På sporet af …
CHELSEA ANDERSEN
26 år, studerende, Vordingborg Station
Lige siden jeg var barn, har jeg drømt om at undervise. Jeg vil gerne arbejde med unge, især teenagere med special needs som autisme eller ADHD. Mange af dem bliver misforstået, og jeg vil gerne hjælpe med at vise, at det ikke er deres skyld, og at de kan leve et normalt liv. Derfor læser jeg til lærer.
Jeg er fra Kenya og voksede op dér, indtil jeg flyttede til Holland i 2018 for at arbejde som au pair. Senere flyttede jeg til Tyskland og så til Danmark. Nu bor jeg i Ringsted med min mand og vores to børn, Kai på tre år og Kara på syv måneder.
Jeg savner Kenya, solen, menneskene og maden. Jeg laver stadig kenyansk mad, for eksempel ugali, en dej af majsmel, som vi spiser med kød og grøntsager. Min mor, der også bor her, kan ikke spise dansk mad, så hun laver kenyansk hver gang.
Min mand og jeg mødte hinanden online for fire år siden. Vi blev gift hurtigt, i min kultur flytter man ikke bare sammen uden ægteskab. Han arbejder som pædagogassistent, og jeg arbejder selv tre aftener om ugen som rengøringsassistent, så vi kan få hverdagen til at hænge sammen.
__________________________________
JEPPE ØSTERGAARD MUNK
30 år, musiker og kunstner, Nykøbing F Station
Jeg bor på Lolland. Min far er lollik, og sammen købte vi en gård på tvangsauktion. Først var det ham, der flyttede derned, men jeg fulgte efter for at hjælpe med at renovere – og fordi jeg fandt ud af, at jeg har brug for ro, frisk luft og plads. Jeg har boet i København, Aarhus, Aalborg og Odense, men jeg blev stresset af bylivet. På gården har jeg et kæmpe atelier i laden.
Jeg har gået på kunstakademiet i Odense og arbejder med lydkunst, installationer og skulpturer, men vil nu fokusere mere på musik – eksperimenterende, instrumental og ambient. Jeg optager lyde og redigerer, bruger synthesizere og trommer og arbejder på at kunne udgive og spille koncerter.
Ved siden af er jeg handicaphjælper i Rødbyhavn. Det er respiratorarbejde – overvågning og vedligeholdelse af udstyret for en mand i kørestol. Det er et stille og roligt deltidsjob, og det passer mig perfekt, fordi jeg kan sidde og skitsere, redigere eller få ideer, mens jeg arbejder. Da jeg fik jobbet, sagde de, at de havde haft mange kunstnere i tidens løb. Der er en del af os, som har brug for at tjene nogle penge på siden.
__________________________________
JOJO NARAWIT PITAK
22 år, studerende, Vordingborg Station
Min far ville give mig et bedre liv. Derfor tog han mig med til Danmark fra Thailand for 10 år siden. Vi bor nu sammen med min far og min danske stedfar.
Jeg går på FGU, hvor jeg mest arbejder med IT og tegning. Jeg vil gerne designe spilkarakterer. Jeg spiller selv mange kampspil, og jeg tegner figurer, som måske en dag kan blive rigtige karakterer. Min drøm er at læse videre inden for grafisk design og komme til at arbejde med spil.
Der var en periode, hvor jeg var meget deprimeret. Jeg gik ikke i skole og holdt mig bare hjemme. Min søster i Thailand – hun er model og har mange penge – inviterede mig derover og bagefter til Japan. Det ændrede alt. Jeg så mennesker, der havde det sjovt, og det skiftede mine tanker. Jeg begyndte at tale mere, få venner og føle mig glad igen.
Jeg kan godt lide fashion og køber tøj og smykker på nettet, når jeg har råd. Halskæden, jeg har på, købte jeg i Japan. Jeg har også tatoveringer, blandt andet inspireret af spillet ’Death Stranding’. Jeg er kæmpe fan af spildesigneren Hideo Kojima.
