Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

SIGRID KRARUP
Studerende, 30 år, Trekroner Station

I dag er første dag af andet semester på min kandidatuddannelse. Jeg læser tværvidenskabelige sundhedsstudier og kunne starte direkte på kandidatgraden, fordi jeg er uddannet sygeplejerske. Vi er mange på studiet, der har en baggrund inden for sundhedsvæsenet. 

Jeg har arbejdet fem år på neurologisk modtagelse på Bispebjerg Hospital, og jeg har været et år i Grønland, hvor jeg mødte min mand, der også er sygeplejerske. Det er et godt fag, man kan tage det med sig overalt i verden. Men jeg havde lyst til at opkvalificere mig, og måske arbejde som konsulent, i medicinalindustrien eller i en NGO. Det er spændende at studere, men man får også dårlig samvittighed. Man kunne altid læse lidt mere.

Min mand og jeg prøver at få børn, og i eftermiddag har jeg en tid på Rigshospitalet i forbindelse med vores fertilitetsbehandling. Senere skal jeg ud at bokse med mine kolleger fra Café Båden på Christianshavn, hvor jeg har studiejob. Vi har lavet vores egen bokseklub, og i aften er første gang.

__________________________________

CHRISTINE WINDFELD RASMUSSEN
Leder, 41 år, Lejre Station

Jeg arbejder for Københavns Kommune som leder af noget, der hedder Kompasset, et aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare. I dag har jeg cyklet på tværs af byen ad flere omgange for at gå til møder, så jeg har slæbt rundt på mit elcykelbatteri hele dagen.

Jeg kommer fra Bagsværd, og min mand og jeg boede i en lille lejlighed på Amager, Det lå i kortene, at vi havde brug for mere plads. Han er fra Jylland og vant til større vidder. Så vi flyttede i bofællesskab her i Lejre. Og her bor vi med vores to drenge på seks og otte år. Vi er vist 85 voksne og 45 børn. 

Som børnefamilie i en by synes jeg, man for ofte sidder hjemme i sin egen lejlighed, mens de andre børnefamilier sidder hjemme i deres lejligheder. Her er livet mere spontant, der er fællesspisning, nogen laver et bål, og man passer hinandens unger. Og så er der så smukt her omkring. Lejre er det perfekte område at køre på racercykel.

__________________________________

MAGNUS SKØDT
Kokkeelev, 22 år, Roskilde Station

Sammen med et par venner er jeg på vej til København. Vi skal i Tivolis Koncertsal for at høre et foredrag med kokken Ferran Adrià, ham med El Bulli, og danske Rasmus Munk fra Alchemist. Billetterne koster vist 450 kroner, men vi har fået dem af skolen.

Jeg er på grundforløbet på ZBC, og nu leder jeg efter en elevplads. I morgen skal jeg ud at snakke med dem på Svogerslev Kro. Den ligger fem kilometer fra Roskilde, hvor jeg bor. Det er en gammel historisk kro, og der skulle være kommet en ny køkkenchef med sans for moderne mad. 

Min far pålagde mig at blive tømrer, men jeg ville meget hellere være kok, der er mere kultur i det fag. Hvis jeg skal svede, vil jeg hellere gøre det i et køkken. Min far synes, det er fedt nok, han vil bare ikke lade mig lave mad derhjemme. Og det er ikke, fordi han er god til det. Han putter ikke engang ost i lasagnen! Men lige så snart han er ude, øver jeg mig. Pocherer æg og den slags.

Tags: ,

SE MERE