Tungen lige i munden
HELT ELEKTRISK
Sne og kulde kan fryse sporskifterne fast. For at undgå det har man lagt varme på mange af de sporskifter, der findes ude på banen. Sporskiftevarme kan enten være elektrisk eller gasbaseret, men i Danmark bruger vi elektrisk sporskiftevarme. Det er bedst for miljøet, og så kan den tænde og slukke automatisk efter behov. Sporskiftevarme er et varmelegeme – et langt rør – på indersiden af skinnerne, der varmer tungerne op. Varmelegemerne sættes i gang af de kasser, der sidder langs jernbanen.
KOLDE VEJRDAGE
Når der kommer et forvarsel fra DMI om sne, varmes sporskifterne op til to grader. Hvis sneen begynder at falde, går de op på fuld varme, og når snevejret er slut, slår de fra eller forbliver varme, hvis der er varslet mere sne senere.
TÆND OG SLUK
De lange varmelegemer sættes fast med specielle beslag, der kan tåle de vibrationer, togtrafik giver. For at varmen bliver overført så effektivt som muligt, placeres de helt tæt på skinnerne. Når legemerne er sat fast, sætter man dæksler over, som skal holde varmen på skinnerne. Derefter kan man lave den elektriske tilslutning, så de kan tænde og slukke efter behov.
SKIFTE-RETTEN
På det danske jernbanenet er det Banedanmark, der står for vedligehol-delse af sporskiftevarmen. På nuværende tidspunkt er der i alt 3.133 sporskifter i Danmark, og 2.286 af dem er udstyret med sporskiftevarme. Hvorvidt et sporskifte skal have varme, vurderes blandt andet på baggrund af, hvor kritisk sporskiftet er. For eksempel er det vigtigt, at sporskifterne uden for Københavns Hovedbanegård virker. Man kigger også på, hvilke lokale forhold der spiller ind. Hvis der for eksempel er tale om et sted, hvor der er større sandsynlighed for snefygning eller frost, prioriterer man også sporskiftevarme.
UD MED FEJEKOSTEN
Inden man havde sporskiftevarme, måtte togpersonalet ud med koste for at fjerne sne og frost, så togene bagefter kunne komme af sted på rette spor.
Kilder: Søren-Peter Fiirgaard, Banedanmark, ’Sne og frost i sporet’, Banedanmark
