På sporet af …
EVELINA HLAVESOVA
17 år, gymnasieelev, Holbæk Station
Jeg er lige kommet fra København, hvor jeg har været på tur med min billedkunstklasse. Vi skulle blandt andet ind at se Det Kongelige Akademi.
For en måned siden flyttede jeg fra Tjekkiet til Danmark for at gå på IB (international gymnasial uddannelse, red.) på Stenhus Gymnasium. Jeg ville gerne prøve kræfter med uddannelse i et andet land, fordi jeg ikke rigtig var glad for skolen i Tjekkiet.
Jeg bor på den kostskole, der er tilknyttet gymnasiet. Det er dejligt, at det er så tæt på skolen, men på den anden side føles det også lidt, som om jeg aldrig har fri.
Den anden dag Facetimede jeg med min mor. Hun sad inde i vores stue, og det gjorde mig virkelig emotionel. Det kom bag på mig. Jeg var ikke klar over, hvor meget jeg savnede hende og vores hjem.
Planen er, at jeg skal bo i Danmark i to år. Det føles ikke som ’hjem’ endnu, men jeg håber og tror, at det kommer. Når jeg bliver overvældet, prøver jeg at berolige mig selv ved at skrive dagbog og tænke på, at mine følelser er helt almindelige.
__________________________________
NIELS JØRGEN NIELSEN
90 år, pensionist, Kalundborg Station
Jeg er på vej til mit 70-års jubilæum som maskinarbejder. Det skal holdes på Vilcon konferencecenter i Slagelse, hvor vi skal have noget god mad.
I min fritid spiller jeg kegler, et godt, gammelt spil. Det minder lidt om bowling, men alligevel slet ikke. Og så danser jeg seniordans oppe i Årby Forsamlingshus. Det er rigtig dejligt. God motion og glade mennesker.
Jeg flyttede til Kalundborg i 1960 på grund af arbejde. Jeg startede på en motorfabrik, og så kom jeg på Carmen Curlers. Der var jeg i 22 år. Det var et fantastisk sted at arbejde. Når vi fik servicebesøg fra andre firmaer, sagde de altid: ”I er helt anderledes og frie.” Sådan var ånden også på fabrikken.
I begyndelsen blev vores produkter sendt til Amerika, og det gav bonusser hos flyselskaberne. De blev brugt på medarbejderne. Hver måned blev der trukket lod, og vinderne fik en uges betalt ferie med familien. De blev kørt til Københavns Lufthavn i Rolls-Royce. Det tætteste, jeg var på at vinde, var, at min sidemand fik gevinsten.
Det vigtigste, jeg har lært i mit liv, er at have sit gode humør med sig. Den dag, man mister det, går det ned ad bakke.
__________________________________
CAROLINE KONGSTE
30 år, sociolog og fuldmægtig
I dag har jeg været ude at lave interviews i Holbæk Kommune med udsatte unge. Det er virkelig noget, der får mit arbejde til at give mening. De unge fortæller mig, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer ved de indsatser, de er en del af.
I min fritid kan jeg rigtig godt lide at lave god mad. Og at gå ud at spise. I mandags havde jeg to veninder til middag. Den stod på hel kylling med saltede citroner. De er det helt nye i mit køkken lige i øjeblikket. Jeg stødte på dem i en kogebog, og har fundet ud af, at de faktisk sælger dem hos flere af grønthandlerne på Nørrebro.
Jeg elsker at være kreativ og går meget op i indretning og tøj. Jeg strikker også en del, men kun til mig selv. Når jeg bruger så lang tid på det, kan jeg ikke lide at give det væk, haha. Min kæreste brokker sig lidt over, at jeg ikke har lavet noget til ham endnu. Men måske til jul.
