På rette spor
Hvad går dit job ud på?
”Jeg er lokomotivfører på fjern- og regionaltog, så jeg kører primært tog. Det er det bedste job i hele verden. Jeg ser så meget af Danmark. Jeg ser årstiderne skifte, jeg ser solopgange og solnedgange. Det er fantastisk bare at køre derudad og nyde det syn. Det er virkelig afslappende og behageligt, men man kan ikke bare sidde og falde hen, for man skal konstant være opmærksom på signaler, materiellets tilstand, banens og køreledningernes beskaffenhed og eventuelle uforudsete hændelser, der måtte opstå. På den måde bliver det aldrig kedeligt, for man er hele tiden på.”
Hvorfor blev du lokomotivfører?
”Fordi jeg aldrig helt havde fundet den rette hylde. For omkring 15 år siden var der en af mine venner, der foreslog lokomotivfører, fordi han tænkte, at det var noget for mig. Jeg syntes, at det lød spændende, men kunne ikke få det til at gå op på det tidspunkt. Så jeg lod det ligge lidt, og så fik jeg børn, og så fungerede det ikke. Men for nogle år siden, da jeg stadig gik og var lidt utilfreds med det, jeg lavede, tænkte jeg: ’Nu prøver jeg altså’, og nu har jeg været her i tre år. Jeg er simpelthen så glad for det. Det er første gang, at jeg glæder mig til at komme på arbejde hver eneste dag. Nogle gange bliver jeg helt høj og tænker: ’Kan jeg virkelig få penge for det her?’”
Hvordan er det at være kvinde i et mandefag?
”Til daglig tænker jeg overhovedet ikke over, at jeg skiller mig ud, for vi er alle sammen vidt forskellige, uanset køn. Jeg oplever dog nogle gange, at passagererne lige kigger en ekstra gang, når de ser, at det er en kvinde, der kører toget, og så kan de godt finde på at sende et smil og sige: ’Neeej, en kvindelig lokomotivfører’ eller ’Godt kørt’. I gamle dage skulle man være smed eller en anden type håndværker for at blive lokomotivfører. Det er også derfor, at det primært er et mandefag. I dag er adgangskravene meget bredere – jeg kom for eksempel ind på baggrund af min matematiske studentereksamen.”
Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”At få det til at hænge sammen med privatlivet. Vi har jo nogle lidt skøre arbejdstider. Jeg arbejder for eksempel primært eftermiddag og aften, så mine børn er meget hos deres far, fordi jeg ikke er hjemme til at hente dem fra skole og putte dem om aftenen. Til gengæld har de alt mit fokus, når jeg har fri. Netop fordi jobbet fylder så meget, skal man virkelig ville det, og det er også mit indtryk, at alle mine kolleger er dybt engagerede og elsker deres job. Min kæreste er også lokomotivfører, og vi arbejder heldigvis stort set på de samme tidspunkter, så vi får det til at gå op.”
Har du mødt din kæreste på jobbet?
”Ja, det har jeg. Dengang arbejdede vi begge to i København, men han boede i Slagelse, og jeg boede i Odense, så vi skulle begge to pendle frem og tilbage. Vi kendte ikke rigtig hinanden, men en dag, hvor vi havde fri på samme tid, skulle vi med det samme tog hjem og faldt i snak. Det var virkelig en god samtale, så det voksede bare derfra, og nu bor vi sammen.”
Sara Berg Schuwendt, 43, bor i Odense sammen med sin kæreste, sine to tvillingepiger og deres kæledyrsrotter og axolotl-padder.
