UdogSe_logo
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag toget
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • SKRIV TIL DSB
  • KØB BILLETTER
  • REJSEPLANEN
SAMFUND

Fra lærling til mester

Der bliver svejset, flamberet og brolagt til den store guldmedalje, når de dygtigste elever fra erhvervsuddannelserne hvert år mødes til de årlige danmarks- mesterskaber, SkillsDenmark. Vinderne går videre til WorldSkills, der afholdes i Rusland til august.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:SkillsDenmark

Manglen på hænder var massiv, da anden verdenskrig sluttede, og Europa skulle rejse sig fra murbrokkerne. For at hive det gode håndværk ud af ruinerne og op på et podie afholdt man i Madrid i 1950 en konkurrence for de dygtigste faglærte spaniere og portugisere. Stævnet blev gentaget hvert andet år, og efterhånden blev kappestriden mere international. Først med medvirken fra stadig flere europæiske lande, og fra 1970 som en fagolympiade for hele verden. 

WorldSkills afholdes denne sommer i Kazan i Rusland, hvor der skal kåres verdensmestre i mere end 50 forskellige faglige discipliner. Verdenssituationen er en anden end i efterkrigstiden, men formålet er det samme: at få flere til at uddanne sig med hænderne. Mens der engang manglede arbejdskraft til at genopbygge Europas byer og økonomier, fravælger stadig flere i dag håndværkeruddannelserne. Og samtidig med at handelshøjskoler og universiteter suger de unge til sig, bliver stadig flere håndværksprocesser maskinelle.

I 1999 var Danmark for første gang med til WorldSkills. I første omgang var det kun frisører, tømrere, snedkere, murere, stenhuggere, stukkatører og vvs’ere, men i dag er 28 faglige udvalg og mere end 50 erhvervs-, sosu- og landbrugsskoler repræsenteret, når paraplyorganisationen SkillsDenmark afholder DM i Skills.

Vinderne fra de danske mesterskaber kvalificerer sig til WorldSkills, hvor de møder de bedste fra resten af de 70 deltagerlande. Ved de seneste mesterskaber i Abu Dhabi i 2017 placerede det danske hold sig som nummer 10. Bedst bemærket gjorde landbrugsmaskinmekaniker Søren Lykke Døssing og kok Christian Wellendorf sig. De modtog begge bronzemedaljer. I år hjælper Wellendorf i øvrigt Kenneth Toft-Hansen, når han i januar kæmper for en medalje til Danmark ved kokkeverdensmesterskaberne Bocuse d’Or.

FIND VEJ TIL MESTERKLASSEN

Danmarks dygtigste elever mødes hvert år til de danske mesterskaber, hvor de demonstrerer, hvor dygtige de er til at klippe, mure, male og meget mere. Deltagerne kvalificerer sig gennem regionale konkurrencer. I år foregår DM i Skills i Arena Næstved 4.-6. april.

MEDALJEHÅBET I

Amanda Petersen, 21 år, autolakerer hos Byens Bilpleje i Lystrup ved Aarhus

JEG ER TILKNYTTET teknisk skole i Silkeborg, det eneste sted i landet, man kan blive autolakerer. I foråret sagde en af mine lærere, at jeg skulle overveje at tilmelde mig DM i Skills. Hun mente, at jeg havde, hvad der skulle til. Skolen afholdt en konkurrence i september, hvor vi, der ville til DM, blev set an. Vi skulle male en bildør. Indvendig skulle den være hvid, på ydersiden skulle den være blå og hvid. Vi havde fire timer til opgaven. Jeg var så koncentreret om at gøre det ordentligt, at jeg blev presset på tid, men jeg endte med at kvalificere mig til DM. Nu går jeg og tager tid på alting, når jeg maler på min læreplads. 

NOGET AF DET vigtigste for en autolakerer er at gøre forarbejdet ordentligt, ellers kan det aldrig blive jævnt. At slibe og spartle overfladen, inden du grunder og fylder og til sidst kommer farven på. Der må ikke komme for lidt eller for meget på af de enkelte ingredienser. Den største risikofaktor er at komme for meget på, så løber farven. Til DM bruger de mymålere, meget præcise måleinstrumenter, der kan kontrollere, hvor tykt et lag vi har lagt. Min mester synes, det er helt i orden, at jeg bruger noget tid på at tage til DM. Jeg håber at komme i top-3. 

JEG BEGYNDTE på gymnasiet og havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle gå på universitetet og blive diætist, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig. Jeg ville gerne bruge mine hænder, så jeg tog et halvt år i militæret og fik derefter lov at komme i praktik, først som mekaniker og siden som autolakerer. Jeg syntes, det var et superfedt fag. Det sjoveste er at stå med sprøjtepistolen og male. Det er der, man tryller, der, forvandlingen sker. Nogle autolakerere bliver ansat til kun at male, andre til kun at slibe, andre igen gør begge dele. Jeg kan godt lide afvekslingen mellem de to ting. Min far er maskinarbejder, men min mor har ikke nogen uddannelse, så det er rigtig vigtigt for hende, at jeg får en. Min drøm er at åbne mit eget autolakererfirma, gerne inden jeg er 30.

JEG HAR HØRT, at der kun er fem uddannede kvindelige autolakerere i Danmark. På min arbejdsplads er der to kvinder ud over mig, men på skolen er der flest drenge. Det er ikke kun hyggeligt – mænd har en anden humor end kvinder, gerne noget med pik og patter. Nogle kvinder kan måske blive lidt fornærmede over den, men jeg kan godt give igen. 

JEG HAR ALTID hængt meget ud med drengene og taget til biltræf og -festivaler om sommeren. Jeg kører selv i en Peugeot 107, men kun fordi den er billig. Jeg er ikke stolt af det, det er en grim bil. Jeg vil hellere have en Mercedes, Audi eller BMW. En BMW E30, hvis det skal være en veteranbil. Den ser rigtig godt ud.

MADE IN DENMARK

DM i Skills afvikles hvert år, WorldSkills hvert andet år. For at komme med til verdensmesterskaberne skal man have deltaget i DM i Skills inden for det samme kalenderår. WorldSkills-deltagerne bliver udvalgt af deres pågældende fagudvalg. Kombattanterne må højst være fyldt 22 inden for mesterskabsåret. Seneste WorldSkills havde over 1.300 deltagere. I år afholdes det i russiske Kazan 22.-27. august.

MEDALJEHÅBET II

Nadja Lykke Andersen, 19 år, bygningsmaler hos TJ Malerfirma i Esbjerg

I 10. KLASSE var jeg i erhvervspraktik hos min nuværende læremester. Så droppede jeg skolen for en elevplads. Min storebror droppede også ud af 10. klasse for at gå i lære som smed, og mine forældre har kun støttet mig i beslutningen. Min far arbejder offshore, min mor er køkkenassistent. 

JEG VAR TIL DM i Skills første gang i 2017, hvor jeg blev nummer fire. Jeg syntes, det var sjovt, og gjorde det igen sidste år, hvor jeg vandt og senere fik en guldmedalje til de nordiske mesterskaber i Skills. Jeg tager til DM igen i år, blandt andet fordi jeg rigtig gerne vil kvalificere mig til VM i august. To af de andre deltagere fra sidste år er med igen. Dem holder jeg lidt øje med. Jeg vil ikke sige, at jeg har én bestemt svaghed, jeg skal bare blive en lille smule bedre til det hele. 

SIDST SKULLE VI blandt andet sætte tapet op, lakere træværk i højglans og male mønstre på en væg i fri hånd. Der var også en disciplin, hvor man på tid skulle male et mønster, som vi fik på A4-papir, på væggen i dimensionerne 1 x 2,4 meter. Mønstret lignede små juletræer. Hver fejl man laver, trækker fra dit endelige pointtal. For eksempel giver en løber på en dør minus fire. Det trækker også ned, hvis du har sat tapet op, og mønsteret ikke passer i samlingen mellem to stykker. Det undgik jeg.

KONKURRENCERNE ADSKILLER sig fra mit daglige arbejde på den måde, at grundarbejdet er lavet for os, når vi møder op. Man kan ikke nå at spartle og grunde en væg i en konkurrence. Og sprøjtemaling er ikke så publikumsvenligt, fordi det kræver, at man lukker sig inde i en kabine med maske på. 

HVER FREDAG tager jeg ned på teknisk skole i Esbjerg, hvor jeg øver mig til DM. Min mester giver mig indimellem fri, men jeg bruger også min ferie på det. Konkurrencerne gør dig god til at planlægge dit arbejde. På en byggeplads, eller hvis du arbejder på akkord, er det det, det hele handler om. At kunne arbejde hurtigt og fejlfrit. 

JEG ER færdigudlært om et halvt år. Min mester har allerede givet mig et job. 

POLITISK HÅNDVÆRK

Danmark mangler folk, der kan et håndværk. Det er alle politikere på tværs af folketingssalen enige om. Men hvorfor er de det? Og hvorfor er det så svært at gøre noget ved problemet?

Erhvervsuddannelserne og de nye håndværkere, de gerne skulle udklække, nyder særlig opmærksomhed for tiden. I sommer aftalte et bredt flertal i Folketinget for eksempel at gøre såkaldt praktisk-musiske valgfag obligatoriske i folkeskolens højere klasser. En aftale, der skal være ”første fase i forhold til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse”. Og under efterårets finanslovsforhandlinger blev det besluttet at skåne erhvervsuddannelserne for den årlige to procents besparelse, som regeringen ellers har pålagt kommunerne frem til 2022.

Den megen fokus på området er kun naturlig, mener Erik Holstein, der er politisk kommentator ved mediet Altinget.

”Der er en massiv håndværkermangel i Danmark. Samtidig har der fundet en overproduktion af højtuddannede, specielt humanister, sted. Den uddannelsespolitik har slet ikke afspejlet samfundets behov. Nu reagerer politikerne på en virkelighed, der har trængt sig på længe,” siger han.

25 procent af danske byggevirksomheder savner kvalificeret arbejdskraft – såsom murere, tømrere og elektrikere – viser tal fra efteråret 2018 fra Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Og både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Regioner har vurderet, at Danmark vil mangle 70.000 mennesker med en erhvervsuddannelse i 2025.

At det er endt sådan, skyldes, at danske regeringer længe har opprioriteret andre uddannelser, men negligeret at vedligeholde puljen af faglærte, mener Erik Holstein:

”Både de røde og de blå partier har ansvaret for den skævvridning. Det begyndte under Fogh og tog fart under Løkke, men Thorning-regeringen gjorde heller ikke op med det. Her blev de akademiske uddannelser opprioriteret med en tro på videnssamfundet. I 2012 erklærede Rasmus Helveg Petersen (daværende radikal klima- og energiminister) for eksempel, at man var klar til at lukke cementproducenten Aalborg Portland, som man ikke mente var ’en del af fremtiden’. Man undervurderede de traditionelle produktionserhvervs betydning – og erhvervsskolerne blev udsultet i årevis.”

Erik Holstein peger på folk som Socialdemokratiets Mattias Tesfaye (faglært murer) og SF’s Karsten Hønge (udlært tømrer), der har været med til at få manglen på ordentlige håndværkere opad på den politiske dagsorden. Men også Dansk Folkeparti har i nogen tid italesat problemet, mener kommentatoren. Det er blandt andet gennem DF’s pres, at erhvervsskolerne under finanslovsforhandlingerne blev reddet fra den planlagte to procents besparelse, siger han.
Traditionelt opfatter mange måske håndværkere og deres arbejds- og uddannelsesvilkår som en mærkesag for de røde partier. Men der er ikke noget underligt i, at alle, også de allermest liberale, omfavner de faglærte for tiden:

”De blå partier har samme interesse. I regeringspartierne vil man gerne imødekomme erhvervslivets behov, og der mangler man desperat faglært arbejdskraft,” siger Erik Holstein.

I et stykke tid har blå blok måske kunnet ignorere problemet i håb om, at håndværkerbehovet ville blive opfyldt at tilrejsende fra resten af Europa. Men den går ikke længere, mener han.

”I for eksempel i Polen er det blevet mere attraktivt at blive hjemme og arbejde. Desuden er det for tiden ikke muligt at få politisk flertal herhjemme for at fylde op med udenlandsk arbejdskraft.”

Det er heller ikke uden betydning for de blå partiers engagement i håndværkerne, at der er et folketingsvalg på vej:

”Selvom flere og flere får en akademisk uddannelse, er det stadig arbejdervælgerne, der afgør valget.”

Men selvom alle er enige, ligger en løsning ikke lige for. For én ting er at forbedre erhvervs-uddannelserne og at præsentere de unge for dem. Noget helt andet er at få folk til at vælge dem og gennemføre dem. Fra 2001 til 2018 er andelen af unge, der søgte ind på en erhvervsuddannelse, faldet fra 31,7 til 19,4 procent.

”De mange års ensidige fokus på videregående uddannelser har ført til et uddannelsessnobberi. Der er en hel generation af unge, som har fået et billede af, at man kun bliver til noget, hvis man går på universitetet. Det kommer til at kræve et langt, sejt træk at få givet håndværksfagene deres prestige tilbage,” siger Erik Holstein.

 

Tags: uddannelse
januar 2, 2019/

POPULÆRT LÆSESTOF

/wp-content/uploads/skills_landscape.jpg 1000 1755 Benjamin Dane https://udogse.blob.core.windows.net/udogse-v2-staging-uploads/wp-content/uploads/UdogSe_logo.svg Benjamin Dane2019-01-02 14:27:142019-01-02 16:41:36Fra lærling til mester
RELATEREDE ARTIKLER
UDDANNELSESTEMA

Ind i overtiden

Som helt ung troede Asger Ubbesen, han skulle være fodboldspiller. Da han pludselig fik lyst til at satse på medicinen, krævede det snilde og lidt held.
/
UDDANNELSESTEMA

Stjernestunder

Et kursus om universets størrelse og altings ophør mindede Jophiel Nyman Wiis om, at livet skal leves nu. Her peger astrofysikeren og tv-værten på ni øjeblikke, der formede ham.
/
UDDANNELSESTEMA

Tag ordet!

I mange år var det at gå i skole forbundet med nederlag for 21-årige Caroline Juncker Lind. Men på en særlig HF-linje for ordblinde fik hun selvtillid.
/
UDDANNELSESTEMA

Lige i boldøjet

Mads Zederkof jonglerede en semiprof fodboldkarriere med en uddannelse i innovation og forretningsudvikling.
/
UDDANNELSESTEMA

Med på noderne

Der er ingen andre klassiske musikere i Clara Bjerre Dansbos familie, men på OrkesterEfterskolen møder den 15-årige cellist kun ligesindede.
/
UDDANNELSESTEMA

Håbet er lysegrønt

På en idrætshøjskole ved Præstø har en tidligere elev startet en køkkenhave, der leverer til en Michelin-restaurant.
/
UDDANNELSESTEMA

Scenestærk

Lina Løgstrup Brygger troede i mange år, at hun skulle levere replikkerne. Men en dag kom erkendelsen: Hendes fødte rolle er tovholderen i kulissen.
/
UDDANNELSESTEMA

Havblik i øjnene

Et togt som skoleskibselev gav Coco Nielsen mod på at søge en karriere ad søvejen.
/
KULTUR

Verdens værste værter

Tjenerne på Café Kølbert er ikke, som tjenere er flest.
/
UDDANNELSESTEMA

Hånd i hånd

Den nyslåede tømrermester og forhenværende statskundskaber Anna Storm drømmer om at bygge verden bedre.
/
UDDANNELSESTEMA

Bolde i luften

Magnus Kraft læser statskundskab og studiejobber som scout i FCK’s ungdomsafdeling.
/
SAMFUND

Fyr og flamme

Da Australien blev ramt af voldsomme skovbrande, tog Matias Trelborg Kjær afsted.
/
UDDANNELSESTEMA

Noget i gære

Anders Hagelskjær drømte om at kigge stjerner, men begyndte i stedet at fylde birkesaft på flasker.
/
UDDANNELSESTEMA

Den store tale

Efter 20 år i HR-branchen blev Sophie Dam professionel taleskriver, hvor hun hjælper andre med at sige det, der er vigtigt.
/
UDDANNELSESTEMA

Trommesæt og match

Afstikkere og trommestikker sendte 30-årige Lars Krarup Olesen forbi både datalogi og musikvidenskab, inden han slog sig på kommunikation.
/
KULTUR

Ud af det blå

Sådan fik Sandie Westh jobbet, hun ikke vidste, hun drømte om.
/
UDDANNELSESTEMA

Fremad i modvind

Børnehjemsbarn, besætningsmedlem, dørmand og kampsportsudøver. Forfatter Jonas Eriksson har i sit liv haft mange titler.
/
UDDANNELSESTEMA

Et flakkende blik

Laura Ringos cv er en hvirvelvind. Først droppede hun journalistik, så kastede hun sig over universitetet, optikerbranchen, højskolen og andre ting, og så blev hun forfatter.
/
SAMFUND

For en sikkerheds skyld

En katastrofe- og risikomanager gør verden tryggere.
/
UDDANNELSESTEMA

Kærlig hilsen Sylvester

Som studerende fik Sylvester Fogedgaard Jønsson stillet sin sult efter fremmede kulturer og polstret sit cv.
/
UDDANNELSESTEMA

Noget på spil

En personlighedsforstyrrelse fik næsten slået Thomas Leth Teisen af brættet. Men han holdt fast og kæmpede sig tilbage til skolebænken.
/
UDDANNELSESTEMA

Hatten i hånden

Silas Skram er er Danmarks eneste kasketmager.
/
UDDANNELSESTEMA

Høj på skolen

Barbara Moleko tog på højskole og opdagede, at musik kunne blive hendes levevej.
/
UDDANNELSESTEMA

Stjerneskud

Andreas Kobs Laursen troede, han skulle på universitetet. Men suppe, steg og glade gæster tændte en ny og stærkere flamme bag forklædet.
/
UDDANNELSESTEMA

Skæg beslutning

Salem Ben Souhail Dandan gik fra en ph.d. i væbnet konflikt til plejeprodukter til moustachen.
/
UDDANNELSESTEMA

Celle-forandring

Efter 11 år på Borgen skiftede Katja sit s sekretærjob ud med en lyseblå skjorte og en elevplads i Vestre Fængsel.
/
UDDANNELSESTEMA

Små og store ulykker

I 8. klasse klarede Christina Bengtsen sig igennem et kræftforløb. I dag er hun civilingeniør med speciale i katastrofer og risikostyring.
/
UDDANNELSESTEMA

Gode gamle dage

Selvom kunstig intelligens kan danne et kunstværk hurtigere, end du kan sige ’centralperspektiv’, insisterer Oliver Lyster på at male med
møjsommelig penselføring.
/
UDDANNELSESTEMA

Forud for sin tid

Kira Marie Peter-Hansen er det yngste medlem af Europa-Parlamentet – nogensinde.
/
UDDANNELSESTEMA

Spillets regler

Tidligere verdensmester i mundharpe Mathias Heise spekulerer på, om der mon findes en uddannelse til hans rytme.
/
UDDANNELSESTEMA

Stråmand

Mads Hetoft har haft beskidte fingre fra barndommen. Men da mekanikerjobbet ikke levede op til drømmen, ændrede han kurs.
/
UDDANNELSESTEMA

I fuld balance

Hvis en buket er ordentligt lavet, kan den holde sig selv – helt uden vase, fortæller Louise Søltoft Pedersen, der er kåret til Europas bedste unge blomsterdekoratør.
/
UDDANNELSESTEMA

En fantastisk historie

Forfatter Charlotte Weitze har haft eventyr på hjernen siden barnsben og dyrkede genren på universitetet.
/
UDDANNELSESTEMA

Ud med den indre stemme

Han voksede op på Nørrebro i København og flirtede med hash og drengestreger. I dag er Babak Vakili prisvindende manuskriptforfatter.
/
UDDANNELSESTEMA

Helt på månen

På Arkitektskolen undrede de sig, da Sebastian Aristotelis Frederiksen begyndte at fable om rummet.
/
UDDANNELSESTEMA

På god fod

Roccamore-stifter Frederikke Antonie Schmidt om at skabe revolution i stilethæle.
/
SAMFUND

Blod på tanden

Kirurg og formand for Læger uden Grænser Heidi Christensen har været i alle verdens afkroge.
/
UDDANNELSESTEMA

Hovedet på blokken

En dag for ikke så længe siden gik det op for Khali Hashi, at hun skulle være manuskriptforfatter.
/
UDDANNELSESTEMA

Det naturlige valg

Dorthe Mathiesen droppede sit kommunikations-job for at læse naturterapi.
/
UDDANNELSESTEMA

Hørt på skolegangen

Alle har et talent. Har du endnu ikke fundet dit, så find inspiration her blandt hjemløsedragter, tunge landbrugsmaskiner og planter med ører.
/
UDDANNELSESTEMA

Kunst på menuen

Først troede hun, at hun skulle være fotojournalist. Så fotokunstner. Men på kunstakademiet fandt Johanne Stoffersen ud af at kombinere kunst med sin lidenskab for mad.
/
UDDANNELSESTEMA

Næse for PR

28-årige Sofie Rebecca Høj er netop nyslået verdensmester i PR, Public Relations, men ville lige så gerne have været politibetjent.
/
UDDANNELSESTEMA

Fra mørtel til kittel

61-årige Pia Thaning blev udlært som murer, indtil hun ved et tilfælde fandt sit kald og endte som overlæge.
/
UDDANNELSESTEMA

Bukserne på

Som byggeleder er det tit Clara Waldmanns rolle at bede ældre, mandlige samarbejdspartnere om at rubbe neglene.
/
UDDANNELSESTEMA

For evigt ung

I fem år har The Blue Van-forsanger Steffen Westmark været fødselshjælper for sine elevers musikalitet.
/
UDDANNELSESTEMA

Et godt mix

Pernille Nyc-Jensen opgav sit job i oliebranchen for at udleve drømmen om musikken.
/
UDDANNELSESTEMA

Nye vinkler

Laura Klakk har fundet arbejdsglæden i det feministiske snedkerkooperativ Log Ladies.
/
FOTOREPORTAGE

Tro, håb og kærlighed

Tag med på efterskole.
/
UDDANNELSESTEMA

Karakterstærk

Ida Kruse fik et tocifret antal 12-taller, da hun blev student fra Faaborg Gymnasium sidste sommer.
/
UDDANNELSESTEMA

Fuldt hus

”Når jeg stiller op, er det for at vinde,” siger 20-årige Gry Astrup Hansen, der har repræsenteret Danmark til VM for murerlærlinge.
/
KULTUR

Måneskinsarbejde

Om dagen er Anders Nielsen den kedeligste fyr i sjakket. Om aftenen laver han standup om livet som håndværker.
/
UDDANNELSESTEMA

Den røde tråd

Maria Mackinney-Valentin er den første i Danmark, der har skrevet en ph.d. om mode.
/
UDDANNELSESTEMA

Sneppe-skønt

Den 24-årige astrofysiker Albert Sneppen kaster et magisk skær over matematiske formler.
/
UDDANNELSESTEMA

Grøn omstilling

Susanne Olsen gik fra malkekvæg og udbenede skinker til chef-greenkeeper.
/
UDDANNELSESTEMA

I gode hænder

Som urmagerelev får Benjamin Ahlmann tiden til at gå, som den skal.
/
UDDANNELSESTEMA

Samtale-kokken

Anika Madsen er ganen bag den anmelderroste restaurant Fasangården.
/
SAMFUND

Brostrøm-effekten

Vil coronakrisen smitte af på de unges studievalg?
/
UDDANNELSESTEMA

Kisteglad

Behøver den sidste rejse at være så alvorstung, tænkte Sille Kongstad, da hun besluttede sig for at blive bededame.
/
UDDANNELSESTEMA

Bæredygtig

Jeppe Graversen søgte efter næste trin på karrierestigen, da en tilfældighed sendte ham højt til vejrs.
/
UDDANNELSESTEMA

En finger med i spillet

Udenrigspolitik og volleyball gik hånd i hånd, da det færøske folketingsmedlem Anna Falkenberg gik på gymnasiet.
/
SAMFUND

Helt på laptoppen

Sofie Louise Madsen vil inspirere flere unge kvinder til at logge på IT-branchen.
/
UDDANNELSESTEMA

Modangreb

Carl-Christian Okking drømte om at blive professionel fodboldspiller, men knækkede nakken i det hårde elitemiljø. Nu er hans oplevelser blevet til en roman.
/
UDDANNELSESTEMA

Kærlighed og kimchi

Det begyndte med K-poppen for 24-årige Celine Grivne Høier, der læser koreastudier.
/
UDDANNELSESTEMA

Tast selv

22-årige Sofie Riis Endahl læser datavidenskab og har skrevet syv romaner.
/
SAMFUND

Ungdommens mod

Nicklas Brendborg drømmer om at udsætte døden.
/
UDDANNELSESTEMA

Scan selv

Kasper Hansen var så godt som tabt for uddannelsessystemet, indtil han fandt sin interesse på havets bund.
/
UDDANNELSESTEMA

Alting kan gå itu

Rikke Schmidt Kjærgaard havde fuld fart på karrieren, da skæbnen foretog et bagholdsangreb.
/
SAMFUND

Ny tænkning

Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren, drømmer om et helt andet skolesystem.
/
UDDANNELSESTEMA

Ung med de unge

Stil skarpt på livet med Jonas Risvig, det varmeste navn i ungdoms-tv.
/
UDDANNELSESTEMA

En, to, træ

Folk rystede på hovedet, når David Svane sagde, at han ville være billedskærer.
/
UDDANNELSESTEMA

Procent-regning

Philip Hulgaard har byttet det tyste storrumskontor ud med eget fadølsanlæg og dans på bordene.
/
KULTUR

Træmanden

Møbelsnedker Kristian Frandsen lever af og for sit håndværk.
/
UDDANNELSESTEMA

Hit-mand

Som sangskriver fandt Andreas Ringblom sin niche i den sydkoreanske K-pops kulisse.
/
UDDANNELSESTEMA

Vind i sejlene

På Georg Stage og bliver du kastet ud i svejsning, splejsning, lakering og stiv kuling.
/
KULTUR

Brain-storm

Derfor er digital selvdisciplin nødvendigt for den, der vil lære noget.
/
UDDANNELSESTEMA

Hård rockvidenskab

Mens Michael Skovgaard Madsen læste performance design på RUC, skabte han Copenhell og udlevede sin drengedrøm.
/
SE MERE

Redaktion

Redaktør
Jens Vilstrup
jens@piccolomedia.dk

Redaktionschef
Peter Nicolai Gudme Christensen
peter@piccolomedia.dk

Digital redaktør
Benjamin Dane
benjamin@piccolomedia.dk

Ideer:
artikelforslag@piccolomedia.dk

Læserbreve:
brev@piccolomedia.dk

Art direction
Stine Sophie Birch
sophie@piccolomedia.dk

Ansvarshavende
Niels-Otto Fisker,
kommunikationschef i DSB.

DSB-redaktør
Gregers Lohse

Annoncesalg/kontakt

Mediainformation:
Klik her for download af PDF

Producent:
Piccolo Media Group Aps

Adm. direktør/CEO
Jesper Sehested Lund
jsl@piccolomedia.dk

Annoncesalg:
Piccolo Media Group ApS

Annoncesalg:

Salgsdirektør
Christian Arndt
christian@piccolomedia.dk,
Telefon: 51333455

Key Account Manager
Christian Preetzmann
cp@piccolomedia.dk,
Telefon: 42680845

Links og info

Ud & Se er et af Danmarks største magasiner. Læst i hele landet siden 1980.

Læs Ud & Se tilbage til 2005 på dsb.dk/om-dsb/ud--se

Følg os på instagram @udogse

Tilmeld nyhedsbrev

Produceret for DSB af: Piccolo Media Group

© Copyright - UD&SE
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag Toget
Scroll to top Scroll to top Scroll to top

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte dit besøg på siden, accepterer du vores brug af cookies.

OKLæs mere

Cookies og privatlivsindstillinger



Sådan bruger vi cookies

Vi kan anmode om, at cookies skal indstilles på din enhed. Vi bruger cookies for at vide, hvornår du besøger vores hjemmesider, hvordan du interagerer med os, for at forbedre din brugeroplevelse, og for at tilpasse din interaktion med vores hjemmeside.

Klik på de forskellige kategorioverskrifter for at lære mere. Du kan også ændre nogle af dine præferencer. Noter at blokering af visse typer cookies kan påvirke din oplevelse på vores websites og de services vi kan tilbyde.

Nødvendige hjemmeside-cookies

Disse cookies er strengt nødvendige for at tilbyde dig tjenester via vores hjemmeside, og for at bruge nogle af dens funktioner.

Fordi disse cookies er strengt nødvendige for at levere hjemmesiden, kan du ikke afvise dem uden at påvirke, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger, og tvinge alle cookies til at blive blokeret på denne hjemmeside.

Google Analytics-cookies

Disse cookies indsamler oplysninger, der bruges enten i aggregeret form for at hjælpe os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og hvor effektiv vores markedsføringskampagner er, eller for at hjælpe os med at tilpasse vores hjemmeside og applikation til dig med henblik på at forbedre din oplevelse.

Hvis du ikke ønsker, at vi sporer dine besøg på vores side kan du deaktivere sporing i din browser her:

Andre eksterne tjenester

Vi bruger også forskellige eksterne tjenester som Google Webfonts, Google Maps og eksterne videoudbydere. Da disse udbydere kan indsamle personlige oplysninger, som f.eks. din IP-adresse, giver vi dig mulighed for at blokere dem her. Vær opmærksom på, at dette i høj grad kan reducere funktionaliteten og udseendet af vores hjemmeside. Ændringerne vil træde i kraft, når du genindlæser siden.

Google WebFont-indstillinger:

Google Map-indstillinger:

Indlejrede videoer fra Vimeo og YouTube:

Privatlivspolitik

Du kan læse mere detaljeret om vores cookies og privatlivsindstillinger på siden for vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik

Accept settingsHide notification only