Royal rengøring
Hvad går dit job ud på?
”Jeg arbejder i stationsservice, som har ansvaret for rengøring af DSB’s stationer. Jeg arbejder på Københavns Hovedbanegård, hvor jeg både er holdleder for undervejsrengøring og det, der hedder portnerfunktionen. Undervejsrengøring går ud på, at vi gør togene rent, mens de kører med passagerer. Portnerfunktionen handler om at øge sikkerheden på stationen. Det gør vi ved at registrere de gæster, der kommer. Det kan for eksempel være håndværkere. Vi registrerer, hvor på stationen de skal arbejde, og hvad de skal lave, så der er styr på dem.”
Du har også ansvaret for den kongelige ventesal. Hvordan er det?
”Det føles som en helt anden verden, når man går ind i den kongelige ventesal. Der er altid mange mennesker og meget larm på Københavns Hovedbanegård, så jeg elsker at komme ind i ventesalen, for der er helt stille – man kan ikke engang høre togene. Så derinde kan jeg gå og gøre rent i fred og ro. Rent praktisk er det også nogle helt andre rengøringsopgaver end på resten af stationen.”
Hvordan er opgaverne anderledes?
”Hvis man skal vaske gulvet på stationen, er det med en våd moppe. Hvis man bruger en moppe inde i ventesalen, ødelægger man gulvet. Derfor er det primært mig og én anden, der gør rent derinde, for det er ikke noget, man sætter hvem som helst til. Jeg holder løbende ventesalen ren, men den får den helt store tur, når jeg ved, at kongefamilien kommer. Der bliver pudset messing, poleret gulve og støvsuget. Én gang om året skal vi også have de store krystallysekroner ned, som skal tørres af.”
Har du mødt kongefamilien?
”Ja, flere gange. Jeg står altid lidt i baggrunden, for det kan jeg bedst lide. Jeg har aldrig gået op i kongehuset eller været særlig royalistisk, men det bliver jeg lidt, når jeg møder dem. Det er som at træde ind i en helt anden tidslomme, og det kan jeg ret godt lide.”
Hvordan var dit første møde med Dronning Margrethe?
”Første gang jeg skulle møde hende, var jeg meget nervøs. Jeg var faktisk mest nervøs for, at hun ville komme hen og hilse på mig, for så skal man jo neje. Jeg er lidt klodset, så jeg var bange for, at jeg ville snuble, træde hende over tæerne eller gøre noget andet fuldstændig tåbeligt. Det gik heldigvis fint.”
