DER VAR FULDT smæk på trommesættet og computertasterne, da Lars Krarup Olesen var teenager i Sæby. Han elskede at spille musik og ikke mindst at spille ’Counter-Strike’ og ’World of Warcraft’. Spillene var spændende, de krævede strategi og snilde, og så kunne han være i online-verdenen sammen med sine venner. Men han var også fanget af teknikken bag både spil og computere. Opstod der en fejl, kunne han bruge timer på at lede efter løsningen. Summen af hans interesser gjorde, at han gennem folkeskoletiden faktisk følte sig ret sikker på, hvad han ville, når han blev voksen.
”Jeg var 100 procent sikker på, at jeg blev ingeniør en dag, fordi jeg også var god til matematik,” siger Lars Krarup Olesen. Men profetien fra den unge nordjyde holdt ikke. Matematikken og teknikken blev ikke en levevej, og det selvom han faktisk testede sin første uddannelses-indskydelse af.
”Jeg begyndte på datalogi i Aalborg, lige efter jeg havde været på højskole. Jeg gik på en film- og musiklinje på højskolen og blev der vant til rigtig mange udadvendte mennesker. Datalogi var lidt tørrere, og det var en anden type mennesker, der gik der. De fleste var knap så udadvendte, så den der store livsglæde, jeg lige havde opdaget på højskolen, blev lidt slukket. Det havde helt sikkert også med min egen motivation at gøre. Gennem højskolen havde jeg netop fået antændt en ny livsgnist og interesse-gnist for musik, film og kultur, og så tog jeg hul på noget ekstremt konkret som datalogi, hvor der er facit på det hele,” siger Lars Krarup Olesen, der understreger, at han stadig elsker at kunne sætte to streger under visse ting.
Men dengang var det alligevel ikke muligt at slukke for nysgerrigheden for det kreative og mere abstrakte. Han var samtidig begyndt som trommeslager i et nyt band i Aalborg og brugte meget af sin tid der, og det føltes bare ikke helt rigtigt med forelæsninger om IT og algoritmer.
Foto: Bo Hellum
Derfor droppede Lars Krarup Olesen ud af datalogistudiet. Han flyttede hjem til forældrene i Sæby og tog en tænkepause. Den varede et halvt år, hvor han tjente penge ved at arbejde på den lokale tankstation, og alt imens han vendte grillpølser, blev det tydeligt for ham, at han skulle til København. Sådan blev det, og i begyndelsen fik Lars Krarup Olesen job på et callcenter.
”Det var sådan noget teknisk support for Stofa. Det var ret sjovt. Alt det med teknik og nørdetheden brugte jeg. Jeg rådgav om komplekse ting på en måde, så kunderne kunne forstå det. Det var vildt sjovt at prøve at løse deres problemer,” siger han.
Ved siden af den tekniske problemknuser-gesjæft øvede han intenst op til optagelsesprøven for at komme ind på musikvidenskab. Sammen med sine tidligere højskolelærere havde han vendt det evindelige dilemma om job, karriere og fremtid, og efter kyndige samtaler kunne han mærke, at han burde gå musikkens uddannelsesvej. Her var det et krav, at man på forhånd kunne synge, spille, læse og skrive noder – og flere andre musikvidenskabelige teknikker.
”Jeg var ret boglig, og derfor var musikvidenskab en virkelig god vej for mig at gå. Jeg kunne få en masse teori og musik ind på én gang,” siger Lars Krarup Olesen, der dengang regnede med, at uddannelsen ville kulminere i et job ”ovre i musikbranchen et sted”. Sådan blev det imidlertid heller ikke.
PÅ MUSIKVIDENSKAB VAR der mulighed for, at de studerende kunne komme ud i praktik og få fingrene i branchen. Lars Krarup Olesen landede hos det danske pladeselskab disco:wax, hvor han blandt andet producerede små videoer og hjalp med at promovere kunstnerne på sociale medier. Han blev tændt af kommunikations- og formidlingsdelen.
”Jeg har altid syntes, at tekniske ting var spændende, så da de sociale medier og alle de komplekse ting bag dem kom frem, ville jeg gerne forstå mere af det. Jeg syntes, det var spændende at prøve at gøre kompliceret viden nem at forstå,” siger Lars Krarup Olesen, der efter en bachelor i musikvidenskab endte med at dreje sin uddannelse mod en kandidat inden for kommunikationsområdet.
I december 2019 afleverede han sit speciale i moderne kultur og kulturformidling og gik ud i arbejdsløshed. I begyndelsen var det fedt nok, en tiltrængt pause fra deadlines og pligter. Men som det nye år skred frem, blev den nyudklækkede kandidat mere og mere ivrig efter at finde et arbejde. Ansøgninger blev sprøjtet ud, og de fleste af dem blev besvaret med afslag. Det blev også et afslag over telefonen på en specialiststilling, som Lars Krarup Olesen havde søgt hos marketingbureauet PL & Partners. Men sæbynitten var vaks og havde set et opslag om en studenterstilling på bureauets hjemmeside, der matchede hans kompetencer perfekt. Han dristede sig til at spørge, om de mon kunne lave studenterstillingen om til en fuldtidsstilling. Det kunne de godt.
I september 2020 begyndte Lars Krarup Olesen hos marketingbureauet, og som et højhastighedstog gik han på to år fra at være i en juniorstilling til at være Head of Marketing.
Foto: Privat
I DAG LAVER han en stor del af indholdet for PL & Partners, men han uddelegerer også og sætter retningen for flere af de andre medarbejdere inden for markedsføring. En jobbeskrivelse, han ingenlunde havde skænket en tanke i sine tidlige uddannelsesår. For selvom det hele startede med computere og teknik, der gled over i musik, endte det med kommunikation og marketing.
Lars Krarup Olesen klimprer stadig på en guitar en gang imellem for at få musikken ud. Men han har ikke spillet professionelt i flere år, for Aalborg-bandet slog op med hinanden, da tiden blev for knap, og logistikken mellem Nordjylland og København for knudret. Computerspillene varer heller ikke i nærheden af de 10 timer, som de kunne i teenageårene, for som Lars Krarup Olesen siger, er det også rigtig sjovt at være Head of Marketing. Men han er glad og taknemmelig for, at han tog afstikkere i forskellige verdener og videnskaber, inden han landede, hvor han er i dag.
”I dag er der stort fokus på, at du skal vide, hvad du vil, og at det, du gerne vil, definerer dig som person. Men oftest er det jo mere komplekst, for du ændrer dig helt vildt meget gennem både folkeskolen, gymnasiet og universitetet. Jeg gik fra at være en meget introvert teenager, der nok var virkelig akavet, til at gå på højskole og blive mere udadvendt og social. På den måde kom jeg ud i nogle miljøer og sammenhænge, jeg ellers ikke ville være kommet ud i,” siger Lars Krarup Olesen.
”Det kan selvfølgelig være godt at have et mål, så man har en form for retning, men i sidste ende kan en praktik gøre, at du finder ud af, at du skal noget helt andet. Og det er helt okay.”
