Den store tale
Hvorfor – og hvordan – skiftede du spor efter to årtier som HR-medarbejder?
”Jeg har altid elsket at skrive, også da jeg arbejdede med HR. Hvis der skulle udvikles et nyt HR-værktøj eller skrives en personalehåndbog, var jeg den første til at kaste mig over opgaven. Men på et tidspunkt blev jeg fyret – og jeg tog det virkelig personligt. Jeg var slået helt ud og lå hjemme på sofaen i et halvt år. Når jeg kiggede på job-annoncer, tænkte jeg: Jeg orker simpelthen ikke mere HR. Jeg fik så job i et internationalt konsulentfirma, hvor jeg skrev og udviklede interne processer. Senere startede jeg som tekstforfatter med mit eget firma og skrev nyhedsbreve og hjemmesidetekster for virksomheder.”
Hvordan fandt du ud af, at det lige var taleskrivning, du ville arbejde med?
”En dag for snart fem år siden, mens jeg var på vej ud fra et møde, ringede en ung mand og sagde: ’Jeg skal giftes på lørdag, og jeg har hørt, at du måske kan hjælpe mig med en tale.’ Han havde skrevet ud på Facebook, og nogen havde anbefalet mig. Jeg satte mig ud i bilen, interviewede ham over telefonen i 20 minutter og skrev talen samme aften. Da jeg læste den op for ham i telefonen, blev han rørt til tårer. Og jeg tænkte: ’Wow, det her er fedt!’”
Foto: Mads Maul
Hvor meget erfaring havde du selv med at skrive taler, da du gik i gang?
”Første gang jeg slog på glasset, var jeg syv år. Det ved jeg, fordi jeg stadig har den sang, mine forældre skrev til min konfirmation. Udsmykningen på den var en kopi af en nytårstale, jeg holdt for mine forældre som syvårig, hvor jeg havde stavet, at de skulle passe på med at drikke for meget ’sjampane’. Jeg kommer fra en familie, hvor folk godt kan lide at holde taler og skrive sange, så jeg er vokset op med det. Min far har altid holdt nogle utrolig lange taler – lidt for lange, ville jeg nok sige i dag.”
Hvordan kan du bruge din uddannelse i kommunikation og psykologi i dit arbejde?
”Jeg arbejder jo med at oversætte folks følelser. I oversættelsen ligger kommunikationen, og i følelserne ligger psykologien. Jeg hjalp for eksempel en mand, der skulle skrive en tale til sit sølvbryllup. Dengang de blev gift, havde han begået alle de tale-fejl, man kan begå: Han var fuld, pinlig og havde ikke forberedt sig. Han brændte sig så meget på det, at han ikke havde holdt én eneste tale siden. Jeg hjalp ham med at skrive en tale, hvor han kunne få sagt alt det, han gerne ville sige, og jeg hjalp ham også med at få styr på nerverne. Og så lagde han salen ned. Det var jo en heling, som skete der. Han fik både holdt den tale, han havde frygtet i 25 år, og han fik sagt til sin kone, hvor meget hun betyder for ham.”
Hvem er dine kunder ellers?
”Det er virkelig en bred skare – fra milliardærer til professionelle fodboldspillere, sygeplejersker og elektrikere. Jeg skriver faktisk også taler for andre taleskrivere. En sagde til mig: ’Jeg skriver mange taler i mit job, men da jeg skulle skrive en til min søns konfirmation, kom det for tæt på.’ Det kan jeg godt genkende.”
Som syvårig skrev Sophie Dam selv sin første tale. Foto: Privat
Hvad er det første, du gør, når folk henvender sig til dig?
”Jeg starter med at interviewe dem. Først får jeg styr på det praktiske: Hvem er talen til? Hvor skal festen holdes? Hvor mange kommer? Og så videre. Derefter forsøger jeg at finde ind til kernen af det, de gerne vil sige. Jeg ser mig selv som en slags fødselshjælper. Hvis jeg skriver en tale for dig, skal det være dine ord, dit sprog, dine følelser. Hvis jeg skriver en bryllupstale, er jeg ikke så interesseret i, at I købte hus i Vejle, og så fik I en hund, og så skiftede I job. Jeg vil vide, hvordan I har det sammen. Hvad er I gået igennem, som er svært? Hvordan kom I igennem det? Hvorfor er I gode sammen?”
Hvordan fanger du folks personlighed i en tale?
”Jeg lytter til, hvad folk siger, og hvordan de taler. Bruger de bestemte ord eller vendinger? Bander de for eksempel meget – eller slet ikke? Jeg tager mange noter og optager alle mine samtaler, så jeg kan gå tilbage og sikre, at talen lyder som dem. Og hvis jeg er i tvivl, kontakter jeg dem og spørger for eksempel, om den her vending er noget, de kunne finde på at sige.”
Hvad er det vigtigste, en god tale skal kunne?
”En tale skal først og fremmest handle om den, du holder den for. En stor fejl, folk ofte begår, er, at de taler om sig selv. Måske siger de: ’Ja, jeg har jo været din gode ven i 27 år, og hvor har vi lavet mange sjove ting sammen.’ Og så står de og remser alle de ting op, som involverer dem selv, i stedet for rent faktisk at fortælle personen, hvad han eller hun betyder for dem.”
Kunne man ikke bare bruge ChatGPT?
”Jeg har mange kunder, som kommer til mig og siger: ’Jeg prøvede først ChatGPT, og det blev noget lort.’ Man kan godt få den til at skrive en tale, men bliver den så personlig? Jeg bruger selv ChatGPT, men aldrig til at skrive selve talen. For eksempel skulle jeg skrive en tale for et bryllupspar, der var kæmpe fans af ’Star Wars’. Jeg aner intet om ’Star Wars’, så jeg spurgte ChatGPT, om der var nogle berømte citater fra filmene, jeg kunne bruge. Det krævede lige 5-6 forsøg, men til sidst kom den op med et citat fra en ikonisk scene, hvor prinsesse Leia siger ’I love you’ til Han Solo, og han kækt svarer: ’I know.’ Det endte jeg med at bruge i talen.”
Har du en særlig tale, du selv beundrer?
”Dronning Marys tale til kong Frederiks 50-årsfødselsdag. Det, der gjorde den så god, var, at hun gav os et glimt af deres private liv. Hun drillede ham lidt, nævnte hans dårlige vittigheder og skabte en følelse af nærhed. Det er præcis det, en god tale skal kunne: få os til at mærke relationen og personen bag ordene.”
