På sporet af …
NICKLAS KORNUM
23 år, produktionsarbejder, Holbæk Station
Jeg er på vej hjem fra savværket i Hvalsø, hvor jeg kører med gaffeltruck og gummiged og sorterer træ. Vi har alle mulige typer træ, også rigtig meget afrikansk træ. Træets kerne er nok det, vi arbejder mest med. Det holder for evigt. Du kan lave bænke, trapper og terrasser af det.
Tidligere arbejdede jeg på stillads. Det drømmer jeg om at komme tilbage til. Det var pengene, der trak. Og så kan jeg godt lide hårdt arbejde. Da jeg startede på stilladset, var jeg lige kommet tilbage fra min værnepligt. Det var sgu sjovt. Fællesskabet var det fedeste ved værnepligten. Det finder du ikke andre steder.
Jeg har blandt andet Midgårdsormen tatoveret på min ene arm, og Yggdrasil, livets træ, fylder hele min mave. Jeg er en nordisk mand, så min krop skal selvfølgelig have et nordisk tema. Jeg er sgu ikke religiøs, men jeg er meget fascineret af vikingetiden. De er jo mine forfædre.
Jeg er næsten lige kommet hjem fra Indonesien. Jeg rejste alene til Bali og var der i 11 dage. Min bedste oplevelse derovre var helt klart nattelivet. Om dagen var jeg på udflugter med en guide. Men om natten var jeg bare ude ar hygge mig med de lokale.
__________________________________
MIE LARSEN
52 år, pædagog, Kalundborg Station
Jeg er på vej på kursus, men til daglig arbejder jeg på et bosted for udviklingshæmmede. Det er det bedste job i verden. Det at hjælpe andre og den glæde, man får igen. Jeg er så godt nok i fleksjob på grund af mit nedsatte syn.
Jeg har en genetisk betinget øjensygdom. I 2009 fik jeg diagnosen, og i 2020 slog den gevaldigt ud. Jeg kommer til at blive blind. Det var en frygtelig besked at få. Det værste var næsten, at jeg ikke måtte køre bil mere. I begyndelsen kørte jeg knallert i stedet for, men det kan jeg ikke længere. Jeg er dybt afhængig af toget og bussen.
Jeg bor ude på landet, og der er over 10 kilometer til mit barnebarn. Jeg kan ikke bare lige køre over og besøge ham. Jeg kan heller ikke læse længere, men jeg har fået mange gode hjælpemidler, så jeg kan klare hverdagen.
Før i tiden strikkede jeg rigtig meget og arbejdede med små grønlandske perler. I stedet bruger jeg tid med mit barnebarn, som er to år. Jeg er ikke så trafiksikker, så vi hygger derhjemme.
__________________________________
NAOMI DOSUNMU
23 år, malerelev, Holbæk Station
Jeg er i gang med at tage en uddannelse som bygningsmaler. Jeg kan rigtig godt lide at bruge mine hænder, og det der med at sidde og læse i bøger, det er ikke lige mig. Jeg er ikke ligefrem kreativ, altså jeg er ikke den bedste til at tegne og sådan noget, men det skal man heller ikke kunne, når man maler bygninger. Så det er en fed uddannelse for mig.
Mine tatoveringer betyder ikke noget. Jeg finder noget mandala og sådan noget på Pinterest, og så siger jeg til tatovøren: ”Det tager du lige og laver på mig.” Jeg har en enkelt tatovering for min datter. Vi bor i Hedehusene, og vi hygger bare og ser Gurli Gris sammen, når vi skal slappe af. Når jeg er sammen med mine venner, tager vi i byen, eller også tager vi bare ud og kører lidt.
Et råd, jeg gerne vil give videre til min datter, er: Gør din ting, og lad være med at tænke så meget over, hvad andre tænker. Det har jeg selv været god til.
Min mor er dansk, og min far er fra Nigeria. Jeg har aldrig nogensinde været der. Men jeg gad faktisk godt se landet. Min datter er jo også kvart nigerianer, så hvis hun interesserer sig for sit ophav, når hun bliver lidt ældre, vil jeg rigtig gerne tage en tur med hende. Jeg har mange familiemedlemmer dernede.
