Det store udtræk
1847
De første danske tog kommer på skinnerne – uden toiletter – så der er altid lange ophold på stationerne.
1870’erne
Der introduceres toiletter på tog i Jylland. Efterladenskaberne går direkte ned mellem skinnerne, og toiletbesøg er forbeholdt 1. og 2. klasse. De fleste rejser på 3. klasse.
1879
På Sjælland får de første passagerer på 3. klasse også mulighed for at forrette deres nødtørft om bord. Det foregår i såkaldte retirade-kupeer, der befinder sig i rejsegodsvognen, hvor man opbevarer bagage og cykler. Kun når toget standser, kan passagererne komme ind i eller ud af retirade-kupeen, og først når toget kører, må de bruge toiletterne, der ender i en rørmunding omkring en halv meter over skinnerne. Nederst sidder en klap, som holder på afføringen, indtil toiletgæsten åbner den med et tryk på en fodpedal.
1982
Lukkede toiletsystemer, hvor afføring bliver opsamlet på toget, bliver introduceret på prototypen på et nyt lyntog. De fleste tog, for eksempel InterCity, fortsætter dog med åbne toiletter, hvor afføringen tømmes ud gennem et rør og ofte klaskes op under vognen eller ender, hvor to vogne er samlet – til ubehag for stationsbetjentene, der skiller togene ad. Det bliver værkstedshumor at sætte nye rangerhjælpere til at skille togene ad på de mest udsatte steder. Toiletpapir i træer langs banestrækninger er et normalt syn.
1997
Lukkede toiletsystemer har gradvist været indført på togene, men bliver først for alvor normen med åbningen af Storebæltsbroen og -tunnelen, hvorigennem der ikke må køre vogne med åbne toiletsystemer. De lukkede systemer trækker afføringen ud af kummen ved hjælp af vakuum og en smule vand, hvorefter den bliver skubbet op i en såkaldt holding-tank. Når toget gøres klar til en ny rejse, tømmes tanken med en slange i siden af toget.
2019
Nye toiletter i IR4-togene (der primært kører mellem København og Fredericia/Sønderborg) er koblet på internettet via et 4G-modem, der sidder i en toiletcontroller. Hver gang der bliver skyllet ud, sendes der besked til DSB’s database, blandt andet om temperaturen på toilettet, hvor fuld fækalietanken er, og hvor lang tid et skyl tager. I materielafdelingen følger man med og rapporterer fejl og advarsler til værkstederne, hvor håndværkerne nemmere kan regne ud, hvor fejlen er.
