UdogSe_logo
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag toget
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • SKRIV TIL DSB
  • KØB BILLETTER
  • REJSEPLANEN
UDDANNELSESTEMA

Stjernestunder

Det tog sin tid at finde kursen, men et kursus om universets ufattelige størrelse og altings ophør mindede ham om, at livet skal leves nu. Her peger astrofysiker, vikingeskibsfarer, tv-vært med meget mere Jophiel Nyman Wiis på ni øjeblikke, der har gjort ham til den, han er.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Aftenshowet

1. GODT FRA START, 1984

”Jeg bliver født. Mine forældre er ude efter nogle usædvanlige navne og kommer frem til Jophiel. Det er hebraisk og navnet på en ærkeengel, men det er nok absorberet fra en tidligere religion, måske fra zoro-astrismen.”

2. VÆRELSE MED UDSIGT, 2001

”Jeg dropper ud af 1. g på Avedøre Gymnasium i 2001, lige inden eksamenerne. Jeg er træt af skolen, træt af den analytiske tilgang til livet. Mine forældre støtter mig i, at jeg skal undersøge, hvad jeg har lyst til, og jeg vil opleve noget, så jeg tager ud at tomle. Først til Paris, så til Skotland. Jeg har planlagt at være af sted i to måneder, men bruger pengene rasende hurtigt – blandt andet på hotelværelser; det er ikke gået op for mig, hvad et vandrerhjem er – og må hjem igen efter tre uger. Efter sommerferien begynder jeg på HF.”

 

Ved siden af det daglige arbejde bijobber Jophiel Nyman Wiis som stifter og redaktør på podcasten ’Science Faction’ og som vært i Rundetaarns observatorium. Han har tidligere været formand for Astronomisk Selskab. Foto: Privat

3. EN AFGRUND AF FRIHED, 2009

”Min motorcykelrejse i New Zealand og Australien har udviklet sig til en tomletur, fordi jeg var nærig og købte en motorcykel, der gik i stykker efter kort tid. En aften i Auckland sidder jeg og surfer Wikipedia og lægger mærke til, at jeg bliver ved at vende tilbage til artikler om biologi og fysik. Det kunne da godt være, jeg skulle studere noget i den retning?  Jeg har brugt en del år, siden jeg færdiggjorde HF, på at drømme. Jeg har drømt om at blive musiker, og vi indspillede da også nogle demoer med bandet, men vi kom aldrig rigtig ud at spille, fordi vi syntes, vi skulle være lidt bedre først, og så mistede vi stille og roligt lysten. Jeg har drømt om at blive forfatter, om at lave rejse-tv. Som en stor del af min generation er jeg opdraget ud fra devisen: ”Find det, der interesserer dig, og så skal det nok blive godt.” Men jeg interesserer mig jo for det hele, og hvis jeg ikke snart beslutter mig for noget, så sker der ingenting.”

4. VERDENS BEDSTE TID, 2011

”Mit første valgfag på fysikstudiet er kosmologi, altså universet på den største skala. Man kigger ikke så meget på den enkelte galakse som på kæmpe hobe af galakser. Og man regner tidsrum i milliarder af år. Som 25-årig mand gik jeg og følte, jeg var verdens centrum, men alt, vi tror om os selv, falder fra hinanden i den målestok. Desuden går universet under en dag. Det kan godt være, der er billioner af milliarder år til, men det hele går under. Det er et højt abstraktionsniveau og et fag, der giver alle en livskrise. Når man kigger sig omkring på gangene på Niels Bohr Institutet, kan man hurtigt se, hvem der har kosmologi for øjeblikket, for de går og er lidt matte i blikket. For mit vedkommende vendes krisen hurtigt til eufori. Måske er lige nu det mest spændende tidspunkt nogensinde? Et tidspunkt med masser af aktive stjerner, og hvor betingelserne for liv er opfyldt.”

I STOR SKALA

Jophiel Nyman Wiis, 41 år. Astrofysiker.

Har blandt andet arbejdet for rumfartssoftware-producenten Ticra, Forsvaret og Novo Nordisk.

Jævnligt anvendt kommentator på rumspørgsmål og med som vært på DR’s dækning af Artemis-missionen i 2026 og Andreas Mogensens mission i 2023.

I MINDRE SKALA

Har desuden:

Søgt ind som astronaut hos ESA i 2021.

10 års erfaring som midtskibs-ansvarlig på sommertogter med Havhingsten, verdens største vikingeskib.

Sejlet en skonnert igennem Panama-kanalen.

Set tre stjerner dø.

Løbet om kap med krybskytter for at stå jordemoder for tusindvis af havskildpadde-udklækninger.

Været vidne til en galaksefødsel.

Besøgt Station Nord i det nordligste Grønland.

To års erfaring med blankvåben til kamp, primært sværd, økse og skjold.

Designet rum-missioner og udviklet afgrøder til Mars.

5. RUMPROGRAM I SMÅ BIDDER, 2017

”Jeg afleverer mit speciale om supernovaer, får 12 og kan kalde mig uddannet astrofysiker. I starten af fysikstudiet får mange et chok over tempoet og dropper ud. Og det er rigtigt, man bruger hjernedødt meget tid på at føle sig dum og være i tvivl, om man er god nok, men jeg har aldrig lagt stor betydning i mine karakterer, og derfor er identitetskrisen måske lidt mindre. Hver gang jeg har en krise på studiet, siger jeg til mig selv, at nu skal jeg bare lige tage det næste halve år, inden jeg springer fra og starter på noget nyt. Og pludselig har jeg været der i syv år. Jeg bliver en del af Studenterrevyen og føler mig i det hele taget hjemme i studiemiljøet på Niels Bohr. Vi er alle nørder, sådan nogle, der i en eller anden grad er blevet mobbet i skolen, så der er ingen store egoer.”

 

I C-130 Hercules-fly på vej mod Station Nord i det nordligste Grønland. Foto: Privat

6. TIDEN FLYVER, 2020

”Det er syret som rimelig nyuddannet at ringe til Flyverkommandoen og sige: ”Hey, vi tager ud og flyver Hercules den og den dag – kan I have en F-16 klar, som kan komme og møde os over Djursland klokken 14:00?” På uddannelsen sammenligner man sig altid med nogle, der er bedre. Men nu står jeg pludselig og er den bedste i lokalet til det, jeg laver, og folk har tillid til mig. Efter specialet fik jeg først job som programmør hos et dansk rumfartsfirma, der laver software, som kan designe satellit-antenner, men da jeg fik lyst til noget mere dynamisk, søgte jeg job i Flyvevåbnet, hvor jeg fik ingeniøransvaret for al elektronik om bord på Hercules-flyene. Hvis en komponent er ved at blive uddateret, skal jeg finde noget at erstatte den med, som stadig kan kommunikere med alle de andre systemer, og som kan holde til det lave tryk. Hercules-flyene flyver indimellem med åben kabine, hvis de for eksempel skal smide faldskærms-soldater ud, så elektronikken skal kunne holde til mere end på et passagerfly. Jeg koordinerer med piloter, teknikere og loadmastere i flyets lastrum og skal sætte mig ind i alt bureaukratiet omkring luftfart. Der er sygt meget at lære, men det er krydret med fede oplevelser, for eksempel når et nyt system skal installeres, og jeg er med på testflyvning.”

7. VANDVITTIGT SJOVT, 2022

”I en kæmpe hal i Esbjerg bliver jeg trænet i at slippe ud af en helikopter under vand. Jeg er blevet softwareingeniør på Merlin, Forsvarets redningshelikopter. Kurset er obligatorisk for besætningen, men som ingeniør er det vigtigt, at jeg også ved, hvordan helikopteren opleves indefra i sådan en situation. Jeg har dykket, siden jeg var 12 og gik i ungdomsskole i Brøndby, så jeg har dykkercertifikat og har det fint med at trække vejret gennem et apparat under vand. Underviserne er ekstremt pædagogiske, så efter to dages kursus er der intet urovækkende ved at blive spændt fast i et sæde i en helikopter, blive sænket ned i et dybt bassin og drejet i en vinkel, du ikke kan gennemskue, mens det er bælgmørkt, og du er nødt til at føle dig frem til nærmeste nødudgang, før du kan spænde dig fri og svømme over til en redningsflåde, mens bølge-, torden- og vindmaskiner kører for fuldt skrald. Jeg har aldrig haft det så sjovt og tjent penge samtidig.”

8. BUNDEN AF TØNDEN, 2023

”Da Andreas Mogensen skal sendes op til Den Internationale Rumstation, planlægger TV 2 et kæmpe gallashow i Planetariet og hiver en masse formidlere ind. Anja C. Andersen og den slags. Jeg ved godt, jeg ikke er i den liga, men drømmer om en dag at blive spurgt. Jeg har altid ønsket at formidle videnskab. Undervejs på studiet har jeg altid sagt ja, hvis jeg blev spurgt, om jeg ville holde et foredrag, jeg har kamera–doku-menteret studierelevante rejser, jeg har under-vist på højskole, og jeg har pitchet masser af programmer til tv, som aldrig er blevet til noget. Så pludselig ringer Ulrik Rosenkvist, en journalist fra DR, til mig et par uger inden Mogensens op-sendelse og siger, let karikeret, noget i retning af: ”Hej, vi har hørt, der er en dansker, der skal i rummet, og det kunne vi godt tænke os at dække. Vi har ringet til alle de kendte. TV 2 har nappet dem alle sammen, men der var en, der sagde, at du også ved noget om rummet.” Det er følelsen af at ligge helt nede på bunden af tønden, men samtidig er det også bare: ”Yes. Let’s go!” De har også fået fat på min veninde Christina Toldbo, ligeledes astrofysiker, og det bliver en maratonudsendelse på 36 timer, og jeg er på skærmen i måske 20 timer i alt. Forinden har jeg nervøst ringet til Anja C. Andersen, som har været min vejleder på universitetet, og spurgt hende, hvordan man agerer på live-tv. Hun siger: ”Bare vær dig selv, for folk lytter, hver gang du åbner munden.” Og det giver mig en slags carte blanche. Jeg forventede nogle hundrede seere, men får senere at vide, at vi var oppe på en halv million. Det er jeg glad for, at jeg ikke vidste, mens jeg sad og smaskede chokolade for åben skærm.”

 

Flyvende med begge ben på jorden foran T-17-fly, Flyvestation Karup. Foto: Privat

9. HÅBET ER DERUDE, 2026

”Artemis-ekspeditionen skal af sted til månens bagside, og jeg er ikke længere i bunden af tønden. DR ringer til Christina og mig som de første for at høre, om vi har tid. Til daglig passer jeg mit nye arbejde som dataanalytiker hos Novo Nordisk. Medicin er lidt ligesom flyvere. Du skal kunne dokumentere, at du har gjort alt i hele verden for at sikre, at din flyver ikke falder ned – eller for at teste din medicin for uønskede bivirkninger. Når Novo finder på et nyt produkt, skal det testes på meget store populationer, inden det kommer på markedet, og jeg sidder i afdelingen, der sorterer de data. Men sent om aftenen sidder jeg 10 dage i træk og live-kommenterer ekspeditionen sammen med Ulrik og Christina. Jeg er blæst bagover af interessen. Halv fire om natten vælter det stadig ind med sms’er fra seerne. Jeg tror, folks interesse er båret af håb. Da Apollo 17-missionen, som er de sidste mennesker, der har gået på månen, i 1972 rejste tilbage til jorden, sagde de: ”Vi håber, vi vender tilbage med fred og håb for hele menneskeheden.” Det er det, der altid har tændt mig med rumfart: drømmen om, at vi kan overkomme vores uenigheder for at opnå noget vildt og stort.”

Tags: uddannelse

juni 29, 2026/

POPULÆRT LÆSESTOF

/wp-content/uploads/rum_landscape.jpg 900 1755 Benjamin Dane https://udogse.blob.core.windows.net/udogse-v2-staging-uploads/wp-content/uploads/UdogSe_logo.svg Benjamin Dane2026-06-29 03:02:552026-06-29 12:49:24Stjernestunder
RELATEREDE ARTIKLER
SAMFUND

Fyr og flamme

Da Australien blev ramt af voldsomme skovbrande, tog Matias Trelborg Kjær afsted.
/
UDDANNELSESTEMA

Karakterstærk

Ida Kruse fik et tocifret antal 12-taller, da hun blev student fra Faaborg Gymnasium sidste sommer.
/
UDDANNELSESTEMA

Fra mørtel til kittel

61-årige Pia Thaning blev udlært som murer, indtil hun ved et tilfælde fandt sit kald og endte som overlæge.
/
UDDANNELSESTEMA

Håbet er lysegrønt

På en idrætshøjskole ved Præstø har en tidligere elev startet en køkkenhave, der leverer til en Michelin-restaurant.
/
UDDANNELSESTEMA

Celle-forandring

Efter 11 år på Borgen skiftede Katja sit s sekretærjob ud med en lyseblå skjorte og en elevplads i Vestre Fængsel.
/
UDDANNELSESTEMA

Spillets regler

Tidligere verdensmester i mundharpe Mathias Heise spekulerer på, om der mon findes en uddannelse til hans rytme.
/
UDDANNELSESTEMA

Bæredygtig

Jeppe Graversen søgte efter næste trin på karrierestigen, da en tilfældighed sendte ham højt til vejrs.
/
SAMFUND

Fra lærling til mester

Kom med til danmarksmesterskaberne i skills.
/
UDDANNELSESTEMA

Den røde tråd

Maria Mackinney-Valentin er den første i Danmark, der har skrevet en ph.d. om mode.
/
UDDANNELSESTEMA

Det naturlige valg

Dorthe Mathiesen droppede sit kommunikations-job for at læse naturterapi.
/
UDDANNELSESTEMA

Scenestærk

Lina Løgstrup Brygger troede i mange år, at hun skulle levere replikkerne. Men en dag kom erkendelsen: Hendes fødte rolle er tovholderen i kulissen.
/
SAMFUND

Ungdommens mod

Nicklas Brendborg drømmer om at udsætte døden.
/
UDDANNELSESTEMA

Modangreb

Carl-Christian Okking drømte om at blive professionel fodboldspiller, men knækkede nakken i det hårde elitemiljø. Nu er hans oplevelser blevet til en roman.
/
UDDANNELSESTEMA

I gode hænder

Som urmagerelev får Benjamin Ahlmann tiden til at gå, som den skal.
/
UDDANNELSESTEMA

Gode gamle dage

Selvom kunstig intelligens kan danne et kunstværk hurtigere, end du kan sige ’centralperspektiv’, insisterer Oliver Lyster på at male med
møjsommelig penselføring.
/
UDDANNELSESTEMA

En finger med i spillet

Udenrigspolitik og volleyball gik hånd i hånd, da det færøske folketingsmedlem Anna Falkenberg gik på gymnasiet.
/
UDDANNELSESTEMA

Et flakkende blik

Laura Ringos cv er en hvirvelvind. Først droppede hun journalistik, så kastede hun sig over universitetet, optikerbranchen, højskolen og andre ting, og så blev hun forfatter.
/
UDDANNELSESTEMA

Den store tale

Efter 20 år i HR-branchen blev Sophie Dam professionel taleskriver, hvor hun hjælper andre med at sige det, der er vigtigt.
/
UDDANNELSESTEMA

Procent-regning

Philip Hulgaard har byttet det tyste storrumskontor ud med eget fadølsanlæg og dans på bordene.
/
UDDANNELSESTEMA

Vind i sejlene

På Georg Stage og bliver du kastet ud i svejsning, splejsning, lakering og stiv kuling.
/
UDDANNELSESTEMA

Trommesæt og match

Afstikkere og trommestikker sendte 30-årige Lars Krarup Olesen forbi både datalogi og musikvidenskab, inden han slog sig på kommunikation.
/
UDDANNELSESTEMA

Kærlig hilsen Sylvester

Som studerende fik Sylvester Fogedgaard Jønsson stillet sin sult efter fremmede kulturer og polstret sit cv.
/
UDDANNELSESTEMA

Med på noderne

Der er ingen andre klassiske musikere i Clara Bjerre Dansbos familie, men på OrkesterEfterskolen møder den 15-årige cellist kun ligesindede.
/
UDDANNELSESTEMA

Sneppe-skønt

Den 24-årige astrofysiker Albert Sneppen kaster et magisk skær over matematiske formler.
/
UDDANNELSESTEMA

På god fod

Roccamore-stifter Frederikke Antonie Schmidt om at skabe revolution i stilethæle.
/
UDDANNELSESTEMA

Kærlighed og kimchi

Det begyndte med K-poppen for 24-årige Celine Grivne Høier, der læser koreastudier.
/
UDDANNELSESTEMA

Hit-mand

Som sangskriver fandt Andreas Ringblom sin niche i den sydkoreanske K-pops kulisse.
/
UDDANNELSESTEMA

Kunst på menuen

Først troede hun, at hun skulle være fotojournalist. Så fotokunstner. Men på kunstakademiet fandt Johanne Stoffersen ud af at kombinere kunst med sin lidenskab for mad.
/
UDDANNELSESTEMA

Fremad i modvind

Børnehjemsbarn, besætningsmedlem, dørmand og kampsportsudøver. Forfatter Jonas Eriksson har i sit liv haft mange titler.
/
KULTUR

Træmanden

Møbelsnedker Kristian Frandsen lever af og for sit håndværk.
/
UDDANNELSESTEMA

Hørt på skolegangen

Alle har et talent. Har du endnu ikke fundet dit, så find inspiration her blandt hjemløsedragter, tunge landbrugsmaskiner og planter med ører.
/
UDDANNELSESTEMA

Hånd i hånd

Den nyslåede tømrermester og forhenværende statskundskaber Anna Storm drømmer om at bygge verden bedre.
/
UDDANNELSESTEMA

Tast selv

22-årige Sofie Riis Endahl læser datavidenskab og har skrevet syv romaner.
/
UDDANNELSESTEMA

Hatten i hånden

Silas Skram er er Danmarks eneste kasketmager.
/
UDDANNELSESTEMA

Tag ordet!

I mange år var det at gå i skole forbundet med nederlag for 21-årige Caroline Juncker Lind. Men på en særlig HF-linje for ordblinde fik hun selvtillid.
/
UDDANNELSESTEMA

Hård rockvidenskab

Mens Michael Skovgaard Madsen læste performance design på RUC, skabte han Copenhell og udlevede sin drengedrøm.
/
UDDANNELSESTEMA

Stjerneskud

Andreas Kobs Laursen troede, han skulle på universitetet. Men suppe, steg og glade gæster tændte en ny og stærkere flamme bag forklædet.
/
UDDANNELSESTEMA

Høj på skolen

Barbara Moleko tog på højskole og opdagede, at musik kunne blive hendes levevej.
/
UDDANNELSESTEMA

Alting kan gå itu

Rikke Schmidt Kjærgaard havde fuld fart på karrieren, da skæbnen foretog et bagholdsangreb.
/
UDDANNELSESTEMA

Skæg beslutning

Salem Ben Souhail Dandan gik fra en ph.d. i væbnet konflikt til plejeprodukter til moustachen.
/
UDDANNELSESTEMA

Fuldt hus

”Når jeg stiller op, er det for at vinde,” siger 20-årige Gry Astrup Hansen, der har repræsenteret Danmark til VM for murerlærlinge.
/
UDDANNELSESTEMA

Samtale-kokken

Anika Madsen er ganen bag den anmelderroste restaurant Fasangården.
/
SAMFUND

Helt på laptoppen

Sofie Louise Madsen vil inspirere flere unge kvinder til at logge på IT-branchen.
/
UDDANNELSESTEMA

Noget i gære

Anders Hagelskjær drømte om at kigge stjerner, men begyndte i stedet at fylde birkesaft på flasker.
/
UDDANNELSESTEMA

Ung med de unge

Stil skarpt på livet med Jonas Risvig, det varmeste navn i ungdoms-tv.
/
UDDANNELSESTEMA

Bukserne på

Som byggeleder er det tit Clara Waldmanns rolle at bede ældre, mandlige samarbejdspartnere om at rubbe neglene.
/
UDDANNELSESTEMA

Små og store ulykker

I 8. klasse klarede Christina Bengtsen sig igennem et kræftforløb. I dag er hun civilingeniør med speciale i katastrofer og risikostyring.
/
UDDANNELSESTEMA

Næse for PR

28-årige Sofie Rebecca Høj er netop nyslået verdensmester i PR, Public Relations, men ville lige så gerne have været politibetjent.
/
KULTUR

Ud af det blå

Sådan fik Sandie Westh jobbet, hun ikke vidste, hun drømte om.
/
SAMFUND

Blod på tanden

Kirurg og formand for Læger uden Grænser Heidi Christensen har været i alle verdens afkroge.
/
UDDANNELSESTEMA

Havblik i øjnene

Et togt som skoleskibselev gav Coco Nielsen mod på at søge en karriere ad søvejen.
/
UDDANNELSESTEMA

Et godt mix

Pernille Nyc-Jensen opgav sit job i oliebranchen for at udleve drømmen om musikken.
/
UDDANNELSESTEMA

Kisteglad

Behøver den sidste rejse at være så alvorstung, tænkte Sille Kongstad, da hun besluttede sig for at blive bededame.
/
UDDANNELSESTEMA

Ind i overtiden

Som helt ung troede Asger Ubbesen, han skulle være fodboldspiller. Da han pludselig fik lyst til at satse på medicinen, krævede det snilde og lidt held.
/
UDDANNELSESTEMA

Lige i boldøjet

Mads Zederkof jonglerede en semiprof fodboldkarriere med en uddannelse i innovation og forretningsudvikling.
/
UDDANNELSESTEMA

Helt på månen

På Arkitektskolen undrede de sig, da Sebastian Aristotelis Frederiksen begyndte at fable om rummet.
/
UDDANNELSESTEMA

Nye vinkler

Laura Klakk har fundet arbejdsglæden i det feministiske snedkerkooperativ Log Ladies.
/
UDDANNELSESTEMA

Bolde i luften

Magnus Kraft læser statskundskab og studiejobber som scout i FCK’s ungdomsafdeling.
/
SAMFUND

Ny tænkning

Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren, drømmer om et helt andet skolesystem.
/
UDDANNELSESTEMA

Grøn omstilling

Susanne Olsen gik fra malkekvæg og udbenede skinker til chef-greenkeeper.
/
SAMFUND

Brostrøm-effekten

Vil coronakrisen smitte af på de unges studievalg?
/
UDDANNELSESTEMA

En, to, træ

Folk rystede på hovedet, når David Svane sagde, at han ville være billedskærer.
/
KULTUR

Verdens værste værter

Tjenerne på Café Kølbert er ikke, som tjenere er flest.
/
UDDANNELSESTEMA

For evigt ung

I fem år har The Blue Van-forsanger Steffen Westmark været fødselshjælper for sine elevers musikalitet.
/
UDDANNELSESTEMA

Hovedet på blokken

En dag for ikke så længe siden gik det op for Khali Hashi, at hun skulle være manuskriptforfatter.
/
UDDANNELSESTEMA

Scan selv

Kasper Hansen var så godt som tabt for uddannelsessystemet, indtil han fandt sin interesse på havets bund.
/
FOTOREPORTAGE

Tro, håb og kærlighed

Tag med på efterskole.
/
UDDANNELSESTEMA

En fantastisk historie

Forfatter Charlotte Weitze har haft eventyr på hjernen siden barnsben og dyrkede genren på universitetet.
/
UDDANNELSESTEMA

Ud med den indre stemme

Han voksede op på Nørrebro i København og flirtede med hash og drengestreger. I dag er Babak Vakili prisvindende manuskriptforfatter.
/
UDDANNELSESTEMA

Forud for sin tid

Kira Marie Peter-Hansen er det yngste medlem af Europa-Parlamentet – nogensinde.
/
KULTUR

Måneskinsarbejde

Om dagen er Anders Nielsen den kedeligste fyr i sjakket. Om aftenen laver han standup om livet som håndværker.
/
SAMFUND

For en sikkerheds skyld

En katastrofe- og risikomanager gør verden tryggere.
/
UDDANNELSESTEMA

Stråmand

Mads Hetoft har haft beskidte fingre fra barndommen. Men da mekanikerjobbet ikke levede op til drømmen, ændrede han kurs.
/
UDDANNELSESTEMA

I fuld balance

Hvis en buket er ordentligt lavet, kan den holde sig selv – helt uden vase, fortæller Louise Søltoft Pedersen, der er kåret til Europas bedste unge blomsterdekoratør.
/
UDDANNELSESTEMA

Noget på spil

En personlighedsforstyrrelse fik næsten slået Thomas Leth Teisen af brættet. Men han holdt fast og kæmpede sig tilbage til skolebænken.
/
KULTUR

Brain-storm

Derfor er digital selvdisciplin nødvendigt for den, der vil lære noget.
/
SE MERE

Redaktion

Redaktør
Jens Vilstrup
jens@piccolomedia.dk

Redaktionschef
Peter Nicolai Gudme Christensen
peter@piccolomedia.dk

Digital redaktør
Benjamin Dane
benjamin@piccolomedia.dk

Ideer:
artikelforslag@piccolomedia.dk

Læserbreve:
brev@piccolomedia.dk

Art direction
Stine Sophie Birch
sophie@piccolomedia.dk

Ansvarshavende
Niels-Otto Fisker,
kommunikationschef i DSB.

DSB-redaktør
Gregers Lohse

Annoncesalg/kontakt

Mediainformation:
Klik her for download af PDF

Producent:
Piccolo Media Group Aps

Adm. direktør/CEO
Jesper Sehested Lund
jsl@piccolomedia.dk

Annoncesalg:
Piccolo Media Group ApS

Annoncesalg:

Salgsdirektør
Christian Arndt
christian@piccolomedia.dk,
Telefon: 51333455

Key Account Manager
Christian Preetzmann
cp@piccolomedia.dk,
Telefon: 42680845

Links og info

Ud & Se er et af Danmarks største magasiner. Læst i hele landet siden 1980.

Læs Ud & Se tilbage til 2005 på dsb.dk/om-dsb/ud--se

Følg os på instagram @udogse

Tilmeld nyhedsbrev

Produceret for DSB af: Piccolo Media Group

© Copyright - UD&SE
  • Portræt
  • Samfund
  • Kultur
  • Livsstil
  • Destination
  • Rejser
  • Tag Toget
Scroll to top Scroll to top Scroll to top

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte dit besøg på siden, accepterer du vores brug af cookies.

OKLæs mere

Cookies og privatlivsindstillinger



Sådan bruger vi cookies

Vi kan anmode om, at cookies skal indstilles på din enhed. Vi bruger cookies for at vide, hvornår du besøger vores hjemmesider, hvordan du interagerer med os, for at forbedre din brugeroplevelse, og for at tilpasse din interaktion med vores hjemmeside.

Klik på de forskellige kategorioverskrifter for at lære mere. Du kan også ændre nogle af dine præferencer. Noter at blokering af visse typer cookies kan påvirke din oplevelse på vores websites og de services vi kan tilbyde.

Nødvendige hjemmeside-cookies

Disse cookies er strengt nødvendige for at tilbyde dig tjenester via vores hjemmeside, og for at bruge nogle af dens funktioner.

Fordi disse cookies er strengt nødvendige for at levere hjemmesiden, kan du ikke afvise dem uden at påvirke, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger, og tvinge alle cookies til at blive blokeret på denne hjemmeside.

Google Analytics-cookies

Disse cookies indsamler oplysninger, der bruges enten i aggregeret form for at hjælpe os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og hvor effektiv vores markedsføringskampagner er, eller for at hjælpe os med at tilpasse vores hjemmeside og applikation til dig med henblik på at forbedre din oplevelse.

Hvis du ikke ønsker, at vi sporer dine besøg på vores side kan du deaktivere sporing i din browser her:

Andre eksterne tjenester

Vi bruger også forskellige eksterne tjenester som Google Webfonts, Google Maps og eksterne videoudbydere. Da disse udbydere kan indsamle personlige oplysninger, som f.eks. din IP-adresse, giver vi dig mulighed for at blokere dem her. Vær opmærksom på, at dette i høj grad kan reducere funktionaliteten og udseendet af vores hjemmeside. Ændringerne vil træde i kraft, når du genindlæser siden.

Google WebFont-indstillinger:

Google Map-indstillinger:

Indlejrede videoer fra Vimeo og YouTube:

Privatlivspolitik

Du kan læse mere detaljeret om vores cookies og privatlivsindstillinger på siden for vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik

Accept settingsHide notification only