsformidlingen mig ud på Bakken, indtil sæsonen var slut, men de blev så glade for mig på Rutschebanen, at jeg blev helårsmedarbejder. Jeg arbejdede som karruselsmed i 25 år, hvor jeg vedligeholdt og bestyrede forlystelser på Bakken. Det var nemt at gå ned og få en lille en efter arbejde. Men nu har jeg været tørlagt i 20 år.
EFTER EN BLODPROP har jeg fået epilepsi, og nu må jeg ikke arbejde med mennesker og motorer, fordi jeg kan få et anfald, så jeg er på bistandshjælp. Nu håber jeg, at jeg kan få førtidspension.
__________________________________
ANNA SOPHIA SØRENSEN
24 år, elektroingeniør-studerende, Næstved Station
JEG HAR IKKE TAGET stilling til, hvad jeg vil efter studierne, men jeg tror ikke, jeg skal være den, der udfører ingeniørarbejde. Jeg vil hellere få ideer eller lede projekter. Min kæreste, hans roommate og jeg har stiftet et firma, der udlejer interaktive beer pong-borde, vi selv har udviklet. Beer pong er et drikkespil, hvor man skal ramme med en bordtennisbold op i et ølglas, og på bordet er der et LED-display, der reagerer og lyser op på baggrund af spillet.
I MIN FRITID er jeg frivillig i en danseforening, hvor folk danser swing og rock and roll. Det begyndte med, at min mor dansede, så prøvede jeg og min kæreste det, og så tog han også sine forældre med. I hverdagene er der undervisning. I weekender er der danseaftner rundt om i landet. Nogle dyrker 50’er-garderoben, andre er i T-shirt og shorts. Det er virkelig varmt. Jeg plejer at være i kjole eller nederdel.
JEG BOR i Aarhus, men lige nu er jeg på vej til Vordingborg for at besøge en barndomsveninde. I aften skal vi i biografen og se ’Toy Story’. Hun har lige købt hus, så jeg har også taget arbejdstøjet med. Man er vel tømrerdatter.
