Styr på stregerne
JEG ER LOKOMOTIVFØRER med base i Nykøbing Falster og har snart været i DSB i 18 år. Når arbejdsdagen er slut, sætter jeg mig ofte ved tegnebordet. Ved siden af jobbet skriver og tegner jeg tegneserier og børnebøger.
En almindelig morgenvagt starter tidligt. Jeg møder typisk ind omkring klokken fire eller fem og begynder at klargøre toget og tjekke, at de sikkerhedsmæssige funktioner virker, som de skal. Derefter kører jeg toget til perronen, hvor kunderne stiger på, før turen går mod Næstved eller København.
At være lokomotivfører kræver, at man kan være alene og samtidig tage ansvar. Jeg trives godt i mit eget selskab og kan lide koncentrationen i førerrummet. Men ansvaret er stort. Toget skal være klart, og kunderne skal trygt frem. Man skal kunne bevare roen, også når arbejdsdagen begynder tidligt, ligger i en weekend eller byder på noget uventet.
Vejen til DSB var egentlig lidt tilfældig. Jeg arbejdede tidligere som freelance tekstforfatter i reklamebranchen, men da finanskrisen gjorde det sværere at få kunder, begyndte jeg at se mig om efter noget andet. En dag så jeg en plakat for lokomotivføreruddannelsen i mit fitnesscenter. Der var fuld løn under uddannelsen, og så tænkte jeg, at det kunne jeg da prøve. Planen var, at det skulle være midlertidigt, men jeg kunne hurtigt mærke, at jobbet passede mig. I reklamebranchen kunne arbejdet fortsætte til efter fyraften med mails og opkald. Som lokomotivfører kan jeg holde fri, når vagten slutter. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg kan godt lide de faste rammer. Der er klare procedurer, og jeg ved, hvad jeg skal. Samtidig er der en frihed i arbejdet. Jeg sidder alene i førerrummet, følger landskabet og ser årstiderne skifte. Der er noget særligt ved at se solen stå op over markerne på en tidlig morgentur. Nogle vagter står jeg til rådighed og er klar, hvis en kollega bliver syg, eller et tog får tekniske problemer. Hvis der er ro på, kan jeg bruge tiden på at tegne eller skrive. Da stationen i Nykøbing Falster blev bygget om, havde jeg mange af den slags vagter. I den periode fik jeg både skrevet en børnebog og tegnet en tegneserie, og min chef bakkede op om det.
Selvom jeg ofte arbejder alene, er jeg en del af et større hold. Samarbejdet med togførere og kolleger betyder meget, og i Nykøbing er der altid nogen at tale med på stuen. Jeg er ikke den mest udadvendte person og har også brug for at lade op i pauserne.
Den kreative interesse begyndte tidligt. Alle børn tegner jo, men jeg blev bare ved. Først var det et hyggeligt frirum, og senere begyndte jeg at lave tegneserier og skrive historier. Det at skrive og tegne er også et ret ensomt arbejde, lidt lige-som at køre tog. Det er en rytme, der passer mig godt. Derfor er det særlig sjovt at tage på tegneseriefestivaler og møde læsere og andre tegnere. I år er jeg for første gang inviteret til en international tegneseriefestival i Paris sammen med fem andre danske tegnere. Det glæder jeg mig meget til.
