Den daglige drift
UFORUDSETE HÆNDELSER
Nogle gange kan det gå galt i togdriften. Det kan være en nedrevet køreledning, nedfaldne træer i forbindelse med storm, et stoplys, der strejker, en pludselig person på skinnerne eller en rejsende, der får et alvorligt ildebefindende. Falder en køreledning for eksempel ned og beskadiger strømtilførslen på en strækning, kan det have store konsekvenser.
LOKOMOTIVFØRERNES LIVLINE
Hver dag kører omkring 800 lokomotivførere rundt i landet, og går der noget galt med toget, eller er der noget, der hindrer den planlagte rute, ringer de til LKI-vagten – lokomotivinstruktør-vagten. Afdelingen består af omkring 20 medarbejdere, der selv har arbejdet som lokomotivførere, og som også stadig er at finde i førerrummet en gang imellem for at holde kompetencerne ved lige. Er der tale om for eksempel et nedfaldet træ, ringer lokomotivføreren til LKI-vagten, som guider til, hvordan de rejsende og personale på toget kommer i sikkerhed.
MENNESKE-TETRIS
En hændelse kan også betyde, at vagtplanen ikke går op. Hvis der er huller i vagtplanen, skal medarbejderne i Personaledisponeringen i gang. Der er 19 ansatte i afdelingen for lokomotivførere, mens 12 ansatte hjælper med vagtplanen for togførerne. Nogle gange er det nødvendigt at indsætte togbusser, og det er også Personaledisponeringen, der står for det.
KOMMUNIKATION PÅ BANEN
Hvis der kommer forsinkelser og ændringer, er det Trafikinformation, der informerer passagerer og medarbejdere. I afdelingen er der 10 ansatte – og døgnet rundt altid mindst én på arbejde. Trafikinformation sørger for, at DSB’s app og hjemmeside hele tiden får seneste nyt, så både de rejsende og personalet er opdateret.
Kilder: LKI-vagten: Jacob Eduard Gyldenholm-Florentz og Hans-Henrik Djarnis. Trafikinformation: Pernille Kaudi. Personaledisponering: Mohammad Usman Ahmad
