På sporet af …
NIELS ANDERSEN
68 år, kunstner, Esbjerg Station
Jeg kommer fra Esbjerg, men har boet det meste af mit liv i København. Jeg læste blandt andet medicin og biologi, men blev aldrig færdig. I stedet blev jeg maler, i en lidt surrealistisk stil. Jeg har blandt andet malet Københavns Hovedbanegårds hovedhal i to gange to meter. Da kong Frederik tiltrådte, sendte jeg ham den som plakat. Jeg fik et brev retur med en personlig tak.
Da jeg blev skilt og havde brug for et sted at bo, bød der sig en mulighed i Bramming uden for Esbjerg.Der er hyggeligt og fredeligt, måske lidt kedeligt. I dag har jeg været i Esbjerg for at gå i banken og for at se, om der kommer noget god musik. Jeg overvejer at tage i Musikhuset og høre Tim Christensen med symfoniorkester. Han er meget musikalsk.
Nu venter jeg på, at min debutroman udkommer. Den kommer til at hedde ’De hvide palæer’ og handler om en sosu-assistent i Gentofte, som er tidligere danmarksmester i boksning, og om dem, han besøger. Der er også en kærlighedshistorie i den.
__________________________________
ALLAN KUDSK WINTHER PETERSEN
33 år, skolelærer, Kolding Station
Jeg har været i Kolding til et arrangement, hvor man kan høre livebands, man kan booke til at optræde på sin skole. Jeg hørte to ting, der var rigtig fede. Det ene var en blanding af indisk og persisk, det andet var en blanding af Balkan og hiphop spillet på en cykel bygget op af slagtøjsinstrumenter – megafedt.
Jeg spiller selv lidt klaver og guitar, har en grundidé om trommer og bas og kan altid spille op til fællessang. Jeg underviser i musik, matematik, engelsk, idræt og natur og teknik på en skole i Odense.
Jeg er meget glad for det. Det skal man være i det her fag, ellers brænder man ud. Det er krævende, men man er omgivet af børn og unge mennesker, og selv når man har haft en mindre god dag og måske har sluttet dagen med at give en irettesættelse, kommer de næste dag og har som regel glemt dagen i går.
Jeg ser min ypperste opgave i at sørge for, at det bliver et godt år i år. Det er faktisk vores intention hvert år – selvom eleverne ikke altid kan se det.
__________________________________
MADICKEN VAN HARN
26 år, studerende, Kolding Station
Jeg har købt den her citronkage til min kæreste, han elsker alt med citron. Det var vores ét-årsdag i går, men vi var begge to så trætte, at vi ikke orkede at fejre det. Nu må vi se, hvor træt kagen er, når jeg kommer hjem til Esbjerg. Der er sporarbejde, og jeg har været tre timer undervejs.
Jeg pendler frem og tilbage til Odense, hvor jeg læser klassiske studier, et fancy navn for oldtidskundskab. Jeg har strakt studiet lidt for ikke at stresse. Man skal lære oldgræsk, og det er virkelig svært.
Vi er kun tre på holdet. Men jeg føler ikke, at faget er truet. Vi skal jo være nogle til at undervise i gymnasiet. Man kunne også arbejde på et museum, men så skal man til København eller Aarhus, og det kan jeg ikke se for mig.Esbjerg er min by.
I aften skal jeg til film- og musikquiz på Esbjerg Bryghus, det er en tradition. Min veninde og jeg vinder aldrig. Sidste uge blev vi endda kåret til det dårligste hold. Men de havde vist fucket op, dem, der talte point.
