Stjernestunder
1. GODT FRA START, 1984
”Jeg bliver født. Mine forældre er ude efter nogle usædvanlige navne og kommer frem til Jophiel. Det er hebraisk og navnet på en ærkeengel, men det er nok absorberet fra en tidligere religion, måske fra zoro-astrismen.”
2. VÆRELSE MED UDSIGT, 2001
”Jeg dropper ud af 1. g på Avedøre Gymnasium i 2001, lige inden eksamenerne. Jeg er træt af skolen, træt af den analytiske tilgang til livet. Mine forældre støtter mig i, at jeg skal undersøge, hvad jeg har lyst til, og jeg vil opleve noget, så jeg tager ud at tomle. Først til Paris, så til Skotland. Jeg har planlagt at være af sted i to måneder, men bruger pengene rasende hurtigt – blandt andet på hotelværelser; det er ikke gået op for mig, hvad et vandrerhjem er – og må hjem igen efter tre uger. Efter sommerferien begynder jeg på HF.”
Ved siden af det daglige arbejde bijobber Jophiel Nyman Wiis som stifter og redaktør på podcasten ’Science Faction’ og som vært i Rundetaarns observatorium. Han har tidligere været formand for Astronomisk Selskab. Foto: Privat
3. EN AFGRUND AF FRIHED, 2009
”Min motorcykelrejse i New Zealand og Australien har udviklet sig til en tomletur, fordi jeg var nærig og købte en motorcykel, der gik i stykker efter kort tid. En aften i Auckland sidder jeg og surfer Wikipedia og lægger mærke til, at jeg bliver ved at vende tilbage til artikler om biologi og fysik. Det kunne da godt være, jeg skulle studere noget i den retning? Jeg har brugt en del år, siden jeg færdiggjorde HF, på at drømme. Jeg har drømt om at blive musiker, og vi indspillede da også nogle demoer med bandet, men vi kom aldrig rigtig ud at spille, fordi vi syntes, vi skulle være lidt bedre først, og så mistede vi stille og roligt lysten. Jeg har drømt om at blive forfatter, om at lave rejse-tv. Som en stor del af min generation er jeg opdraget ud fra devisen: ”Find det, der interesserer dig, og så skal det nok blive godt.” Men jeg interesserer mig jo for det hele, og hvis jeg ikke snart beslutter mig for noget, så sker der ingenting.”
4. VERDENS BEDSTE TID, 2011
”Mit første valgfag på fysikstudiet er kosmologi, altså universet på den største skala. Man kigger ikke så meget på den enkelte galakse som på kæmpe hobe af galakser. Og man regner tidsrum i milliarder af år. Som 25-årig mand gik jeg og følte, jeg var verdens centrum, men alt, vi tror om os selv, falder fra hinanden i den målestok. Desuden går universet under en dag. Det kan godt være, der er billioner af milliarder år til, men det hele går under. Det er et højt abstraktionsniveau og et fag, der giver alle en livskrise. Når man kigger sig omkring på gangene på Niels Bohr Institutet, kan man hurtigt se, hvem der har kosmologi for øjeblikket, for de går og er lidt matte i blikket. For mit vedkommende vendes krisen hurtigt til eufori. Måske er lige nu det mest spændende tidspunkt nogensinde? Et tidspunkt med masser af aktive stjerner, og hvor betingelserne for liv er opfyldt.”
5. RUMPROGRAM I SMÅ BIDDER, 2017
”Jeg afleverer mit speciale om supernovaer, får 12 og kan kalde mig uddannet astrofysiker. I starten af fysikstudiet får mange et chok over tempoet og dropper ud. Og det er rigtigt, man bruger hjernedødt meget tid på at føle sig dum og være i tvivl, om man er god nok, men jeg har aldrig lagt stor betydning i mine karakterer, og derfor er identitetskrisen måske lidt mindre. Hver gang jeg har en krise på studiet, siger jeg til mig selv, at nu skal jeg bare lige tage det næste halve år, inden jeg springer fra og starter på noget nyt. Og pludselig har jeg været der i syv år. Jeg bliver en del af Studenterrevyen og føler mig i det hele taget hjemme i studiemiljøet på Niels Bohr. Vi er alle nørder, sådan nogle, der i en eller anden grad er blevet mobbet i skolen, så der er ingen store egoer.”
I C-130 Hercules-fly på vej mod Station Nord i det nordligste Grønland. Foto: Privat
6. TIDEN FLYVER, 2020
”Det er syret som rimelig nyuddannet at ringe til Flyverkommandoen og sige: ”Hey, vi tager ud og flyver Hercules den og den dag – kan I have en F-16 klar, som kan komme og møde os over Djursland klokken 14:00?” På uddannelsen sammenligner man sig altid med nogle, der er bedre. Men nu står jeg pludselig og er den bedste i lokalet til det, jeg laver, og folk har tillid til mig. Efter specialet fik jeg først job som programmør hos et dansk rumfartsfirma, der laver software, som kan designe satellit-antenner, men da jeg fik lyst til noget mere dynamisk, søgte jeg job i Flyvevåbnet, hvor jeg fik ingeniøransvaret for al elektronik om bord på Hercules-flyene. Hvis en komponent er ved at blive uddateret, skal jeg finde noget at erstatte den med, som stadig kan kommunikere med alle de andre systemer, og som kan holde til det lave tryk. Hercules-flyene flyver indimellem med åben kabine, hvis de for eksempel skal smide faldskærms-soldater ud, så elektronikken skal kunne holde til mere end på et passagerfly. Jeg koordinerer med piloter, teknikere og loadmastere i flyets lastrum og skal sætte mig ind i alt bureaukratiet omkring luftfart. Der er sygt meget at lære, men det er krydret med fede oplevelser, for eksempel når et nyt system skal installeres, og jeg er med på testflyvning.”
7. VANDVITTIGT SJOVT, 2022
”I en kæmpe hal i Esbjerg bliver jeg trænet i at slippe ud af en helikopter under vand. Jeg er blevet softwareingeniør på Merlin, Forsvarets redningshelikopter. Kurset er obligatorisk for besætningen, men som ingeniør er det vigtigt, at jeg også ved, hvordan helikopteren opleves indefra i sådan en situation. Jeg har dykket, siden jeg var 12 og gik i ungdomsskole i Brøndby, så jeg har dykkercertifikat og har det fint med at trække vejret gennem et apparat under vand. Underviserne er ekstremt pædagogiske, så efter to dages kursus er der intet urovækkende ved at blive spændt fast i et sæde i en helikopter, blive sænket ned i et dybt bassin og drejet i en vinkel, du ikke kan gennemskue, mens det er bælgmørkt, og du er nødt til at føle dig frem til nærmeste nødudgang, før du kan spænde dig fri og svømme over til en redningsflåde, mens bølge-, torden- og vindmaskiner kører for fuldt skrald. Jeg har aldrig haft det så sjovt og tjent penge samtidig.”
8. BUNDEN AF TØNDEN, 2023
”Da Andreas Mogensen skal sendes op til Den Internationale Rumstation, planlægger TV 2 et kæmpe gallashow i Planetariet og hiver en masse formidlere ind. Anja C. Andersen og den slags. Jeg ved godt, jeg ikke er i den liga, men drømmer om en dag at blive spurgt. Jeg har altid ønsket at formidle videnskab. Undervejs på studiet har jeg altid sagt ja, hvis jeg blev spurgt, om jeg ville holde et foredrag, jeg har kamera–doku-menteret studierelevante rejser, jeg har under-vist på højskole, og jeg har pitchet masser af programmer til tv, som aldrig er blevet til noget. Så pludselig ringer Ulrik Rosenkvist, en journalist fra DR, til mig et par uger inden Mogensens op-sendelse og siger, let karikeret, noget i retning af: ”Hej, vi har hørt, der er en dansker, der skal i rummet, og det kunne vi godt tænke os at dække. Vi har ringet til alle de kendte. TV 2 har nappet dem alle sammen, men der var en, der sagde, at du også ved noget om rummet.” Det er følelsen af at ligge helt nede på bunden af tønden, men samtidig er det også bare: ”Yes. Let’s go!” De har også fået fat på min veninde Christina Toldbo, ligeledes astrofysiker, og det bliver en maratonudsendelse på 36 timer, og jeg er på skærmen i måske 20 timer i alt. Forinden har jeg nervøst ringet til Anja C. Andersen, som har været min vejleder på universitetet, og spurgt hende, hvordan man agerer på live-tv. Hun siger: ”Bare vær dig selv, for folk lytter, hver gang du åbner munden.” Og det giver mig en slags carte blanche. Jeg forventede nogle hundrede seere, men får senere at vide, at vi var oppe på en halv million. Det er jeg glad for, at jeg ikke vidste, mens jeg sad og smaskede chokolade for åben skærm.”
Flyvende med begge ben på jorden foran T-17-fly, Flyvestation Karup. Foto: Privat
9. HÅBET ER DERUDE, 2026
”Artemis-ekspeditionen skal af sted til månens bagside, og jeg er ikke længere i bunden af tønden. DR ringer til Christina og mig som de første for at høre, om vi har tid. Til daglig passer jeg mit nye arbejde som dataanalytiker hos Novo Nordisk. Medicin er lidt ligesom flyvere. Du skal kunne dokumentere, at du har gjort alt i hele verden for at sikre, at din flyver ikke falder ned – eller for at teste din medicin for uønskede bivirkninger. Når Novo finder på et nyt produkt, skal det testes på meget store populationer, inden det kommer på markedet, og jeg sidder i afdelingen, der sorterer de data. Men sent om aftenen sidder jeg 10 dage i træk og live-kommenterer ekspeditionen sammen med Ulrik og Christina. Jeg er blæst bagover af interessen. Halv fire om natten vælter det stadig ind med sms’er fra seerne. Jeg tror, folks interesse er båret af håb. Da Apollo 17-missionen, som er de sidste mennesker, der har gået på månen, i 1972 rejste tilbage til jorden, sagde de: ”Vi håber, vi vender tilbage med fred og håb for hele menneskeheden.” Det er det, der altid har tændt mig med rumfart: drømmen om, at vi kan overkomme vores uenigheder for at opnå noget vildt og stort.”
