På sporet af …
FELINE CHRISTENSEN
24 år, lærerstuderende, Vejle Station
Jeg venter på toget til Aarhus for at se den nye Barbie-film. Jeg skal se den sammen med min barndomsveninde. Vi har gået i folkeskole sammen, og vi legede rigtig meget med Barbiedukker. Faktisk til vi blev ret store, fordi vi var så begejstrede for hele det univers. Det var det her med, at Barbie kan alt. Hun var en kvindelig rollemodel, og der var noget girl power over hende.
Jeg bliver færdig som lærer til januar og skal undervise i dansk, kristendom og historie. Jeg har altid syntes, det var enormt spændende at arbejde med mennesker.
Da jeg var lidt yngre, var jeg med i et ungdomsparti, men de senere år har jeg kun været studenterpolitisk aktiv. Faktisk har jeg været næstforperson for de lærerstuderende på landsplan, og generelt har jeg en stor politisk interesse.
Jeg kan rigtig godt lide naturen og at gå ture, men jeg er ikke en, der sover udenfor. Jeg har så fundet en kæreste, der både fisker og går på jagt. Han har været god til at tage mig med.
__________________________________
RITA BROK
82 år, pensionist, Vejle Station
Inden jeg gik på pension, underviste jeg i matematik og billedkunst. Jeg har været lærer i over 40 år. Først på en lillebitte landsbyskole, senere på en efterskole og en folkeskole i Rask Mølle. Det kom til at fylde rigtig meget i mit liv, for det er fantastisk at se, hvordan børn kan udvikle sig, og hvad de kan lære, når man har dem fra 1. til 9. klasse.
Selv gik jeg på pigeskole i Vejle. Jeg var meget glad for at gå i skole. Det faldt mig nemt. Dengang skulle man bestå en prøve efter 5. klasse for at komme videre i mellemskolen og realen. Over halvdelen af min klasse bestod ikke. Mange af dem kom på Dandy, altså Dansk Tyggegummi Fabrik, i Vejle i stedet for.
Da jeg var barn, var der ikke noget at lave i Vejle. Mit liv var bøger. Jeg læste altid. Først læste jeg alt, der var på børnebiblioteket, også det norske og det svenske. Da der ikke var flere bøger tilbage, fik jeg langt om længe lov til at gå op på voksenbiblioteket.
Til september skal jeg til Dolomitterne for at vandre sammen med min mand og en gammel kollega. Livet er fantastisk. Jeg er jo så gammel, at jeg kan sige, at jeg har levet et godt liv.
__________________________________
RENÉ EKKELUND JØRGENSEN
40 år, tatovør, Aarhus Hovedbanegård
Jeg går lidt rundt her på banegården, mens jeg venter på min kæreste. Hun er ved at få lavet negle.
I dag har jeg fri, men normalt arbejder jeg i en tattoo shop. Og så er jeg frivillig på Det Blå Sted i Aarhus, hvor vi kører mad ud til blandt andre narkomaner og udsatte unge.
Siden jeg var 17 år gammel, har jeg villet være tatovør. Jeg havde fået en tatovering, en sol, der var meget, meget dårligt lavet. Jeg tænkte, at det kunne jeg godt gøre bedre. Og så begyndte jeg at tegne. Det endte med, at jeg bestilte noget udstyr, og så gik jeg i gang med at øve mig i at lave tribals på min storebror.
Jeg fik min første ansigtstatovering, da jeg var i tyverne. Det var et nital under øjet, og det stod for, at jeg har ni liv. Og at jeg allerede har brugt en del af dem. Jeg har levet lidt i farezonen, da jeg var yngre. Da mine ansigtstatoveringer blev lidt vildere, kunne folk godt tro, at jeg var lidt af en farlig fyr. Men jeg sørger altid bare for at smile meget til folk.
Når jeg har fri fra arbejde, elsker jeg at vandre i naturen og at hygge med mine tre piger, min kæreste og hendes børn. Vi har lige været i Blokhus for at se sandslotte og skulpturer, der var bygget efter H.C. Andersens eventyr.
