På krydstogt med en englænder
ENGELSK AFSTAMNING
Der findes flere forskellige former for sporskifter i Danmark. Blandt andet taler man i jernbaneterminologien om ’diamantkrydsninger’, ’halve englændere’ og altså krydsningssporskiftet, som også kaldes for en ’englænder’. Der er flere teorier om tilnavnets oprindelse. Den ene går på, at sporskiftet set fra oven minder om det diagonale kors i Union Jack, altså det britiske flag. Andre mener, at man tidligere kaldte det ’det engelske sporskifte’ – som med tiden slet og ret blev til ’englænderen’ – fordi de første danske jernbaner blev anlagt af engelske ingeniører.
STORT, MEN SMÅT
Krydsningssporskiftet er praktisk, fordi det kun fylder lidt på jernbanen i forhold til andre krydsningssporskifter, hvor der bliver lagt flere spor parallelt. Men selvom det er småt, har det en stor betydning for togenes drift. Går det i stykker, er trafikken lammet på begge sider af krydsningen.
VELTEMPERERET
Krydsningssporskifter er udstyret med varmelegemer, som sørger for, at de bevægelige dele ikke fryser sammen og sætter sig fast. Derfor kan lokomotivførerne regne med høj driftsstabilitet – også om vinteren.
FJERNSTYRING
Sporskiftets bevægelige dele styres fra Banedanmarks i alt otte fjernstyringscentraler, som styrer de fleste signaler og sporskifter i togdriften, og som blandt andet ligger i Roskilde, Aalborg og Skanderborg.
KRYDS OG TVÆRS
Når to spor ligger hen over hinanden i et kryds, kalder man det et krydsningssporskifte. Sporskiftet gør det muligt for tog at køre ind og ud på otte forskellige måder. Man kan ikke blot køre fra A til B og fra C til D, men også fra A til D og fra C til B – og omvendt. De bevægelige dele i sporskiftet sørger for, at toget drejer enten til højre eller venstre.
